I dag går soldater hjemvendt fra Afghanistan i optog gennem byen. Alle partier undtagen Enhedslisten har vedtaget i Borgerrepræsentationen, at de derefter officielt skal modtages og hyldes på Københavns Rådhus.
Argumentet fra de andre partier på venstrefløjen er det klassiske, at soldaterne (og læger m.fl.) er udsendt af Danmark, og de sætter livet på spil, og det bør hyldes - uanset hvad man mener om krigen. Først vil jeg sige, at jeg såmænd gerne under den enkelte soldat en hyldest. De har levet under svære betingelser op til flere år, og mange af dem har ganske givet gjort det i troen på en god sag.
Men selv om denne parade i al sin anakronistiske pragt kan virke uskyldig, så er hyldesten af soldaterne en hyldest af krigens redskaber, nemlig at slå mennesker ihjel. Derved bliver krigens væsen ikke bare legitimt, men noget der er særlig fint. Det bliver i orden at bruge krig, magt og vold som redskab til at løse problemer. Denne militarisering af vores udenrigspolitik vil følge os i mange år, for trods den nye aftale om Afghanistan, skal vi fungere som støttetropper.
Men også indad har krigen og dens væsen konsekvenser. Politikerne i København bidrager til at sætte soldaterne på en særlig piedestal. Og særlige mennesker fortjener også særlige privilegier. Det kan man se, når vi i den offentlige debat finder argumenter for, at vores soldater skal have særbehandling, når de vender hjem. Sidste år var der flere store avishistorier om, hvordan krigsveteraner stod på de samme ventelister til handicapboliger som alle andre, blev behandlet lige så umenneskeligt som andre arbejdsløse osv. Historierne førte til et stigende politisk krav om, at netop soldater skal sættes foran i køen.
Mod en ny aktivisme
Men soldater er ikke i sig selv mere værd end andre danskere. Det er faktisk hele grundlaget for den universelle velfærdsmodel, som arbejderbevægelsen byggede samfundet op på. Alle har ret til en lige og værdig behandling. Dette grundlæggende princip er under kolossalt pres i disse år. Mie Harder og Henrik Gade Jensen skrev befriende ærligt i Berlingske Tidende 18. december 2010, at krigen i Afghanistan sådan set ikke handler om, om den kan vindes. Nej; »Det centrale for os er den holdningsændring, som sker i Danmark. Væk fra neutralitetspolitik og pacifisme hen mod aktivisme og krigsførelse. Denne holdningsændring, mener vi, kan blive en katalysator for et nødvendigt skift i den danske tryghedsnarkomani og velfærdsmentalitet«. Krigsførelsen skal ifølge dem gøre op med velfærdsstatens menneskesyn. »Urdriften« - menneskets »overlevelsesinstinktet«, som de skriver, skal bruges i hverdagen i stedet for velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet, der er blevet til en »blød og behagelig dyne«
Og den dækker til de borgerliges store fortvivlelse alle. Også de, der ikke kan og vil: »drivere, døgenigte og drukkenbolte« som Harder og Gade Jensen citerer Grundtvig for.
Krigsførelsen skal altså medvirke til et opgør med de grundlæggende tanker om solidaritet bag vores velfærdssamfund. En solidaritet, som handler om, at alle menneskeliv har værdi. En solidaritet, hvor vi sikrer, at alle - soldater, sosuassistenter, afdelingsledere og alkoholikere - har lige adgang til sociale ydelser og hospitalsbehandling. En solidaritet, som betyder, at alle har et ansvar overfor andre mennesker, og vi derfor skal bidrage efter evne til for at sikre det offentlige, der organiserer det fælles ansvar.
Netop det opgør ønsker de ærlige borgerlige - Harder og Gade Jensen - fordi de ser mennesket som et væsen, der altid vil fremme sig selv, og velfærdsstaten som grundlæggende unaturlig.
Som vi har set, foregår opgøret lige for øjnene af os. Alligevel er det vel - udover fredsbevægelserne - kun historikeren Søren Mørch, der for alvor har taget fat i betydningen af krigen i Danmark.
Krigen har et klart indenrigspolitisk formål. Eksempelvis at det blevet mere naturligt at skelne mellem de, der har fortjent hjælp, og de, der ikke har. Og det indenrigspolitiske formål er vigtigere, end hvad nogle hundrede danske soldater betyder for det store spil om magten i centralasien.
Det burde ikke være overraskende for en kritisk venstrefløj, og det ærgrer mig derfor, at Radikale Venstre, SF og Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen støtter dagens hyldest. Hvis vi ønsker et samfund, hvis grundlag er solidaritet - hvor mennesker alle har værdi, og hvor alle har lige pligt og ret, så skal vi starte med at sige fra over for hyldesten på Københavns Rådhus.
Mikkel Warming, socialborgmester i Københavns Kommune for Enhedslisten
Jo men de har jo alle haft fingrene i kagedåsen ...
Sikke en gang ævl. Det er folk omkring soldaterne der selv blæser det op til noget politisk plattenslageri. Soldaterne føler sig ikke som bedre mennesker end os andre danskere.
Overskriften er.....ja.....man er rystet over at der sidder en borgmester med bestemmeret i København som kan forfatte ovenstående. Hvilken planet bor han på??
"Hvis vi ønsker et samfund, hvis grundlag er solidaritet - hvor mennesker alle har værdi, og hvor alle har lige pligt og ret." ja så skal der da ikke være nogen der har en titel af "Socialborgmester."
Ved lejlighed så læs "Dommedag Als", hvor der er en meget fin og gribende skildring af en soldats hjemkomst fra krigen. Hvordan ydmygelsen og tavsheden er det der præger dem han møder. Hvordan moderen giver ham et kram da han kommer indenfor døren, og "man så sidenhen ikke talte om krigen med et ord". Soldaten i fortællingen gjorde bare det han blev bedt om fra statens side af.
eller prøv at læs den Cavling-vindende artikel serie: http://jp.dk/system/topicRoot/Hjem_fra_krigen/
Der er nogle ret interessante skæbner imellem.
Men det kunne måske komme til at skabe nuancer i billedet af en soldat som ikke matcher borgmesterkontoret.
Og jeg er absolut ikke fortaler for denne eller andre krige, men synes bare de her udtalelser samt overskriften er under lavmålet.
At modtagelsen på rådhuset skulle undergrave velfærdssamfundet er bare for langt ude til at jeg gider at kommentere det. Men at glorificeringen af de laveste fællesnævnere i mennesket, trangen til at parere ordre, at gå i takt og at slå ihjel uden tanke på den anden, eller 'næsten', som det kaldes i kristendommen, DET er virkeligt skræmmende. Denne nye aktivistiske drengerøvspolitik som uden noget reelt formål gør vore børn til maskiner, og medmennesker til modmennesker, er dødsensfarlig for det Danmark vi kender og elsker og må og skal stoppes hurtigst muligt. Hvad det andet angår, det der med velfærdsmentaliteten, så er den vist trukket pænt meget længere ud end bukserne kunne holde til, lad os bare give velæfrden et lille rap over snuden så vi ikke glemmer at vi også har forpligtelser i livet.
Som jeg læser det, har denne artikel intet med de danske soldater at gøre, men er et svar på artikler forfattet af konservative høge på Frederiksberg, Mie Harder et al.
Harder kan iflg sit CV ikke kende særligt meget til verden og de svageste borgeres virkelighed.
Det undrer mig at et så overbeskyttet og priviligeret menneske kan have sådanne holdninger.
Nej; »Det centrale for os er den holdningsændring, som sker i Danmark. Væk fra neutralitetspolitik og pacifisme hen mod aktivisme og krigsførelse. Denne holdningsændring, mener vi, kan blive en katalysator for et nødvendigt skift i den danske tryghedsnarkomani og velfærdsmentalitet«. Krigsførelsen skal ifølge dem gøre op med velfærdsstatens menneskesyn. »Urdriften« - menneskets »overlevelsesinstinktet«, som de skriver, skal bruges i hverdagen i stedet for velfærdsstatens sociale sikkerhedsnet, der er blevet til en »blød og behagelig dyne«
Den verden som hun drømmer om vil hun ikke selv kunne overleve i, uden at have nogen der kan bære hende.
Udmærkede betragtninger, og enkelte tvivlsomme, navnligt Warmings underlige og bastante "konklusion", at man ikke kan hylde de hjemkomne soldater.
Er det da så svært at sige "velkommen hjem"? Til gengæld er det værd at rette skytset mod rigets seneste flagdag, der påstås at være til ære for internationalt udsendte siden 1948, men snarere har det mentalhygiejniske sigte, Warming med rette finder afskyeligt.
En særlig tak og ros til Michael Gudnæs, der har skrevet en virkeligt god kommentar, der straks har fået en anbefaling.
hvor er hyldest parader for sygeplejersken ,hjemmehjælperen ,skraldemanden eller alle de andre der holder landet i gang .
den parder er kun til for at gøre det legitimt at landet er i krig .
stop for den krigsliderlighed og nedlæg forsvaret ,så kan danmark spare 23,3 Mia om året også vil der være 23000 folk der kunne bruges til noget mere fornuftigt .
Disse krigsliderlige unge mennesker tog til Afghanistan fordi de så tror at andre ser op til dem.
De er ikke helte med latterlige fjolser der kæmper for en tabt sag. Og de tror alle som en at det er de andre der bliver ramt og lemlæstet, ikke dem selv.
De fattede ikke at formålet var at Fogh skulle være Generalsekretær og det fortsatte arrangement herefter udelukkende skyldes folket ikke skal opdage bedraget.
Hvis man synes, den del af København (og befolkningen mere bredt), som ikke føler et behov for at fejre en meningsløs og tragisk krig og besættelse, skal repræsenteres langs ruten gennem Strøget, kan man møde op og deltage i /bakke op om en protestmanifestation ved Storkespringvandet kl 14 i dag.
Jeg går ud fra, at skarpt bevogtede tilfangetagne talebanere med en "Osama bin Laden"-impersonator i spidsen fører an i optoget, og, da det er fredag, at deltagerne kan "drikke sig i hegnet" på Venstres regning bagefter.
Jeg mener som Morten Hvam, at der er en hel del borgere, der i mindst lige så høj grad burde hyldes og bespises på rådhuset.
Det gælder for bare at nævne ét eksempel: de ansatte i det offentlige sygehusvæsen, der for de samme penge skal arbejde stadig hurtigere og hurtigere, for at redde andres liv og helbred.
Men de indgår jo ikke i propagandaen for, at Danmark skal militariseres.
Det er simpelthen for sygt at hævde, at danske soldater i Afghanistan og deres velkomst hjem i Danmark på nogen måde anfægter danske grundholdninger om bl a lighed , velfærd for alle, respekt for den enkeltes individuelle holdninger osv.
Mie Harder og Gade jensen citeres af artiklens forfatter, men de 2 skribenter dækker ikke mine synspunkter - og jeg støtter altså alligevel sammen med en masse andre mennesker vores soldater 100%.
2 . verdenskrig burde have belært os om , at den bevidstløse pacifistiske filosofi blot giver frit løb for voldsmænd, diktatorer o s v. - demokratier må også en gang imellem tage hænderne op af lommerne og slås for de grundlæggende menneskelige værdier og rettigheder.
At læse, hvad de citerede Mia Harder og CEPOS' Henrik Gade Jensen skriver, giver nogle sære déja-vu-fornemmelser.
Jeg kommer uvilkårligt til at tænke på folk, der i tyverne og trediverne hyldede krigen som et rensende element.
Folk som futuristen og fascisten Marinetti: "Vi ønsker at forherlige krigen - verdens eneste hygiejne - militarismen, patriotismen, anarkistens destruktive gestus - disse skønne morderiske ideer - samt foragten for kvinden". Og den konservative nationalist Valdemar Rørdam, der hyldede Nazitysklands krig: "Nu er vort Kald at kæmpe Side om Side med den, der, værgende sin Storheds Gaard, samtidig værger vor."
Så vidt mistænker jeg ikke Harder og Gade for at ville gå. Men det giver altså disse meget ubehagelige associationer til en mentalitet, jeg engang troede - eller håbede - at vi havde udviklet os bort fra.
"Hyldest til danske soldater undergraver velfærdssamfundet"
Man skal høre meget før ørerne falder af.
Gustav Andersson,
dine udsagn er selvmodstridende. Hvis din påstand om formålet er sand - da kan din påstand om den 'tabte sag' ikke være sand - Fogh fik jo som bekendt NATO-posten.
Endvidere synes dine øvrige antagelser - om bevæggrundene hos udsendte - at have samme beskaffenhed som din just udviste logiske sans.
Når magthaverne ønsker at festlig gøre de danske soldaters indsats i diverse krige, skal det først og fremmest ses som et udtryk for et ønske om, at der altid vil være naive individer blandt befolkningen, der er villige til at agere kanonføde for dem.
Naive, fordi de selvsamme soldater formentlig har den opfattelse, at de opnår en eller anden form for heltestatus, når de atter vender hjem.
Men når de samme soldater med tid - forhåbentlig - får lidt større indsigt, mon så ikke det går op for de fleste af dem, at de blot er blevet brugt som en bonde i magthavernes skakspil?
Med andre ord:
Det, der i virkeligheden skal fejres denne dag, er den ultimative laveste egenskab hos det enkelte menneske - nemlig evnen til at slå ihjel for magt og profit.
Afghanistans forbrydelse består i at have givet husly til terrorister og deres leder, "Osama bin Laden". "They feed them, and they house them", sagde George W. Bush med en religiøs, bibelsk patos, der ikke er hørt magen til i den vestlige verden nyere tid.
Mød op kl. 14 ved Storkespringvandet, hvis I vil være med til at demonstrere imod Afghanistankrigen.
Jeg har det noget ambivalent med disse hyldest parader for hjemvendte soldater. Hvad er det egentlig man hylder? Der er 'tak fordi du satte dit liv på spil for sagen' eller 'tak fordi du gjorde en god insats?' Jeg kan da godt forstå at den enkelte soldat har behov for at få anderkendelse men det bør vel ikke blokkere for diskussionen om hvad et egentlig er for en indsats der er tale om? At der måske er tale om et spild af menneskeliv og soldaterne måske mere er ofre for en kollektiv politisk løgn end helte?
Egentlig burde alle de flag folk står og vifter med ved de parader være på halv
Jeg tror at den politiske bagtanke med disse parader er ønsket om at lukke munden på de kritiske røster under henvisning til at det er synd for soldaterne der har sat deres liv på spil at skulle lægge ører til det - det har de ikke fortjent etc.
Det er ført og fremmest synd for dem at de er blevet ofre for det manglende politiske mod til at se sandheden i øjnene og tage ansvar
Den omtalte artikel af Mie Harder og Henrik Gade Jensen kan læses her:
http://www.b.dk/kommentarer/kampen-tilvaerelsen
Nærmere fascistoid krigshyldest og had til velfærdssaten kommer man vel ikke.
Den 'videnskabelige begrundelse de kommer med er hurtigt overset: Det er en gang psudovidenskabelig vulgærdarwinsime som man troede har død og bort for længe siden (sidst set i Tyskland i 1945).
De anser krig for en godt mentalhygieniske tiltag d.v.s. uanset krigens har en berettigelse eller ej er krig 'godt' for vores mentale helbred.
Hurra sikken herlig krig! Så hvad soldaterne i Afghanistan dør for er ligegyldigt men via deres død og lemlæstelser får vi andre det bedre med os selv
Fy for fa'en det er da facsisme
Den danske og norske regering udførte lignende 'sejrs'-fester for hjemvendte soldater i tyskertjeneste i 40'erne.
Dengang var sikkerhedspolitiet langt mere grusomme end i dag, hvorfor der ikke var åbenlyse røster mod galskaben.
Det mest urovækkende er alle de demonstrationer som ikke fik lov at blive gennemført af sikkerhedspolitiet, fordi magthaverne vil have at den lille folkemængde som støtter etinisk udrensning af Afghanisatans befolkning (over 75% civile dødsfald) ikke skulle blive overdøvet af medmenneskelige folkerøster.
Tak til Dorthe Møller og andre der præcisere hvordan denne artikels forfatter - desværre borgmester - har fuldstændigt misforstået et arrangement der byder soldater velkommen hjem.
Det kan godt være at soldaterne fornemmer at visse røster beder dem om at tage af sted, men der er mindst lige så mange, der beder dem om at blive hjemme. Den danske befolkning er delt lige ned igennem midten af sin sjæl. 1864, det er mange år siden, men har vi da intet lært. Hvad laver vi i et land som Afghanistan, med offensive styrker. Det fører kun til død og ulykke og det er altså udanskt.
Anton Johnsen, hvorfor du mener at denne artikels forfatter "desværre" er borgmester, siger meget om dig selv, men lad nu vælgerne bestemme i den sag. Hvorvidt forfatteren har misforstået arrangementet kan jeg ikke se, efter at have læst artiklen. Forfatteren har fuldt ud forstået arrangementet.
..lol, det er vel op til mennesker selv om de ønsker parader, man kan jo arrangere parader for hjemmehjælpere hvis man har lyst til det. Men jeg synes ikke der er noget forkert i militær parader, før i tiden var tingene lidt anderledes, nu melder folk sig frivilligt i krig og har dermed vel også taget en stilling til hvad det betyder at være soldater, hvad man ofrer og hvilken frygt man lever under, frygten for at dø i felten, som soldater vel har i mindre eller større grad og tackler på hver sin måde og er der for hinanden. Et soldaterliv er garanteret hårdt og i krig bliver folk nogen gange udsat for forfærdelige situationer som ingen har lyst til at opleve, jeg tager hatten af for deres mod.
Men derfra og så til at begynde at markedsføre krig som noget godt eller på anden måde at lave en "rekrutterings-maskine" ligesom de har gjort mange steder, hele konceptet er forkert, krig burde altid at prøves at undgås eller i det mindste at man minimerede brugen af militær i optakten til at finde den uundgåelige diplomatiske løsning som i den sidste ende som regel også er det man kommer til(forhandlingsbordet) efter lange og udmattende krige.
Den nye ikke-partipolitiske fredsbevægelse DANMARK FOR FRED var til stede i dag med en stille protest. Mange vi talte med sagde enstemmigt, at det ikke var soldaterne, de protesterede imod - men krigen.
Al krig er beskidt og umenneskelig - især en krig som man benævner en forsvars-krig, men som i virkeligheden er en angrebs-krig.
www.danmarkforfred.dk
Det er jo en god gammel dansk tradition, at lade krigsveteranerne marchere igennem København:
»I september 1942 ankom 850 soldater fra Frikorps Danmark til København. Det var danskere, der havde meldt sig frivilligt til det nazistiske Tysklands krig mod Sovjetunionen. Efter hårde kampe på østfronten havde de nu fået en måneds orlov hjemme i Danmark, og det skulle fejres med en propaganda-march gennem byens gader.«
Kilde: http://www.befrielsen1945.dk/temaer/angrebdemokrat…
Ja. det gjorde man såmænd også i det gamle Rom. Og efter Vietnamkrigen, længe efter Ellsberg havde afsløret krigens formål.
Der er nok en hel del Militarister der drømmer sig tilbage til de gamle Kejserdømmer med Officersballer og strømme af Galla-Unifomerede soldater i det daglige gadebillede.
Jeg synes det er uhyggeligt så militaristisk vores land er blevet efter Fogh.
Hvorfor skal de hyldes for noget de har gjort frivilligt.
Militære marcher er ikke en hyldest til Soldaterne, men en magtdemonstration og en hyldest til krigen.
Idag demonstrerer hele Nordafrika med livet som indsats, og de vil finde ud af det samme som Danmark, når kampen er ovre. At sandheden er krigens første offer, og resten er til evig diskussion.
Men der vil gå mange år, før de begynder at kalde en demonstration anakronistisk. Og dermed lægge op til en diskussion om den måske slet ikke bør finde sted. Ja, måske endda forbydes. Igen.
Og nej, jeg er også rigtig ked af at et højt civilseret samfund, der bygger sine idealer på sundhed, uddannelse og fællesskab så tankeløst og arrogant tror at mennesker andre steder i verden skal have det på den hårde måde.
Jeg har (igen) fået slettet et indlæg. Jeg prøver igen:
Det var godt at se, at folk var mødt op for at vise deres modstand mod denne kvalmende fejring af noget så tragisk og ødelæggende som en krig og besættelse.
Jeg vil gerne stemme i Frants Villadsens indlæg ovenfor:
"Mange vi talte med sagde enstemmigt, at det ikke var soldaterne, de protesterede imod - men krigen."
Lige præcis. Så mange tak til Nej Til Krig for at indkalde til denne fine og rolige protest. Godt med noget modvægt :)
Ud over det, ingen tak til Politiet ved Storkespringvandet (I ved hvem I er og hvad I havde gang i. Pinlig og udemokratisk opførsel...)