Kronik

Skal der være en far og en mor?

Den opfattelse af familien, som børn får gennem legetøj, film og bøger, er som revet ud af 1950’ernes USA. Kønsrollerne er skarpt tegnet op med mor som omsorgsfuld og far som sej. Alternativer som f.eks. regnbuefamilier, hvor forsørgerne har samme køn, er svære at begribe
»Det må man ikke!« kommer det med bestemt stemme fra den seksårige pige.
Ryggen er stiv, hagen er skudt frem, og de store brune øjne stirrer anklagende på mig.
»Det skal være en far og en mor...
21. januar 2011

»Det må man ikke!« kommer det med bestemt stemme fra den seksårige pige.

Ryggen er stiv, hagen er skudt frem, og de store brune øjne stirrer anklagende på mig.

»Det skal være en far og en mor. Ligesom min far og mor.«

Pigebarnets far og mor hyggede stadig over et glas rødvin ved middagsbordet. Hun var trukket afsides, ind i mit arbejdsværelse for at tegne og lade de voksne snakke voksensnak.

Hun præsenterede mig for en tegning og et charmerende smil:

»Værsgo, den skal du give til din kone.«

Jeg tøvede lidt, hun er kommet hos min partner og mig, siden hun blev født, og hun ved godt, at vi er to mænd, der er kærester.

Jeg forsøgte:

»Jeg har ikke nogen kone. Det ved du da godt. Jeg er kæreste med Claes.«

»Hvorfor det?«

Spørgsmålet kom klart og koncist. Det virkede som noget, der havde naget hende et stykke tid.

»Fordi jeg elsker ham, og han elsker mig,« svarede jeg, mens jeg forsøgte at skjule, at jeg blev irriteret.

Hvem vil finde sig i at blive grillet om sit parforhold af en seksårig?

Det var dér, det kom som et pistolskud:

»Det må man ikke.«

Diskussionen sluttede der. Jeg orkede ikke at diskutere mit parforhold med et barn, der ikke var begyndt i første klasse endnu. Eller at ødelægge stemningen ved middagsbordet ved at stille det meget naturlige spørgsmål:

»Hvad får jeres - i øvrigt uskyldige, yndige og omsorgsfulde - seksårige datter til at mene, at homoseksualitet er forbudt?«

Som 50'ernes USA

Oplevelsen fik mig til at spørge bekendte i min omgangskreds, om de er stødt på noget lignede. Og det viste sig hurtigt, at den opfattelsen, at en familie skal bestå af far, mor og børn, er fasttømret i selv helt små børns universer. Det hænger i høj grad sammen med opfattelsen af kønsrollerne generelt.

»Når børn, der er bevidste om køn - det bliver de omkring toårsalderen - ved, at prinsesser er smukke og går i lyserødt. Og at man ikke kan være smuk, når man er en mand,« fortæller Erik Sander Bojsen, der er leder af Børnehuset på Holmen, er homoseksuel og har to børn sammen med sin partner og et lesbisk par.

»Legetøjet holder pigerne til komfuret og til at se smukke ud. Drengene bliver holdt til slåskampen, og til at være seje. Familien bliver derved repræsenteret, som var den revet ud af 1950'ernes USA, hvor alt er bestemt på forhånd, og der ikke stilles spørgsmålstegn ved, hvem og hvad far og mor er. Når børnene på mit arbejde hører, at jeg er gift med en mand, synes mange af dem, at det er mærkeligt, og flere tror ikke på det.«

Børnenes holdninger er dog ikke så fasttømrede, at de ikke kan ændres. Men for at det kan ske, skal de udfordres. Det viser erfaringer fra LGBT Danmark (LGBT står for Lesbiske, Bøsser, Biseksuelle og Transseksuelle). Da foreningens familiepolitiske talsmand, Søren Laursen, for et par år tilbage spurgte 33 regnbuefamilier, om de oplevede, at udenforstående opfattede deres familier som anderledes på en negativ måde, viste det sig, at det langtfra er tilfældet. De fleste regnbuefamilier kommer godt ud af det med andre børnefamilier og bliver mødt positivt af sundhedsplejersker og daginstitutioner. Undersøgelsen fastslog, at børnehavebørn lige skal spørge ind til familieformen, men at emnet hurtigt er uddebatteret.

Få regnbuebøger

Kunst- og kulturscenen hjælper dog ikke meget til med at tilfredsstille børnenes nysgerrighed over for alternativer til den traditionelle kernefamilie. Selv om der bliver udgivet mere end 1.000 børnebøger i Danmark hvert år, handler stort set ingen af dem om regnbuefamilier. I de seneste 25 år er der kun udkommet fem-seks titler om emnet.

En af de få er bogen Fars nye ven, der blev udgivet sidste år på Møller Forlag. Den fortæller historien om en seksårig dreng, hvis mor og far er skilt. Bogens hovedperson og fortæller prøver at forstå, at far nu i stedet bor sammen med sin nye ven Peter.

Fars nye ven er den danske version af en 20 år gammel amerikansk bog. Nogle danske anmeldere kalder bogen »bedaget«, fordi det at være homoseksuel bør være en naturlig del af historien, frem for at være historiens hovedpointe.

Jacob Møller Overgaard fra Møller Forlag fremhæver dog dette som bogens styrke.

»Den sætter præcis ord på det, jeg synes mangler om børn og homoseksuelle. Den fortæller børn, hvad homoseksuelle er.«

Han oplever, at familier, der læser bogen med deres børn, melder positivt tilbage, fordi den går rent ind.

I USA er Fars nye ven blevet forsøgt bandlyst på bibliotekerne, og bogen var senset genstand for debat i 2008, da det kom frem, at vicepræsidentkandidat Sarah Palin angiveligt havde forsøgt at få den forbudt, da hun var guvernør i Alaska.

Sammenslutningen af amerikanske biblioteker, The American Library Association, uddeler hvert år en række priser for børnebøger. Foreningen har besluttet sig for at tilføje en pris for en homoseksuel børne- eller ungdomsbog, når den i januar 2011 uddeler priser næste gang. Beslutningen har medført protester i USA, hvor historien Far, far og lille Tango om to mandlige pingviner, der opdrager en unge, er den bog, der er blevet klaget mest over i perioden 2007-2009.

Lederen af sammenslutningen, Roberta Stevens, afviser dog klagerne med kommentaren:

»Millioner af børn i dette land vokser op med homoseksuelle forældre. Der er unge mennesker, der er homoseksuelle, og undertiden føler de sig meget ensomme. Dette er en god mulighed for unge, der føler sig alene, til at læse om andre, der er som dem selv.«

Kvinder der tungekysser

Mens børnebøgerne om regnbuefamilier så småt vinder frem, sker der meget lidt på filmfronten. En hurtig rundspørge blandt regnbuefamilier i min omgangskreds viste, at ingen af dem kendte børnefilm, der viste regnbuefamilier og/eller personer fra seksuelle minoriteter.

Film for voksne er dog begyndt at berøre emnet. Senest med den amerikanske film The Kids Are All Right, der havde premiere sidste år.

»Det er på tide, at folk får øjnene op for, at den homoseksuelle verden er en del af naturens mangfoldighed og ikke en sygdom eller en alvorlig synd,« sagde skuespilleren Julianne Moore til filmmagasinet EKKO i september 2010, da hun som den ene af filmens hovedrolleindehavere blev interviewet i forbindelse med Danmarkspremieren.

I filmen danner Jules (Julianne Moore) par med Nic (Annette Bening). Kvinderne har født hvert sit barn med sæd fra den samme donor, og børnene er nu i teenagealderen.

Julianne Moore tilføjede:

»Familien i filmen er meget middelklasseagtig i den forstand, at den har én hjemmegående og en udearbejdende forælder. Det er jo næsten gammeldags ...«

Det var den dog ikke for Ekkos kvindelige anmelder, der skrev:

»Denne anmelder havde lige brug for et par sekunder til at fordøje det første Bening-Moore tungekys.«

Interessant nok fandt anmelderen det ikke nødvendigt at kommentere de meget fysiske og voldsomme sexscener Julianne Moore havde med filmens mandlige spermdonor spillet af Mark Ruffalo ...

The Kids Are All Right var en stor succes i USA, hvor den satte rekord i antal solgte billetter pr. biograf i 2010. I Danmark har den ifølge distributøren Scanbox solgt »pænt«, og endda »rigtigt godt i København«.

Der er dog ikke meget, der tyder på, at de voksnes gryende interesse for regnbuefamilier smitter af på det mediebillede, som børnene bliver præsenteret for.

»Regnbuefamilier eller LGBT er ikke repræsenteret nogen steder i børns mediebillede, og det er trist,« siger børnehaveleder Erik Sander Bojsen.

»Mit bedste bud på en bog, hvor det anderledes er positivt og sejt for alle, er stadig Pippi Langstrømpe.«

Og eftersom den seksårige pige, jeg havde på besøg, elsker Pippi, er der en chance for, at hun en dag accepterer, at en familie, der består af andet end en far og en mor, er sejt.

Walther Griese er journalist DJ

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Efter endt læsning sidder jeg tilbage med en mistanke om, at artiklens kvindelige forfatter prøver at gemme lesbiske interesser bag artiklens bøsse-forældre.

Den lille pige har i øvrigt fuldstændigt ret; det er et perverteret livssyn, som man forsøger at bilde hende ind her. Der er overhovedet ingen tegn i naturen på, at den på nogen måde skulle støtte homosexuel reproduktion - selv et barn kan forstå det!

Johann Svendsen

STAN: I want to be a woman. From now on, I want you all to call me 'Loretta'.
REG: What?!
LORETTA: It's my right as a man.
JUDITH: Well, why do you want to be Loretta, Stan?
LORETTA: It's every man's right to have babies if he wants them.
REG: But... you can't have babies.
LORETTA: Don't you oppress me.
REG: I'm not oppressing you, Stan. You haven't got a womb! Where's the foetus going to gestate?! You going to keep it in a box?!

http://www.youtube.com/watch?v=sFBOQzSk14c

Steen Uffe Tommerup

ALtså...

Her i husstanden har vi en fem-årig pige, som selv har fundet ud af, at to af hendes barbiedukker er kærester.
Dét har vi lyttet lidt interesseret og observerende til og ellers ikke blandet os, da vi da kun findet det naturligt og herligt.

Børnene (hun har en storesøster) spørger til tider om noget indenfor de emner og så forklarer vi, at mænd og damer kan være kærester, damer og damer kan være kærester og mænd og mænd kan være kærester.
Vores klare besked til dem er: Hvem man er kæreste med, har absolut ingen betydning; dét det handler om, er at man er glad.

Peter H. Olesen

"Hvem vil finde sig i at blive grillet om sit parforhold af en seksårig?"
Svaret kunne være et overbærende menneske med overskud.
Du skulle have taget den interessante diskussion med barnets forældre, i stedet for at blive irriteret på barnet, for så sidenhen at hænge både hende og forældrene ud her i spalterne.

Børn er ofte konservative, fordomsfulde og meget konventielt tænkende. Og kan have mange og meget forskellige årsager. De kan f.eks. vokse op i et ateistisk hjem, være udøbte og så alligevel have en gudstro, for nu at give et andet eksempel på børns ofte tankeløse og politisk ukorrekte opførsel.

Troels Ken Pedersen

@ René Jansen:

Naturen er ikke så simpel endda.

Om ikke andet, så er vi også natur. Når homoseksuelle har nok lyst til at reproducere sig til, at de tager alt det smadder og al den fordømmelse fra snævertsynede mennesker, er der nok noget alvorlig drift bag...

Henrik Andersen

Hvordan skal børn lære hvis de ikke må spørge?
Nej det er ikke altid vi kan lide deres spørgsmål, det er nok fordi de ikke har fordomme, men kun de ideer som de har fået af andre.
Hvis ens parforhold er så kompliceret at et 6 års barn bliver irriterende ved at spørge om det, så er det nok ikke barnet som har et problem.

Mht. den bog om far, far og lille Tango, som omtales i artiklen går jeg ud fra, at den handler om (eller er blevet inspireret af) de ton han-pingviner i New York Zoo som i mange opfostrede pingvin-unger sammen. Interessant er det år også, at hos pingvinerne er det manden (han-pingvinen) som sørger for udklækningen af ægget....

Henrik, den seks-årige "spurgte" ikke. Hun kom derimod med et, skal det siges, ret intelligent angreb: »Værsgo, den skal du give til din kone.«

Og selvfølgelig kan 6-årige være irriterende. Det optimale ville selvfølgelig være at skribenten havde svaret venligt og pædagogisk på angrebet, men jeg kan fuldt ud følge ham i at han bare ikke gider.

Anne Marie Pedersen

Selvfølgelig er der et problem i den måde vi formidler familie-typer i litteratur m.v.

Mon ikke også der gik nogle år fra skilsmissefamilier var en udbredt realitet til en almindeligehed i børnebøger.

På den anden side, skal man nok være varsom med at tolke børns behov for at sætte alting i "kasser", som et udtryk for fordomme. I vores familie har vi kun eet barn. Min datter nægter konsekvent at lade hendes dukker og bamser være i mere end et-barns-familier. Men jeg tror ikke, at hun er fordomsfuld i forhold til antallet af børn i familien.

Realiteten er jo at der altid er en far og en mor. Faren er måske ikke tilstede men han findes jo et sted og vil altid være der endtil kvinderne begynder at klone sig selv

@Ole Falstoft: Det er da godt at du har kendskab til biologi, omend på et noget basalt niveau. Men hvilken relevans er det du mener det har for artiklens emne?

Stor relevans! Biologien bør man ikke ignorere
Børn har ret til af vide at der altid er en mor og far selvom de måske ikke lever sammen med begge eller kender begge

Johann Svendsen

@ Troels Ken Pedersen :
Den 6-åriges spørgsmål tyder da ellers på at børn slet ikke behøver biologi-timer for at vide hvordan forplantningen foregår ..
Altså, drengen stikker sin tissemand op i sin drengekæreste og så er der et lille æg der ...
HALLO, Jeg er altså ikke 2 år gammel vil nok være svaret fra de fleste 6-årige ..

Jeg synes sgu homoerne skal til at forholde sig til virkeligheden som er :
I KAN ikke få børn med hinanden og I kan SLET ikke forlange at vi andre skal lade som om I kan !

Oliver Wollenberg Christensen

@Ole Falstof:

"Realiteten er jo at der altid er en far og en mor. Faren er måske ikke tilstede men han findes jo et sted og vil altid være der endtil kvinderne begynder at klone sig selv"

og

@Johann Svendsen:

"Jeg synes sgu homoerne skal til at forholde sig til virkeligheden som er :
I KAN ikke få børn med hinanden og I kan SLET ikke forlange at vi andre skal lade som om I kan !"

Eksperimenter med mus har bevist, at det er muligt at sluse genetisk information fra en mand ind i et æg og derefter befrugte det med en anden mands sperm. Derefter opstår der en mus med to fædre. Det samme kan lade sig gøre med to kvindelige mus. Så jo, det kan faktisk lade sig gøre. I fremtiden også hos mennesker.

Det er i det hele taget en sjov diskussion. To mænd er vel udemærket klar over, at de (uden medicinsk hjælp osv.) ikke er istand til at få børn. Men fratager det dem retten til at have børn? Skal et infertilt heteroseksuelt par heller ikke have mulighed for at få børn? Jo, kan man sige, biologisk set ville de jo være istand til det, men det er homoseksuelle par jo ikke.
Ja, det er også rigtigt. Men op et barn vokser op i en sund omgivelse afhænger ikke af om forældrende er istand til at få barnet selv, men om de elsker det og behandler det godt. Og det kan homoseksuelle forældre så sandelig også.

Homoseksualitet, biseksualitet, transseksualitet, interseksualitet osv. er altsammen realiteter. I dyreverdenen såvel som hos os. Den arkaiske forestilling om, at der f.eks. kun er et rigtigt forhold (mand-kvinde) og at der kun findes to køn (mand-kvinde) burde bekæmpes langt mere end det bliver gjort indtil videre.

Troels Ken Pedersen

@ Johann Svendsen:

Ikke desto mindre kan man nu finde på råd, hvis man vil have børn. Også selv om man er homo. Så hvad du beder om er ikke, at homoerne skal forholde sig til virkeligheden, som den er, men til virkeligheden som socialkonservative og legetøjsproducenter ville ønske, den var.

Martin Kaarup

Børn afspejler det de oplever i samfundet og det er en værre grimmer.
Fra tegneserier om hårdtarbejde prinsesser der syr sit eget tøj og gifter sig med de mest retfærdige prinser verden har nok en gang har set henover computerspil hvor man kan pløkke mærkhudedet "terrorister"; leve undertrykt i totalitære opdragelsemodeller fra 1700-tallet hvor far fortæller børnene at de ikke må hæve stemmen af deres mor; til bedstemødre som køber hele verden i blåt og lyserød for kvinder skal jo se ud som kønsløse magre modeller hvadenten det er plastik eller i "levende" live.

Dette snævre samfundssyn sætter sætter sig såklart på alle ofrene - ikke kun børnene. Og berammer diskursen for deres tanker og handlinger.
Det snævre samfundssyn sælger godt. Det er meget bedre for magthaverne hvis hele befolknignen kan modelleres efter den samme fordelingskurve. Og hvem vil ikke have en lego-politibil med engelsk skrift "police" eller lytte til den vilde vestens musik om sexede damer og sagesløs vold mod de svage. Hvor er det godt musikken er på engelsk, for ellers ville jeg føle mig rigtigt dum når jeg stoppede ... polsk musik i ørerne på min løbetur - og hvorfor skulle jeg fylde mig med den polske eller hjernesvage usa/engelske mentallitet? Heldigvis er usanerne ret seje i pressen. Hende der Hilarious Clinton fortæller tuneserne at de kan myrde hinanden som de har lyst til, blot de lader USA's interesser i landet intakt. De kan som verden stærkeste bamse; han kan fuldstændig tilsidesætte lov og orden uden at spørge kaninen eller skildpadden og bare slå løs på blækstrutten der åbenbart har taget det bamse egenhændigt mener tilhører ham. Pind og Løkke så sikkert meget af den slags fjernsyn da de var børn, hva?

Og de voksne er jo ikke meget bedre. Hovedsagligt føres indeværende diskurs her på forudsætningen af der skal være 1+1 forældre og kønnet er vilkårligt. Hvad med to mødre og en mand? Hvad med tre mænd? En mand? En Kvinde? To mænd, to kvinder? Ingen?!!

Det virkelige spørgsmål er vel hvordan børnene har det? Hvilke ønskemål forældre har på børnenes vegne, mens de er for små til selv at give udtryk for deres ønsker og hvordan det kan indgå i et samfund i byen eller på landet. Udfordringerne er mange alt efter påvirkningen, mangfoldighed, variation m.m.

Martin Kaarup

Det er iøvrigt værd at huske på at da levealderen i Danmark var betragteligt lavere var det ikke usandsynlig at far døde, mens børnene var små og de så fik en ny far, indtil mor hun døde, og de så fik en ny mor. I visse falde ny far, ny mor, ny far. Herskerklassens krige i 1948 og 60'erne indebar hyppigere udskiftning af faderrollen i hjemmet.

Jeg gætter på et par meddebattører er i live i dag fordi oldefar blev forstret hos to fra fødslen fremmede forældre.

@Troels: Jeg mener børn bør have krav på at vide hvem deres far er uanset om de lever sammen med ham eller ej
@Oliver: Fri mig for den teknologiske baby!
Jeg synes ikke man skal eksperimentere med vores forplantning men jeg er sikkert gammeldags
Om der findes mere end to køn? Ja det afhænger jo af hvordan man definerer køn: genetiskt, adfærdsmæssigt eller kuturelt. Men det har ikke meget med min argument at gøre

Oliver Wollenberg Christensen

@Ole: Det kan f.eks. også defineres hormonelt og phænotypisk (hvordan man "ser ud") osv., men ellers har du helt ret.

Hvordan definerer du en "teknologisk baby". Er en in-vitro-fertilisation også en "teknologisk baby". Hvis resultatet er et sundt barn med kærlige forældre, er det så forkasteligt?

Kim Sørensen

Ole

Det springende punkt må så være hvordan du definerer begrebet "far". Er det genetik, adfærd, kultur eller noget helt fjerde, der definerer hvem et barns far er?

Kim: Det er primært genetiskt.
Ikke fordi andre 'fædre' ikke også kan bruges
men de kan jo 'komme og gå' gennem et barn liv. Den genetiske far forbliver den samme hele livet
Jeg tror det er en stor løgn at genetikken ikke betyder noget. Selvom man aldrig har levet sammen med sin far har alle børn et behov for at vide hvem deres far (og mor) er. Ikke at kune få det at vide skaber et stor savn hos dem - jeg ved det ikke selv men det er det man hører igen og igen. Det er et helt basalt spørgsmål: hvor stammer jeg fra?
Derfor er jeg også er modstander af anonym sæddonation. Det er voksen-egoisme

Kim Sørensen

Ole

Naturligvis betyder genetikken noget. Det har betydning i forhold til om du skal bruger briller, om du udvikler bestemte sygdomme osv.
Men derudover betyder den vel ikke det store?
At andre fædre skulle være særligt flygtige virker også som en lidt kontroversiel udmelding. Det er ihvertfald ikke mit indtryk, at f.eks. adoptivforældre generelt føler sig mindre ansvarlige eller har svagere tilknytning til deres børn, end biologiske forældre.

Hvad mener du i øvrigt med at anonym sæddonation er voksen-egoisme? At der kan være egoistiske grunde til det er vi naturligvis enige om. Man kan dog også (om ikke andet så i princippet) donere anonymt af altruistiske grunde. Hvorom alting er så er muligheden for anonym donation nærmest en nødvendighed for at vi kan have en relativt velfungerende system med sæddonation. Mange af donerne ville jo ikke donere, hvis ikke de kunne gøre det anonymt. Det kan man så mene om hvad man vil. Men det ændrer jo ikke på at rigtigt mange barnløse par har stor glæde af det forhold, at man kan donere sæd anonymt.
Derudover er der, så vidt vides, ikke dokumenteret nogle psykiske problemer for børnene i forhold til anonym sæddonation. Det er klart, at de børn, der er undfanget via anonymt donorsæd, er i en unik situation. Men så vidt jeg ved er der ikke skyggen af belæg for at påstå disse børn skulle være stillet værre, rent socialt, end børn undfanget "traditionelt". Så det er ærligt talt lidt svært, at se hvad du baserer din modstand på. Hvis det er et eller andet abstrakt moralsk princip må du jo uddybe dit standpunkt lidt mere.

Johann Svendsen

@ Oliver og Troels :
GET REAL ....
I er jo hjernedøde at høre på , virkeligheden
er hverken 'socialkonservativ' eller defineret af legetøjsproducenter .

Jeg vil skrupskide på hvilke perverse forsøg en eller anden Dr Frankenstein laver på mus, virkeligheden er at HOMOER KAN IKKE Få BøRN MED HINANDEN .. Mændene har hverken livmoder eller æg, kvinderne har ingen sæd ..
Hvordan FANDEN I HELVEDE vil I så producere afkommet ?
SVAR : VI skal betale for,eller acceptere, at i kan få kunstig befrugtning, rugemødre og hvad ved jeg ..

Og naturligvis er der 'ikke skyggen af belæg for at påstå disse børn skulle være stillet værre' ..
Det er derfor adoptivbørn går gennem ild og vand for at finde deres biologiske ophav, ikke sandt ?

Nej, jeg har intet imod homoer, det jeg har noget imod er at de tror de kan tvinge mig til at synes det er 'naturligt' og 'normalt' og at det bare er heterofascistisk undertrykkelse at I IKKE KAN FAA BøRN MED HINANDEN ..
SPAR MIG FOR JERES KLYNKERI !

Jens Sørensen

KJim Sørensen,

Påstår du virkelig at ingen har psykiske problemer over ikke at kende sin biologiske far eller mor ????

Det kan du simpelt hen ikke mene alvorligt.

Bare se alle de udsendelser (ikke kun sporløs) hvor især kvinder ikke er "hele" fordi de mangler deres biologiske spor.

Tænk hvis man iøvrigt mente at det ikke var nødvendigt for barnet at kende sin mor.
Tænk hvis det kom frem at 20 % af alle børn ved fødsler blev forbyttet !!
Sikke et ramaskrig, der ville være.

Men hvis man ikke synes at biologien ikke spiller en rolle burde det jo være ligemeget.

Majbritt Nielsen

@Johan Svendsen
Du tager den vist helt op på tangenterne.

Men hvorvidt homo er naturligt eller ej? I naturen har biologer observeret at ganske gemene ænder har trang til andre han-ønder. Og flere studier af andre forskellige dyr viser det samme. Så om det er naturligt eller ej. Så forekommer det og er ret udbredt uanset om du synes det er eller ej.
Hvilket du så har helt din egen ret til at mene. Lige som Palin(hende from over there) får sig og sin familie til at fremstå som en perfekt kernefamilie.

Pointen er at der ikke er en perfekt kernefamilie, uanset hvor megt hun blogger og skriver om det.
Det samme er med dyr. Der er homoseksuelle dyr. Uanset om du anser det for naturligt eller ej.

;)

Majbritt Nielsen

@Johan Svendsen
Du tager den vist helt op på tangenterne.

Men hvorvidt homo er naturligt eller ej? I naturen har biologer observeret at ganske gemene ænder har trang til andre han-ønder. Og flere studier af andre forskellige dyr viser det samme. Så om det er naturligt eller ej. Så forekommer det og er ret udbredt uanset om du synes det er eller ej.
Hvilket du så har helt din egen ret til at mene. Lige som Palin(hende from over there) får sig og sin familie til at fremstå som en perfekt kernefamilie.

Pointen er at der ikke er en perfekt kernefamilie, uanset hvor megt hun blogger og skriver om det.
Det samme er med dyr. Der er homoseksuelle dyr. Uanset om du anser det for naturligt eller ej.

;)

Majbritt Nielsen

Ups han-ænder
Ikk han-ønder

PS naturen er ligeglad med hvad du synes er naturligt. Den fortsætter sin egen gang alligevel.

Nis Jørgensen

@Johann: Homoseksuelle kan sagtens, i dag, få børn med hinanden, på fuldstændig naturlig og ikke-teknologisk vis. Det er faktisk beskrevet i artiklen.

@Jens: Jeg kender masser af kvinder der "ikke føler sig hele" på trods af at de ikke kender begge deres biologiske forældre - i nogle tilfælde måske FORDI de ikke gør. De forbinder så ikke deres "inkomplethed" med manglen på en biologisk forælder - men ofte med den tilstedeværende forælders følelsesmæssige fravær.

Francesca Belucci

I mange debatter om dette og lignende emner støder man igen og igen på denne biologisme. Det er sjældent fagfolk indenfor de naturvidenskabelige fag, der anvender denne unuancerede og rigide argumentations, fordi de godt ved, at samspillet mellem kultur og biologi er meget mere kompleks, og at biologi-kortet ikke et endegyldigt svar på noget (medmindre man anser biologien som sin religion).

En af de førende forskere indenfor forældreskab, Svend Aage Madsen skriver følgende i sin artikel om mænd og forældreskab:

"Current research has shown men to be just as capable as women at building close affectionate bonds with their infantsand in providing the care needed for healthy psychological and social development in the child. Men's potential as caregivers is strong, and studies have shown that infants' attachment to a primary caregiver is gender neutral. However, the barriers against developing this potential are multiple and are economic, cultural and psychological in nature."

taget fra http://webcache.googleusercontent.com/search?q=cache:w3LVZLU8QAgJ:www.eu...

Dette er velogmærke ikke en artikel, der sætter fokus på homoseksuelle mænd eller hvorvidt de skal have lov til at adoptere! Men den viser hvordan fagfolk, der forsker og arbejder med mænd og kvinder i forbindelse med forældreskab, er kommet frem til, at vi ikke kan udlede, at kvinder a priori er bedre til at tage sig af nyfødte, end mænd er.

Biologien og dens samspil med kultur er så komplekst, at det ikke gir mening at udlede forsimplede påstande med henvisning til biologisk viden. Vi kan ikke finde endegyldige svar på disse vigtige emner ved blot at henvise til biologi. Den er vigtig, men kan aldrig stå alene.

Det er skønt med denne opfordring til alle børnebogsforfattere. Jeg tror ikke på at nogen mennesker, uanset alder, virkelig kan trives med kønsstereotyper. Ligesom stereotype forestillinger, især om køn, altid har været der, så har mennesket til alle tider også søgt at bryde fri fra dem.

Jens Sørensen

Hvis biologien ikke spiller en rolle for barnet, hvorfor så ikke bare få født en masse børn, og så efterfølgende trække lod blandt de voksne, der ønkser at blive forældrer ?

At påstå at end biologiske ophav ikke har betydning er direkte latterligt. Dermed ikke sagt det betyder lige meget for alle.

Nis, du blander 2 ting sammen, der INTET har med hinanden at gøre. Det du egentlig siger er at vi ikke skal forebygge konkrete sygdomme for de bliver alligevel bare en anden sygdom.
Det gælder vel om at minimere risikoen for enhver lidelse.

Diskussionen om børns ret til at kende deres biologiske ophav er langtfra knyttet specifikt til regnbuefamilier. Det er lige så relevant i forbindelse med heteroseksuelles sæd-donation, rugemødre, adoption, enlige mødre, og kvinder der kommer til at lade sig befrugte med en anden person end hendes mand.

Kim Sørensen

Jens Sørensen

Nej, jeg påstår IKKE, at ingen har følelsesmæssige problemer med at være adopterede. Det skal der da nok være nogen der har. Min påstand er sådan set bare, at adopterede børn (eller børn undfanget ved hjælp af anonymt donoret sæd, eller æg for den sags skyld) generelt ikke er dårligere stillet, end børn der kender begge deres biologiske forældre. I sidste ende tror jeg ikke det handler så meget om biologi, som det handler om at have kærlige og kompetente forældre... og det at være kærlige og kompetente forældre er der altså ikke noget der tyder på, at adoptivforældre eller forældre, der benytter sig af anonym donorsæd/æg skulle være dårligere til.

At f.eks. adoptivbørn ikke skulle stå i en unik situation og at ønsket om at kende sine biologiske forældre ikke skulle kunne være tilstede er jo ikke noget jeg påstår. Jeg påstår bare, at det ikke er noget der nødvendigvis behøver være et stort problem for barnet. Det er noget jeg forestiller mig man, hvis man er kompetente og kærlige forældre, kan hjælpe ens barn til at forholde sig til og acceptere som en naturlig del af livet.

Men hvis du mener der er evidens for at adoptivforældres eller andre ikke-biologiske forældres børn skulle være stillet psykisk dårligere end alle mulige andre børn, så må du jo fremlægge noget konkret. Henvisninger til underholdningsprogrammer kan vi jo ikke rigtigt bruge til noget. Ja, jeg synes faktisk det er direkte useriøst, at inddrage et program som "Sporløs" i hvad der gerne skulle være en seriøs debat.

Det korte af det lange er at jeg ikke påstår det ikke skulle være nødvendigt for et barn, at kende sine forældre. Jeg siger bare, at et barn sagtens kan identificere personer, det måske ikke er direkte biologisk beslægtet med, som værende dets forældre.

Jens Sørensen

Kim Sørensen,

Jeg ved ikke hvem der er mest seriøst.
Først er det lige meget med at kende sit biologiske ophav.
Dernæst skriver du det modsatte :
"Det korte af det lange er at jeg ikke påstår det ikke skulle være nødvendigt for et barn, at kende sine forældre."

Hvad mener du egentlig ?

Du kan mene om "sporløs" hvad du vil. Det er dybt uinteressant, Det primære er, at der er rigtigt mange, der har problemer. Men dem er du jo åbenbart direkte ligeglad med.
Jeg tvivler ikke på at adoptiv er kærlige forælderer.
Men det ændrer ikke at mange har behov for at kende sin biologiske forældre.
Måske skal man ikke BARE se tingene fra forædrenes synspunkt, men også fra børnenes side.
Så spørg dem der har problemer.

Kim Sørensen

Jens Sørensen

Jeg synes jeg gør det ret tydeligt hvad jeg mener. Men jeg skal da gerne skære det ud i pap og bøje det i neon for dig.
Min pointe er at jeg mener det er for snævert, at definere forældre udelukkende som dem, der er biologisk beslægtet med barnet. Dvs. når jeg giver udtryk for holdningen, at et barn naturligvis skal kende sine forældre, så henvises der til det forhold, at børn da naturligvis skal have stabilitet og nogen til at passe på sig - den stabilitet og sikkerhed kan så sagtens komme fra personer, der ikke er biologisk beslægtede med barnet... Det vigtigste er bare, at der er tale om kærlige og kompetente personer, der er i stand til at dække barnets behov.
Er den sivet ind nu?

Jeg gider i øvrigt ikke gå ind i en længere diskussion om Sporløs eller andre programmer i sfæren "reality tv". Hvis du mener adoptivbørn generelt lider overlast må du jo redegøre for din påstand. At henvise til et underholdningsprogram* kan du vel godt se er for useriøst?

* Jeg kalder det et underholdningsprogram, fordi der er sået kraftig tvivl omkring programmets status som objektivt dokumenterende. Bl.a. skulle der allerede være skaffet kontakt og indgået aftale om interview, med de pårørende, når journalisten og afsnittets hovedperson drager afsted ud i den store verden. Med andre ord er der noget der tyder på at Sporløs IKKE afbilleder virkeligheden men derimod er redigeret og tilrettelagt på en sådan måde, at resultatet så at sige er givet på forhånd. Derfor har jeg naturligvis ikke meget til overs for Sporløs, som argument i en debat om hvorvidt det er nødvendigt for en persons psykiske og sociale sundhed, at kende sine biologiske forældre.

Kim Sørensen

Jens Sørensen

Jeg synes jeg gør det ret tydeligt hvad jeg mener. Men jeg skal da gerne skære det ud i pap og bøje det i neon for dig.
Min pointe er at jeg mener det er for snævert, at definere forældre udelukkende som dem, der er biologisk beslægtet med barnet. Dvs. når jeg giver udtryk for holdningen, at et barn naturligvis skal kende sine forældre, så henvises der til det forhold, at børn da naturligvis skal have stabilitet og nogen til at passe på sig - den stabilitet og sikkerhed kan så sagtens komme fra personer, der ikke er biologisk beslægtede med barnet... Det vigtigste er bare, at der er tale om kærlige og kompetente personer, der er i stand til at dække barnets behov.
Er den sivet ind nu?

Jeg gider i øvrigt ikke gå ind i en længere diskussion om Sporløs eller andre programmer i sfæren "reality tv". Hvis du mener adoptivbørn generelt lider overlast må du jo redegøre for din påstand. At henvise til et underholdningsprogram* kan du vel godt se er for useriøst?

* Jeg kalder det et underholdningsprogram, fordi der er sået kraftig tvivl omkring programmets status som objektivt dokumenterende. Bl.a. skulle der allerede være skaffet kontakt og indgået aftale om interview, med de pårørende, når journalisten og afsnittets hovedperson drager afsted ud i den store verden. Med andre ord er der noget der tyder på at Sporløs IKKE afbilleder virkeligheden men derimod er redigeret og tilrettelagt på en sådan måde, at resultatet så at sige er givet på forhånd. Derfor har jeg naturligvis ikke meget til overs for Sporløs, som argument i en debat om hvorvidt det er nødvendigt for en persons psykiske og sociale sundhed, at kende sine biologiske forældre.

Kim Sørensen

Peter Hansen (og andre)

For en god ordens skyld skal det måske nævnes, at henvisning til hvad der foregår i naturen måske ikke ligefrem er den sundeste argumentation. F.eks. er det også veldokumenteret, at mange dyr kan finde på at spise sine egne unger eller slå konkurenternes unger ihjel. Men det betyder jo ikke en lignende adfærd derfor er acceptabel blandt mennesker eller bør være det.

Bare lige for den gode ordens skyld :)

Kim Sørensen, naturen er mangfoldig, og muligvis - eller snarere med stor sandsynlighed - langt mindre mekanisk, end naturvidenskaben har troet. Faktisk er det bemærkelsesværdige, at hvor man ser efter større bevidsthed og personlighedsudvikling i dyrearterne, finder man det.
Så måske dyr er ligeså individuelle og kulturlige som mennesker, inden forskningen når til vejs ende. :-)

Nævner man som mig at den biologisk arv har betydning udråbes man straks til 'biologist' - hvad det så er -det er da pudsigt.
For nogle det at tale om biologi/arv åbenbart provokerende.
Jeg opfatter det som en fornægtelse af noget faktuelt
Jeg vil gerne gøre det helt klart at jeg ikke er modstander af andre familietyper end den traditionelle kernefamilie med far, mor og børn. Den er jo et historiskt produkt og ser vi os om i verdnen er der mange andre måder at arrangere sig på
Jeg taler udelukkende for at børn burde have krav på at vide hvem deres biologiske mor og far er
uanset hvordan de er blevet 'skabt'
Det er muligt at det betyder at antal donorbørn falder drastikt , so what? Der er mennesker nok verdnen og ingen har krav på at få børn
(det er det jeg kalder voksen eogisme: Vi har krav på at få et barn og samfundet skal betale)
@Kim: Ja jeg tror heller ikke at donorbørn genrelt har det dårligere end børn med begge forældre men det er ikke det det drejer sig om men om deres ret til at kende deres biologisk forældre

Selvfølgelig har den biologisk arv betydning, især ifht. hvilke arvelige sygdomme, vi risikerer at få. Der, hvor spørgsmålet for alvor kommer i spil er, hvor meget af vores menneskelige adfærd, som er genetisk, dvs. arveligt bestemt.

Og her kan vi få et svar fra den nyeste gren indenfor forskningen, nemlig epi-genetikken. Og den har, gennem forskellige tiltag og eksperimenter fundet ud af, at ja, det kan godt være, at vi fødes med visse bestemte genetiske anlæg for eks. agressivitet, eller introverthed, eller for at få kræft som 25-årige, eller dø som 50-årige pga. en hjertefejl. Det positive er her den, at vores opvækstmiljø også har betydning for om vi udvikler os på den ene eller anden måde - også adfærdsmæssigt.

Mht. adopterede og Sporløs, så er de udsendelser, som jeg har set, hvor adopterede har ønsket at møde deres biologiske familie været fordi de adopterede ikke har vidst, at de var adopteret, eller fordi de gerne ville vide mere om kulturen i det land, de kom fra mm.

‎...nej der skal alene være noget fra en mand & en kvinde for at lave et barn.

Bemærkelsesværdigt at vi lever i et samfund hvor 50% af alle børn lever i sammenbragte familier, og så diskuterer vi stadigvæk hvad der er rigtigt og forkert i Re...gnbuefamilier.

Jeg siger stop nu, det handler om mennesker ikke køn og seksualitet.

Kim Sørensen

Peter Hansen

De nærmere detaljer omkring hvorvidt dyr har nogle videre evner i forhold til at bryde med tanken om at de dybest set lever i en socialt og intellektuelt deterministisk verden er måske alligevel for stor en mundfuld, at bide af i indeværende medie :)
Pointen er bare at, selvom jeg er helt enig i at homoseksualitet ikke bør anses som en fejl og homoseksuelle derfor også bør have mulighed for at blive forældre. Ja så synes bare ikke det er en holdning man bør hænge op på hvad der dybest set er et rigtigt dårligt argument.

Ole Falstoft

Du bliver ved med at tale om den der ret, børn har til at kende deres biologiske forældre. Men du har endnu ikke begrundet den ret. Så igen vil jeg opfordre dig til at forklare os HVORFOR, børn har ret til at kende deres biologiske forældre?

Kim: Fordi alle erfaringer fortæller at det er et stort behov for alle børn at få vished om det . Og hvorfor nægte dem den oplysning? For at beskytte forældrene åbenbart d.v.s. man tager mere hensyn til dem end til børnene

Jens Sørensen

Kim Sørensen

Du er jo helt ude i hampen.

Du spørger om HVORFOR børn har ret til at kende deres biologiske forældre !!!

Hvis nogen skal bestemme om et (voksent) barn har ret til at kende deres biologiske forældre, er det vel barnet selv.

Jeg spørger så dig :

Hvorfor skal en person ha' ret til at fratage MIG, min ret til at kende MINE biologiske forældre ?
Det må jeg sgu da selv afgøre.

Eller sagt på en anden måde.
Nogen skal bestemme om barnet må kende sine biologiske forældre. Det er dybest det en sag, der ikke vedrører andre end barnet selv. INGEN andre.

Det ændrer jo ikke adoptiv-forældrenes følelser overfor barnet.
Hvorfor er det, at denne information pine-død, skal holdes hemmeligt, i de tilfælde barnet, måske som voksen, ønsker at kende sit biologiske ophav.

Om et (voksent) barn skal ha' mulighed for at kende sine biologiske forældre, skal kun barnet SELV bestemme.
Lyder det virkeligt mærkeligt ?

Troels Ken Pedersen

."Hvorfor er det, at denne information pine-død, skal holdes hemmeligt, i de tilfælde barnet, måske som voksen, ønsker at kende sit biologiske ophav."?

Hvad er at foretrække, anonym sæddonation eller ingen sæddonation? Det har jo allerede vist sig at være et reelt problem i Norge at tabet af anonymitet er gået ud over forsyningen, så den ikke kan møde behovet.

Kim Sørensen

Ole Falstoft

Nu er det ikke fordi jeg vil være den der nørd, der sidder og møder alle påstande med "kan du bevise det? Kom med kilder tak!". Men i det her tilfælde ville jeg altså sætte pris på du gad følge din påstand op med nogle kilder.
Hvad er det for nogle erfaringer du taler om?
Hvis det viser sig, at der går en hel masse børn rundt (som er kommet til via anonym donorsæd eller ditto æg), så må jeg jo tage mine holdninger op til genovervejelse. Men så længe der er tale om absurde henvisninger til underholdningsprogrammer og uklare påstande i form af "alle erfaringer viser..."... ja så tillader jeg mig altså at stå fast på mine holdninger :)

Sider