Kommentar

Staten kvæler private forretninger

Statsstøtte til kurser i alt fra dans til gymnastik ødelægger forretningen for private udbydere. Hvorfor ikke lade tilskudspengene følge borgeren, så udbyderne af fritidstilbud ligestilles
28. februar 2011

Da jeg var dreng gik jeg til klaverspil hos en privat spillelærer. De er nu fjernet og erstattet af kommunale musikskoler. På samme måde forsøger kommunerne at komme ind i fitnessbranchen med kommunale fitnesscentre.

Også landets privatdrevne danseskoler er under angreb. Inden for de seneste 40 år er mere end to tredjedele af dem forsvundet, så vi i dag kun har 84 tilbage.

Årsagen er, at der ydes stor offentlig støtte til alle danseformer via Folkeoplysningsloven. Der findes i dag ikke en eneste danseform på de privatdrevne danseskoler, som ikke også tilbydes andre steder med offentlig støtte.

I forbindelse med de offentlige tilbud stilles der gratis lokaler til rådighed, og der er direkte medlemsstøtte til alle børn og unge under 25 år samt løn til underviseren i alle dansetilbud i danseforeninger, sportsdanseklubber, gymnastikforeninger og oplysningsforbund.

Her behøver man heller ikke tænke på rengøring, varme, el, forsikringer, revisorudgifter, vedligeholdelse af lokaler og musikanlæg - alt dette betaler kommunen. Ja, man skal end ikke betale Koda-gramex-afgift for den musik, man benytter det skal danseskolerne derimod.

Danseskolerne har ingen mulighed for at få sponsorer, for private forretninger sponsorerer ikke andre private forretninger. Hos det danske klub- og foreningssystem benytter man sig derimod flittigt af sponsormidler.

Vi kan heller ikke få vore programmer ind på biblioteker, skoler og idrætshaller, da man betragter os som grimme privatkapitalister på fritidsmarkedet. Kun klubsystemet og oplysningsforbundene lukkes ind i varmen.

For døve øren

Siden 1993 har de privatdrevne danseskoler med jævne mellemrum klaget til de politiske partier over disse urimeligheder. I de første år med socialdemokratisk ledede regeringer var der ingen hjælp at hente, men de borgerlige partier lovede i mange breve undertegnede at stoppe denne konkurrenceforvridning, når de kom til magten. Men da man kom til magten i 2001 var løfterne glemt.

Alt hvad vi har opnået gennem de mange år er to hensigtserklæringer, som anmoder kommunerne om at tage hensyn til de privatdrevne danseskoler og indkalde dem til et møde, inden de udbyder dansetilbud. Der er aldrig en eneste danseskole, som er blevet kaldt til et sådan møde i hjemkommunen, og år for år vælter der flere og flere offentligt støttede dansetilbud ud på markedet.

Det har vi klaget over, men ingen politikere har grebet ind, og for et år siden fastslog undervisningsministeren, at kommunerne har ret til at tilbyde alt hvad de ønsker på fritidsmarkedet med støtte fra Folkeoplysningsloven. Dermed er danseskolerne nu jaget vildt på fritidsmarkedet også selvom

På mange andre felter samarbejder staten med private firmaer. Hvorfor så ikke på fritidsområdet? På de privatdrevne danseskoler samlet i interesseforeningen De Danske danseskoler, er eleverne sikre på at møde lærere med en faglig-pædagogisk uddannelse. Det er der bestemt ikke i de fleste andre tilbud.

Hvis det samme skete indenfor sundhedsvæsnet, svarede det til, at staten betalt for at den syge kunne henvende sig til en kvaksalver, mens den syge selv måtte betale for at gå til lægen.

Giv borgerne pengene

Der er to løsningsmuligheder på vore problemer: Lad de borgere, som benytter de privatdrevne danske danseskoler gå til lokalkommunen og få betalt 50 pct. af deres udgifter retur. Så vi bliver konkurrencedygtige med de offentligt støttede tilbud.

Et andet og endnu mere vidtgående forslag er at give borgerne et brugerkort til en sund fritid på et bestem beløb hvert år og så ellers lade dem selv bestemme, om de vil bruge dette i klub og foreningssystemet eller i privatdrevne forretninger på fritidsmarkedet. Så kan man helt spare den dyre administration af Folkeoplysningsloven.

I Grundlovens §74 står at læse: Alle indskrænkninger i den lige og fri adgang til erhverv, som ikke er begrundede i det almene vel, skal fjernes ved lov«. Også i kommunalfuldmagten står at læse, at kommunen ikke må tage en opgave, hvis det forrykker grænsen mellem den private og offentlige sektor, eller væsentligt påvirker konkurrencen i den private sektor.

Dette skulle vor tids politikere tage sig sammen til og leve op til.

Hvis politikerne fortsat intet gør for at hjælpe os, er vor sidste mulighed et sagsanlæg mod staten for via konkurrenceforvridning at ødelægge vore forretninger. Det har generalforsamlingen i vor forening De Danske Danseskoler allerede bevilget penge til.

Tommy Havdrup leder en privatdrevet danseskole i Albertslund centrum

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Siden hvornår er gymnastik blevet et primært privat område. Der kan desuden desuden ikke gives offentlig tilskud til kurser i standarddans, som er er danseskolernes domæne.
Der her er en gammel klagesang fra danseskolerne som vil have fingrene i folkeoplysningsmiddelerne og idrætstøtten, men uden at have de samme forpligtelser som idrætsklubber og oplysningsforbund er underlagt.
Danseskolerne ønsker erhvervsstøtte.