Kommentar

Kultursamarbejde forandrer Mellemøsten

Det er en længere rejse Lasse Ellegaard (LE) tager i Informations leder (d. 31/1). En gennemgang af, hvordan Vesten plejer sine overordnede geopolitiske interesser i Mellemøsten, bl...
7. februar 2011

Det er en længere rejse Lasse Ellegaard (LE) tager i Informations leder (d. 31/1). En gennemgang af, hvordan Vesten plejer sine overordnede geopolitiske interesser i Mellemøsten, bl.a. i form af olie og sikkerhed, bliver pludselig ført videre til en kritik af hele Det Arabiske Initiativ og dets forskellige projekter. Så skøjter argumentationen ellers af sted i fuld fart og i alle tilfældige retninger, og til sidst kan isen ikke bære.

LE's grundlæggende tese er, at Vesten har understøttet de autokratiske regimer i regionen og dermed bidraget til at holde »facadedemokratierne« i live alt for længe. Denne delikate balancegang imellem reformer og stabilitet er bestemt en diskussion værd. Men så bliver det Arabiske Initiativ (eller 'Partnerskab for Dialog og Reform' - PDR, som det jo retteligt hedder) bragt på banen.

Det har ifølge LE blot til hensigt at sælge vores værdinormer. Paradokset er her, at PDR er baseret på præcist det, som LE efterlyser: Længevarende partnerskaber med arabiske demokrater for at støtte reformer og oprøret mod størknede regimer!

Konkret sigter programmerne blandt andet på at fremme uafhængige medier, kulturel frihed, kvinders rettigheder, samarbejde mellem menneskerettigheds aktivister og oppositionspolitikere. Eksempelvis støtter Center for Kultur og Udvikling (CKU) et netværk for kvindelige bloggere i regionen.

En rodebutik

Det er svært at se, hvordan sociale medier, som lige nu står helt centralt i det folkelige oprør i Egypten, skulle udspringe af en dansk dagsorden. Så, hvordan når LE da frem til sin kritik af PDR?

Tja. Han forsøger at fremstille PDR som en rodebutik af diverse projekter - og får i sin iver også nævnt ting, som slet ikke indgår i PDR.

Sandheden er, at PDR bygger på nogle faste strategiske områder, og at hovedparten af støtten er koncentreret hos relativt få organisationer med treårige bevillinger op til 20-25 millioner. Det ville være relevant at lave en kritisk analyse af de store programmer og deres resultater. Bidrager de til at opbygge kapacitet og skubbe på en reform agenda. Eller er der blot tale om ubetydelige 'demokrati bløp', som LE hævder?

Men LE går en anden vej. Han har allerede fabrikeret synspunktet og leder nu efter eksemplerne. Det bliver så et lille gadeteaterprojekt, gennemført for to et halvt år siden, der skal holde for. På den baggrund afviser LE kulturstøtten og hele Det Arabiske Initiativ til 800 millioner!

LE skriver om det lille projekt, at der er tale om 'absurd gadeteater fra Københavns nordvestkvarter, som de fleste arabere ikke forstår et kuk af'.

Gad vide, hvad han bygger denne lettere arrogante bemærkning på? Har han da talt med en stor gruppe arabere som har set stykket - eller er det hans egne fordomme?

Vi ved det ikke. Men vi ved, at det var den lokale partner, som selv inviterede forestillingen Grande Finale til Beirut Street Festival.

Skaber frirum

Vi ved også, at der undervejs blev arrangeret ekstra visninger, bl.a. på et center for forældreløse børn i et flygtningelejr, fordi forestillingen med sit humoristiske og nonverbale sprog blev meget positivt modtaget alle steder.

Den vil næppe forandre verden i sig selv, men den er med sin klovnede satire med til at skabe et frirum for tanker, refleksioner og oplevelser. Den viser, at ikke alt behøver at foregå som autoriteterne foreskriver.

Dermed er vi henne ved selve formålet med kultursamarbejdet med Mellemøsten. CKU støtter de kunstnere, koreografer, forfattere, og andre, der udfordrer autoriteterne. Og vi søger at give udsatte grupper en stemme, en tro på egne evner og en mulighed for at udfolde sig frit.

Det sker eksempelvis, når piger laver cirkus, danser hiphop eller fortæller deres livshistorier fra en teaterscene. Vi tror på, at demokratiet starter nedefra med, at befolkningen begynder at stille krav om åbenhed, frihed og indflydelse. Som det også sker nu i Mellemøsten. Men LE fejer alt dette af bordet med en bemærkning om, at den arabiske verden slet ikke har brug for kulturstøtte.

Må vi til slut blot minde LE om, hvad han selv skrev i en længere artikel i magasinet Ud og Se for et år siden om CKU's arbejde med DJ skoler i Libanon:

»Projektet fik en nyttevirkning der rakte ud over 'entertainment' og lå i forlængelse af hele meningen med det arabiske initiativ.« Lad os alle have denne klare konklusion i mente!

Morten Gøbel Poulsen er projektleder hos Center for Kultur og Udvikling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu