Læsetid 4 min.

Rotter på loftet

Når alle siger man snyder - så er det måske fordi man snyder
5. februar 2011

Pressen har traditionelt et ret håndsky forhold til den akademiske verden i almindelighed og til medicinsk forskning i særdeleshed. Det er en vanskelig verden, at trænge ind i, når man ikke er en del af den, og selv om den næsegruse respekt for de hvide kitler, ligesom næsegrus respekt i det hele taget, er på retur, så er der stadig et slags beskyttende felt omkring de forskere, der er helt oppe og ringe med ting som kræft og hjerneforskning.

Det er lige som lidt nemmere at have mistro til fedmeforskning (det viser sig tilbagevendende, at det er der også al mulig grund til) end til de superhjerner, der muligvis er i gang med at løse livets gåde eller noget der i nærheden.

Det er ikke kun herhjemme, det forholder sig sådan. Nærmest tværtimod. Jeg har tidligere på dette sted refereret til New York Review of Books store artikel, 'Drug Companies & Doctors: A story of Corruption' hvor tidligere redaktør af The New England Journal of Medicine Marcia Angell gennemgår afslørende bøger om det, vi kunne kalde det medicinal-forskningsmæssige kompleks. Marcia Angell var i 20 år redaktør af det anerkendte fagblad, indtil hun trak sig tilbage - som hun skriver - »i erkendelse af, at det ikke længere er muligt at fæste lid til meget af den offentliggjorte kliniske forskning, eller have tillid til dømmekraften hos anerkendte læger.«

Som vi har set i flere sager herhjemme, er det ikke kun pressen, der er håndsky. Universiteternes ledelser er også mildt sagt tilbageholdende med at forlange dokumentation fra højt estimerede forskere. Især dem, der er gode til at trække penge til institutternes forskning. Publish or perish var en gang udelukkende et amerikansk fænomen i forskningsverdenen. Det er det ikke længere. Sidste år oplevede Aarhus Universitet, at en af deres internationalt anerkendte stjerneforskere pludselig forduftede sammen med betydelige dele af de forskningsmidler, han havde trukket til sit projekt, og nu ser Københavns Universitet sig tvunget til at indgive politianmeldelse mod den på alle måder utrolige Milena Penkowa.

Ære til Weekendavisen

Æres den, som æres bør: Det er højst tvivlsomt, om det nogensinde var kommet her til uden Weekendavisens Poul Pilgaard Johnsen. Inden han gik ind i sagen, var skandalen trods utallige klager fra kolleger og studerende over hendes manipulation med forskningsresultater, hendes mærkværdige økonomiske transaktioner, hvor af nogle er så hemmelige, at de ikke må omtales, og det mildt sagt ejendommelige forløb omkring hendes doktordisputats i 2003, ukendt for offentligheden.

Sagens kerne er Penkowas oplysning om, at hendes forsøg baserede sig på 750 rotter. Bedømmelsesudvalget fandt det usandsynligt med så mange forsøgsdyr, og så rullede lavinen. For at dokumentere sine rotteforsøg afleverede Penkowa forskningsjournaler og lister samt - viser det sig i går i Weekendavisen - forfalskede papirer, som skulle dokumentere et superhemmeligt samarbejde med et amerikansk firma omkring rotteforsøgene.

Weekendavisen har efter megen rykken fået udleveret navnet på firmaet, og har ved hjælp af et par telefonopringninger og søgen på nettet afdækket, at firmaet overhovedet ikke eksisterede, da forsøgene skulle være foregået, og at det intet kender til Penkowa.

For at det ikke skal være løgn, viser det sig, at hun som undskyldning for sit roderi omkring papirerne den gang i 2003, forklarer, at hendes mor og søster er omkommet ved en bilulykke i Belgien, og hun har haft travlt med deres begravelse.

Moren og søsteren lever i bedste velgående, og moren stod tilmed øverst på gæstelisten da Penkowa i 2009 fik overrakt den store eliteforskerpris. I øvrigt efter indstilling fra Universitetets rektor Ralf Hemmingsen, der gennem hele forløbet har holdt hånden over Penkowa på trods af de mange skandaler omkring hende.

Omvendt diskrimination

Åbenbart har rektor købt hendes egen version, som er, at hun bare er klogere end alle de andre. Så meget klogere, at de slet ikke kan forstå hendes forskning.

Desuden ser hun også meget bedre ud og tiltrækker mange flere forskningsmidler, så de andre er bare misundelige.

Hun har gang på gang i interview understreget, at forskningsverdenen er et rotteræs med alles kamp mod alle, hvor den enes død er den andens brød og alle beskidte midler tages i brug. Det sidste må man lade hende, at hun i hvert fald har været helt ærlig om.

Der er næppe tvivl om, at kønne karismatiske kvinder meget ofte løber ind i nid og misundelse. Ikke bare i den akademiske verden. Penkowa er blandt meget andet også en sag om omvendt diskrimination. Når alle de andre siger, man snyder, så er det ikke nødvendigvis, fordi man er dygtigere og kønnere end dem. Det kan være, fordi man snyder.

Tilbage står, at pressen i form af Weekendavisen har afdækket fuldstændigt skandaløse forhold, som burde have været afdækket af universitetet selv. Forhåbentlig giver det stof til eftertanke i de hellige haller.

Side 2: Universitetsledelse anklages for magtfuldkommenhed

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritiske, seriøse og troværdige.

Se om du er enig – første måned er gratis

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Er DK et demokrati eller et uoplyst ekspertvælde !

Kommandovejen i den slags sager er via Den Almindelige Danske Lægeforening, DADL. Det er det der med de kollegiale vedtægter. Det er ,som ikke er særlig bekendt, forbudt et medlem af denne stormagtsforening at "hænge en kollega ud" uden at have henvendt sig til denne først, siden til Lægeforeningens etiske udvalg og så skal sagen helst slutte der. Læger i sundhedsstyrelse, medicinalindustri ,Folketing , rektorer osv er medlemmer af samme forening. Derfor er det sjældent vi ser ”toppen af isbjerget ”, som nu i Ralph Hemmingsen sagen.
Et eksempel:
For tiden er der en underskriftsindsamling i gang - nærmest på underjordisk plan i protest mod adgang til forsøg på bevidstløse uden forhåndssamtykke :
onlineunderskrift.dk/web/NEJ TIL FORSØG MED  ( tryk på linket og vent et pænt øjeblik til siden findes. – Man skriver under nedenunder  teksten, ikke ved siden af som er link til en ven )
Lovforslag herom på foranledning af CVK/DADL skal behandles i nær fremtid.
I forbindelse med dette lovforslag har jeg, i den personlige friheds navn, bestemt mig til ved næste valg at stemme på det parti, der evner at få nedstemt Den Centrale Videnskabsetiske Komités (CVK) ønske endda på EU direktivplan om at forsøg på bevidstløse uden forhåndssamtykke skal være lovligt i henhold til direktiv om god klinisk forskning (GCP) Lovforslaget støttes i en henvendelse til EU af Sundhedsminister Bertel Haarder . Sundhedsministeren har minsandten heller ikke stillet skærpede krav i alle tilfælde til efterfølgende information af den forhåbentlig overlevende ”bevidstløse” eller til dennes pårørende eller justitsministeren, hvis forsøgspersonen er uden pårørende.
Formentlig vil jeg befinde mig afmægtig i valgets stund uden noget at stemme på.
Er DK et demokrati eller et uoplyst ekspertvælde !

Hemmeligheder forbliver aldrig hemmeligheder.

I de senere år synes rotterne på loftet og rotterne i kælderen at have forenet sig. Måske Poul Pilgaard Johnsen kan æres for ærlighed, men bestemt ikke Weekendavisen, der i årevis har drevet historisk plat og forfalskning i en jagt på politiske modstandere. Senest i indeværende Weekend.

Journalist ved DR, Finn Holten Hansen, har set sig gal på Marx i skikelse af Stalin. Han kommer fra kælderen, oprindelig kommunist, men har som revisionist taget den kendte senilitetvandring mod højre og sikkerhed, og må i dag nærmest høre til DR's blå lejesvende, når han sluttet sig til fællesfronten med avisens antikommunister, der tager udgangspunkt i besættelsens vægerlsindethed og måske har svært ved at glemme beundringen af diktaturet. og som Bent Blüdnikow kan indlede sin omsorg for jøderne med et angreb på Stalin.

Finn Holten Hansens indlæg hedder "Strøtanker ved Karl Marx grav" og leder tanken hen på tilsvarende artikler af DNSAP og Dansk Folkeparti, sidstnævnte under overskriften "Nogle Mindeord ved Marxismens Baare" med et lignende indhold. Det var de partier, der i Folketinget i sommeren 41 glædede sig over kommunistloven.

Antagelig får hverken Bent Jensen, Søren Espersen eller Finn Holten Hansen skilt dansk politik fra stalinismen eller vil forstå forskellen på Marx og Stalin. Endnu vrimler danske dagblade med antikommunistiske artikler, også Information, f.eks. i dag 'Musikken skulle spille efter Stalins taktstok'.

En eller anden kunne få den tanke, at her var tale om et tilfælde af en ondartet medfødt og tillært svulst, en slags politisk idiosynkrasi.

Hvor er den røde tråd?
Tak for respons på min kommentar til Lone Kühlmanns fortrinlige artikel.
Penkowas disputats, hvor vigtig er den ? Hvad har hun påstået at finde ud af ved hjælp
af de 750 fiktive rotter? Det er endnu ikke gået op for mig, men har desværre ikke fået læst de relevante artikler i weekend-avisen. Illustrerer sagen egentlig ikke ganske godt, at det ikke er
spændende forskningsresultater det drejer sig om, men karriere?
Hvis vi går bare lidt i dybden så ved alle egentlig godt , at danske læger (der stort set alle også er "forskere") i det lægelige selvstyre skal demonstrere evne til at kunne bearbejde statistisk materiale for at kunne avancere.
De kalder det videnskab at behandle os (rotter m.fl) i multicenter randomiseringsprojekter. Et videnskabeligt eksperiment skal kunne gentages under ens omstændigheder, så alle sejl sættes til for at behandle forskellige patienter (eller rotter) ens i de forskellige sammenligningsgrupper.
Derfor må lægeforskere , der samtidig også i folkelig forestilling (vi ved ikke bedre) er en slags healere behandle alle grupper (menneskepatienter eller rotter )ens for at holde det videnskabelige i højsædet. Ingen følelser her. Kold videnskab . Det skal være helt tilfældigt og bestemt ikke en personlig behandling patienterne får (rotter m.fl.)
Det enkelte forskningsprojekt er ikke noget i sig selv,men skal sammenholdes med andre
for at danne et billede. Protokollerne kan lines op på uendelighedshylder så længe det eneste virkelig meriterende i system Danmarks sundhedsvæsen er phd-afhandlinger eller doktordisputatser.
Så hvad er der på den baggrund i vejen med at den danske sundhedsminister beder EU om at få det godkendt som god klinisk forskning , at vi
der bor i Danmark og for den sags skyld også alle euroopæere i fald vi bliver bevidstløse skal gøres til forskningsobjekter uden forhåndsamtykke.
Hvorfor dog skrive under på en underskriftsindsamling, der protesterer mod forsøg på bevidstløse uden forhåndssamtykke ? Går forskning dog ikke forud for den enkelte om det nu er et menneske eller en rotte ? jvf.www.bioetikkonvention.dk.
Hvor er den røde tråd! Hvad har Stalin med det at gøre!

KU' ledelse har nægtet at lade sig selv undersøge i sammenhængen. Hvordan hænger det sammen? AU udnævnte AFR til æresalumne på trods af valide protester, der handlede om et historisk eftermæle helt i bunden af skalaen. Skandaler er der rigeligt med i den forbindelse.

Måske journalisterne burde finde sine egne allierede til at gå bagom facaden? Der ér blandt fortalerne for kritikken af deponeringen af universiteternes ledelse hos erhvervslivet og underslæbet på forskningsfriheden under VOK-flertallet, såmænd nok svar på, hvad universiteterne ikke bryder sig om kunne tilgå offentligheden. Tænk blot på den forkætrede fredsbevægelse, som i firserne talte akademikere nok.

Selvom det kræver tid. Så skab alliancerne (omend det kan være tidskrævende i en medieverden, som ellers har rigeligt travlt), kære journalister, og imødegå de sædvanlige mediedarlings på TV2 især. Vi er ikke nødvendigvis forpligtede af vores indkomstforhold. Men har til stadighed en underbygget mening om, hvor klogt den akademiske elite i al almindelighed forvrøvler verden. Gentænk jeres aliancer i offentligheden på det journalistiske niveau. Så fremstår virkeligheden nok ikke så forudsigelig, men måske nok så uforståelig, som journalisterne indimellem også opfatter den...

Med venlig hilsen

Rotteforsøg.

Temaet har vel både en videnskabelig/medicinsk vinkel og en politisk. Det var den sidste, som jeg henledte opmærksomheden på. Og måske kan man minde falangisterne på Weekendavisen og deres venner på JP med forhistorien, som artiklerne ofte behandler efter ytringsfrihedens anarki, måske husker de deres nazistiske historie, at samtidig med den nazistiske lov om dyrebeskyttellse og dlyreforsøg, som dyreværnsforeningerne i dag ville prise, samtidig hermed foretog regimet de mest bestialske forsøg på mennesker i kz-lejrene, og som vi herhjemme ikke kunne sige os helt fri for (katration og hvide snit plus senere kemi)..
Det er ingen hemmelighed, at den uhellige forbindelse mellem videnskab og politik stadig anviser vejen ind i den maskinelle tilværelse, en religøs tro på at kunne ændre de naturlige betingelser ved kunstige midler. Hvad gør vi ved denne offentlige hemmelighed?

Ligegyldig forskning fylder alt for meget i vores samfund. Der er økonomisk vinding,,karrieremæssige
og andre interesser bag den og naturligvis også ofte et ønske om at forbedre behandlinger på langt sigt. Efter anden verdenskrig og siden udfylder tanker fra Verdenserklæringen om menneskerettigheder et tomrum hvor politiske ideologier ”er gået ud” især ved det grundlæggende udgangspunkt i:
Artikel 1.
Alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De er udstyret med fornuft og samvittighed, og de bør handle mod hverandre i en broderskabets ånd.
Også efter 2. verdenskrig fik vi Nürnbergkoden http://www.bioetikkonvention.dk/nurnbergkoden_dansk_oversaettelse.htm
Pankowas forskning på fiktive rotter er muligvis ikke særlig interessant . Men det kan i hvert fald i teorien tænkes ( hvis det ikke var blevet opdaget) , at 750 reelle patienter efterfølgende skal samme procedure igennem som de 750 fiktive rotter for at se om hendes postulerede resultat også gælder for mennesker.
Når bevidstløse bliver brugt uden forhåndssamtykke og ovenikøbet ikke nødvendigvis får information efterfølgende, så er man ikke ”lige i værdighed” .
Med venlig hilsen

Hvori består forskellen på sagen om Milena Penkowa og sagen om Poul Thorsen ?

Jeg skal ikke gøre mig klog på Penkowa-sagen, men dersom Penkowa´s forskning i stoffet Metallothionein (MT) står til troende, så skulle MT være et meget lovende stof til behandling af mange forskellige sygdomme, såfremt brug af MT ikke er behæftet med væsentlige bivirkninger.
Så umiddelbart vil jeg bedømme, at Penkowa´s forskning muligvis udgør en alvorlig trussel for medicinalindustriens produktion af en lang række farmakologiske produkter

Lone Kühlmann skriver: ” Sidste år oplevede Aarhus Universitet, at en af deres internationalt anerkendte stjerneforskere pludselig forduftede sammen med betydelige dele af de forskningsmidler, han havde trukket til sit projekt,..”
Jeg formoder, at det er Poul Thorsen-sagen, som Kühlmann henviser til?
Det er ikke mit indtryk, at Thorsen´s forskning er blevet gennemtrævlet for faglige fejl, som man nu foreslår med Penkowa´s forskning.
Thorsen´s ”forskning” er i vaccine-industriens interesse.

Ligger der en pointe her ?

Link:
http://ing.dk/artikel/115057-forskningens-svar-paa-stein-bagger-er-svaer...

Hanne Koplev
At Thorsen pludselig stak af med pengene betyder ikke at hans forskning var uredelig. Han kunne for den sags skyld være rendt med en piccoline på 14...

Penkovas forskning er tilsyneladende uredelig og det er noget ganske andet.

Så min ydmyge mening er : Nej, der er ikke en pointe der!

Spørgsmålet er om benhård konkurrence og økonomisk incitament nu også gi'r den bedste forskning. Hvis motivet er profit og selvhævdelse hhv. -ophøjelse snarere end interesse for emnet?

Ayn Rand-filosofien om den stærkes frigørende kraft kan næppe finde rimelig anvendelse på universiteter - måske er sport og underholdningsindustri de eneste sektorer, hvor kapitalisme og markedsøkonomi virkeligt fungerer.

Til Torben Skov

Hatten af for at du melder ærligt ud.
Jeg kan anbefale dig at pudse dine kritiske briller og læse de danske undersøgelser om vaccination og autisme (hvor Poul Thorsen er medforfatter).
Mange såkaldt "videnskabelige" artikler er ikke værd det papir de er skrevet på.

Jeg har nu læst denne

http://www.dadlnet.dk/dmb/dmb_phd/doc/kmmphd.pdf

Jeg ved ikke om den er blandt de du henviser til?

Man kan ikke føre et videnskabeligt bevis for en hypotese. Man kan underbygge hypotesen med evidens, eller man kan falsificere den.

Ovennævnte afhandling gør det sidste jf. konklussionen:
Jeg har hverken i litteraturgennemgangen eller i vores eget arbejde kunnet finde nogle
overbevisende argumenter for, at der skulle være en kausal sammenhæng mellem MFRvaccinationen
og udviklingen af autisme. Det er tvivlsomt, om der kan findes en biologisk
plausibel forklaring, og der foreligger ingen epidemiologisk evidens der støtter hypotesen.

Min hypotese er: at man godt kan være en god videnskabsmand selvom man er bankrøver.