Verden på vej mod fødevarekrise

2011 kan blive et år med nye rekorder i de globale fødevarepriser. Det indvarsler en fremtid med knaphed på fødevarer i store dele af verden. Resultatet bliver ressourcekamp og politisk uro
I de kommende år vil sultbe-tingede flygtninge-strømme og ressourcekonflikter true freden.

I de kommende år vil sultbe-tingede flygtninge-strømme og ressourcekonflikter true freden.

Nana Reimers
24. januar 2011

Bliver 2011 året for verdens hidtil værste fødevarekrise? Noget kunne tyde på det. Hvedeprisen er allerede rekordhøj i flere lande, og i Nordafrika har der været fødevareoptøjer. Rusland må importere korn til sine kvægbesætninger, indtil de kan sættes på græs til foråret. Indien slås med en årlig inflationsrate for fødevarer på 18 pct. og deraf følgende folkelige protester, mens Kina afsøger verdensmarkedet for enorme mængder af hvede og majs. Også Mexico opkøber majs for at undgå ukontrollable prisstigninger på tortilla. Og 5. januar kom så decembertallene for FAO's fødevareprisindeks - de viste et historisk rekordniveau.

Hvor det tidligere har været vejrudsving, der skabte stigninger i fødepriser, er det nu i stigende grad både udbuds- og efterspørgselssiden, der driver priserne i vejret. På efterspørgselssiden er synderne befolkningstilvækst, stigende velstand og stigende forbrug af biobrændstof. På udbudssiden er det jorderosion, svindende grundvandsmagasiner, tab af landbrugsjord, omledning af vandingsvand til byer, stagnerende høstudbytter i de udviklede lande. Hertil kommer klimaændringer, der slår igennem som afgrødeødelæggende hedebølger og hurtigere smeltende bjerggletschere og iskapper.

Vi bliver flere

Verdens befolkningstilvækst nåede sit toppunkt i 1970 med 2 pct. om året for at falde til det nuværende 1,2 pct. i 2010. Men da verdens befolkning næsten er fordoblet siden 1970, bliver vi stadig 80 millioner mennesker flere for hvert år. På et eller andet tidspunkt vil den ubønhørlige vækst presse både landbrug og jordens land- og vandressourcer til bristepunktet.

Føj hertil, at 3 milliarder mennesker er på vej op i fødekæden og nu i stadig stigende grad konsumerer produkter fra kornintensivt husdyr- og fjerkræsbrug. Den seneste stigning i forbruget af kød, mælk og æg i de hastigt voksende udviklingslande er helt uden fortilfælde. Det samlede forbrug af kød i Kina er allerede i dag næsten det dobbelte af USA's.

Den tredjestørste kilde til vækst i efterspørgslen er brug af afgrøder til produktion af biobrændstof. Af USA's årlige høst på 416 millioner ton korn i 2009 gik de 119 millioner tons til ethanol-destillerier, der fremstiller brændstof til biler - samme mængde kunne brødføde 350 millioner i et år. Mennesker og biler er i direkte konkurrence om verdens kornhøst, og regnskove i Indonesien og Malaysia må vige for nye palmeolieplantager.

Den kombinerede effekt af den voksende efterspørgsel på de tre nævnte områder har været kolossal: en fordobling i den årlige vækst i verdens kornforbrug fra et årsgennemsnit på 21 millioner tons i 1990-2005 til et årsgennemsnit på 41 millioner tons i 2005-2010. Det meste af det enorme spring kan henføres direkte til investeringer i ethanol-destillerier i USA i 2006-2008.

Frugtbarhed blæser væk

Mens den årlige stigning i efterspørgslen på korn blev fordoblet, dukkede nye begrænsninger op på udbudssiden, og samtidig blev eksisterende begrænsninger såsom jorderosion intensiveret. Det anslås, at en tredjedel af verdens dyrkbare jord mister muldlaget hurtigere, end ny muld kan dannes ved naturlige processer. Dermed mister jorden sin iboende produktivitet. To kæmpe støvstormsområder er under dannelse, det ene på tværs af det nordvestlige Kina, det vestlige Mongoliet og Centralasien, det andet i det centrale Afrika - begge er de af dimensioner, som langt overgår 1930'ernes berygtede dust bowl i USA.

Satellitbilleder viser en kontinuerlig strøm af støvstorme, som farer gennem disse regioner og for hver gang fjerner millioner af tons dyrkbart muld. I det nordlige Kina er 24.000 landsbyer opgivet eller affolket, efterhånden som de tilliggende jorde ødelægges af overgræsning og invaderende klitter.

I lande med alvorlig jorderosion falder kornhøsten, fordi erosionen sænker udbyttet og i sidste ende gør dyrkning umulig. Resultatet er mere sult og stigende afhængighed af importerede fødevarer. Haiti og Nordkorea - to lande, der lider alvorligt under jorderosion - er kronisk afhængige af fødevarehjælp fra udlandet.

I mellemtiden gør svindende grundvandsmagasiner kraftige indhug i kunstvandingsarealer verden over. Fænomenet er udløst af en stærkt forøget brug af mekaniske pumper til udnyttelse af grundvandet. I dag lever halvdelen af verdens befolkning i lande, hvor grundvandet falder, i takt med at overpumpning tømmer grundvandsmagasinerne. Før eller siden vil det slå om i stigende fødevarepriser.

Stadig færre områder i Mellemøsten, især i Saudi-Arabien, Syrien, Irak og Yemen, kan gøre brug af kunstvanding. I Saudi-Arabien, som var helt afhængig af et nu tømt grundvandsmagasin for at opretholde sin selvforsyning af hvede, er produktionen i frit fald. Fra 2007 til 2010 faldt den saudiske hvedeproduktion med over to tredjedele. I 2012 vil hvedeproduktionen sandsynligvis stoppe helt, hvorefter landet må importere al sin hvede.

Teknologi ikke nok

Mellemøsten er det første område, hvor en stadig mere udbredt vandmangel vil resultere i en stadig lavere kornhøst. På længere sigt står Indien for tur: Verdensbanken anslår, at 175 millioner indere i dag ernærer sig ved afgrøder, der produceres ved overpumpning. I Kina tegner overpumpning sig for fødevareproduktion til omkring 130 millioner mennesker. I USA, verdens anden store kornproducent, mindskes kunstvandingsarealerne i vigtige landbrugsstater som Californien og Texas.

I flere højt udviklede lande har landbruget udnyttet samtlige tilgængelige teknologier for at øge udbyttet. I Japan er risudbyttet nu stagneret igennem i 14 år, og risudbyttet i Sydkorea og Kina nærmer sig sig det japanske niveau. Støder landbruget i disse to lande på de samme begrænsninger som i Japan, vil over en tredjedel af den globale rishøst blive produceret i lande med ringe mulighed for yderligere at øge udbyttet.

En yderligere tendens, der bremser væksten i den globale kornhøst, er omlægning af dyrkningsarealer til andre formål. Ekspansionen af forstæder, industrielt byggeri, og den øgede belægning af arealer til veje, motorveje og parkeringspladser gør krav på stadig mere dyrkbar jord i Central Valley i Californien, Egyptens Nil-bassin og lande under hastig industrialisering såsom Kina og Indien. I 2011 ventes salget af nye biler i Kina at nå op på 20 millioner. En tommelfingerregel lyder, at for hver fem millioner biler, der føjes til en nations bilpark, skal der inddrages en million hektar for at rumme dem. De dyrkbare arealer bliver ofte taberen.

Hurtigt voksende byer konkurrerer også med landbruget om vand. I områder uden overskydende vand såsom Mellemøsten, det nordlige Kina, det sydvestlige USA og det meste af Indien, betyder afledning af vand til byerne, at der bliver mindre til rådighed for kunstvanding og dermed for fødevareproduktion.

For varmt

De stigende temperaturer gør det også vanskeligere at øge verdens kornhøst hurtigt nok til at indhente efterspørgslens rekordfart. Også økologerne har en tommelfingerregel: Hver gang temperaturen stiger med en grad celsius over vækstsæsonens optimale temperatur, kan vi forvente 10 procents nedgang i kerneudbytterne. Temperaturens effekt på udbyttet blev anskueliggjort i det vestlige Rusland i sommeren 2010, da høsten blev decimeret efter temperaturer langt over årstidens normale niveau.

Samtidig trues fødevaresikkerheden af den stærkere afsmeltning fra bjerggletschere. Det gør sig især gældende i Himalaya og på det tibetanske plateau, hvor smeltende gletscheris ikke blot nærer Asiens store floder - Indus, Ganges, Mekong, Yangtze og Den Gule Flod - men også nærer de kunstvandingssystemer, som er afhængige af disse floder. Med nedsmeltede gletschere vil kornhøsten styrtdykke og priserne stige tilsvarende.

Endelig kan stigende temperaturer hæve vandstanden med op til to meter i løbet af dette århundrede. En stigning på blot en meter vil oversvømme halvdelen af de risproducerende områder i Bangladesh og sætte store dele af Mekong-deltaet under vand - hjemsted for halvdelen af risproduktionen i Vietnam, verdens næststørste riseksportør. Alt i alt vil høsten i omkring 19 andre risdyrkende floddeltaer i Asien blive væsentligt reduceret med et stigende havniveau.

Nye konflikter

Den nuværende stærke stigning i verdensmarkedspriserne på fødevarer er ikke et midlertidigt fænomen. Vi kan ikke længere forvente, at situationen vender tilbage til det normale. I en verden med et klimasystem under hastig forandring vil der ikke være nogen normalitet.

De seneste ugers uro er kun begyndelsen. Verden oplever ikke længere en konflikt mellem svært bevæbnede supermagter. Nu er det snarere den voksende fødevaremangel, de stigende fødevarepriser - og den politiske uro, som alt dette vil udløse - der truer vores globale fremtid. Medmindre verdens regeringer hurtigt omprioriterer deres sikkerhedsinvesteringer fra militære anvendelsesområder til indsatsen for at bekæmpe klimaændringer, forøge vandressourcernes udnyttelsesgrad, bekæmpe erosionen og stabilisere befolkningstilvæksten, vil verden efter al sandsynlighed stå over for større klima-ustabilitet og hyppigere udsving i fødevarepriserne.

Lester Brown er agronom, formand for Earth Policy Institute og forfatter til den aktuelle bog 'World on the Edge: How to Prevent an Environmental and Economic Collapse (2011).

© Foreign Policy og Information. Bragt med tilladelse fra forfatteren

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Peter Hansen

Såvidt jeg kan regne ud, skal vesten nedsætte sit forbrug af kød til kinesisk niveau. Landet forbruger den dobbelte mængde kød af USA, men har en befolkning næsten 4 gange så stor. Det ville altså være en halvering i den vestlige verden, der ville blive tale om, svarende til det, der kasseres fra vore køleskabe som ubrugeligt hvert år.

Brugerbillede for Mads Kjærgård
Mads Kjærgård

Hva faen! Bare man ikke må ryge på peronnen og at man stadigvæk kan flyve til Thailand! Så skider vi på resten! Var nede i Fakta i går for at købe en liter mælk, hele parkeringspladsen var fyldt til renden og mindst en 6-7 biler stod og kørte i tomgang! Måske var det ikke lige det bedste for klimaet at regeringen ændrede lukkeloven! Men seriøst problem også herhjemme idet regeringen vil fastfryse overførselsindkomster, samtidig med at fedtafgift og inflation vil få fødevarerpriserne til at eksplodere! Behøver jeg at sige at mælk var totalt udsolgt!

Brugerbillede for Peter Hansen

Mads Kjærgård, nu har det jo ikke været bioethanol, de brændte af. :-)
Selv har jeg ikke kørekort og er udmærket tilfreds med tog og bus, men jeg indretter mig selvfølgelig også efter det. Og søndagsåbent redder mangt en kedelig søndag...

Brugerbillede for Peter Hansen

Ole Falstoft, du er altså lidt for opgivende. Fødevarer produceres hele tiden, nogle steder kan det i dag ikke svare sig, deraf forarmelse i Afrika. Er det ikke god, gammel markedstænkning, at stigende priser sætter gang i produktionen? Måske i det mindste dette passer, selvom resten af teorien synes at have overskredet sidste salgsdag forlængst.

Brugerbillede for Søren Roepstorff
Søren Roepstorff

Peter Hansen, du er nok lidt vel optimistisk, for produktionen kan nå en øvre grænse, mens priserne kan stige uendeligt.

Brugerbillede for Peter Hansen

Søren Roepstorff, sandheden er vel trods alt den, at hver af os ville kunne få adgang til den lille stump jord, hvis udbytte vi kunne klare os med, hvis galt skulle være.

Brugerbillede for Lars  Hansen

Lad os da ligge Danmark om til økologisk drift, så lider vi sulte døden lidt hurtigere.

MAN LEVER HELE 3 UGER LÆNGERE VED AT SPISE ØKOLOGISK; VILD TING

Brugerbillede for Bo  Larsen

@ Peter Hansen

Peter, faktisk er der allerede i dag 5% biobrændstof iblandet diesel og benzin (skal ikke deklareres), så selv om det var en sjov bemærkning, så er den ikke hel rigtig.

Brugerbillede for Peter Hansen

Kunne nogen til gengæld ikke fortælle vore politikere, at det aldrig vil blive et problem, at der kun er to til at forsørge én ekstra på pension - fordi vi allerede i dag har en produktionsmulighed, der er langt mere effektiv end det? Jeg er ved at brække mig over denne manipulation.

Brugerbillede for Peter Hansen

Mht. bioethanol, så må man jo fremstille det under andre omstændigheder, hvad man jo også eksperimenterer med, nemlig alger, som ikke kræver landbrugsjord, men tværtimod vil kunne dyrkes i f.eks. siloer.

Brugerbillede for Marlene Ulbæk Cohr Andreasen
Marlene Ulbæk Cohr Andreasen

Er vi virkelig nået dertil, hvor der på verdensplan, skal være restriktioner på, hvor mange børn vi må få, og hvor meget kød vi må spise? Det tyder på en sådan udvikling. Kunne man dog ikke tænke sig, at hvis der virkelig blev lagt kræfter i at afhjælpe sådanne problemstillinger, kunne man nå mere langsigtede løsninger, som også tillod menneskeheden at leve? Eller har vi som mennesker virkelig handlet så åndssvagt, at sådanne restriktioner er nødvendige? Vi ser det så sent som med rygelovgivningen, som må være blevet til, fordi vi ikke selv kan styre, hvordan vi lever optimalt for os selv og for vores verdens medmennesker.

Brugerbillede for Ole Falstoft

@Marlene: ja det er kommet så vidt -ikke i morgen men på lidt længere sigt (20 - 30 år). Vi har valget mellem selv at lave restriktioner eller at lade 'naturen gå sin gang' d.v.s. alle kamp mod alle Det sidste bliver ikke rart.
Problemet er bl.a. at den gode landbrugsjord allerede er i brug Der ligger ikke stor uudnyttede naturområder og venter på at blive opdyrket. Dem der er tilbage er ikke opdyrket for de netop ikke er velegnede. F.eks. i regnskoven i Amazonas: jorden er ufrugtbar og næringstofferne blive hurtigt udvasket. Efter et par år opdyrkning må jorden forlades og giver kun mulighed for græsser.
Så på et tidspunkt i en ikke så nær fremtid er Amazonas forvandlet til en stor ufrugtbar græssteppe

Brugerbillede for Bill Atkins

Finansverdenen sammenknytter fødevarefordringer med andre spekulationsobjekter, uden hensyn til at denne fremgangsmåde bringer millioner af fattige menneskers liv og velfærd i fare. Mad skal folk jo som bekendt have hver dag og mad bør ikke være et spekulationsobjekt på linje med guld og andre industrielle råvare.

Verdensbanken går i brechen for det frie marked og de kyniske finansspekulanter, og taler i mod statslige restriktioner:
“The answer to food price volatility is not to prosecute or block markets, but to use them better.”

Samtidig advarer Verdensbanken om social uro, og deres advarsel er rettet til de enkelte landes politiberedskaber som skal være klar til masseaktioner

… og her i Danmark er der under klimatopmødet holdt generalprøve Det er muligt at klima-fængselsburene skal omdøbes til hunger-fængselsburene, men ellers er dansk politi parat, hvis nogen skulle få den ide at vise solidaritet med de sultne i verdens mange kleptokratier …