Kommentar

Mens vi venter på generalen

Monotonien i statsfjernsyn er fremherskende. Men er det ligegyldigt, hvem der styrer foretagendet?
15. januar 2011

»Et tv-apparat er som en brødrister: Man trykker på en knap, og der viser sig altid det samme,« noterede Alfred Hitchcock - og han kendte ikke engang Danmarks Radio.

Det er en voldsom generalisering, bevares. Men der er noget om det. Monotonien i statsfjernsyn er fremherskende. Måske er det ligegyldigt, hvem der står i spidsen for foretagendet?

For at afprøve teorien har jeg sammenlignet DR's tre seneste annoncer efter generaldirektører.

I den første fra 9. januar 1994 søgtes en chef for 3.500 medarbejdere med et budget på 2,2 mia. kr. Men især gør annoncen opmærksom på, at der savnes en general, som kan styre to direktører for henholdsvis radio og tv. Generalen skal »i den nye multimedie konkurrencesituation fastholde og med egne visioner understøtte udviklingen af DR som en enhed og en afgørende faktor i dansk kultur og samfundsdebat«.

Det tilføjes, at »stillingen kræver en stærk lederpersonlighed«. Der lægges vægt på, at »den pågældende har ... erfaring fra gennemførelse af større omstillings- og forandringsprocesser«.

Opslaget resulterede i, at Christian Nissen blev ansat. En mand uden mediebaggrund, der havde konserveret Nationalmuseet og beskåret Rigshospitalet. Han blev fyret i 2004 under DR's byggeskandale.

Førende i kultur

12. december 2004 søgte DR næste generaldirektør, stadig for 3.500 ansatte, men nu med et budget på 3,3 mia. kr. Denne gang nævnes som første kvalifikation »overordnet budget- og økonomiplanlægning«.

Men generaldirektøren skal samtidig »være den drivende kraft i videreudviklingen af DR som den førende spiller i dansk kultur- og medieverden og skal tegne organisationen på en positiv og tillidsvækkende måde«.

»Der forventes en kandidat med erfaring fra ledelse af store, komplekse organisationer, der med succes har gennemført større forandringsprocesser, hvor kvalitet, kreativitet og produktivitet har været i højsædet.«

Endelig skal generalen »fastholde og udbygge DR's position som den foretrukne leverandør til danske seere og lyttere med stadig respekt for borgernes ønsker og kravet til kreativitet, kvalitetsstandard og tilgængelighed«.

Denne gang fandtes Kenneth Plummer at opfylde kravene. En ukendt mand med ledererfaring fra det lille Nordisk Film samt smag for popmusik og gameboys. DR's position som »førende spiller«, blev hurtigt sat til, da TV 2 overhalede DR i seertal på de fleste felter. Exit Plummer.

Personlig modenhed

I den aktuelle annonce, hvis ansøgningsfrist udløb 7. januar 2011, søger DR en general for 3.000 ansatte og et budget på 3,7 mia. kr.

På ny forlanger »Danmarks vigtigste kulturinstitution' en 'visionær' direktør, som 'tegner DR på en åben og proaktiv måde og faciliterer den løbende debat om public service og DRs rolle i samfundet«.

Yderligere forlanges »stor ledelsesmæssig erfaring og en tydelig samfunds- og kulturprofil, stor personlig modenhed og gennemslags-kraft«. Kravet om »personlig modenhed« er nyt. Der fik du dén, Plummer! Men ellers er det samme smøre som i de to foregående annoncer. Det sjove bliver, om de heller ikke bliver opfyldt denne gang.

Ansøgerfeltet kendes kun af formandskabet Michael Christiansen og Ole Hyltoft plus headhunteren Mercuri Urval. Det fyger med sweepstakes i mediebranchen.

Personligt har jeg sat 100 kr. på Tivoli-direktør Lars Liebst, der i sin fritid er formand for TV 2, som det er lykkedes at rette op. Men formentlig opfylder han kravene for godt, og det er imod DR's tradition.

Nomineringen i denne artikel er sikkert også med til at undergrave ham. Undskyld. Allerede generaldirektør Hans Sølvhøj var inde på det: »Al underholdning er politisk. Uden undtagelse og forbehold. Tag ikke fejl af det.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Søren Kristensen

Jeg vil give Bent Falbert ret, for så vidt kritikken drejer sig om at DR synes at omgås skiltet "genudsendelse" temmelig lemfældigt - som om vi ikke ved, at de gamle udsendelser (for slet ikke at nævne filmene) har været sendt før. Omvendt vil jeg rose DR for de fremragende dokumentarudsendelser, der sendes for tiden. Intet overgår, som bekendt, virkeligheden.

Bortset fra alt det stemmer jeg på Per Arnoldi - hvis ellers han stillede op som ny generalkommandørkaptajn - fordi jeg ved han tænker i primærfarverne rød, blå og gul. Det gør mit fjernsyn nemlig også.

Korrekt at se at stillingsannoncens nye krav altid i nogen grad afspejler forgængerens mangler. Men inden længe frigives jo en lang liste af (u-)prøvede kræfter fra det politiske liv som søger nye udfordringer. Brian Mikkelsen, Lene Espersen, .Per Stig Møller, Karen Elleman m.m.. Som enhver jobsøgende vil vide. Så er stillings-krav relative. TV-sendefladen kan ikke være så svære. "Press Play"

Heinrich R. Jørgensen

Søren Kristensen:
"Bortset fra alt det stemmer jeg på Per Arnoldi - hvis ellers han stillede op som ny generalkommandørkaptajn - fordi jeg ved han tænker i primærfarverne rød, blå og gul. Det gør mit fjernsyn nemlig også."

Det der fjernsyn, du har, lyder temmeligt unikt.

Er det en kasse, hvor du selv maler de billeder du gerne vil se? Hvad maler du med? Pensler? Eller er det nyeste indenfor japansk high-tech?

Eller er det et indrammet billede, med skovsø og fuldmåne, der aktiveres ved at sige "så er der kronhjort"?

Eller er du en alien?

Selv har jeg valgt et fjernsyn, der har samme grundfarver som fotoreceptorerne i mine øjne klarest ser. ;-)

Søren Kristensen

Indrømmet, mit fjernsyn er både bedaget og analogt og det er jeg muligvis også, men jeg betrager mig selv ikke som nogen alien af den grund. For interesserede kan jeg oplyse at jeg benytter det gamle Radiomarelli (kassen er navyblå og højttalerne poser en anelse ud i siderne, hvilket får aparatet til at ligne en elefant, når man ser det bagfra), som jeg har bragt med hjem fra Grønland. Tricket er at apparatet projicerer billeder, herunder nyheder mv., ud på skærmen ved hjælp af en strålekanon også kaldet billedrøret, hvorefter primærfarverne rød, blå og gul fluocerer i varierende styrke (alt efter hvad de sender) når elektronerne (hedder de vist) rammer skærmen i et stort antal meget små prikker eller trekanter, som er tæt arrangeret på 625 linjer pr. billede. Resultatet af denne opstilling bevirker at træder man bare et skridt væk fra skærmen, så dannes der billeder på ens nethinde og det ser grangiveligt ud som livet udspiller sig derinde i kassen, næsten som var man der selv. Det er selvfølgelig en illusion, lidt ligesom Arnoldis billeder.

Per Henriques

Lisbeth Knudsen ligner en seriøs kandidat som en af landets allermest begavede mediepersonligheder ---- det er ikke den nemmeste tjans at varetage, og det nytter ikke man kommer ridende på den høje kulturelitære hest - DR er for alle, også dem med de facto dårlig smag :o)