Kommentar

Irlands fald fra tinderne

I en periode var det en stående vittighed, at den eneste forskel på Irland og Island var et bogstav og seks måneder. Irerne, der går til valg i morgen, har muligvis endnu større økonomiske problemer end islændingene
Debat
24. februar 2011
Irerne går til valg i morgen og vil formentlig afsætte regeringen.

Irerne går til valg i morgen og vil formentlig afsætte regeringen.

Cathal Mc

I morgen går irerne til stemmeurnerne. Der vil de vise deres utilfredshed med landets magthavere og afsætte regeringen. Statsminister Brian Cowens parti, Fianna Fáil, står til en ordentlig røvtur. Ved valget i 2007 fik de 41,5 procent af stemmerne. Denne gang forventes de at få 15 procent.

Cowen og Co. symboliserer det fald fra tinderne, som Irland har oplevet de seneste år. Fra keltisk tiger og økonomisk mirakel til gældsplaget fattigland med problemer på størrelse med Grækenlands.

Men Irlands deroute er ikke bare et lands krise. Det er symbolet på den neoliberale økonomiske models forlis. Til skræk og advarsel for andre lande, herunder det borgerlige Danmark, der tror, at skattelettelser er lig med en vækststrategi.

Irland gik fra at være et af Europas fattigste lande i slutningen af 1980erne til et af de rigeste i 2007. Den økonomiske optur, med vækstrater på op til 10 procent om året, blev kickstartet af massiv EU-støtte. Fra kontinents fastland flød der rigeligt med penge til investeringer i infrastruktur, regionaludvikling og uddannelse. Det gjorde irerne konkurrencedygtige og hævede deres levestandarder.

Men da fundamentet var på plads, vendte irerne blikket mod den anden side af Atlanten. Mentalt var irerne »tættere på Boston end Berlin«, som landets vicestatsminister, Mary Harney, udtrykte det. Landets økonomiske strategi var en ekstrem variant af amerikansk markedsfundamentalisme: privatisering, deregulering, frit spil til bankerne og så lave skatter som muligt.

Særligt skattesænkningen vakte opsigt og tog umiddelbart kegler. Mens de fleste andre europæiske lande stadig havde en selskabsskattesats på over 30 procent, nedsatte irerne deres til 12,5 procent. Det fik multinationale virksomheder fra Microsoft til McDonalds til at flytte deres europæiske hovedkvarterer til Dublin. Og Irland blev et af de lande, der modtog allerflest udenlandske investeringer pr. indbygger.

Liberalt fatamorgana

Den store kapitaltilstrømning til Irland betød, at de irske banker kunne låne ud til højre og venstre. Det gav landet et forbrugsboom og satte fut i byggeriet. Kontorer, hoteller og boliger blev bygget uden den store tanke på, om der var købere til dem. Ekstra benzin på bålet kom der sågar, da regeringen i 2002 indførte skattefordele for nykonstruktioner.

De multinationale virksomheder og byggeriet drev den irske økonomi fremad. Så længe det gik godt, så det imponerende ud. Men det var noget af et fatamorgana. Irlands økonomi var sårbar. De multinationale bidrog ikke med meget til den irske statskasse og ville kun blive i landet, så længe det var vilkårene. Samtidig gjorde afhængigheden af byggesektoren landet følsomt over for konjunkturændringer og en potentiel boligboble.

Rygklappere var der dog stadig mange af. Irland blev af liberale økonomer fremført som forbillede for de angiveligt forstenede og reformangste europæiske lande, det havde overhalet i velstand. Og i de fleste år lå det i top tre på den borgerlige amerikanske tænketank The Heritage Foundations økonomiske frihedsindeks.

Da krisen satte ind, kunne den frihed dog ikke bruges til meget. Boligboblen bristede, og bankerne var på spanden. Huspriserne faldt med 50-60 procent, økonomien skrumpede med katastrofale 17 procent, arbejdsløsheden steg fra stort set ingenting til 14 procent, og skatteindtægterne faldt med en tredjedel. Hvis det samme var sket i Danmark, ville det svare til, at vi satte den økonomisk udvikling 8-10 år tilbage.

Bankerne er akillessenen

Irlands optur var ikke holdbar. Og den har vist sig meget dyrt købt. Det er der mindst tre årsager til.

For det første havde Irland sammen med Spanien og tæt fulgt af Danmark den største boligboble i årene op til krisen. Det er skønt, så længe der bliver pustet luft i den, men koster, når den springer. Det kan vi tale med om herhjemme.

For det andet bragte sænk selskabsskatten-strategien ikke vedvarende vækst. De økonomiske aktiviteter, der alene placeres i et land på grund af en lav selskabsskat som et holdingselskab, der opsamler overskud skabt i andre lande kan hurtigt forsvinde igen og efterlader ingen varig velstand. Sidstnævnte er, fordi de kun i beskedent omfang investerer i ting, der udvikler et lands økonomi og øger dets produktivitet. Notér venligst det, Konservative og Liberal Alliance.

For det tredje havde Irland fået en banksektor, som får Amagerbanken og Roskilde Bank til at ligne uskyldige forsigtigper-typer. Finanssektoren var blevet dereguleret og tilsynet med den udvandet. Men hvad værre var: Risikovillige bankdirektører, byggemastodonter, tilsynsmyndigheder og de regerende politikere viste sig at have meget tætte kontakter. Så tætte, at der ifølge anklagerne blev set gennem fingre med de potentielle problemer. Er der også her en parallel til Danmark? Det vil tiden vise.

Værre end Island

Bankerne er i dag Irlands største problem. Det er ikke kun på grund af deres fantasiforretninger og de store risici, de tog. I endnu højere grad skyldes det, at den irske regering valgte at garantere alle udlån til irske banker. Vel at mærke med skatte- ydernes penge. Det har indtil videre kostet landet et underskud på de offentlige finanser på 32 procent i 2010. Det er mere end dobbelt så meget som Grækenlands.

I en periode var det en stående vittighed, at den eneste forskel på Irland og Island var et bogstav og seks måneder. I dag har irerne muligvis større problemer end islændingene. I Island valgte man at lade de private investorer og bankernes kreditorer tage tabene på finanseventyret. I Irland er det staten og de almindelige skatteborgere, der hænger på regningen. Derfor kommer Island formentlig også hurtigere ovenpå igen.

Den irske regering har solgt sit folk. Under opturen var den formentlig blind af begejstring. Under nedturen kan den højst undskylde sig med inkompetence. Men det er ikke en undskyldning, den irske befolkning accepterer. Derfor vælger den en ny regering i morgen.

Kristian Weise er chefanalytiker i tænketanken Cevea

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Irlands fald fra tinderne (overskriften i artiklen) er et godt eksempel på, hvad der sker, når den inter-nationale finans-kapital rykker ind i et land pga. gunstige skatteforhold og rykker ud igen pga. den finanskrise, den internationale finans-kapital selv har skabt....måske...

og internationale firma som kun flytter ind pga. lav skat og subsidier også kaldet udviklingsstøtte, og nu flytter videre til næste skattely og nye subsidier.

Peter Dalsgaard

Super god artikel KW. Den burde være pligtlæsning for alle, der bare overvejer at sætte krydset ved LA eller K.

Det er mig komplet ubegribeligt, at LA'erne stadig bliver ved med bruge Irland som et gloværdigt eksempel på, hvor godt massive skattelettelser vil påvirke økonomien, og bliver ved med at påstå at de lave skatter, INGEN skyld overhovedet havde i Irlands kollaps.

Jeg kan selvfølgelig godt forstå, at nogen, bevidst eller ubevidst, lader sig forblænde af LA's Ultra liberale ideologi. Den fremstår jo som en win-win situation, hvis man ikke borer alt for dybt i den krakelerede overflade. Tænk sig, du vil få flere penge til forbrug, og det endda med god samvittighed. De svageste kommer til at lære at klare sig selv, hvilket kun er sundt for dem, og Danmarks økonomi vil buldre derud af. WOW Du gør faktisk hele Danmark en tjeneste ved at betale mindre i skat. Ja, det er faktisk din borgerpligt at stemme på LA. Tja kig på Irland. Hvis noget lyder for godt til at være sandt…..

Irerne ønskes alt muligt held og lykke i fremtiden. De har brug for det.