Kronik

Terrorsigtet Roj-TV nomineret til Nobels fredspris

Roj-TV er gentagne gange forsøgt lukket. Den er endda blevet anklaget for terror. Men reelt er stationen en så vigtig brik i forsøget på at løse det kurdiske problem, at 150 internationale personligheder netop har nomineret den til Nobels fredspris
Bølgerne gik højt, da herboende kurdere i oktober sidste år markerede deres utilfredshed med anklagerne mod Roj-TV.

Bølgerne gik højt, da herboende kurdere i oktober sidste år markerede deres utilfredshed med anklagerne mod Roj-TV.

Bax Lindhardt

7. februar 2011

Den tyrkisk-kurdiske tv-station Roj-TV er vigtig for at fremme fred i den tyrkisk-kurdiske konflikt. Det er baggrunden for et dansk initiativ, der har nomineret Roj-TV til Nobels fredspris.

Der er vægtige grunde til nomineringen. For det første skal den støtte kurdernes nationale rettigheder, herunder retten til et kurdisk tv. For det andet er den et led i kampen for ytringsfrihed, idet den skal ses som en protest mod, at stationen har været anklaget for terror af den danske stat.

Bag indstillingen til Nobelprisen står en række folkevalgte parlamentarikere, akademikere og menneskeretsforkæmpere heriblandt Desmond Tutu, der i 1986 selv modtog fredsprisen for sin kamp mod Sydafrikas apartheidregime.

Blandt de danske anbefalere finder man læge Inge Genefke, stifter af Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), som selv flere gange har været kandidat til fredsprisen. Inge Genefke har i Tyrkiet været med til at åbne fem rehabiliteringscentre for torturofre og har overværet mange retssager mod kurdiske fanger. Nomineringen er tillige underskrevet af 22 kurdiske medlemmer af det tyrkiske parlament, 30 parlamentarikere og akademikere fra Tyskland og seks schweiziske parlamentarikere.

Roj-TV, der kan ses i Mellemøsten, Europa og Afrika og globalt via internettet, har som erklæret mål at informere om livet i Mellemøsten. Tv-stationen hjælper til anerkendelse af de etniske grupper, som lever i de kurdiske områder og bidrager til en forståelse af konfliktårsagerne. Om stationens virke skriver indstillerne: »Det sker med henblik på at skabe gensidig respekt samt finde frem til mulig løsning gennem forhandling«. De fremhæver også »kanalens muligheder som elektronisk medie, der kan spille en vigtig rolle i forbindelse med forebyggelse og løsning af konflikter«.

Debat om terrorlov

Justitsminister Lars Barfoed (K) terrortiltalte i slutningen af august sidste år Roj-TV, fordi tv-stationen har bragt interviews med sympatisører og ledere af den kurdiske oprørsbevægelse PKK samt reportager om den væbnede konflikt mellem kurdere og tyrkiske myndigheder. Men stationen blev frikendt i byretten. Til sommer vil sagen komme for landsretten.

Professor i international politik på Københavns Universitet Ole Wæver har fremhævet, at indstillingen af Roj-TV kan være med til at skabe debat om terrorlovenes legitimitet og sætte spørgsmålstegn ved de danske terrorlove samt EUs og USAs terrorlister. Nomineringen vil afføde en tiltrængt debat om terrorlovgivningen og påklistring af terroretiketter på oppositionen til regimer rundt om i verden. Den vil også kunne starte en diskussion om, hvad terrorlovgivningen har gjort ved vores retssikkerhed.

Siden 11. september 2001 har magthavere over hele verden rask væk kaldt protestbevægelser for terroristerne. Tyranner hvad enten det er Lukasjenko i Hviderusland, Mugabe i Zimbabwe eller Mubarak i Egypten kalder gerne deres modstandere for terrorister og ballademagere og udsætter dem uden tøven for tortur eller hårdhændet politimishandling, som den vi senest har set i Kairos gader.

Fredelig opstand

Justitsministeren har foreløbig ikke villet kommentere indstillingen af Roj-TV til Nobels fredspris. Tavsheden i kølvandet på nomineringen har været larmende. Der er imidlertid vægtige grunde til at bryde den. 30 millioner kurdere har i årtier levet som en undertrykt national minoritet under nogle af de mest modbydelige diktaturer i Mellemøsten. Kun kurderne i Irak har i de sidste tyve år nydt en vis frihed.

Det er ikke kun diktaturer som Iran og Syrien, der undertrykker kurderne. Tyrkiet lader ikke diktaturstaterne noget efter. Skiftende regeringer i Ankara har i mange år undertrykt kurdernes nationale, kulturelle og sociale rettigheder, og landet har presset massivt for at få Danmark til at lukke ROJ-TV.

En ofte fanatisk nationalisme Tyrkiet for tyrkerne bliver konsekvent brugt til at undertrykke de mange etniske mindretal, især kurderne. Folkevalgte lokalpolitikere, tusindvis af aktivister og mange journalister er fængslet for, hvad regeringen kalder antityrkisk virksomhed. Jeg kalder det at arbejde for kurdisk identitet og minoritetsrettigheder. Det er ikke mærkeligt, at nogle kurdere vælger væbnet modstand mod den massive tyrkiske undertrykkelse.

Roj-TV repræsenterer en mere fredelig form for modstandskamp. Den er de mere fredelige kurderes forsøg på at tage til genmæle over for undertrykkerne. Stationen sender programmer på kurmanji, sorani og gorani-dialekterne af kurdiske sprog ligesom zazaki, persisk, arabisk, tyrkisk og engelsk. Indholdsmæssigt opfordrer Roj-TV til national forsoning. Beskyldningerne om, at Roj-TV står for propaganda og ensidighed er blevet afvist flere gange af det danske Radio- og tv-nævn.

Erfaringen fra kurdiske organisationers mangeårige væbnede kamp tyder på, at der ikke findes en militær løsning på den tyrkisk-kurdiske konflikt. Vejen frem mod en løsning går over våbenhvile til forhandling for at sikre kurdernes rettigheder.

Ytringsfrihed angribes

Roj-TV er det seneste skræmmende eksempel på, hvad terrorlovgivningen kan indebære.

»Ytringsfriheden kan ikke gradbøjes.« Sådan lød det igen og igen fra tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen under den såkaldte Muhammed-krise i 2005-2006. Alligevel forlyder det fra onde tunger, at tiltalen mod Roj-TV skyldes, at Fogh pressede på. Da Fogh blev generalsekretær for NATO efter hård tyrkisk modstand, benægtede han, at han havde lovet tyrkerne at fjerne ROJ-TV fra den danske sendeflade tyrkerne hævdede, at det havde han netop lovet.

Forleden kunne dagbladet Politiken gennem Wikileaks-afsløringer bekræfte, hvad de onde tunger havde sagt. Ifølge Wikileaks-dokumenterne fortalte Statsministeriet angiveligt den amerikanske ambassadør Laurie Fulton, at den danske regering har understreget Roj-sagens betydning over for anklagemyndigheden.

Rigsadvokaten har tidligere betegnet beskyldningerne om, at anklagemyndigheden skulle have været underlagt politisk pres i sagen som »grebet ud af luften«. Og torsdag i sidste uge oplyste justitsminister Lars Barfoed (K) og udenrigsminister Lene Espersen (K) under et samråd, at terrortiltalen mod Roj-TV ikke skyldtes politisk pres på anklagemyndigheden. Ministrene afviste på skift alle beskyldninger om, at Danmark har givet efter for tyrkisk og amerikansk pres for at lukke Roj-TV mod til gengæld at opfylde Anders Fogh Rasmussens drøm om at blive Nato-generalsekretær.

Uanset om sagen er blevet presset frem eller ej og af hvem understreger den pointerne hos kritikerne af terrorlovene: Solidaritet med befrielsesbevægelser er blevet kriminelt. Det er en meget alvorlig indskrænkning af ytringsfriheden.

En dom og efterfølgende lukning af Roj-TV vil være et brud med den måde, som vi i Danmark hidtil har balanceret hensyn til pressefrihed og medieansvar. De nye terrorbestemmelser, der er anvendt mod Roj-TV gennemhuller medieansvarsloven og sætter dermed på alvorlig vis pressefriheden under pres.

Roj-TV må have de samme betingelser som alle andre medier i Danmark. Ytringsfriheden gælder også for denne station, så længe den overholder dansk lovgivning.

Tue Magnussen er bestyrelsesmedlem i FN-forbundet og den danske Helsinki-komité samt medlem af Kurdisk Forum. Han er blandt de danskere, der har taget initiativ til at nominere Roj-TV til Nobels fredspris.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Tja for os informations læsere må det vil siges at være lidt af en bejmand til Anders Fogh, Den siddende Regering samt til Lederne af Tyrkiet.

Desværre vil mange nok se helt anderledes på det og rette skytset mod det der ofte kaldes "den til stadighed mere politiserende Nobel Kommite".

Skammeligt at selv så hederkronet en akademisk forening, skal lide den tort. I et til stadighed mere kyninsk og egoistisk samfund.