'Du virker stresset, er alt vel på hjemmefronten?'

New public management har fået sit helt eget sprog til at afværge alle former for kritik. Et sprog, der har til formål at sende aben videre eller smide den tilbage i skødet på afsenderen
13. januar 2011

I forbindelse med en række undersøgelser af, hvordan medarbejderkritik modtages eller afmonteres fortalte de interviewede om mærkværdige sætninger fra ledere og mellemledere, som gjorde det helt umulig for medarbejderne at trænge igennem med det de oplevede som nødvendige kritiske pointer. Efter undersøgelserne af, hvordan pædagoger og pædagogiske mellemledere fik afmonteret deres kritik, er der indsamlet lignende sætninger hos lærere, socialrådgivere og andre offentlige professionsgrupper.

Positiv psykologi

Vi kan begynde med den uheldige og meget farlige klon mellem new public management og positiv psykologi: 'Led efter det positive. Man får øje på det, man leder efter!' 'Pas på med at ikke skabe en negativ stemning.' 'Nu skal vi heller ikke gøre det værre, end det er.' 'Tag nu JA-hatten på.' og 'Du har vist NEJ-hatten på i dag.'

Denne farlige cocktail mellem new public management og positiv psykologi erkender ingen problemer, og gør herved medarbejdere historieløse, for det er blevet forbudt at sige, at det faktisk var bedre for 10 år siden. 'Nu må vi se fremad og ikke være bagstræberiske.'

En ofte benyttet strategi til at få kritikken til at gå væk er at vende den om mod den pågældende medarbejder. Det er effektivt, for der skal ikke mange medarbejdere igennem den mølle, før ingen tør henvende sig til ledelsen med kritiske spørgsmål: 'Hvis du skal ha', hvem skal så ikke ha'?' 'Nej, jeg fik ikke gjort noget ved det - så hvorfor gjorde du ikke?'Når du har set problemet, kan du så ikke selv gøre noget ved det?' Eller den meget lidt konstruktive svar på til en medarbejder med et problem: 'Så må du lære at sige fra noget før!'

Efter et foredrag kom en lærer op og sagde, at han af sin ledelse var blevet mødt med 'Jeg er enig i kritikken, men det er vores vilkår. Vi er alle i samme båd.'

Han tilføjede, at når den pågældende leder brugte dette solidariske billede på at arbejde sammen, så var det ham, som skulle samle årene op og øse som fanden, for at 'båden ikke sank'.

De grove

Så er der de helt grove: 'Hvor lang tid er der lige til, du går på pension?'. 'Du fylder for meget.' Underforstået, du stiller for mange spørgsmål.'Hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, så kan du jo bare tage dit gode tøj og gå.' 'Du er her jo stadig. Altså må du indstille kritikken og se fremad,'og 'er du en del af den gamle garde?'

Og de lidt værre og meget intime og intimiderende sætninger som: 'Du virker stresset, er alt vel på hjemmefronten?' 'Du ser ud som om du er lidt nede nu. Skal jeg ikke coache dig?'

Udskydelser

En let og ofte anvendt måde at få kritikken til at gå væk er at naturligvis at udskyde den. 'Det lyder meget interessant. Det tager vi til efterretning.' 'Tak. Vi har hørt hvad I siger.' 'Det ser jeg på senere.' Og så er der sætningen som nærmest tager metafysiske kegler: 'Det er blevet bestemt fra højeste sted.'

Med New Public Management er der kommet mere stress. Årsagen er måske ikke bare, at alle løber stærkere, men at flere har en fornemmelse af, at de ikke har nogen medarbejderindflydelse, fordi deres kritik bliver tilsidesat.

New Public management startede som et styringsperspektiv, nu har det fået sit eget sprog og kønt er det ikke.

På www.piktokritik.dk kan man læse flere eksempler på afmontering af kritik - og bidrage med sine egne eksempler på den dertil indrettede 'sætningsmaskine'

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Martin Christiansen

Grelle eksempler - åh ja. Dårlig ledere - helt sikkert. Uoplyst skribent - formentlig.
At sætte disse citater ind i rammen af New public management (NPM) er da helt i hegnet. Rasmus, du kunne lige så vel have skrevet værdibaseret ledelse, eller noget helt tredje.

NPM handler overvejende om administrative reformer i den offentlige sektor, om styringmål og effekter af indsatser, om udlicitering, etc., etc.

Det lader til, at du er kommet på sporet af en (for) lang række skrækkelige udsagn og blot mangler en kasse at putte dem ned i for at få det til at minde om akademisk fremstilling. Det lykkes mindre godt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frej Klem Thomsen

I og for sig er det nærmest medarbejdernes egen skyld hvis de naivt har købt præmissen om at ledelse og ansatte er solidariske, således at problemer og konflikter kan løses ved en kammeratlig samtale. Når der, som i de fleste offentlige institutioner, eksisterer interessemodsætninger mellem ledelse og ansatte er det helt oplagt at kritik er virkningsløs. I bedste fald spild af tid, i værste fald blot en lejlighed til at udsætte sig selv for de grovheder der her illustreres.

Offentlige medarbejdere er nok nødt til at vænne sig til at problemer og konflikter ikke skal ordnes ved individuelt at rejse kritik overfor ledelsen, men ved kollektivt at formulere krav, og være klar til at kæmpe for dem. Det har formodentlig ikke været intentionen med de ledelsesreformer som er gennemført at skabe den form for konfliktrum. Men det var absolut forudsigeligt at det ville komme.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Oreskov

Tak til Rasmus Willig, jeg anede ikke hvad New public management (NPM) var. Havde aldrig hørt om det. Men nu forstå jeg endelig ,en underlig bemærkning, fra mine lægers sekretær. Vi har 2. læger og 2. læge sekretærer hos os. Før nylig befandt jeg mig i den situation, af disse 4. mennesker gav mig 4. forskellige svar, på hvor meget jeg skulle tage, af en ikke receptpligtig medicin. Denne pille findes i mange forskellige varianter, og jeg havde glemt hvilken en jeg plejede af få. Da jeg spurte ind til, hvorfor de alle svarede forskelligt, fandt jeg ud af, at lægerne ikke førte journal over ikke receptpligtigt medicin de ordinerede. Det blev jeg noget forbavsede over, men som den fattede sekretær frejdigt sagde: ”Du må da selv vide hvad du putter i munden”.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Andreas Prætorius

Der er foreskel på chefer både inde for det offentlige og private. Hvis man får langet sådan nogle citater i hovedet af sin arbejdsgiver har man desværre fået en af de værre. Jeg tror dog at man kan finde ledere, som er både forstående overfor krav og kritik der bliver stillet af personale. Det er bare et spørgsmål om held :)
NPM er hovedsageligtsom Martin Christiansen siger et spørgsmål om administrative reformer, men i NPM-bølgen er også nye måder at formulere sig på, som skulle hjælpe med at punktere konflikter og mane til ro for indeklimaets skyld. Mange af de ovenstående citater har ikke noget med dette at gøre, men nogle kunne godt udspinge fra HRM-kurser. (Human Resource Manegement)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Niels-Simon Larsen

Jeg ser mere R.W.s kommentar som en påpegning af tidens sprog, end som noget der begrænser sig til new public management. Kender vi ikke alle den varme luft, der lukkes ud til møder og foredrag?

I øvrigt er den politiske debat gennemsyret af floskler og selvros: ”Ingen har gjort så meget som os og ofret så mange penge”.
Spinkulturens sprog og analyser af hvem der har størst chance for at fordreje hovedet på befolkningen er ødelæggende for demokratiet.
Hvad får man ud af at høre to politikere i Deadline diskutere en sag? Det er som om, alle har gået i den samme skole og lært de samme remser.

Tak til R.W. Lad os få nogle flere gode sproganlyser!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Laier

Det virker grelt når RW fremstiller disse afmonterende udsagn, men spørgsmålet om vi ikke alle er sovset ind i disse sætningsdannelser til halsen. Vi benytter dem jo også til at holde sammen på os selv med - som integrerede selves. Hvis man erkender at det sociale og selvet er splittet til grunden må vi jo alle besidde dette eller lignende vokabular for at være "mennesker" - for ikke at kollapse. Måske ville første step være at indse at kampen om begreberne altid vil pågå med eller uden NPM. NPM er måske blevet et lidt overdrevet stempel på alle de demokratiske problemstillinger institutionskulturerne indskriver sig i. Men jeg er helt enig i at NPM-diskursen rummer et meget voldeligt repertoir af italesættelser man kan smadre hinanden godt og grundigt med, men det store spørgsmål er hvordan vi i fællesskab får has på denne diskurs og dermed omskrevet den hver gang den viser sit grimme ansigt. Lidt som en pumpgun vi ikke skal tage op, når der er problemer selv om det er fristende og den giver et godt blik for hvor problemet er og hvordan det skal bearbejdes. Nærmest som et konkret kulturelt artefakt - der kun muliggør kampe med dødelig udgang. Måske kan vi begynde at lege med NPM-diskurserne for er de nu så entydige igen. Kunne man tale om sit eget indre new public management, der hele tiden truer med at overtage magten over personligheden. Noget der hele tiden vil bygge mentale berlinmurer. Murer, der må gøres mobile og laves døre i, men også noget der må nedbrydes. Jeg konkrete mentale metaforer kan gøres mere bevidste om vores egen mentale afhængighed af NPM-diskurs, men at vi dermed også kan finde andre veje gennem NPM-murerne så denne monolit stille og roligt kan omdannes indefra - institutionelt og med tiden på samfundsniveau.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Artiklen tager fat i en problemstilling der bestemt er relevant, om det så passer ned i NPM kassen er mindre vigtigt. Så kan man jo diskutere hvem der har behov for hvad.

Det hænder der intet svar forefindes, hvorved det bliver ignoreret.

Fin artikel, trist emne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Det overordnede emne her er vel dårlig ledelse.

Hvorvidt det kan koges ind til nogle sætninger er vel ikke helt oplagt.

De fleste af os kan vel genkende en del af sætningerne. Men mon ikke osse, vi har hørt dem fra den gode leder, hvor vi blot ikke rigtigt har bemærket dem.

En dårlig leder kan ikke gøres op i sætninger. Hvad er så en dårlig leder?

Mon ikke vi alle godt ved, hvis vi har en dårlig leder?

Derfor er det vel mere interessant at spørge sig selv, hvorfor vi finder os i en dårlig leder? Må jeg rejse det her i denne debat.

Er det manglende selvtillid. Troen på, at det ER en dårlig leder, og at jeg ikke blot er en dårlig medarbejder?

Dovenskab? Man falder selv i den grøft at håbe, problemet løser sig selv.

Troen på, at der findes lige så meget ukrudt i naboens græsplæne?

Man egentlig har det meget godt. Så utilfredshed blot er blevet en vane for en selv.

Man forventer for meget af en leder?

Hvorfor affinder vi os med en dårlig leder? Vi kan jo bare (?) skifte job!

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

"Hvorfor affinder vi os med en dårlig leder? Vi kan jo bare (?) skifte job!"

Se det er netop kernen i problemet, det er desværre stik modsat for mange. Det kan være kompetencer, eller alder der er afgørende. Typisk gældsbyrder der gør at folk trækker sig fra at tage kampen, men udsigt til at miste hus, volvo og kone.

Jeg har set det et utal af gange, de knurrer i hjørnerne, men når regnskabet kommer, så løber de langs væggen, som rotter der er blevet skræmt af sollys.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Ledelse er jo blevet religion! Vi har en kreds af erhvervsfolk, der har hjernevasket os til at tro, at ledelse er fantastisk, kræver særlige kompetencer og i det hele taget bør admnistreres af helt særligt indrettede mennesker.
Sandheden er, at ledelse, der ikke udføres af yderste nødvendighed, tager plads op og fylder alt for meget, kommer i vejen for arbejdets udførelse og først og fremmest tjener til at fremme en hierarkisk forståelse, der står i modsætning til det demokrati, vi ellers hylder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Laier

Helt enig Hansen. Vi må derfor spørge hvorfor ledelse er blevet sådan et afgørende begreb over en årrække. Det behøver ikke at have noget at gøre med de institutioner, hvor denne ledelse skal forvaltes, men med erhvervsfolk eller en regering der vil tæmme en særlige problematik den har fået øje på. Vi skulle istedet rulle ledelsestænkningen tilbage og spørge hvad introduktion af "ledelse" skal ses som en reaktion på. Hvad regner man med at bekæmpe og med henblik på hvad. Der er ingen grund til at træde ind i spillet eller diskursen som om der nu pludselig er brug for ledere over alt, men istedet undersøge om problemet kunne fortolkes og håndteres på mange andre mere demokratiske måder end gennem ledelse. Ledelsestermen leder på en eller anden måde tilbage til reminiscenser af industrisamfundet, med systemer der kan adskiller arbejdsmarkedet i hierarkier. Men er det sådan et arbejdsmarkede overhovedet befordrende, der kalder på nye kreative og inklusive arbejdsformer der kan besvare de økologiske spørgsmål omkring bæredygtighed og spørgsmål omkring multikulturalisme og multireligiøsitet. Højst sandsynligt er de nuværende ledelsesformer slet ikke en del af løsningen men en del af problemet. Det er en radikal ny ramme vi har brug for. Ikke en fundamentalisering af det gamle som ny kaster yderliggående scenarier af sig som NPM som vel netop er et symptom på at industrisamfundsmodellen ikke kan opnå legitimitet i befolkningen. Derfor radikalisere den sig selv i et sidste forsøg på at kolonisere os og opnå loyalitet og identifikation gennem nærmest (symbolsk) voldelige arbejdsbetingelser. Hvis vi skal ud af det her spil skal vi netop ikke stille de moralsk fordømmende spørgsmål som H stiller, men se at få udskiftet hele optikken både hos "de goe" og "de onde". Vi vel stadig kun kommet til 1950'erne og har stadig lang vej hvis vi skal på omgangshøjde med situatione her midt i elvte time.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Hanne Christensen

Benjamin. Jeg kigger mig lige omkring, hvem H er. Er det mig, du betegne som moralsk fordømmende? Læser mit indlæg igen, og har svært ved at se, hvorved du bygger det udsagn. Men du kan jo få lov at uddybe!

Dit indlæg bygger - ligesom Peter Hansens ønske om det pengeløse samfund - på en utopi.

Min erfaring siger mig, at særligt topledelsen er helt afgørende for en virksomheds succes eller fiasko. Vi kan jo bare tage Danmark som eksempel. Vi har en regering der på 10 år har forstået at ændre dansk mentalitet og køre vores land i økonomisk knæ. Vi må konstatere, at de fleste mennesker ønsker ledelse - og lader sig så stærkt påvirke heraf, at de påvirkes til at skifte holdning fra A til Z, og tilbage fra Z til A, når de går op for folk, at ledelsen er ubruglig.

Og man må konstatere, at en dårlig ledelse kan få lov at sidde på taburetterne i rigtig lang tid, før der sker udskiftning. Undersåtterne finder sig i dårlig ledelse. I årevis. Simpelthen,

Og er det ikke mere interessant at drøfte, hvorfor vi affinder os med en dårlig ledelse, end at bevæge os ud af en utopisk tråd.

Ikke kun undersåtterne, men også oversåtterne accepterer dårlig ledelse. Der er faktisk særdeles dyrt for virksomheden. Virksomhederne bevarer også samme ledelse i 10-20-30 år. Også uden man ser imponerende resultater!

Jesper Wendt peger på utryghed som årsagen. Vi er bange for at gå for hus og hjem.

Jeg er meget enig med Jesper. Men denne utryghed er særdeles usund. For utryghed er hæmmende for produktivitet, effektivitet og fremgang.

I et effektivt marked burde det jo føre til en lynhurtig udskiftning, da netop en god og vellidt ledelse er afgørende for indtjeningen.

Men disse markedsmekanismer er der jo ikke, når en dårlig ledelse/leder kan forblive i årevis.

Man kan også spørge, om medarbejdere føler sig utrygge i selverkendelse af, at de ikke er verdens bedste medarbejdere. De er måske ikke særligt dygtige, eller dårlige til samarbejde e.l. Derimod skrider de dygtige lynhurtigt. Tilbage står en virksomhed så med røven af fjerde dimension. Jeg har rent faktisk set dette fænomen i sin udfoldelse.

Alligevel fastholdes ledelsen, ja, i det nævnte tilfælde lige til virksomheden krakkede.

Siden 2008 har der fra offentlighedens side været større fokus på ledelse. Særligt topledelse og bestyrelser. Der stilles krav til deres kompetencer. For mange virksomheder er åbenbart ikke selv i stand til at have fokus herpå. Og vi har set den ene virksomhed efter den anden gå ned med flaget.

Dårlig ledelse overlever i årevis. Jeg finder det interessant at spørge, hvorfor? Kan det alene forklares med utryghed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Hansen

Hanne Christensen, det er i en meget længere årrække, næsten hele årtiet, der har været fokus på ledelse, ledelsesprincipper, coaching - altsammen alene udtryk for en sær mangel på respekt mellem mennesker, opstået i folk, der pludselig fik næsten uhindret adgang til Handelshøjskolen.
Ledelse i det omfang er ikke en given ting, det er et modefænomen i et samfund med alt for mange penge i omløb - som dagens kronik i Politiken smukt tager udgangspunkt i.
Målet for samfundet må være gode, afbalancerede liv til befolkningen uden unødige problemer - og en afhjælpning af disse gennem fællesskabet i så høj grad som muligt, når de opstår, forsåvidt der er tale om problemer, der er afledte af samfundets strukturelle beskaffenhed.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Jesper Wendt

Typisk i dag er det gerne netværk der baserer udvalget af potentielt lederskab, fremfor kompetence. I det offentlige er der ganske enkelt alt for mange mellemledere med alt for ringe udgangspunkt i det aktuelle som det praktiske, lidt 2 sider af samme mønt. Så en kombination af dårlige ledere, usikre medarbejdere, muligvis med ringe selvagt, som i en samhørighed ender i kaos.

Ganske interessant problemstilling Hanne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Egon Maltzon

For os der har passeret 30 år i dansk erhversliv, er det et interessant eksperiment at tænke tilbage på hvordan ens ledere egentligt er uddannede til at være ledere ???

Ja ikke ???

Hvor mange har gået på CBS eller lignende institutioner.

Det har altid undret mig at det tager 3+ år at blive ingeniør, skolelærer, sygeplejerske, læge....., men leder er man tilsyneladende født til at blive, eller det er i hvert tilfælde noget som kan læres på er par kurser hen ad vejen.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Benjamin Laier

For mig at se er problemet med ledelsestænkningen (den liberale) at den kun kan fungere ved at udpege vindere og tabere. Den må ekspandere ved at trække skillelinjer mellem dem der er inde og dem der er ude. Samme problem i klasserummet og børnehaven.

Det er som om ledelse ikke kan fungere uden at producere skyttegrave. Og det kan man vel nærmest gøre uden nogen som helst uddannelse. Det kræver blot at man kan mobilisere og legitimere en institutionel sammenhængskraft overfor det der må ekskluderes (altså hele det liberale paradigme. Den tænkning tror jeg definitivt har udlevet sin funktion og kan ikke genoplades ved at sende folk på flere kurser i management og kontrolsystemer.

Hele tænkningen samler sig hele tiden i nye hegemonier også selvom vi kalder dem medborgerskab, anerkendelse, inklusion etc. etc.

Alle disse termer blomstrer så voldsomt for tiden netop som en reaktion på at den gamle nationalliberalisme ikke vil udløse enhedsfølelse. Derfor opstår der strukturel vold - fordi tænkningen nu bliver tvunget til at fungere at ideologiens bagmænd. Alle disse gamle begreber må tænkes på ny af os alle sammen så de ikke strandes i en tænkning fra 1950erne.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Per Henriques

Der er ingen naturmæssig sammenhænfg mellem NPM og de nesættende kommentarer ---- det er en hoax !
Dårlig ledelse er en "folkesygdom", som ikke bliver mindre udbredt, sål ænge man specielt i det offentlige gør faglig kompetence til det afgørende springbræt til en ledelseposition i højre grad end en reel afdækning af den enkeltes lederpotentiale.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

I grunden synes jeg det er utroligt, som der fokuseres på "dårlig ledelse" i forhold til artiklens emne.
Lige så utrolig er påstanden om, at det ikke har noget med NPM at gøre.
NPM er en metode til at skubbe ansvaret nedad. Det er ledelse organiseret på den måde, at man fra oven allokerer ressourcer til et område og derefter fralægger sig ansvaret: Nu må du helt selv om, hvordan du gør - du får bare ikke flere ressourcer, og du skal opfylde vores mål.
Det er så meningen, at hverlavere gren af ledelse skal gøre det samme nedad.
Der er i systemet stort set renset for muligheder til at gøre ansvar gældende opad - og der er gjort meget for at afgrænse de forskellige grupperinger - danne teams, hedder det - så de ikke konfererer med hinanden og måske derfor begynder at kæmpe opad.
Det kan da ikke undre, at sådan en organisering medfører en retorik som ovenstående?
Hele øvelsen går jo ud på at gøre den enkelte ansvarlig for dispositionerne , uden at den enkelte har haft gnist af indflydelse på tildelingen af ressourcer - de skal tage ejerskab til opgaven, hedder det.
Det gælder naturligvis også mellemlederne. I NPM findes der naturligvis gode og dårlige ledere; det giver bare ingen mening at tale om dette uden at definere, hvad man mener.
Set oppefra er en god leder i NPM vel en, der ikke giver vrøvl opadtil? En, der er god til at få sine undergivne til at tage ansvaret på sig for andres dispositioner?
Hvad er det for en slags uddannelse, der skal ruste en folkeskoleledelse til at gøre lærerne tilfredse med at få større klasser, flere lektioner, flere inklusionselever og færre timer med to voksne - når økonomien dikteres fra oven, sammen med timeantallet til eleverne? Oven i købet efter en nøgle, der tildeler forskelligt fra skole til skole?
Er det underligt, at en skoleleder siger: "'Hvis du skal ha', hvem skal så ikke ha'?" - det er jo en nem måde at sende aben videre på; måske den eneste måde.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Thora Hvidtfeldt Rasmussen

I grunden synes jeg det er utroligt, som der fokuseres på "dårlig ledelse" i forhold til artiklens emne.
Lige så utrolig er påstanden om, at det ikke har noget med NPM at gøre.
NPM er en metode til at skubbe ansvaret nedad. Det er ledelse organiseret på den måde, at man fra oven allokerer ressourcer til et område og derefter fralægger sig ansvaret: Nu må du helt selv om, hvordan du gør - du får bare ikke flere ressourcer, og du skal opfylde vores mål.
Det er så meningen, at hverlavere gren af ledelse skal gøre det samme nedad.
Der er i systemet stort set renset for muligheder til at gøre ansvar gældende opad - og der er gjort meget for at afgrænse de forskellige grupperinger - danne teams, hedder det - så de ikke konfererer med hinanden og måske derfor begynder at kæmpe opad.
Det kan da ikke undre, at sådan en organisering medfører en retorik som ovenstående?
Hele øvelsen går jo ud på at gøre den enkelte ansvarlig for dispositionerne , uden at den enkelte har haft gnist af indflydelse på tildelingen af ressourcer - de skal tage ejerskab til opgaven, hedder det.
Det gælder naturligvis også mellemlederne. I NPM findes der naturligvis gode og dårlige ledere; det giver bare ingen mening at tale om dette uden at definere, hvad man mener.
Set oppefra er en god leder i NPM vel en, der ikke giver vrøvl opadtil? En, der er god til at få sine undergivne til at tage ansvaret på sig for andres dispositioner?
Hvad er det for en slags uddannelse, der skal ruste en folkeskoleledelse til at gøre lærerne tilfredse med at få større klasser, flere lektioner, flere inklusionselever og færre timer med to voksne - når økonomien dikteres fra oven, sammen med timeantallet til eleverne? Oven i købet efter en nøgle, der tildeler forskelligt fra skole til skole?
Er det underligt, at en skoleleder siger: "'Hvis du skal ha', hvem skal så ikke ha'?" - det er jo en nem måde at sende aben videre på; måske den eneste måde.

anbefalede denne kommentar