Kommentar

Hvor er mediekrisen?

Vi står i positive medienyheder til halsen - pengene ruller den rigtige vej, og tabloidjournalistikken er på vej tilbage til tabloidaviserne
26. februar 2011

Der blæser nye vinde i danske medier. Måske inspireret af nærværende dagblad, der (dog kun en gang om ugen) har indført en rubrik med kun søde og positive historier, har de to eneste nationale tv-nyhedsredaktioner fået en sjældent interessant idé:

De vil skrue ned for sensations- og tabloidblusset og skrue op for væsentligheden.

For TV 2's vedkommende dog kun i forbindelse med den tætte dækning af enkeltpolitikeres privatliv. DR vil prioritere flere positive historier.

På den baggrund har jeg besluttet - i hvert tilfælde i dag - at gøre op med den voldsomt opreklamerede journalistiske og økonomiske mediekrise og foretage en række positive punktnedslag.

Punktnedslag er det, som DR2-chef Arne Notkin er tilhænger af, når det drejer sig om røde lejesvende og modstander af, når det drejer sig om dokumentarfilmen 'Defamation', der forsøger at dokumentere, at antisemitismen ikke er så udbredt som påstået, hvilket i sig selv er positivt.

Dagspressen, der ellers har ømmet sig højlydt, oplever fremgang. JP/Politikens Hus har lige offentliggjort det bedste resultat siden de gyldne år i begyndelsen af århundredet.

Hvor går det godt

Berlingske Media siger, at det går godt, starter det ene nye projekt efter det andet og laver stadig kritisk journalistik, som oven i købet irriterer regeringen. Weekendavisen, Kristeligt Dagblad og ikke mindst Børsen har fremgang. Børsen solgte i januar 8-10.000 flere aviser hver eneste dag end B.T. og Ekstra Bladet. B.T. har overtaget Ekstra Bladets rolle som den knurrende - og ind imellem savlende - vagthund over for pampere og magthavere, senest afsløringen af Helge Sanders (V) uheldige forsøg på pression i den underholdende sexduftende forskerskandale på Københavns Universitet. Ekstra Bladets chef Poul Madsen er også positiv. Han er begejstret for tv-stationernes påståede farvel til tabloidjournalistikken. »Så får vi den da for os selv,« som han udtalte. Netbranchen, som ellers er rasende over, at kulturministeren har skudt en ændring af mediestøtten til hjørnespark, synes ikke at have meget at klage over. Den førende støttelobbyist, Altinget.dk's Rasmus Nielsen, der højlydt kræver statsstøtte til digitale medier, har med millionstøtte fra Staten udvidet sin virksomhed med printavisen 'Kommunen' - og kan i øvrigt nyde en fortjent succes med sin webavis.

Godt nyt, dårligt spin

Dagbladet Informations afsløringer om integrationsministeriets ulovlige behandling af statsløse har tvunget statsministeren på banen. Forleden forsøgte statsministerens pressechef at overbevise en journalist om, at regeringschefen slet ikke sagde det, han rent faktisk sagde. Denne voldsomt faldende kvalitet af spindoktorer - som i øvrigt spores i andre ministerier - er en af de mest positive udviklinger i 2011-medieverdenen.

TV 2/News er blevet en grim konkurrent til DR2's Deadline, der opfinder det ene nye formmæssige krumspring efter det andet for at skaffe seere, senest 'Ugens Værste' søndag aften der har kopieret kulturprogrammet 'Smagsdommerne', hvor et antal mere eller mindre tilfældige lægdommere vurderer ugens 'værste' nyheder. I modsætning til TV 2/News, hvor gæsterne normalt er udvalgt i forhold til deres ekspertise eller ansvarsområde. Og i øvrigt har masser af taletid.

Med på positivlisten skal også, at når fristen for indgivelsen af bud til at drive den nye radiokanal 'Radio Møller' udløber mandag, synes der kun at være en seriøs byder tilbage: BerlingskePeople, som er et samarbejde mellem reklamemogulen Jan Duckert og Berlingske Media. Vi skal ikke ud i en budkrig, embedsmændene skal ikke bruge kostbare mandtimer på at tælle point og sammenligne flere mere eller mindre seriøse tilbud. Vinderen kan kåres på sekunder, og 800 millioner licenskroner kanaliseres ud i det frie erhvervsliv.

Hvor er den store medie-krise?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tænk. Jeg er ellers fuldstændig overbevist om, at tabloidpressen på det seneste har overtaget DR!

Jeg har meget svært ved at få øje på sandheden i Lasse Jensens udsagn. Snarere tværtimod. DR nyheder står i pladder til halsen og idag er ingen undtagelse.

Chris David Bonde Henriksen

Ja, de faste bidragydere på denne blog kæmper for at holde pessimismen ved lige. De der stræber efter det negative skal sjældent blive skuffede. Ned med humøret!

Hanne Christensen

Den helt store krise i dansk presse er ikke tabloidpressen, om den så også tager over nogle enkelte dage i DR eller TV2.

Nej, den store pressekrise består i den totalt ensidige regeringsvenlige pressedækning, som både DR, TV2 og den trykte presse har ført. Bortset fra lige udlændingespørgsmålet - hvor både Politiken og Information gør sig som oppositionsaviser -, ja, så har regeringen haft frit spil i sin hærgen i 10 år med en pressedækning, der mere er et diktatur end et demokrati værdigt.

Men jeg kan da også være positiv. Særligt når jeg tænker på, at om ganske få måneder, så er blå blok en saga blot, og rød blok har taget over, så vi kan komme i gang med at få ryddet op.

Og der vil blive tale om en jordskredssejr, og så kan pressen jo selv tage fat i en selvransagelse. Det er der behov for. Lykkes det, er det sandelig da også positivt.

@ Hanne

Fuldstændig enig.

Jeg syntes at det er rigtig sjovt at sammenligne en sag, f.eks. den med Hjorten der laver ulovligheder og så en vigtig sag i Nyrup tiden, nemlig det med den kiksede cykelhjelm.

Det er rigtig sjovt at se hvor meget medie dækning en cykelhjelm fik dengang og hvor lidt ulovligheder får i dag. Længe leve den borgerlige presse!

Michael Kongstad Nielsen

Lasse Jensen må da være ironisk her, ja det mener jeg bestemt han er, nærmest sarkastisk grænsende til det satiriske. Men det er jo aldrig helt godt, hvis man er i tvivl.

Aviserne mister stadig oplag, men tjener altså alligevel gode penge. Annoncerne fylder jo også 1/3. Indholdsmæssigt og journalistisk bliver det tyndere og tyndere, med enkelte undtagelser som Lasse Jensen også nævner. Men der er ingen krise, bedømt efter regnskaber og den interesse, samfundet stadig har for medierne. Det er ligesom med finanskrisen, den er der heller ikke, hvis man spørger danskerne, jf. Jyllandsposten

Journalistisk spekuleres der mere end nogen sinde i, hvad folk vil have. Nu skal der altså laves flere positive historier. Det er en fornærmelse. Der skal laves kvalitet og væsentlige historier, skal der, så kan der nok være noget positivt imellem. Jeg synes f.eks. der er positivt, hvad der sker i Nordafrika, men det har maget lav prioritet i danske medier, der hellere vi tale om det nære og tætte helt ind i dagligstuen hos folk. Anderledes i Sverige, der har givet Nordafrika dobbelt så meget som de danske.

Lasse Jensen er snart den eneste mediekritiker af betydning herhjemme, lad os få lidt flere.

Dan Johannesson

Kære Lasse

Dit afsluttende spørgsmål: Hvor er den store mediekrise, antager jeg du mener i spøg, da svaret ikke kan have forbigået dig hvis du har haft blot det ene øje halvt åbent i det forgangne årti.

Medienes egentlige krise har intet at gøre med øgede eller reducerede oplagstal, eller hvorvidt visse medier efter de seneste ti år igen leger med tanken om noget så farligt som minimalkritisk journalistik.

Mediernes Krise består mere end nogensinde i manglende troværdighed. I at ti års konstant medløberi, som har tilvejebragt et kvælende psudedemokratisk overvågningssamfund, samt to krige, hvoraf den ene er ulovlig - har fået mange mennesker til at begynde at gennemskue pressens egentlige natur: En mekanisme til fremføring af frygt. Frygt der anvendes til at accelerere omsætning, eller opnå politiske dagsordner, som uden frygtens nærvær ville være svære eller umulige at få folkelig tilslutning til.

Og det er så kun den ene årsag til Mediekrisen, den anden er naturligvis at efter fremkomsten af WikiLeaks er det blevet klart, endnu kun for et fåtal, men dog for stadigt flere - at særligt Nyheds Medierne har fravalgt at gøre deres mest grundliggende arbejde: Efter bedste evne, neutralt og kritisk, at skildre sandheden om væsentlige begivenheder.

Sag efter sag, skandale efter skandale er igennem det forgange årti simpelthen ikke blevet rapporteret, fordi de politiske konsekvenser kunne føre til at tidl. nævnte dagsordner ikke ville være mulige at gennemføre.

Helt basalt handler det om at Nyhedsmedierne, konsekvent nægter at tænke i større perspektiv og kontekst, men insisterer på udelukkende at formidle enkeltsager indpakket, i frygt og manisk hype.
Et helt grundliggende spørgsmål ved massehysteriet optil Irakkrigen burde i den forbindelse naturligvis være: "Hvem vinder reelt mest ved denne begivenhed?" Svaret ville på økonomisk niveau bl.a. have været våbengiganten Lockheed som, Bush, Cheney, Rumsfeld og de andre forbrydere fra inderkredsen havde aktier i.

På politisk niveau havde vinderne været den neokonservative tænketank Project For a New American Century (PNAC), som allerede i år 2000 på deres hjemmeside redegjorde for at en "kataklysmisk begivenhed", skulle bruges som løftestang til at skaffe opbakning til en invasion af Irak. Pudsigt nok er de mest prominente medlemmer af PNAC identiske med førnævnte personkreds. (Bush, Cheney, Rumsfeld, Wolfowitz, Rice, mv.) Og det har de fleste af dem iøvrigt været siden Regan årene. Vi hørte, som altid, INTET om disse helt centrale historier, fordi de stred med medielogikkens krav om entydighed, samt imod de dagsordner som vi efterhånden må antage at pressen også arbejder aktivt for. (Efter så mange år er den alternative mulighed - ekstraordinær inkompetence - simpelthen ikke længere antagelig.)

Optil WHO hysteriet burde samme spørgsmål: "Hvem vinder reelt mest på denne dagsorden" også, på førstedagen, blive stillet. Der var økonomisk lavkonjuktur, og rådgiverne i et gennemkommercialiseret samfund som USA var naturligvis inhabile, da de også havde økonomiske interesser i at sælge Tamiflu.

Hele EU processen har været den samme: Frygt for at vi ikke "kan være med" "opnå dit eller dat" "være konkurrencedygtige" osv, blev og bliver igen og igen ukritisk videreformidlet af en eftergivende presse, som nægter at se hvilke større virkninger deres endeløse frygtfyldte og polariserende diskurs afstedkommer.

Wikileaks, mangel på kontekstbaseret journalistik, fornægtelsen af mere holistiske virkninger ved egne gerninger, og det evige fravær af spørgsmålet: Hvem vinder REELT, mest ved denne frygtkampagne / dagsorden, har udstillet pressen som et apperat der fastholder individdet i en stærkt begrænset matrix-lignende konstruktion. Psudodiskussioner og frygt bruges som afledning for gigantiske økonomiske, sociale og politiske dagsordner, som ved fremkomsten af stadig mere arrogante magthavere, reducerede civile og demokratiske rettigheder, samt kæmpe centraliserede magtstrukturer - i disse år er begyndt at blive synlige, for selv de langsommeste i klassen.

Så kære Lasse Jensen "Mediekrisen" har aldrig nogensinde i moderne Mediehistorie været større.

Men den handler ikke om simpel profit, men om korrumperet etik, selvforståelse og enten bevidst deltagelse eller inkompetent tilladelse til processer der øger overvågning og fremfører stadigt større centrale magtenheder, på bekostning af individdets frihed og demokratiets levedygtighed.

Det er vist ikke så bætte en "Mediekrise" endda. Jeg har ihvertfald ikke fantasi til at forestille mig en større.

Dorte Sørensen

Hørte lige at Radio Møller kun fik et bud og nu siger bestyrelsen Gud hjælpene at det fremskynder afgørelsen om hvem der skal have Radio Møller.
Hvorfor ikke afblæse udbudet og i stedet give DR kanalen tilbage, så klassiskmusik stadig kan findes på P2 og samfundsprogrammerne bliver samlet på P1. Tænk sig at Per Stig Møller virkelig ønsker at ødelægge mange ,mange radiolytters hverdag ved at ville trække en radio kanal ned over hovedet på lytterne som ingen har bedt om og så til den dobbelte pris som P1 drives for i dag. Er det mest for licenspengene?

Dan Johannesson

@Lasse jo, jeg syntes det var en fremragende artikel. Og brugte egentlig også mest selve dit retoriske spørgsmål i overskriften som springbrædt til at reflektere yderligere over temaet. Jeg beklager at det kan misforstås som om jeg forholder mig kritisk ifht. selve din artikel, det var ikke min egentlige intention. :)