Klumme

Pr. efterløn

Udsigten til valget mellem ét sprog og næsten det samme
Debat
8. januar 2011
Den danske politiske debat,   som de to fremmeste partiledere har lanceret den   i deres tv-møder, klargør på egen forstemmende måde, hvorfor så få flerdimensionelt tænkende og talende personer orker det politiske.

Den danske politiske debat, som de to fremmeste partiledere har lanceret den i deres tv-møder, klargør på egen forstemmende måde, hvorfor så få flerdimensionelt tænkende og talende personer orker det politiske.

Keld Navntoft

Hverken statsministeren eller oppositionen eller journalisterne i de elektroniske medier eller snart sagt nogen der åbner munden kan sige noget om deres landsmænd uden fællesbetegnelsen: danskerne. »Jeg er sikker på at danskerne gennemskuer hhv. statsministeren og Helle Thorning« siger hhv. Helle Thorning og statsministeren. »Danskerne går mere med hat end uden bukser«, siger de i Radioavisen. »og mindre i kirke end på cykel«. Ordet understreger etniciteten til forskel fra fællesbetegnelsen: befolkningen. Danskerne henviser ikke til alle i dette fugtige fladland, kun til stammen, danskerne. Betegnelsen påstår, ud over det selvfølgelige, ved sin evige gentagelse en yderligere grad af skæbnebestemt samhørighed. At fremhæve denne er af indlysende interesse for folk der lever af påstanden; mindre for andre, uden at man af den grund kan hævde at skeptikere over for den demonstrative danskhed er mindre danske. Forestillingen om et nationalt indiskutabelt fællesskab kan være meget god og er det nu og da. Men ikke hele tiden. Og slet ikke nu, hvor fællesskabet efter VKOs polarisering af befolkningen aldrig siden Anden Verdenskrig har været mere vammelt og vaklende. Sammenhængskraften fremhæves af den nationale flertalsflomme og kritiseres med rette for begrebets luftige definition. Når nogen endelig svarer, hvad de mener med ordet, påvises historien, traditionen og troen. Dér ligger sammenhængskraften, uanset at synet på disse fænomener er himmelråbende divergerende og ofte modstridende. Sammenhængskraften har det måske bedst i oppositionel fornægtelse af dens påståede nødvendighed. Uenighed gør stærk, sagde PH. Den lutheranske kristendom, insisteret på af fanatisk bekendende, som national fællesnævner, har mange fædre. Desuden et par fætre med hvilke man ikke specielt gerne hænger alt for meget sammen. Udlægningen af troen, som brødre og søstre i det klerikale politiske højre serverer i national sovs, hylder egoismen i den forkvaklede næstekærlighedsfortolkning, bekvemt forstået som den nære næste og kun den. Et besynderligt dogme der aggressivt afviser pæne menneskers bestræbelser fra Arilds tid på at praktisere ikke så lidt mere medmenneskeligt overblik end den pauvre udsigt til egen navle. Jesus med eller uden tro på det overjordiske ved skikkelsen er et fint eksempel til efterfølgelse. Humanismen indebærer et forhåbningsfuldt ideal om medmenneskelighed også som forudsætning for artens overlevelse. Det politiske højre har påfaldende destruktivt taget foragten for det humane og modsvarende læren om næstekærlighedsforsnævringen til sig og udformet sine politiske dogmer derefter. De politiske præster i DF og andre af samme surdej har givet den borgerlige egoisme et mageligt alibi. Velgørenhed er blevet til godhedsindustri, menneskerettigheder til menneskerettighedstyranni. Alene bestræbelsen på at opføre sig ordentligt og yde sin skærv udråbes som gerningsretfærdiggørelse og hvidvasker dermed nærighed, den mest horrible fremmedpolitik og en primitiv retspolitik. I den ekstreme egoismes navn er denne forkvaklede religion politisk udmøntet i pari over en halv snes år. Socialdemokraterne har ikke sagt overbevisende fra, hverken rets- eller fremmedpolitisk, snarere tværtimod. En humanistisk opposition har kun lydt fra baglandets moralister. Den fremmeste af dem er ifølge det engang så humanistisk inspirerede arbejderpartis nuværende leder: hægtet af. Så er det jo at det bliver lidt svært at se forskel.

DF i vanskeligheder

Valgkampen skal åbenbart føres og vindes på tv-tacklinger og en højrøstet strid om tal, frem for overordnede holdninger. Kommentatorernes vagtparade af større og mindre vise mænd og kvinder mener at værdikampen er aflyst. Som Bertolt Brecht siger i 3 Grosschen Oper: »Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral«. Dette bringer Folkepartiet i vanskeligheder i efterlønsdebatten. I forvejen er det morsomt at overvære, hvordan Kjærsgaard ikke aner hvor i sin sure mund hun skal holde tungen. De ældre DF-medlemmer er ligeglade med ordningen, de nyder jo godt af den, men ungfolket bliver snydt. Det skal de nu nok være mænd for at løse, Espersen, Thulesen Dahl og Skaarup. De hælder bare i ovnen til lidt mere blus på fremmedforagten og mistænkeliggørelsen. I DFs landsskadende virksomhed med at forhindre den indvandring, der kunne redde landets fremtid og give et indspark af nye og anderledes forestillinger, tyer DF til vanlig pøbelappel i nærkontakt med svinehunden. Intet tyder på at de såkaldt regeringsbærende store partiers ledere, i modsætning til deres svenske parallellers håndtering af Sverigedemokraterna, ved dette valg vil markere afstanden fra det anstændige til det lurvede. Den danske politiske debat, som de to fremmeste partiledere har lanceret den i deres tv-møder, klargør på egen forstemmende måde, hvorfor så få flerdimensionelt tænkende og talende personer orker det politiske. Siden Svend Auken så sørgeligt stillede sine store sko, har den danske politiske debat overvejende været blottet for principper, filosofiske overvejelser, åndelige udfordringer til vælgerne og moral.

Men altså efterlønnen.

Hvorfor er det vigtigt at opretholde den? Da ikke for at så og så mange kan fise den af og vegetere på de evige golfbaner, det er jo ikke problemet, men fordi det er en retfærdig og god ordning. Én der heller ikke indebærer uoverstigelige nationaløkonomiske problemer. Det er den statsminister der nu i sine megalomaniske avisannoncer med et selvportræt i farvelægning og retouche synes kontrafejet at forestille en anden selv har været hovedansvarlig for det skattestop der umuliggør den velfærd, han af alle hævder at forsvare.

Og hvorfor er det så vigtigt at fastholde en retfærdig og god ordning? Fordi efterlønnen betyder at folk med behov for en forandring efter et hårdt arbejdsliv ikke skal stå med hatten hånden i et stadig mere rigidt system og tigge om at få indløst lidt af det bidrag, de har ydet, til det samfund, de regnede med engang ville være med til tage sig af dem.

Ældrebyrden

Forståelsen for at yngre vælgere ikke mere vil betale, hvis ikke ældre arbejder til de styrter, viser sig i accepten af den henrivende nysprogsglose: ældrebyrden. Folk og politikere der jublende finder sammenhængs- kraftbegrebet i flaget, kongehus, nisseøl og rødgrød, indser åbenbart ikke at nationalitetsfølelsen trues hundredefold mere af sådanne generationsekskluderende udsagn end af stormoskeer på Amager. Når statsministeren fremhæver 61 år som ingen alder, burde han, såfremt han var en ærlig sjæl, hvad han beviseligt ikke er, begribe at folk over 61 nok har hænder, men at få arbejdsgivere vil bruge dem til noget, og at 61 i den henseende lige så godt kunne være 112. Frem for at Helle Thorning føler sig tvunget med på spøgen, burde en opposition modstille ældrebyrden ved at fremhæve det læs af pattebørn, som det gråhårede segment uden at kny har båret til truget. Og ud fra dén betragtning debattere det principielle: et folks kontinuitet, at slægt skal følge slægters gang, og at sammenhængskraften erstattes af en åben erkendelse i uenigheden om selve det grundlæggende menneskesyn. Valget står mellem næsten som det nærmeste navlepillende nære eller næsten som en omfattende forpligtelse på hele koret sågar svenskere og muslimer revl og krat, ja selv danskerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Georg Metz:

»Hverken statsministeren eller oppositionen eller journalisterne i de elektroniske medier eller snart sagt nogen der åbner munden kan sige noget om deres landsmænd uden fællesbetegnelsen: danskerne. «

Tak til Georg Metz for at sætte fokus på det knæfald for racisme og fremmedhad, som er en implicit del af den retorik Helle Thoning Schmidt benytter sig af, med sin evindelige snak om ”danskerne”

Desværre at oppositionen i Danmark kun en opposition af navn men ikke af gavn.

En stemme på Helle Thorning Schmidt er en stemme på Dansk Folkepartis menneskesyn og politik.

Der er kun indpakningspapiret til forskel.

Michael Guderup

Per Thomsen:

Hvis du ligger inde med viden om "racisme og fremmedhad" hos Helle Thorning, må jeg da anbefale dig at politianmelde dette umiddelbart, så hun kan retsforfølges i henhold til gældende lovgivning.

Michael Guderup:

»Hvis du ligger inde med viden om “racisme og fremmedhad” hos Helle Thorning, må jeg da anbefale dig at politianmelde dette umiddelbart, så hun kan retsforfølges i henhold til gældende lovgivning.«

Det ville jeg jo ikke få noget ud af, al den stund at racisme og fremmedhad ikke er ulovligt i Danmark.
Den såkaldte racismelovgivning er jo blot en dårlig vittighed.

Tværtimod opfatter det politiske establishment det i Danmark knæfald for racismen som en uomgængelig betingelse, for at kunne vinde valgkampe.

Det er sådan set det Gerog Metzs udmærkede artikel handler om.

Herlig virkelig velskrevet artikel af Georg Metz.
Tak for den.
Skal tillade mig at citere :
."Humanismen indebærer et forhåbningsfuldt ideal om medmenneskelighed også som forudsætning for artens overlevelse."

Her nyt citat.
"..Og ud fra dén betragtning debattere det principielle: et folks kontinuitet, at slægt skal følge slægters gang, og at sammenhængskraften erstattes af en åben erkendelse i uenigheden om selve det grundlæggende menneskesyn. Valget står mellem næsten som det nærmeste navlepillende nære eller næsten som en omfattende forpligtelse på hele koret sågar svenskere og muslimer revl og krat, ja selv danskerne"

Det der med "på hele koret" forstår jeg ikke rigtig.

Men her en indholdskritik:
PH sagde k o n s t r u k t i v uenighed gør stærk.
Og følgelig hvad med at skitsere en løsning
på at bevare et nogenlunde stabilt samfund og samtidig give grønt lys for at slippe alkærligheden løs og åbne moderlandet for fri indvandring?

Det absurde er vel at landet allerede er åbent for fri indvandring, DF har ikke formået at lukke hullerne.

De kommer heller ikke til det, så det er spild af krudt at smide en stemme på DF. En af de få gode ting ved EU, trods vi aldrig skulle have deltaget. Ideen er sådan set fin nok, grundlaget helt forkert.

Jeg giver dog Thomsen ret i hans fortolkning af artiklen og budskabet.

Jeg mener dog ikke man kan anfægte at S vil det bedste, ej heller mener jeg ikke der er tale om mørke tendenser, men en angst for at fejle denne gang. En angst jeg selv deler, et land i forfald.

Chris David Bonde Henriksen

Hvor meget det end mishager Georg Metz, er der klare træk i befolkningen, som udgør grundlaget for et 'stammesamfund'. Der er mange faktorer, som binder 'danskerne' sammen. Men det er selvfølgelig også klart at selv det stærkeste stammesamfund ikke kan overleve uden en vis tilpasning til den store verden.

"og tigge om at få indløst lidt af det bidrag, de har ydet, til det samfund, de regnede med engang ville være med til tage sig af dem."

Nu er det nu engang sådan at hver Dansker koster ~850.000 mere for staten end han giver... DERFOR er der nødt til at blive skåret ned på ting som efterløn!

"det læs af pattebørn, som det gråhårede segment uden at kny har båret til truget."

Det meget LILLE læs af 'pattebørn' de har 'båret til truget'!
Der ligger jo netop problemet, at de ikke har fået nok børn. Derfor bliver de nødt til selv at arbejde længere!

GM lukker (som altid) øjnene for de økonomiske problemer der er gor landet...

Så er ugen reddet. Klar tale fra Metz i en dunkel tid, hvor desværre mange fornuftige folk lader sig forvirre. Hvorfor kan man ikke blot stemme på Metz, Jesper Jespersen, Johanne Schmidt-Nielsen og Özlem Sara Cekic.
Jeg har tilmed lært et nyt ord "næstekærlighedsforsnævring", som for en tid kan bortvejre ugens Webschmerz.

Jeg troede Metz var en klog mand.
Indleder med den sproglige pest "generalisering"
Går videre med, uden argument, at fastslå at efterlønnen er retfærdig. Ergo må alle 60 til 64 årige være ens, siden ordningen er retfærdig for alle. En generalisering !!
De 55 til 59 årige, eksempelvis, er følgelig osse ens. De er nemlig osse underlagt samme vilkår, bare ander end førstnævnte.
Sammenlign så de to grupper og uretfærdigheden er åbenlys. Generelt indtræffer nedslidtheden for alle på deres 60-års fødselsdag, hævder tilhængerne Før den tid er vi henvist til førtidspension med op til 4 års sagsbehandlingstid.
Om igen , GM.

Jeppe Brogård

Efterløn er sgu uhyre retfærdig. Dels er de således frigjorte billigere, dels efterlader de god plads til vores andres avancement. Husk lige, at vi arbejde ikke for lønnen alene, men tillige for plads, begejstring og indflydelse på egete arbejde. Løn er følgelig også frigjort til at være en frynsegode, som mere handlel om anerkendelse end om dagen og vejen.

Tak til Metz især for de to begræber slægt skal følge slægt - og befolkningen. Man kan imod befolkning hævde, at danskere ere de, som bo i Danmark og betale skat. Men hvad så med dem, flytter og stadig har dansk cpr-nummer? At hævde deres delskab af befolkningen er vel udflyttende - eller ligefrem ekspansiv - imperialisme?

Befolkning er hermed antaget. Den må naturligt omfatte de, som bo her uden skelen til etnicitet.

Retfærdighed er et begreb om en relation, altså mellem mennesker og grupper af mennesker.
Blandt dyr er der kun det dyriske. Penge kan være involveret. Et menneske der dræber et andet, udøver maksimal uretfærdighed. Ingen penge.
En nedslidt på 55 skal......osv, en på 63 skal ikke......jeg henviser til tidligere indlæg.
Loven legaliserer, at en efterlønner "dræber" ham på 55. Dyrisk !
Efterlønnen er uretfærdighed mellem mennesker.

Jan Eskildsen

Er efterlønnen det vigtigste problem?
"I de seneste fire år har danske virksomheder investeret 100 milliarder mere i udlandet, end Danmark har modtaget fra udlandet. Vi rasler nedad på listen over verdens rigeste lande. Regeringen ævler om DK som de bedste, dygtigste og rigeste ti lande i verden, men vi kurer ned ad velstandslisten. Om få år lukker det sidste skibsværft. Om seks år har vi næppe et slagteri tilbage i Danmark. Produktion af viden og forskning flytter til Fjernøsten. Hvad skal vi leve af?"
(Citat: Hans Engell).

"I dag ser et nyt politisk parti dagens lys: »Fremtidens Danmark«, hedder det, og i spidsen står 14 markante personligheder fra flere grene af samfundslivet. ...
De er alle grundigt trætte af de eksisterende partier, der regerer, som om de ikke har opdaget, at dette årti bliver et af de vigtigeste siden Anden Verdenskrig. I øjeblikket taber Danmark konkurrenceevne. Vi taber i PISA-testen, og væksten minder mest om en forbløffende lille nytårsraket. Og hvad sker der inde på Christiansborg? Alt for lidt."

http://www.berlingske.dk/politik/kendte-personligheder-skaber-nyt-parti

@ morten lynge
hvis hver dansker/befolker koster 850 000 mere end han punger ud, så må vi være gået fallit for længst. Kan du underbygge det lidt?

@ morten lynge
hvis hver dansker/befolker koster 850 000 mere end han punger ud, så må vi være gået fallit for længst. Kan du underbygge det lidt?

@ morten lynge
hvis hver dansker/befolker koster 850 000 mere end han punger ud, så må vi være gået fallit for længst. Kan du underbygge det lidt?

"I DFs landsskadende virksomhed med at forhindre den indvandring, der kunne redde landets fremtid og give et indspark af nye og anderledes forestillinger, tyer DF til vanlig pøbelappel i nærkontakt med svinehunden."

Det kan ikke formuleres mere præcists!

Bob Jensen, argumentet bygger på, hvad individet indbetaler i skat; men virksomheder betaler jo også skat pga. merværdien. Dvs. at de penge, ens arbejdskraft tjener ind, og som man ikke får udbetalt, fordi virksomhederne underbetaler arbejdskraften, til en vis grad kompenseres af den skattebetaling, som virksomhederne trods alt præsterer.

Johannes Nielsen

Morten Lynge rammer hovedet på sømmet.

Der er masser af gode formål, velerhvervede sociale rettigheder og ting "vi bare skal have råd til" - men når summen af dem overstiger hvad vi kan kradse ind i skatter, afgifter, gebyrer og så videre, så er der brug for at prioritere og det er præcis den situation, vi er i lige nu. Der er ikke råd til det hele og efterlønnen synes mig et bedre sted at starte end folkeskolen, sygehusene, metroringen eller universiteterne.

Johannes Nielsen, du havde ret, hvis staten kun havde indtægt fra skat og afgifter; men det er jo ikke tilfældet og burde måske i endnu mindre grad være det.

Per Erik Rønne

Ja, jeg lægger mærke til to ting i Georg Metz indlæg:

1. Indvandringen skal redde samfundet. Men den hidtidige indvandring koster samfundet omkring 35 milliarder netto om året. For at en indvandring skal være til gavn for landet skal de pågældende dels være veluddannede, i stand til at tage et arbejde - og være villige til at tilpasse sig landet i stedet for at isolere sig i islamiske enklaver præget af bandeuvæsen.

2. Danmark er for ham tydeligvis blot et tilfældigt geografisk område uden folk og historie, og forestillingen om eksistensen af en særlig gruppe mennesker, danskerne, som har beboet Danmark i et par tusind år, og som har en særlig ret til landet, fylder ham med væmmelse. Derfor kravet om at politikerne ikke længere taler om »danskerne« med blot om »indbyggerne« ...

Bo Larsen.
Det citat, du trækker frem, er igen en fejl, Metz begår. DF har jo netop med det sidste tiltag med pointsystemet medvirket til at velkvalificere indvandringen for at "medvirke til landets redning".
Modsætningsvis dem, der belaster velfærdsstaten.

Ikke at jeg sympatiserer med nogen af siderne af sagen :
Er danskernes karakter blevet så slap og underlegen, at landet ikke kan "redde" sig, klare sig, uden national socialhjælp fra udlandet. Er individernes moral og selvbevidsthed blevet så ringe, at vi kollektivt hæver dette op på nationalt plan, så vi ønsker hjælp fra indvandring.
Et land der ikke kan klare sig selv, har mister sin selvagtelse.
Generelt er Metz-holdningen landsskadelig.
National stolthed er for Metz et skældsord.

@Morten Lynge: Til påstande indeholdende tal skal gerne et link til udregning af disse tal følge ellers giver de jo ikke meget værdi til debatten.

Ja, Leo Nygaard, national stolthed er laveste fællesnævner. Hvis man ikke har andet at være stolt af, kan man være stolt af sin herkomst? Måske det, andre af landets sønner og døtre har udrettet, som vi ser det ved internationale sportsbegivenheder? Vorherrebevares!

Søren Kristensen

Nej, hvis vi ikke kan klare os uden at importere en slavehær af lavtlønnet arbejdskraft udefra, mens vi selv går på efterløn, står det ringe til. Det gør det også hvis vi er nødt til at gøre indhug i fattigere landes talentmasse, for at industrien kan overleve. Måske vi skulle besinde os på, først og femmest, at klare os selv og kommer der så alligevel et mindre tilskud af mangfoldighed udefra, så gør det sikkert heller ikke noget.

Søren - helt enig.

Peter - Du er ikke stolt af at være dansker ?
Du begrænser begrebet til "herkomst".
For smalt. Alt det, vi foretager os her og nu, skal med.

Leo Nygaard, jeg er tilfreds med at være mig og håber, at andre er det samme. Dog synes det misundelsesgen, som især de allermest velbjærgede helt uforståeligt synes at være belemret med, at tale imod en sådan tilfredshed. Mangel på strategisk styring af eget liv?

Christian Cuomo Coppola

Leo Nygaard:

"Alt det, vi foretager os her og nu, skal med"

Jeg vil dælme ikke tage æren for alt det svineri, I "danskere" (eller hvad I nu gerne vil kaldes) render og laver. Så er det sagt!

Johannes Nielsen

Søren og Leo

I mange tilfælde kan indvanding til Danmark være en win-win-win situation, som ingen behøver at skamme sig over. Først og fremmest får det migrerende individ -hvad enten det er en filipinsk au-pair pige eller en indisk IT-ingeniør - nogle muligheder som vedkommende ellers ikke ville have. Dette er en uvurderlig gevinst. Derudover er det ofte sådan at de lande som arbejdskraften rejser væk fra har det modsatte demografiske problem end os - er omvendt aldringsproblem med alt for store unge generationer. Dermed kan migrationer medvirke til at løse både udrejse- og indrejselandets problemer.

"1. Indvandringen skal redde samfundet. Men den hidtidige indvandring koster samfundet omkring 35 milliarder netto om året. For at en indvandring skal være til gavn for landet skal de pågældende dels være veluddannede, i stand til at tage et arbejde - og være villige til at tilpasse sig landet i stedet for at isolere sig i islamiske enklaver præget af bandeuvæsen."

Det er jo dine egne fordomme der sætter begrænsningen, fx folk fra Persien er typisk veluddannede, såvel som mange andre steder. Problemet har været smålighed, racisme og uvidenhed kontra det vi fik ind.

Det er så kun fra mellemøsten, nu fylder mellemøsten jo ikke hele verden, men det fortæller måske noget mellem linjerne jeg skal lade være usagt.

Nu er vi så nået til et stadie hvor kun uvidende forvilder sig til Danmark, de veluddannede tager til Tyskland, Sverige og Storbritannien.

Jens Thorning

Tyske medier siger også "die Deutschen" gør eller føler det ene og det andet, vel inspireret af Genforeningen, men jeg forestiller mig, at der af historiske grunde er en vis ironisk undertone deri. "Danskerne" er derimod rent praleri, selvglæde og eksklusion.

Christian - Du nævner det positive. Helt i orden,
men du glemmer :
Alt for mange borgere opgiver, hopper af, tvinges ud, lokkes ud, af bagdøren som B-mennesker. Min pointe er, at vi prøver at lappe på dette ved at invitere A-mennesker ind ad fordøren.
Ændringerne i førtidspensionen for unge er et, ikke særlig godt, men dog et forsøg på at ændre dette med hjælp til selvhjælp.

John Fredsted

"Valget står mellem næsten som det nærmeste navlepillende nære eller næsten som en omfattende forpligtelse på hele koret sågar svenskere og muslimer revl og krat, ja selv danskerne."

Helt enig. Med den indiske filosof J. Krishnamurti's ord, fra hans bog “Frihed i nuet”:

“Jeg tror, der er forskel på mennesket og enkeltmennesket. Enkeltmennesket er et stedfæstet væsen som lever i et bestemt land, tilhører en bestemt kultur, en bestemt religion. Mennesket er ikke et stedfæstet væsen. Mennesket er overalt. Dersom enkeltmennesket blot handler i et særligt hjørne af livets vidtstrakte område, så er dets handling uden nogen som helst forbindelse med helheden. […] Enkeltmennesket er det lille begrænsede, triste, skuffede væsen som er tilfreds med sine små guder og sine små traditioner, hvorimod alles vé og vel, summen af verdens nød, elendighed og forvirring ligger mennesket på sinde.”

Hvis vi kunne ophæve monarkiet. Så vil jeg stemme på Georg Metz til præsident.
Jeg kan blive helt rørt over den favnende helhedsbetragtning, det samlende rummelige tankesæt, den afvisning af snæversyn og selvfedhed som Metz' klumme rummer. Ikke short and to the point, men netop long and to the point.
Metz for president.
Fordi: "Efterlønnen betyder at folk med behov for en forandring efter et hårdt arbejdsliv ikke skal stå med hatten hånden i et stadig mere rigidt system og tigge om at få indløst lidt af det bidrag, de har ydet, til det samfund, de regnede med engang ville være med til tage sig af dem."
Vi kan hæve skatten lidt, standse al skatteretur ved konkurser, reducere landbrugets fede ordninger og begynde at stille krav til dem, gøre op med sort arbejde.
Der er mange veje til et bedre samfund end det vi har.
Frisk fernis på skolebordene efter sommerferien behøver ikke være minder om en svunden tid. Det kunne blive vores børnebørns fremtid. Hvis vi vil.
Og Socialdemokraterne - Jammen Helle Thorning vil være en overgangsfigur. Efter hende kan vi - hvis vi vil - få rigtige mennesker på posterne. Lige nu skal vi bare sende Christiansborg det signal, at vi faktisk vil noget andet end det skidt vi har i spidsen.

@ Jens Thorning. Under sidste valgkamp lagde vi mærke til CDU's plakater: Wir haben die Kraft.
Nogen mener, at de plakater var en af grundene til at det ikke gik CDU helt så godt som det kunne. De fik magten, men men, vi får nok ikke igen CDU-plakater med den slags Kraft og Freude tekster een gang til.
Uanset - så er den amerikanske medieverdens provinsialisme noget der præger alle medier - også de tyske. Desværre.

Lars Dahl - Lige en enkelt efterlønskommentar, idet jeg formoder du tænker på både de nedslidte og de 80% andre :
En 55 årig nedslidt skal "stå med hatten i hånden"
Du er virkeligsfjern og uden retfærdighedssans.

Retfærdighedssans, Leo Nygaard?

Chris David Bonde Henriksen

Selv hvis efterlønnen ryger, er det ikke nok, hvis bare en beskeden del af det såkaldte 'velfærdssamfund' skal videreføres. Det er stort set alle økonomer - bortset fra dem, som er købt af fagbevægelsen - enige om. Vi kommer aldrig tilbage til de 'fede tider' igen. Fogh købte sig til at bevare magten. I stedet for at foretage de nødvendige reformer satsede han alene på Dansk Folkeparti, som er ligeså reaktionære som den øvrige arbejderbevægelse. Det var en skam.

Peter, det ved du da godt ! Det fremgår af mit indlæg. Jeg skal gerne skære i pap.
Først sammenligner vi to "nedslidte", en på 55 og en på 62 år. Meget forskellige vilkår, alle kender dem.
Dernæst sammenligner vi to "friske", igen en på 55 og en på 62. Forskellige vilkår, alle kender dem.
Forklaringen burde være overflødig og uretfærdigheden åbenlys.

Jeg tror at deres idé går ud på at vi ikke har råd til velfærd hvis de fattige osse skal ha'.
Det skyldes muligvis at de har fået bildt sig selv ind at velfærd er lig med middelklassens leven over evne, og de fattige bare er nogle nasserøve som vil tages deres velfærd.

Chris David Bonde Henriksen

@ Søren Lom

Vi må alle indstille os på at sænke vores levestandard til et mere rimeligt niveau - også for klodens og vore efterkommeres skyld. Du har ret i at målet har været at 'leve over evne'. 'Samtalekøkkener' og lange flyrejser på ferie er ikke en menneskeret. Vor tids materialisme er totalt overdreven. De store årgange (som jeg selv tilhører) kan simpelthen hverken forvente endsige forlange at de små årgange skal betale for vores overforbrug.

Ideologier er tilsyneladende, at velfærd er lig med middelklassens overforbrug, og de fattige, syge og gamle ikke skal have andel i velfærden da de ikke tilhører middelklassen. Det vil tvært imod være en direkte trussel mod middelklassens overforbrug hvis de trængende skal have del i velfærden.
Som de siger: Hvis vi skal have råd til velfærd i fremtiden må vi begrænse adgangen til den.

Søren Lom, sådan har det været hele tiden - vi var nogle, der var heldige nok til at få det gamle kvalitetsgymnasium, men så ødelagde Haarder det hele i 1984. På samme måde med universitetet, hvor niveauet nu synes at have udartet til skole komplet med fælles pensum og nul frihed.

Søren - vi forstå alle ikke det samme ved begrebet velfærd. Forskelligheden ligger i vores ideologiske og politiske holdning. Osse synet på solidaritet og retfærdighed afhænger af vores holdning. Disse begreber er ikke primært et spørgsmål om penge, men der er et økonomisk aspekt i næsten alt.
Undskyld hvis jeg virker belærende, men jeg tror du skal have mere klarhed over begreberne.

og?

Leo Nygaard, tænk, jeg tror snarere, at det gælder dig, der skal have lidt begreb om velfærdsbegrebet, som jo i årene under VKO er blevet ganske forvansket.
I al enkelhed betyder velfærd et grundlæggende sikkerhedsnet under folk her i landet, så de kan blive kurerede for sygdomme, kompenseret ved arbejdsløshed, understøttet ved uarbejdsdygtighed og i alderdommen plus en række andre tilbud, som man måske bedre kan stille spørgsmålstegn ved, hvis det ikke lige var, fordi det langt bedre kan betale sig og øjensynligt tjener pengene hjem igen.
Velfærdsstatens legitimitet ligger i, at den understøtter borgerne som borgere, ikke som private mennesker.

Peter - Bortset fra at jeg ikke forstår din sondring mellem borgere og og private mennesker, er jeg fuldstændig enig i dine betragtninger.

Vil du så til gengæld konkret kommentere mine betragtninger i 20.57 om retfærdighed.

Det er ikke så let, hvilket fremgik af en debat i P1 forleden. To veluddannede (eksperter!) kunne ikke blive enige om hvad solidaritet er.

Hanne Christensen

Jeg går ind for afskaffelse af efterlønnen. Fordi efterlønnen fungerer som et demografisk fundament for det ældrevælde, vi efterhånden er ved at få indført i Danmark.

Ville VKO have lykkedes med den ene nedskæring efter den anden (forkortelse af dagpengeperioder, sygedagpengeforringelser, forringelser af førtidspensioner for dem under 40 år), hvis de ældre selv var blevet omfattet af disse regler.

Mange ældre spørger, og LO spørger, skal de ældre virkelig stå med hatten i hånden og risikere at blive ydmyget med en førtidspension eller på et pipfuglekursus?

Ja. For ellers kunne I have ladet være med at lægge stemmer til disse regler.

Vi har nemlig en ældrebefolkning, der simpelthen har mistet solidariteten med efterfølgende generationer.

De himler ikke op over pipfuglekurser eller frygtelige arbejdsprøvninger e.l. - sålænge det ikke rammer dem selv. Når de nu risikerer selv at blive omfattet af reglerne, SÅ himler de op! De ældre kan simpelthen ikke få strammerkurs nok over for alle andre - end dem selv.

De ældre (dem over 60 år) udgør i dag 30 % af de stemmeberettigede. Vi mærker dagligt, hvordan partierne lefler for dette stemmekvæg. Og stemmerne er der til inhumane stramninger over for alle andre end de ældre selv.

Det er nok ikke tilfældigt, at DF i den grad har fokus på denne gruppe - og også primært henter sine stemmer her. Med de ældres stemmer får de strammet skruen over for udlændinge og de fattigste i dette land. Vi har en eksploderende fattigdom!

Derfor skal efterlønnen inddrages. Ganske enkelt for at vi kan få stemmerne over i den lejr, der betyder, at alle får en human behandling, hvis de har et behov herfor!

Hanne Christensen, jeg forstår dit argument, men jeg synes ikke, du har ret!
For mig at se er det et langt alvorligere problem, at man i en gang misforstået snob har satset alt for ensidig på videregående uddannelser - i formodentlig i en tro på, at manuelt arbejde ville blive udfaset hurtigere, end det gør. Man har ved Gud også forsøgt at akademisere gode håndværks- og handelsuddannelser, og det eneste, man for alvor får ud af det, er et stort frafald og en udhuling af det faktiske faglige indhold både på de uddannelser, der retter sig mod et senere teoretisk karriereforløb, og dem, der drejer sig om en høj grad af teknisk snilde.
Jeg er tilbøjelig til at mene, at kravene til adgang til gymnasiet skal skrues tilbage, så de, der har et klart formål med at gå den vej, også sikres den samme faglige standard som tidligere generationer. Hvis man imidlertid er villig til at give flere i en generation dette tilbud, så for mig ingen alarm; men vi må tilbage til at forstå, at det er stene for brød, hvis udvidelse af adgangen til samfundets tilbud betyder forringelser. Der er intet andet til at opretholde faglig og samfundsmæssig interitet end den rene vilje.
Når jeg skriver dette - som egentlig går imod mit ønske om, at så mange som muligt skal have den oplysende indsigt i samfund, kultur og natur, som først for alvor tilbydes på gymnasieniveau - er det, fordi jeg nu har læst, at det ikke er ualmindeligt, at gymnasielærere nu om dage arbejder 50-60 timer om ugen, og at en evalueringsrapport fra Rambøll har haft den frækhed at foreslå, at man går væk fra en timefordeling på arbejdstiden. Sålænge den slags undergravelse af vore velerhvervede rettigheder tillades og ikke modarbejdes i noget videre omfang af fagforeningen, består klassekampen. Og det har ikke noget med yngre og ældre at gøre, det har noget med folk på forskellige fakulteter at gøre: økonomer og politter mod resten!

Jeppe Brogård

Fuck velerhvervede rettigheder. Pardon my french.

Vi skal til enhver tid og altid alene gøre det, der er mest hensigtsmæssigt.

Efterlønnen er hensigtsmæssig på kort sigt. Ingen tvivl om det. Det vil koste 8½ mia kr. om året i en kortere årrække at afskaffe den fordi dagpenge er dyrere end efterløn. Så lige nu og her er den ret smart og tak til alle, der er gået på efterløn. I har gjort både jer selv og os andre en kæmpetjeneste.

Løkkes og andre hurraøkonomers løfte om et mia-provenu ved at afskaffe efterlønnen kommer af, at de alle har blikket stift rettet mod 2020. 2020 er altså en fremtid der allerede er over os. Frit citeret efter Monrad og Rislund. Men hvad så med 2012? eller 14 eller 16?

De 170.000 arbejdsløse kommer ikke ud af stedet, blot fordi vi oversvømmer dem med 140.000 flere. Der mangler ganske enkelt investeringer i danske job. VKOs sparedelirium hjælper desværre ikke på dette.

Sider