Kommentar

Klimasagens Joker

Vort brutale natursyn - Ole Jensens brandaktuelle og -nødvendige afsløring
Debat
22. februar 2011

Tag nu bare forsiden og opslaget side 8-9 i går (21. februar): »Er det EU's klimapolitik? Pas på klimaet! Medmindre det skader vores eksport ... EU tvinger med en ny handelsaftale Sydkorea til at slække på klimakrav til store europæiske biler - og gør det samtidig svært for landet at skærpe CO2-krav i fremtiden. En skandale, som skader Europas sag i internationale klimaforhandlinger ...«

Samtidig med at opslaget også forkynder: »Reduceres CO2 med en tredjedel, kan EU skabe seks mio. nye job« - ifølge en rapport til den tyske regering. »Hvordan kan vi bære os så dumt ad?« spørger Ole Jensen i sin nye bog På kant med klodens klima - Om behovet for et ændret natursyn.

»Udviklingen har været forudset i årtier. Hvordan kan vi bære os så dumt ad, at vi truer selve klimaets stabilitet og dermed - sat på spidsen - vor egen overlevelse? Det er virkelig ikke til at forstå, og det viser, at fornufts-argumenter ikke er tilstrækkelige.«

Som nu for eksempel EU. Det er så torskedumt, hvad EU (og dermed også Danmark) udsætter Sydkorea for, at det må have en dybere forklaring.

Natursynet

Den afslører Ole Jensen med sin brandaktuelle og -nødvendige bog: Vores brutale natursyn.

»Det er en afgørende mangel i klimadebatten, at natursynet næsten ikke eller slet ikke betænkes. Fokus ... når ikke ned til ondets rod: brutaliteten, den hensynsløse udnyttelsestænkning. Uden ændring i natursynet forbliver alle andre tiltag symptombehandling. Klimakrisen er i sig selv kun et symptom - et sidste og ganske vist dramatisk udtryk for vores civilisations dybe misforhold til naturen. Natursynet er klimasagens Joker.«

Det er det, fordi »miseren udgår fra Vesten. Det er os vesterlændinge, der bærer hovedansvaret for, at det kunne ske og dermed også hovedansvaret for at mindske følgerne af det. Eller rettere: hovedansvarlig er den tænkemåde, der er opstået her i det gamle Vesterland - Europa og Europas aflæggere i Amerika, især Nordamerika. For her hos os har der udviklet sig et brutalt natursyn. Der bygger på to yderst tvivlsomme antagelser: a) At naturen alene er til for os mennesker - som middel til vores udvikling og vækst. Og b) At vi har lov til at gøre med den, hvad vi kan komme af sted med.«

Skaberens vilje

Ole Jensen er ikke alene cand.theol., han er dr.theol.! Ja, ikke nok med det: fhv. lektor og professor i teologi ved Århus og Københavns Universiteter, domprovst i Maribo, forstander for Grundt-vigs Højskole og rektor for Præsternes Efteruddannelse.

Alligevel afholder det ham ikke fra at besvare spørgsmålet: 'Hvem har givet os denne licence to kill naturen' med følgende redegørelse: En af det moderne, vesterlandske projekts hovedgrundlæggere, den kristne munk og filosof og matematiker René Descartes (1596-1650) »var ikke i tvivl om svaret, da han proklamerede, at 'vi vil kunne gøre os til herrer over og ejere af naturen'. « Denne licence har Skaberen givet! »Skaberen og ingen anden. Det fremgår af citatet. Det spiller på den bibelske skabelsesberetnings ord om, at mennesket skal 'gøre sig jorden underdanig' og 'herske' over de øvrige skabninger, fordi det til forskel fra dem 'ligner' Gud, skabt som det er 'i hans billede'. (Første Mosebog 1,26-28)

Og for Descartes at se ligger naturen - de fem første skabelsesdages skaberværk - klar til at lade sig beherske. At naturverdenen er skabt af Gud indebærer, at den ikke er hellig eller guddommelig ... Menneskets særstilling i skabelsen, kombineret med naturens 'afhelligelse', giver det, hvad man har kaldt et 'herredømmemandat' i forhold til medskabningen ... Kristendommen legitimerer det brutale natursyn ...«

Sådan står der ordret at læse i teologen og den tidligere domprovst og rektor for Præsternes Efteruddannelse Ole Jensens bog side 32.

Se, det er et mod til at drive sandheden frem, som mange nutidige danske såvel som udenlandske skribenter ikke kan måle sig med. Men ikke for ingenting er Ole Jensen også forfatteren til miljøklassikeren fra 1976: I vækstens vold.

Det lyder ikke rart

Nu er konstateringen: »Kristendommen legitimerer det brutale natursyn, for det er jødisk-kristen tænkning, der har sekulariseret - af-helliget - naturen og anbragt mennesket som dens hersker og besidder!« som ventet ikke den forhenværende kristne domprovsts sidste ord.

»Det lyder ikke rart for at sige det mildt, og det passer da heller ikke ... Det er en fejludlægning.«

Men den er foretaget. Igen og igen. Og igen. Og nu. Her i det gamle Vesterland - Europa og Europas aflæggere i Amerika, især Nordamerika.

»Og den har bidraget afgørende til den skæbne-svangre fejludvikling i vores tænkemåde - det brutale natursyns tænkemåde.«

Meget mere er at sige om og i forlængelse af Jensens mesterværk (måske også et og andet imod det), men her må det helt afgørende være nok: Det er selve vores natursyn, som gør, at naturvidenskabens advarsler mod vores systematiske ødelæggelse af vores eget naturgrundlag i praksis - foreløbig synes at rage os en papand.

For naturen er jo i sig selv ikke noget - andet end pap.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Niels-Simon Larsen

Væsentlige Frie ord!
Der er intet vigtigere, end at gøre os klart, hvad det er for en 'license', vi henholder os til, når vi fortsætter med at ødelægge Jorden.
At det nu er teologen, O.J., der rusker op i os, er helt vidunderligt, for så er det hele vores åndelige fundament, vi må tage op til revision.

Link til min nye hjemmeside om de ting, vi plejer at debatterer her: www.sekulaermenighed.dk
Der er kommentarfelt, så vi kan diskutere den filosofi, der har ført os ud i det miljø-morads, vi er havnet i. Efter min mening er det ikke tilstrækkeligt at finde på grønne løsninger. Det gælder også et nyt syn på ego og begær, ja, hvad vi egentlig stiller op med de to gamle sabeltigre. Der må jo ske et eller andet med dem, når de nu skal være grønne og bæredygtige. Helt tandløse og kedelige må de jo heller ikke blive, for så går det hele i stå. Min vision om en sekulær menighed er et indspark i debatten.

I mine øjne er problemet ikke grundlæggende af religiøs oprindelse, for problemet findes i dag på tværs af forskellige religioner - østlige kulturer, der ikke er udpræget kristne, er kommet rigtig godt med i ødelæggelsen, som det vides. Nej, problemet oprinder i det, vi alle sammen deler: eksistentiel angst.

I den vestlige verden gør ægteskabet mellem demokrati og kapitalisme det muligt for borgerne i stemmeboksen vedvarende at frisætte sig selv og hinanden til gennem materielt overforbrug at fortsætte forsøget på - naturligvis forgæves - at benægte eller uddrive den eksistentielle angst, man rummer. I tidligere tider var det kun regenter og adelen, der for alvor kunne bedrive denne flugtens adfærd; planeten er overstrøet med resultatet heraf: en masse fjollede monumenter, som man så oven i købet i dag rejser til for at beundre. I dag er det i industrialiserede lande et tilsyneladende flertal, der kan deltage i denne destruktive flugt, netop som følge af økonomisk vækst.

Læs gerne min kronik "Når der reelt intet er at beundre" herom af 8. februar i Kristeligt Dagblad (den er nok låst for ikke-abonnenter i et par uger endnu, men artiklen kan naturligvis findes på diverse biblioteker): http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/407842:Kronik--Naar-der-reelt-i....

Véd vi det måske hver især, hvorfor vi er i vækstens vold, og hvem, der er jokeren, og må tie?

Descartes er for mig dørmanden. Man antog ham for at åbne døren til oplysning ved at skelne mellem sjæl og legeme, men lukkede siden for synet, så hvorfor ikke en teologisk kyndig!
Overnaturligt er naturen måske for andre end teologer, og Jensens vækst har en hel del forbindelse med vores uvidenhed, magelighed og konsumeringstrang.
Straks efter krigen begyndte vi at afvande overalt. Jeg husker drængrøfterne på kryds og tværs gennem markerne, og i forbindelse med skovarbejde, hvor vi leverede tømmer til imprægneringsanstalter, blev vi inviteret indefor, hvor ejeren slog ud med hånden og sagde demonstrativt: se, ikke et eneste græsstrå på det hele store areal. Det var allerførst i 50'erne, og siden har vi set det dagligt - med vore egne øjne!

Troskyldigt selvmord eller guds uransagelige ånd?

Niels-Simon Larsen

@John: Gik og tænkte på, hvor du var blevet af. Har lige læst din kronik og tænker på, hvad vi har at tilbyde folk. Du har jo ret i, at vi ikke er meget for at gå glip af noget. Vi er livshungrende. Vi kunne vel være det i mindre grad, men det er svært at lægge bånd på sig selv. Der skal være et perspektiv i det.

I 2002 var jeg med til at oprette Dansk ateistisk Selskab. Ateismen kommer let til at stå i geled med en masse andre bevægelser, hvis motto er: La’ vær’! Miljøbevægelsen er også en ’la’vær-bevægelse’, og la’vær’-bevægelser kan aldrig vinde. Den største af dem, buddhismen, har ikke vundet endnu.

Jeg tror ikke, at vi kommer uden om at give folk noget i stedet for at rive noget fra dem. Vi skal give dem og os selv fællesskabet i sin rene form. Folkekirken har stjålet det folkelige fællesskab og gjort dåben til en betingelse for at være med. Det er helt absurd. Ingen i dag er enige om, hvornår man er kristen. De pædofile katolske præster er vel stadig kristne? Hvorfor ikke?

Din kronik rummer et vidtfavnende menneskesyn, synes jeg, og det er vel egentlig det, der kunne berige verden. Skammeligt at vi er så langt fra det – at vi er så små her i DK.

@Per: Det er skægt, når du skriver om drængrøfterne, og alle de små hovedløse ting, vi har gjort gennem tiden for profittens skyld. Havde Danmark haft Amazonas, havde vi selvfølgelig smadret området. Dansk Landbrug har store vækstplaner for fortsat ødelæggelse af naturen. Der er stadig ikke et svar på spørgsmålet om, hvorfor vi ikke bare skal fortsætte vores hærgen.

Vi må ikke glemme, at det er dem, der taler om Gud, konge og fædreland, der går forrest mod afgrunden.

Maria Francisca Torrezão

Helt enig med Ejvind Larsen i at EU's klimapolitik er torskedum, torskedum i en grad at man næsten fristes til at tro at EU slet ikke har en klimapolitik, for så dum en politik kan man umulig have… Så må vi bare håbe på, at Sydkorea og alle dem som ikke er en del af den gamle Vesterland (og derfor ikke kan undskylde sig med Descartes udlægning af den første Mosebog 1,26-28) er lidt mindre torskedumme end vi selv er…
Og om vores nuværende torskedumhed skyldes en bestemt udlægning af en bestemt religion, eksistentiel angst eller noget helt andet er svært at vide… Det kan måske skyldes noget så simpel som glemsomhed, noget som man gribes af, når man bevæger sig ud på costbenefits højere eller nedre (alt efter temperament og livssyn) luftlag og, i en velsignende anfald af glemsomhed, ”glemmer” til stadighed at inddrage vores medmenneskers lidelser (krig, sult, undertrykkelse og andre små ting) i en ton olie, kul og andre såkaldte ”billige” brandstoffer…
Hvordan kan vi nogensinde gøre os håb om at ændre vores brutale natursyn, når vi samtidig bekvemt tilslutter os naturens lov nummer et: Den stærkeste overlever?

@Niels-Simon: Et varmt tak for, at du har læst min kronik.

Ja, hvad har vi at tilbyde folk? Jeg forestiller mig, at det først og fremmest er glæden og selvrespekten ved en større autenticitet, indadtil og udadtil, som jeg også er inde på i min kronik. Du vil måske kalde det for "fællesskabet i sin rene form".

Det kræver mod at turde indse, i hvilken udstrækning det "livshungrende" kunne dække over en flugt. Og næring til at finde og opretholde dette mod hos det enkelte individ findes kun i ringe grad i vores forbrugs- og instant-fix kultur. Det forekommer mig at være en gordisk knude.

PS: Mit fravær skyldtes vel primært et tilbagefald til melankoliens hvad-nytte-gør-mine-skriverier-her (og hermed intet nedsættende være ment om information.dk)?

@Maria: "Hvordan kan vi nogensinde gøre os håb om at ændre vores brutale natursyn, når vi samtidig bekvemt tilslutter os naturens lov nummer et: Den stærkeste overlever?"

Bingo! Netop dette 'Prime Directive' titter nedslående frem i alt, alt for mange sammenhænge, således også under såkaldte forhandlinger, som for eksempel COPxx: det eneste, man hver især oprigtigt er optaget af, er at vinde, så andre kan tabe. I en sådan atmosfære af aggression findes der reelt intet håb for vores fælles fremtid.

mariann offersen

Op med humøret John Fredsted!!

Du er en af de debattører, hvis indlæg, jeg altid læser.
Nu vil je så lede efter din kronik.

Venlig hilsen fra Alperne.

@Mariann: Et stort varmt, ydmygt tak for det.

Niels-Simon Larsen

Lige tilbage til Ole Jensen. Jeg skal have købt hans bog, men allerede nu vælter spørgsmålene frem: Inkluderer hans natursyn mon Jesu genkomst og det evige liv? Det er nemlig så mærkeligt, at man kan være enige med folk om, at det ikke står for godt til med verden, men i næste øjeblik viser det sig, at man har helt forskellige opfattelser af, hvad der muligvis kommer til at ske. Når 80 procent af befolkningen betaler til en kirke, der prædiker Jesu genkomst, er der så ikke noget galt et sted? Og er det ikke mærkeligt, at natur-katastrofescenarierne preller af på folk? Eller også er der bare noget, jeg ikke forstår.

@Niels-Simon: Jeg tror egentlig ikke, at flertallet for alvor tilbringer tilstrækkelig tid med at gennemtænke deres værdigrundlag, så det bliver logisk konsistent. Akkurat som med følelser, der kan stritte i alle mulige retninger på en og samme tid, så stiller de fleste sig måske ganske tilfreds med bare at have et belejliget værdigrundlag, hvor man uden hensyn til selvkonsistens vælger de 'værdivarer', der får én til at føle sig bedst muligt tilpas. Noget sådant nærer jeg selvsagt meget lidt respekt for.

Tjener det miljøsagen at tale om sejr og nederlag, som om vi er i krig med hinanden? (Og jungleloven er vel ikke det samme som naturens lov.)

Maria Francisca Torrezão

Så kom Gud forbi Babelstårnet… Det er godt nok ikke altid let at være menneske :)

Hvad skal vi gøre ved det? ”Et godt Humeur” det er nok det, der skal til, det mener H.C. Andersen i hvert fald. Og befriende er det at læse hans kærlige, aldrig dømmende, til tider grusomme, indsigtsfulde morsomheder. Og befriende er det at græde og le på én og samme tid af verden… og af os selv.

”Her hviler en Frøken af god Familie; altid i Selskab skulde hun lade sin Sangstemme høre, og saa sang hun med i ”mi manca la voce”! det var den eneste Sandhed i hendes Liv!” Touché.

Selvforståelse: det er menneskets/samfundets/verdens sværeste disciplin… men vi forsøger alligevel så godt vi nu kan hver især og (en gang imellem) sammen… Det er ganske vist og nogle af os gør det oven i købet i avisen!

Og vi glæder os nok alle sammen til at købe eller låne Ole Jensens bog… men indtil da kan vi, her i H.C. Andersens eget land, evt. (gen)læse nogle af hans eventyr. Jeg tror, jeg starter med ”Nissen hos Spekhøkeren”. http://www.adl.dk/adl_pub/pg/cv/ShowPgText.xsql?p_udg_id=95&p_sidenr=255...

En meget klog mand med et stort hjerte ham H.C. Andersen, ligesom ham Ejvind Larsen i øvrigt. Det kan de fleste af os nisser trods alt blive enige om. Tak, H.C. Andersen. Tak, Ejvind Larsen.

(Og nu vil jeg høre en række eksperter klare hele verdenssituationen på DR1)