Mine følelser spænder vidt over sorg, vrede, uforståenhed til skuffelse. Grunden er den nye lovændring på fertilitetsområdet. Den betyder, at ufrivilligt barnløse, selv skal til lommerne for at finansiere ønskebarnet.
Mange par i denne situation vil give mig ret i, at vi hellere end gerne vil betale for at få det, mange af os så brændende har ønsket gennem flere år. Så simpelt er det bare ikke. Selv om viljen er stor og økonomien for de fleste par overkommelig, viser det sig nu, efter kun to måneder at have resulteret i en negativ spiral, hvor færre børn vil komme til verden, som et direkte følge af egenbetalingen.
Min mand og jeg har allerede været igennem et forsøg med egenbetaling. Resultatet er et girokort på køleskabet.
En sygdom
Loven ville være fair nok, hvis det var et spørgsmål om overlevelse for vores sundhedsvæsen. Fair nok, hvis det kun er syge mennesker, der skal behandles af vores velfærdssystem ... men er barnløshed ikke en sygdom?
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er ufrivillig barnløshed en sygdom. I mit eget tilfælde er det i høj grad en sygdom. En klar diagnose på en sygdom, der på ingen måde kan spores tilbage til egne valg, overvægt eller andre faktorer.
Og så vidt jeg er orienteret får vi, som ufrivilligt barnløse, ikke en skattelettelse, fordi vores velfærdssystem ikke vil finansiere lige præcis vores sygdom.
Hvis vi drejer bordet og ser på de sygdomme, der fortsat kan behandles uden egenbetaling, skærer fedmeoperationerne i øjnene på os, der kæmper mod barnløsheden. For hvordan redegør man for, at det er okay, at det offentlige betaler en fedmeoperation, når patienten i mange tilfælde ville kunne tabe sig uden?
Selvfølgelig kan det resultere i en besparelse på følgesygdommene, på længere sigt, men der er jo også argumenteret for at et reagensglasbarn vil tjene sig selv hjem otte gange i løbet af sin levetid. Så hvor går grænsen? På hvor kort sigt skal der være plus i kassen for at det giver mening for regeringen?
Min skuffelse, blev ikke mindre, da jeg hørte Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, udtale, »at hun kun har fået en enkelt borgerhenvendelse, så det er ikke sådan, at det vælter ind med protester« .
Joesefsen må have stemmer nok, når hun på den måde sælger ud af dem. Mangel på forståelse og anerkendelse af de mange, der fortsat kæmper for denne sag, skal man lede længe efter. Jeg vil råde Josefsen til at kigge på facebookgruppen Behandling af barnløse SKAL være gratis! Her er der i skrivende stund 34.935 mennesker der gør opmærksom på deres utilfredshed med loven. Deres mening tæller vel også?
næ barnløshed er ikke en sygdom. Altså med mindre man definerer sygdom som fraværet af den perfekte tilstand. Sygdom er noget med dårligt helbred, manglende funktionsdygtighed, livs- eller trivselstruende tilstande.
Hvis det bare kører deruda, ja så gør det måske ikke så meget at man betaler for barnløseriet, men det du beder om at få betalt for er fraværet af din definition af lykke og selvopfyldelse. Jo, måske er det sygt, altså, men ikke på den måde.
Sådan set kan jeg godt tilslutte mig logikken. Alle mennesker skal selvopfyldes. Det kunne måske lade sig gøre under et andet økonomisk system, men så længe vi ikke tager os af neurotikerne - altså ikke blot med vedligeholdelse, men sådan rigtig hjælper dem med at leve et velopfyldt liv, narkomaner or drankere, altså virkelig sørger for at de er lykkelige og veltilpas, rehabilitering af de kriminelle ja og deres lykke, dem der er lidt langsomme oveni, eller dem der er for korte eller for lange, for slet ikke at tale om dem der har en bil mere end 3 år gammel - ja jeg ved godt jeg kører det over i absurditeten her, men det er virkelig det du beder om - selvopfyldelse og lykke.
Helt ærligt så kan jeg i princippet godt tilsutte mig at vi alle skal hjælpe hinanden med at søge efter lykke.
Jeg synes imidlertid vi skulle starte med de mennesker, som er så generte, ulykkelige, selvmindreværdige, at de aldrig nogensinde vil komme tæt på tamken om at have et barn, endsige et kærlighedsforhold hvor de kan finde ud af on de kan få børn. Og ret beset, så er det kun gifte mænd og kvinder, enlige eller gifte, der kan komme i betrsagtning der. Enlige mænd - tror du ikke alle de enlige mænd du passerer på din vej engang tænkte på at det kunne være rart at have et barn, en veninde, et forhold, et lykkeligt liv med venner og alt det hele?
Hvad med dem? Hvorfor har de ikke fortjent et lykkeligt liv lige så meget som du har? Hvordan vil du give dem det?
Og så noget helt andet - blot fordi lægevidenskaben gør fremskridt, som gør den her slags ting mulige, så synes jeg ikke det nødvendigvis retfærdiggør at man skal bruge det altsammen og uhæmmet.
Det er da rart at vi har lægevidenskaben, og at folk ikke sådan behøver at dø af småting, sådan som de gjorde for hundrede år siden, men det har medført en forfærdelig unaturlighed - nu er det næsten ikke rigtigt at dø længere, gamle folk har ikke lov at dø, det er lige meget hvor gamel og affældige de er, nu om stunder definerer man situationen som en sygdom, hvor sandheden er, at deres krop er udslidt, og det er på tide de kommer overens med døden, eller at deres voksne børn gør det. Døden skal have lov at gå sin gang uden at forceres (ikke alt for meget i hvert fald), og sådan skal det også være med livet.
Man skal leve med de kort man har fået givet. Det er godt at det danske samfund (endnu da, til en vis grad) tager sig af helbreds- og sociale problemer, især hvor problemer med fattigdom kan lede til konsekvenser som er uden rimelig proportion til hvad det tager af hjælp til at afværge dem. Det ville f.eks. være helt urimeligt i et velstående land, at et arbejdende menneske som har en ulykke ikke skulle kunne få hjælp til at blive lappet rigtigt sammen igen, men i stedet vill være henvist til at være krøbling resten af sine dage, men altså dig er der jo ikke mere i vejen med end der er med klodshans, som ikke kan blive professor fordi han er lidt dum i det. Hvis vi skal hjælpe dig med at få et barn, så skal vi osse hjælpe alle dem der har fået mindre intelligens tildelt af skæbnen end resten med at få en universitetsuddannelse, osv. jeg synes hele din argumentation er bindegal, og altså, jeg prøver ellers sædvanligvis at afholde mig fra at tale nedsættende til nogen her på siderne.
Gud hvor er jeg træt af, at høre på den remse om at barnløshed ikke er en sygdom.
Dels viser den at afsenderen har et noget bedaget sygdomsbegreb. Og dels viser det at afsenderen ikke indser at faldende fertilitet er et stigende problem i vores verden. Og dels at afsenderen ikke har forstået at befolkningstallet er faldende, så vi har faktisk brug for de børn.
så ku vi måske passende bruge indsatsen til at se til at diverse indvandrerbørn får gode kår, god vejledning osv, så de kan blive en produktiv del af det samfund du siger mangler børn i stedet for at de bliver udstødt til kriminalitet og bliver et problem i stedet for.
at faldende fertilit er et problem, og at man synes der mangler flere mennesker på den heroverbefolkede klump jord - det er jo en hel anden problematik - det kunne man sagtens - i hvert fald indtil videre stadig tage vare på ved at belønne de folk der godt kan få børn selv på en eller anden facon.
med det er en helt anden problematik end at enkeltpersoner føler sig forfordelt af skæbnen, og synes at de har krav på at samfundet retter op på lige nettom den form for forfordeling, når der nu indlysende er så mange andre former for forfordeling, som der ikke kan rettes op på, hverken teknisk eller økonomisk (skønt med visse ting er det et samfundsmæssigt (kapitalistisk, neo-liberalt) fordelingsspørgsmål - og DET er stedet hvor alle forfordelingsspørgsmål skal tages under overvejelse)
Det er simpelten et spørgsmål - i denne sammenhæng om, at forfatteren til det her synes at de har krav på at samfundet betaler for deres individuelle lykkebegreb.
Jamen hvad med mennesker der er rigtig grimme? Så grimme at de aldrig finder en kæreste - tror du ikke de er ulykkelige? Skam vi prøve at rette op på det? Det ville jeg sgu næsten hellere - tilbyde dem plastikkirurgi, hvis de ville have det, men er det ikke alligevel lidt ude i hampen?
Det er et meget følsomt emne. Men er det vigtigste ikke at forebygge og forske i hvorfor flere og flere bliver barnløse. Var det ikke bedre at bruge pengene på forebyggelse så vore børn i fremtiden ikke skal stå med problemet.
PS: Vi får jo hele tide at vide fra regeringen, at vi må vise økonomisk ansvarlighed og der skal prioriteres. Personligt ser jeg dog andre steder i sundhedsvæsnet der kan spares penge – fx ved at opgive den 1. måneds behandlingsgaranti for de behandlinger, som de private sygehuse ønsker at udbyde.
Man kunne også anlægge den betragtning, at når der nu er millioner af forældreløse børn i verden, ville det være mere hensigtsmæssigt, at ufrivilligt barnløse adopterede et forældreløst barn: To ulykkelige situationer løst på én gang.
Jeg er klar over, at adoption også er forbundet med mange omkostninger - men dels må 'succesraten' være væsentlig højere (barnet er der jo), og dels vil det IMO i langt højere grad være rimeligt, at samfundet dækker omkostningerne. Faktisk ikke af hensyn til forældrene, men barnet.
Vi har vedtaget i vores velfærdssamfund at der skal være lige adgang til sygdomsbehandling i Danmark, da man ikke er herre over sygdom.
Jeg er også overbevist om at vi opprioriterer at ligegyldigt hvilken form for sygdom - og ja barnløshed er defineret som en sygdom ifølge WHO - så skal behandlersystemet efterkomme ethvert ønske, så er jeg overbevist om at ligegyldigt hvor mange penge vi hældte i systemet var der nogen grupper der ikke følte sig retfærdigt behandlet. Desuden er det utopi at det vil ske. Det har vi ganske enkelt ikke råd til, med mindre andet skal fuldstændig nedprioriteres.
Derfor er vi nødt til at prioritere, og ved enhver prioritering så går det ud over nogle. Her har vi så vedtaget at det er de barnløse som ikke får betalt deres behandling. Det er demokratisk vedtaget. De fleste af os anser altså ikke ufrvillig barnløshed som værende "livsnødvendigt" - og selvom jeg kan sætte mig ind i hvor frustererende det kan være så - så må man her finde pengene til at nå sin lykketilstand, som jo altså ikke er direkte livstruende.
Jeg ser mere indlægget her som brok over man selv skal betale for noget som hidtil var gratis. Det er da ganske forståligt, men vil man noget meget nok - så gælder det vel om at sælge hus, bil og sætte sit forbrug ned for at nå sine mål. Igen må jeg sige hvis nogen siger "Jeg har ret til" så er der nogen - os andre - der må sige "Så har jeg prligt til" og summen af rettigheder og pligter skal jo gå lige op for at det hænger sammen.
Argumentet med medlemmerne af Facebookgruppen og de 34.935 medlemmer er lidt hyklerisk. Det er det samme som underskriftsindsamlinger. ALLE kan nemt nok med et klik "synes godt om" dette og alle kan skrive under ved Brugsen når der samles underskrifter ind. Der mangler blot en dimension : Hvad vil man så ? Hvad skal man så nedpriorietere i stedet ? Men det forholder man sig ikke til. Bare man får sine egne behov opfyldt.
Det samme med "støt brystene". Der er over 300.000 "synes godt ommer" af den gruppe, mens der kun er 23 som synes godt om at man skal behandle prostatakræft. Men bryster er også nemmere at have en holdning til.
Skatten skal derfor sænkes så man har mulighed for nå sine mål uden også at betale til alle andre. Det er det der er vejen frem.
Man kunne også anlægge den synsvinkel, at folk som er ufrivilligt barnløse kunne adoptere et af denne verdens børn, som fik mulighed for et bedre liv her i Danmark.
Den faldende fertilitet i de vestlige lande hænger bl.a. sammen med - hormonforstyrrende stoffer i vore skønhedsprodukter, dvs. shampoo, deodoranter mm. Og ikke mindst med kombinations-brugen af f.eks. shampoo, balsam, øjenskygge, og cremer mm.
Hvor er det trist at debatten om barnløshed er så fyldt med fejlopfattelser, uvidenhed og misforståelser.
Barnløshed kan have rigtig mange årsager. Flere af dem skyldes sygdomme i kvindens forplantningsorganer som f.eks. PCO og endometriose. Det er altså ikke følgevirkningerne af barnløsheden der defineres som en sygdom, men selve årsagen til barnløsheden.
Rigtig mange barnløse vil under alle omstændigheder selv komme til at betale for deres behandling, da der tidligere kun har været tre "gratis" forsøg i det offentlige. Forskning viser, at chancen for levedygtig graviditet via fertilitesbehandling først falder efter 15 - 20 ægoplægninger, hvorfor incitamentet for at prøve mere end 3 gange bestemt er tilstede. Man går jo heller ikke kun i seng med sin partner 3 gange for at opnå en graviditet... Det kan tage flere år at blive naturlig gravid, for dem der er så heldige at kunne det.
At man nu har valgt at prioritere i det danske sundhedsvæsen kan altid diskuteres. De fleste har da sagtens råd til at finde eller prioritere 10.000 i deres økonomi til behandling, men det er bare langtfra nok. Man har besluttet, at barnløse som eneste patientgruppe selv skal betale deres medicin op til 15.000,- årligt. Det skal man f.eks. ikke hvis man vælger at få nye bryster - eller rejser til udlandet og får en sygdom med hjem, står på ski og brækker benet, eller andet der kan defineres som "ikke livstruende".
Barnløshed handler ikke udelukkende om at opnå en egoistisk lykkefølelse, men om langt mere end det. At sammenligne ufrivillig barnløshed med "grimme mennesker der ikke kan finde en partner", er debilt og udtryk for totalt mangel på empati og menneskelig psykologisk forståelse. Vi finder som mennesker heldigvis ikke partnere med vores udseende. Når vi snakker ufrivillig barnløshed i den kontekst handler det ikke om enlige kvinder, der ikke kan, eller vil finde en mand og derfor får et donorbarn. Det kunne man i så fald lade være egenbetalt ud fra den argumentation.
Barnløshed har store sociale og psykiske konsekvenser for de der er ramt. Psykologisk set ligestiller man barnløshed med livstruende sygdomme. Vi har heldigvis en sundhedssystem, der hjælper/ helbreder mennesker der er født med defekter således, at de kan få en større livskvalitet og dermed bliver aktive aktører i det moderne samfund. Man kan få støtte, hvis man har brug for hjælp til at genvinde sin hørelse, man kan få en ny lever hvis man har drukket den gamle op, man kan få helbredt/ eller i hvertfald behandlet sine rygerlunger, man kan få formindsket sine bryster, hvis de giver dårlig ryg, opereret ørene ind hvis de stritter, opereret mavesækken mindre, hvis man ikke selv kan styre sit madindtag etc... etc... Vi hjælper, eller har haft en tradition for at hjælpe, hvor vi kunne.
At vi har valgt at prioritere i det danske sundhedssystem er en faliterklæring for et velfærdssamfund som det danske, og at debatten om egenbetaling af fertilitetsbehandlinger kommer til at handle om forkælede kvinder eller adoption er som nævnt totalt misforstået -
R Andersson,
Det er et slag i luften. Tak for opsummering af problemstillingen.
Du må forholde dig til hvordan verden ser ud og ikke forholde dig til en ønskværdig fremtid. Jeg tror ikke på vi får flere penge til sundhed i fremtiden - tværtimod. Jeg er overbevist om vi efterhånden får drejet den gratis behandling hen til det som er truende; Bindtarmsoperationer, brok, nyresten og hvad ved jeg. Stritører, bryster og andet må man
betale selv. Dette inkluderer også barnløshed.
Du mangler at give anvisninger til hvad du så vil anbefale, med mindre du med dit indlæg fortæller os at du mener der skal hældes det antal milliarder som der er behov for, for at dække alle behov.
Jeg vil med glæde betale et par procent mere i skat. Som topskatteyder har jeg haft mærkbare skattelettelser under den siddende regering... men jeg har også mistet flere af mine velfærdsgoder.
Hvis vi kunne komme af med sort arbejde, socialt bedrageri, skatteunddragere i både mindre og større grad - så er jeg ret sikker på, at vi kan få det hele til at gå op i sidste ende. Især med de børns, der kommer til via fertilitetsbehandling, (da det - i store træk- er mennesker med psykisk og socialt overskud, der "producerer" disse børn - da det simpelthen er for hård en proces, hvis man ikke har det overskud) bidrag til velfærdssamfundet.
Læg desuden endelig ekstra moms på usunde fødevarer, cigaretter og spiritus - og sænk evt. momsen på sunde fødevarer, så vi kan komme af med mange livsstilssygdomme på sigt.
Og, hvis man endelig kigger fremad - hvilket jeg meget gerne vil medvirke til, så forebyg fremfor helbred, hvilket også gælder for de mange omsorgssvigtede børn, der på sigt bliver en udgift for samfundet med den socialpolitik vi kører pt. i Danmark.
Vi fører desværre en kortsigtet økonomisk politik, der nok får fordyrende konsekvenser på sigt...
Men, det er en lidt anden debat end debatten om, hvorfor det netop er de barnløse der udsættes for andre regler end alle andre sygdomsramte grupper i Danmark - og her taler jeg mest om den differentierede CTR saldo - da størstedelen af barnløse vil give deres højre arm, bil, bolig, ferie etc. for at få ønsket om det barn opfyldt.
Hvem er efterhånden raske?
Det er klart at sundhedsvæsnet er overbelastet.
Der går jo ikke en dag uden at nogle kræver at blive anerkendt som syge. I går var det ca. 500.000 personer med et skrantende sexliv, og i dag de barnløse. Jeg føler inderligt med alle dem der ikke kan få ønskebarnet (eller få den op at stå), men jeg kan ikke se fidusen i at I stigmatiserer Jer selv som syge. Med mindre man altså ønsker at normalitetsbegrebet indsnævres så meget at vi alle kvæles.
Et større skattetryk vil være ødelæggende for væksten i samfundet som så igen giver mindre i skat. Det er en helt forkert vej at gå. Vi skal tværtimod gå skattelettelsevejen så folk ikke føler det er så himmelråbende uretfærdigt at foretage egenfinansiering af opfyldelse af egne behov.
Forebyggelse vil være bedre end behandling. Der er vi enige. Lad os derfor give skattefradrag for dem der ikke ryger, dem der har et normalt BMI og hvis levertal viser at de ikke drikker mere end godt er. Det vil være den rigtige vej at gå fremfor at lægge større afgifter på øl, tobak og andre livsstilsrelaterede ødelæggende produkter.
I øvrigt koster hvert nyt barn samfundet kr. 850.000 fra vugge til død. Før det regnestykke bliver ændret kan jeg ikke se hvorfor samfundet skal være med til at betale for der kommer endnu flere børn. Sat noget på spidsen - jeg ved.
Så længe der ikke er gratis tandlægehjælp, synes jeg ikke vi skal prioritere barnløshedsbehandling.
Det ville være bedre hvis eksisterende mennesker fik udbedret tyggetøjet, end at nogle andre eksisterende mennesker måske får opfyldt deres "drøm" og et nyt menneske, som endnu ikke eksisterer.
PCO og endometriose er ubehagelige lidelser, som det giver god mening at behandle. Mht PCO kan man komme langt med diæt.
Fedmeoperationer er ikke noget vidundermiddel; mange overraskes over hvor ubehageligt det er, og er ovenikøbet efter et stykke tid i stand til at overspise igen. Mange ville være bedre hjulpet med kost- og motionscoaching.
Folk med gigt- og knæsmerter kan i mange tilfælde også hjælpes bedre med gymnastik og kostændringer, end med automatisk medicinering og/eller operationer.
Hvis man har svært ved at finde sig til rette med de kort livet har tildelt én, burde vi som samfund i højere grad tilbyde coaching og bemestrings-selvhjælpsgrupper. Så kan folk holde op med at spilde deres liv på jammer om at "hvis bare jeg kunne få" eller "hvis bare vi havde råd". Man kan ikke altid få alt hvad man vil have - men man kan prøve at få det bedste ud af de muligheder man har.
Hvor forkælet har man egentlig lov til at blive? Kan blinde så også kræve at få lov til at se? Vær dog hellere taknemmelig for, at din "sygdom" ikke er værre - og at du trods alt kan betale dig til "helbredelse".
ADOPTER
Der er så mange børn i verden uden forældre. Adopter dem først. Giv dem et anstændigt liv i en familie der kan give dem kærlighed,
De er nemlig allerede i live.
Desuden er barnløshed ikke en sygdom. Det er naturlig udvælgelse.
Natures egen måde at sige at vedkommende ikke skal føre sine gener videre.
@marianne mandoe:
...Ligesom cancer er naturens måde at fravælge de svage?....
Hvis vi undlod et sygehusvæsen ville vi kunne skære ned på skatten, og så lade evolutionen gå sin naturlige gang... Som Birgitte Josefson, der er Venstres sundhedsordfører, der ligeledes argiterer for, at børn ikke er en menneskeret - samtidig med at hun på sin hjemmeside fortæller at det bedste hun ved i verden er at være sammen med sine børnebørn - er jeg sikker på, at du har børn og måske endda børnebørn?
Adoption er en helt anden sag!
Som fertilitetsbehandling der ikke "bare" garanterer et barn - er der ikke bare "fri adgang" til at hente et af verdens svigtede børn...
Desværre...
Endnu en møgforkælet dansker der ikke kan se udover sin egen næsetip.
Selvfølgelig kan man da definere det som en sygdom, alt der ikke er perfekt kan man definere som en sygdom. Det er blot et spørgsmål om at poste nok forskningsmidler i det, så kan man finde et gen, eller et eller andet.
Men altså, alle de der barnløse par, som prøver at få et barn:
Her er hvad I i hvert fald har:
I har hinanden. I får i hvert fald prøvet!
Tænk på alle de ensomme mennesker, alle dem som er for generte eller selvuværdige til nogensinde at komme i et forhold hvor de overhovedet får lejlighed til at prøve!
I har i hvert fald hinanden! Skæbnen har i hvert fald givet jer lov til være tilstrækkeligt tilpassede til at I får lov til at holde om hinanden og bolle.
Hvis der er noget der er en sygdom som behøver hjælp. så er det ensomhed og generthed. Der findes mennesker i det her overseksualiserede land som aldrig har oplevet det I i det mindste har sammen. som er henvist til pornografi og prostituerede for i det mindste at prøve at få en smule udløsning, købe sig til samværet med en anden krop i tre minutter, og så gå tilbage til ensomheden igen.
I skulle skamme jer allesammen som aldrig har prøvet den ensomhed!
Restpointen: De ensomme får altså heller ingen børn
@ Rikke Anderson
NOGLE tilfælde af kræft er arveligt. Men de mennesker der får den slags kræft er blevet født og derfor har samfundet en forpligtelse til at hjælpe dem.
Ufrivillig barnløshed drejer sig om at børn ikke bliver født. Og nej..... at få børn er ikke en menneskeret. Det er en menneskelig mulighed.
Men du har ret på ET punkt. Det er alt alt for svært at adoptere.
@Rachel Henderson. Hvor er jeg glad for din kommentar, når jeg altså ser bort fra sit ønske om mestring coaches.
Til gengæld overvejer jeg om der ikke er behov for et magsin der hedder "Reality Chek". Det er som om at danskerne har glemt at alt hvad der skrives om i glittede magsiner handler om DRØMME. Og alt hvad der ikke lever op til drømmene er behæftet med fejl og derved et MARERIDT.
Rolf Larsen
Det er ikke hensigtsmæssigt at sige, at ethvert nyfødt barn koster så mange penge.
Regnestykket anskueliggør, at en gennemsnits dansker modtager flere velfærdsydelser end der er penge til.
Det er det budskab vi skal forholde os til
Lad os høre det igen:
(fra ursula nielsen)
Det er som om at danskerne har glemt at alt hvad der skrives om i glittede magsiner handler om DRØMME. Og alt hvad der ikke lever op til drømmene er behæftet med fejl og derved et MARERIDT.
Mikael Petersen.
Nu er det ikke taget ud af den blå luft. Et af hitsene kan du klikke på her:
http://www.denoffentligesektor.dk/nyheder/hver-nyfodt-dansker-koster-850...
Men jeg forstår din pointe.
Det siger sig selv det ikke kan blive ved. Så først skal det offentlige så betale 100.000 til hjælp for at ufrivillig barnløse skal få deres ønskebarn og så skal det offentlige betale yderligere 850.000 til barnet.
Vi kan ikke låne yderligere i vores generation og vælte tilbagebetalingen over på de børn som vi så inderligt ønsker os.
@ Rikke
>>>Barnløshed handler ikke udelukkende om at opnå en egoistisk lykkefølelse, men om langt mere end det. At sammenligne ufrivillig barnløshed med “grimme mennesker der ikke kan finde en partner”, er debilt og udtryk for totalt mangel på empati og menneskelig psykologisk forståelse. Vi finder som mennesker heldigvis ikke partnere med vores udseende. <<<
Selvfølgelig finder mange af os partnere med vores udseende, det er både et grundlæggende biologisk princip og et perverteret kapitalistisk vareæstetikprincip.
Når jeg sammenligner (BLANDT ANDET) grimme mennesker med de her lykkesøgende barnløse, så går sammenligningen kun på: Hvad med de grimme, de ensomme, de neurotiske med lavt selvværd, som heller ikke - og i endnu større grad - ikke får lejlighed til at få børn, og ikke nok med det, de får ikke lejlighed til noget af det de selvforkælede barnløse får: et parforhold, oplevelsen af kærlighed, intime seksuelle oplevelser, i det hele taget nært samvær med andre mennesker. Der er så mange generte mennesker i denne verden, som aldrig kommer endda tæt på at få så meget lykke som de her barnløse allerede HAR.
Jamen jeg synes da det er synd for de barnløse osse, i hvert fald så længe de ikke fører sig frem som forkælede, så kan man hurtigt blive træt af det, men jeg prøver blot at inddrage lidt perspektiv i situationen:
Tænk på alle de ensomme du møder på din vej.........
>>Den betyder, at ufrivilligt barnløse, selv skal til lommerne for at finansiere ønskebarnet.<<
Og ufrivillige fodgængere skal selv til lommerne for at financiere ønskebilen.....
Så länge skutan kan gå
så länge hjärtat kan slå
så länge solen den glittrar på böljorna blå
om blott endag eller två
så håll tillgodo åndå
för det finns många som aldrig en ljusglimt kan få!
Och vem har sagt att just du kom till världen
för att få lycka och solsken på färden?
Att under stjärnornas glans
bli purrad uti en skans
att få en kyss eller två i en yrande dans?
Ja, vem har sagt att just du skall ha hörsel och syn,
höra böljornas brus och kunna sjunga!
Och vem har sagt att just du skall ha bästa menyn
och som fågeln på vågorna gunga.
Och vid motorernas gång
och ifall vakten blir lång,
så minns att snart klämtar klockan för dig: ding, ding, dong!
Så länge skutan kan gå,
så länge hjärtat kan slå,
så länge solen den glittrar på böljorna blå,
så tag med glädje ditt jobb fast du lider,
snart får du vila för eviga tider!
Men inte hindrar det alls
att du är glad och ger hals,
så kläm nu i men en verkligt sju-sjungande vals!
Det är en rasande tur att du lever, min vän
och kan valsa omkring uti Havanna!
Om pengarna tagit slut, gå till sjöss omigen
med karibiens passadvind kring pannan.
Klara jobbet med glans,
gå iland någonstans,
ta en kyss eller två i en yrande dans!
Så länge skutan kan gå,
så länge hjärtat kan slå,
så länge solen den glittrar på böljorna blå.
Jeg ved ikke om barnløshed er en sygdom eller egoisme. Jeg er heller ikke klog nok til at vurdere om man burde omlægge skatten eller fjerne kemikalier i vaskepulveret og sidst men ikke mindst, om et par vil blive lige et lykkeligere par som adoptivforældre.
Men jeg tror vi kan nå lang hvis vi begyndte at prioritere det at få børn tidligere i livet. Man par har desuden en for stram plan for hvornår graviditeten skal være. Det kræver tålmodighed specielt jo ældre du er.
På en eller anden måde burde det være gratis at få hjælp, men kun indtil det det år hvor man fylder fx 27 år.
På den måde for alle chancen, på et tidspunkt hvor kroppen er mere end klar til at føde børn og det vil sætte skub i antallet af fødsler hvis vi gik i gang tidligere.
Vælger man at vente til man er 35 år må man selv betale.
På den måde ville jeg prioriterer med de begrænsede midler der er til rådighed.
Tid til ansvar,
at få et barn/børn er IKKE en menneskeret. Så langt, så godt.
Set i lyset af en faretruende overbefolkning verdens ressourcer slet ikke er gearet til, ja så forekommer adoption for mig som en langt bedre og mere ansvarlig måde at stifte familie på - for slet ikke at tale om bæredygtig.
Mage til forkælet indlæg skal man lede længe efter.
Hvor vidt at barnløshed ikke er en sygdom er jeg ikke så sikker på. Kvinden kan have haft infektioner der medfører blokerede æggeledere. Klamydia o.a.
I den forstand kan ufrivillig barnløshed i mit scope godt kaldes en sygdom.
Men der er andre former for barnløshed, hvor jeg ikke synes at det er i orden at benytte fertilitetsteknikker. Heller ikke selvom man af egen lomme betaler private klinikker.
Hvis f.eks. mandens sædceller er så forkvaklede, at de skal injeceres direkte i ægget. Eller der er risiko for arvelige sygdomme og invaliditet.
Jeg er overbevist om at det degenererer den fælles genbank på lang sigt. Det kan menneskeslægten og samfundet ikke være tjent med.
Det ville her være fint om man kunne overbevise folk om det hensigtsmæssige i at adoptere og at gøre dette nemmere.
Torben, den lille maler var inde på de samme tanker.
Alle taler om begrænsede midler i sundhedsbehandlingen eller samfundet som sådan. Ingen forstår, at den eneste grund til, at det forholder sig sådan, er, at vi vælger at prissætte disse ting helt skævt. Det handler meget mere om menneskesyn end økonomi - og her er der altså nogen, der mener, at de 'naturligt' kan gå ud fra en eller anden biologistisk model, som imidlertid svarer meget lidt til, hvad man faktisk kan iagttage i naturen. Foruden at mennesket selvfølgelig stort set har lagt en naturbestemt tilværelse bag sig og kan antage nye værdier og levemåder, hvis erfaringen tilsiger det.
Hvordan er det nu lige, at vi kommer frem til prisen på en behandling, ikke blot barnløshed, men en hvilken som helst behandling i sundhedsvæsenet? Først og fremmest formodentlig udfra en udregning af arbejdstid, som jo er det, der koster mest - med god grund i det nuværende system.
Desværre er der ingen gode grunde til at kæmpe for at opretholde en logik, der modarbejder muligheden for ubetinget behandling med virksomme, velprøvede metoder på økonomisk grundlag. Sandheden er den, at vi alle, hvis omstændighederne er til det, vil gøre vort bedste for at opnå det optimale resultat, hvis vi iøvrigt ikke skal tænke på udkommet. Måske lige bortset fra liberalisterne, der er nogle slyngler, der forsøger at komme over, hvor gærdet er lavest. Ihvertfald er det sådan, de er på mennesker; men dét syn går imod al erfaring.
Men altså rent samfundsmæssigt, hvor vidt man kan og vil støtte den slags hjælp/indgreb, så synes jeg der er god grund til at skelne mellem to væsentligt forskellige spareretfærdiggørelser:
Den ene, som den siddende regering praktiserer er at der skal spares, så skatten kan sættes ned, så erhvervslivet klarer sig godt, så vi alle kan være lidt fattigere, men glæde os over hvor mange millioner mærsk fik i overskud igen i år. Den slags nedskæringer har jeg ikke meget til overs for. Men det er mest derfor at feertilitetshjælpen er blevet skåret væk, selv om der måske også er en erkendelse af at det er noget forkælet noget.
Den anden form for nedskæringer kunne passende komme som følge af en indsigt i vores overforbrug, vores afhængighed af olie, og ikke mindst vores afhængighed af at stjæle fra den tredie verden hvad stjæles kan.
Det er kun fordi den tredie verden lever i armod, at vi kan leve i luksus, og nok er vi blevet vænnet til at tage god sundhedspleje for givet, men set fra tredieverdensperspektiv er meget af hvad der passerer for sundhedspleje i vesten absolut luksus. Inklusive fertilitetshjælp.
Og misforstå mig endelig ikke, jeg er ikke ude på at pirre nogens skyldfølelse, det er ikke produktivt, men hvis jeg kan pirre folks retfærdighedssans ville det være udmærket, og her er det rimeligt at anlægge det synspunkt, at alt hvad vi har i vesten af ejendom, serviceydelser, osv. i så høj grad er bygget på kolonipolitik/imperialisme, at jeg vil sige vi nærved intet ejer og intet gør, uden at der er blod på det.
OK, så vi lever altså i det her samfund, og vi kan ikke sådan bare forpligte os til askese fore vores samvittigheds og retfærdighedsfølelses skyld - hele maskinen kører videre, og vores askese ville ikke gøre nogen iagttagelig forskel, bortset fra at give os selv en kummerlig tilværelse, mens alle omkring os bare kører videre.
Men hvis man blot kører dette synspunkt i baggrunden kan det måske hjælpe til at indse, at der måske er visse ting vi som globalt samfund ikke kan forsvare at støtte, som f.eks, fertilitetshjælp i Indien og Kina - jamen hvorfor kan vi så forsvare det her? Hvis det synes som om vi mangler unge folk i landet, er der så ikke noget andet der skal justeres? Immigration af unge folk, f.eks.? flyt menneskene fra et sted hvor der er for mange til et sted, hvor der er for få?
Men det væsentligst man måske kunne få ud af at anlægge et synspunkt som jeg her foreslår er at man i det mindste indser, det her med at kalde fertiliteshjælp en personlig rettighed er noget vestligt, imperialistisk forkælet sludder. Ellers skulle de osse ha fertitetshjælp de steder i den tredie verden hvor der dør af overbefolkning og sult, mens de eksporterer monokulturvarer til vore supermarkeder, og vi kunne sætte os som mål at se, hvor hurtigt vi kunne nå 10 milliarder mennesker, alt imens olien bliver brugt op og vi sidder tilbage med et samfund hvor vi skal være glade hvis vi er i stand til at holde hospitaler kørende på bedre end 1800-tals-niveau.
Bob Jensen, jeg vil anbefale dig en glimrende bog, der tager fat om disse problemstillinger, selvom den ikke er af ny dato, men meget rammende: det er "Køn og Skæbne" af Germaine Greer.
I forhold til en dansk fertilitetsdebat vil jeg godt nuancere dit synspunkt lidt: vi har en meget lav fødselsrate, og der synes at være stort behov blandt mange mennesker for at udleve den biologiske exces at få et barn.
Der er mange ting, jeg synes, man hellere skal slå ned på, hvis man vil have en ligeligere fordeling af verdens goder - f.eks. madspildet og overspisningen. Samtidig er der også i visse 3. verdens-lande uheldige kulturelle vaner, der ikke er opbyggelige for en bedre selvforsørgelse og deraf følgende bedre materiel sikkerhed. Det lader heldigvis til, at dette forhold er ved at skifte - ikke mindst i de nye oprørslande, men også i Afrika som helhed. Alt det kan vi kun hilse velkomment, for der er intet værre end at stå med sin egen relative velstillethed, uden at andre mennesker nyder den samme fordel. Desværre er nogle åbenbart stadig så forkvaklede, at de tænker mere i selv at have mere end andre, end at sikre for sig selv, hvad der er rimeligt og glæde sig over, at andre gør det samme.
Nej Søren Lom. Dette har intet med den lille malers ideer at gøre. De ligner heller ikke :o)
Marianne Mandoe er inde på det samme. Der er en grund til at nogle ikke bør få børn. Og der er mange børn der mangler en mor og en far.
Peter Hansen, Germaine Greer ser da interessant ud, jeg kiggede lige lidt på Wikipedia.
Iøvrigt har du ret, der er mange andre ting som er mere væsentlige mht. uligelig fordeling, jeg syntes blot at nogle af indlæggene om hvor slemt det er at spare lige netop her var noget rodede, så der var grund til at bringe lidt klarhed og perspektiv over tingene.
Sætter iøvrigt generelt pris på dine indlæg.
Først et par nyttige definitioner og erkendelser.
- Jeg har stor sympati for de barnløse, det er uden tvivl en ulykkelig situation.
- Jeg har derimod ingen sympati for Birgitte Josefsen. Hun er en dum og usympatisk kvinde. Hendes holdninger er i bedste fald ligegyldige. Hvis hun for en enkelt gangs skyld er landet på det rigtige svar i denne problemstilling er det med garanti ikke udtryk for kompetencer af nogen art.
Nuvel:
- Er der områder eller rutiner i behandlingssystemet der ikke hænger sammen, fx fedmeoperationer eller de enorme resurser vi bruger på at give terminalt gamle eller syge mennesker et par måneder mere at leve i, til 100,000kr pr måned – Ja, absolut.
- Er barnløshed = Sygdom, NEJ. Er barnløshed = produkt af sygdom, JA nogle gange.
- Er det en menneskeret at forplante sig? NEJ, under absolut INGEN omstændigheder.
- Er det hensigtsmæssigt at der bliver født flere mennesker? NEJ, planeten er allerede groft overbefolket. Vi er pt 7(6.8) milliarder. Vi bør max være 2 milliarder.
- Er det hensigtsmæssigt at der fødes flere danskere? NEJ, danskerne er blandt de mest ødsle, over-forbrugende og forurenende folkefærd nogen steder, nogen sinde.
Men hvad skal vi så gøre?
Tja,,,overbefolket planet, rigtig mange forældreløse børn og rigtig mange voksne ude af stand til at forplante sig,,,
MAN SKULLE TRO DET GAV SIG SELV!!!!!?????
1. Kan du ikke selv få børn : Adopter! Fra andre verdensdele helst, så vi kan få nogle nye gener til landet.
2. Kan eller vil du ikke adoptere: Gå til psykolog! (Her ville det i øvrigt være oplagt at det offentlige gav noget støtte.)
3 Hvis 1+2 ikke hjalp: Få en hund! Eller betal selv for fertilitetsbehandling.
MVH