Kronik

Ulighed rammer alle

Ulighed går ikke kun ud over samfundets fattigste. Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme, viser ny forskning. I Danmark har tiltag som starthjælp, lavere topskat og kontanthjælpsloft forstærket det sociale hierarki. Det går i sidste ende ud over alle danskeres livskvalitet
Det ser ikke ud som om, livet er voldsomt hårdt for de velstillede. Men er samfundet ulige, rammer sociale dårligdomme også dem.

Det ser ikke ud som om, livet er voldsomt hårdt for de velstillede. Men er samfundet ulige, rammer sociale dårligdomme også dem.

David Trood

23. februar 2011

Den stigende ulighed i Danmark savner politisk fokus og særligt politisk forståelse. Den forrige statsminister indledte ligefrem sin embedsperiode med at beskrive sin valgsejr med følgende ord: »Det var et opgør med den gammeldags opdeling af mennesker, alt efter hvilken erhvervsgruppe, uddannelsesgruppe eller socialgruppe de tilhører. Det var et opgør med opdelingen i: Der er dem, og der er os.«

Et par år senere stemte en ledende oppositionspolitiker i med ordene: »Bistandsklienten i den anden ende af Køge bliver ikke fattigere af, at prisen på min bolig stiger.«

Begge udtrykker, at den relative ulighed ikke er noget, som vi skal tage alt for alvorligt. Vi er på samme niveau, og de sociale forskelle er udelukkende perifere.

Men denne nedprioritering af uligheden er faktisk dybt tvivlsom, hvis vi anlægger en mere analytisk tilgang. I lige samfund, hvor indkomstuligheden er begrænset, vil næsten alle problemer i forbindelse med den relative fattigdom være reduceret: der er færre i fængslerne, færre teenagefødsler, færre børn, der klarer sig dårligt i skolerne og mindre fedme.

Ulighed er selvfølgelig langt fra den eneste årsag til sociale dårligdomme. Det bekræftes bl.a. af de høje selvmordsrater i Danmark. Men det interessante er, at omfanget af ulighed ser ud til at være den vigtigste forklaring på, at sundhedsmæssige og sociale problemer er mere almindelige i nogle lande fremfor andre.

Man kunne umiddelbart tro, at disse mønstre opstår, fordi mere ulige samfund har flere fattige, blandt hvem problemerne ophober sig. Men det er faktisk kun en lille del af forklaringen. Langt vigtigere er, at større ulighed skaber problemer på tværs af befolkningen. I mere ulige samfund vil både middelklasse og overklasse opleve større risiko for at blive udsat for fedme, vold og reduceret socialt engagement, ligesom deres børn har større risiko for teenagefødsler, dårlig indlæring og stofmisbrug.

Når USA f.eks. har de højeste mordrater, det højeste antal teenagegraviditeter, det højeste antal fængslinger og en placering som nummer 28 i den internationale liga over forventet levetid, så er det fordi, landet også byder på de største indkomstforskelle. I modsætning hertil står lande som Japan, Sverige, Norge og til dels Danmark, der ikke alle er helt så rige som USA, men til gengæld har langt lavere indkomstforskellene og klarer sig bedre på alle de ovennævnte parametre.

Ulighed skaber mistillid

Forskningsresultaterne fra bogen The Spirit Level efterlader ingen tvivl: Folk i mere ulige samfund har mindre tillid til hinanden. Alt tyder således på, at ulighed skader kvaliteten af de sociale relationer. I de mest ulige stater i USA føler 35-40 procent af befolkningen, at de ikke kan stole på andre. Til sammenligning er tallet kun 10 procent i de mest lige stater. De internationale forskelle er mindst lige så store.

Stor indkomstulighed og lav tillid har i høj grad betydning for, hvordan samfundet er indrettet i forhold til socialt hierarki og afstanden mellem de sociale klasser. De relativt begrænsede sammenlignelige data om social mobilitet i de forskellige lande viser, at mere ulige lande har mindre social mobilitet. Snarere end at være 'mulighedernes land', har USA en usædvanligt lav social mobilitet - der synes at matche de usædvanligt store indkomstforskelle. I USA er sandsynligheden for, at sønnerne af de fattigste fædre også ender i den laveste indkomstgruppe 42 pct., mens den i Danmark og Sverige er henholdsvis 25 og 26 pct.

Det sociale hierarki

Det sociale hierarki er helt afgørende for at kunne diskutere og analysere den stigende ulighed i moderne samfund. For et stærkt hierarki og et stærkt fokus på social status kan være en kilde til stor usikkerhed i velstående samfund.

Det sociale hierarki skaber en let gennemskuelig orden, hvor de mest værdsatte placeres i toppen og de mindst værdsatte i bunden. På den måde bliver det let at se, hvilken status man selv har, og hvem man skal konkurrere med for at forbedre denne position.

Følelsen af ikke at være værdsat - en følelse, som kan tages med fra en vanskelig barndom - har stort set samme betydning som denne lave sociale status. Det lave selvværd skyldes i begge tilfælde social usikkerhed, som kommer fra manglende bekræftelse, manglende selvtillid og kronisk pessimisme over for egne fremtidsudsigter. Manglende påskønnelse kan således virke stærkt socialt stigmatiserende.

Det sociale hierarki kan være med til at forklare, hvorfor vold stiger med større ulighed. Vold bliver ofte udløst af spørgsmål om respekt, tab af ansigt og ydmygelse.

Vold er generelt mere udbredt, når der opleves mere ulighed. Ikke kun fordi ulighed øger berigelseskriminaliteten eller den sociale status i visse undergrundsmiljøer, men også fordi folk fratages vigtige markører for status (indkomst, beskæftigelse, huse, biler osv.). Mennesker, der mister social status, bliver særligt følsomme over for, hvordan de bliver set.

En aktuel undersøgelse fra Verdensbanken bekræfter dette billede. Så længe børn fra højere og lavere kaster i Indiens landområder var uvidende om de forskelle, som kastesystemet skabte mellem dem, kunne de løse en række gåder lige godt. Men da de blev gjort opmærksomme på forskellene, blev præstationerne fra børnene fra de lavere kaster væsentligt dårligere.

Øget socialt hierarki og øget ulighed hæver de sociale omkostninger - og bekymringerne - om personligt selvværd overalt i samfundet. Vi ønsker alle at føle os værdsat og påskønnet, men et samfund, der medvirker til, at mange mennesker føler, at de bliver set ned på, betragtes som mindreværdige, dumme og fiaskoer, forårsager lidelse, bitterhed og dumping af menneskelige ressourcer.

Dansk tillid under pres

Vi danskere er normalt stolte og priser os lykkelige over, at internationale undersøgelser gang på gang kårer os som det land i verden med størst social tillid og mindst korruption. Denne berømmede tillid bygger i høj grad på vores sociale stabilitet og begrænsede indkomstforskelle.

Men de fornemme priser bliver i den grad udfordret af politik, der bygger på, at øgede indkomstforskelle vil skabe dynamik og incitamenter til at rejse sig fra underklassen. De senere års udvikling med starthjælp, kontanthjælpsloft, 300-timers-regel og fastfrysning af ejendomsværdibeskatning kan bidrage til at skabe et stærkere socialt hierarki.

Forvarslerne er allerede blevet godt belyst af Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA), der f.eks. har vist, at ca. 65 pct. af modtagerne af de laveste sociale ydelser har undladt at gå til tandlæge af økonomiske årsager, mens tilsvarende er 8 pct. blandt de arbejdsløse og 6 pct. blandt de beskæftigede. I gruppen, som har undladt at købe lægeordineret medicin, er 32 pct. på nedsatte ydelser, mens blot 2 pct. er i beskæftigelse.

Forestillingen om, at lavere sociale ydelser skulle få folk til at rejse sig, har i hvert fald ikke nogen umiddelbar empirisk evidens. Denne type politiske løsninger må tværtimod anses for at være ulighedsskabende og destruktive for et samfund som det danske.

Det grundlæggende budskab er således, at ulighed i langt større omfang, end vi normalt har opfattet det, rammer os alle. Når køen til julehjælp bliver længere, når flere tvangsauktioner sætter folk på gaden, når ghettodannelse tager til og når færre får en uddannelse, er den sociale tillid i Danmark under pres. Vi vil alle - fattig som rig blive påvirket af den stigende ulighed.

Derfor er opgøret med uligheden også afgørende for at skabe rammer for det samfund, som vi mennesker ønsker at leve i. Uligheden er ikke en forudsætning, men en hindring for fremtidig vækst og social sikkerhed.

Richard Wilkinson er Professor og forfatter til bogen The Spirit Level. Den udkommer på dansk på Informations Forlag til maj. Jens Jonatan Steen er direktør hos Cevea Richard Wilkinson deltager i dag i Ulighedens Topmøde 2011, som arrangeres af Cevea.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Margit Kjeldgaard

Det er meget opsigtsvækkende forskningsresultater - jeg er ved at læse Richard Wilkinsons tidligere bog, "The impact of Inequality". Og det er så forfriskende, at man ikke længere kun kan argumentere for mere lighed med moral og omsorg for "de svage" (som iøvrigt stigmatiseres i debatten). Nu kan man argumentere med længere levetid, mindre kriminalitet, større tilfredshed og mere aktiv demokratisk deltagelse til alle - både høj som lav.
Vi har længe talt om sammenhængningskraft og social kapital, positive karaktertræk ved et samfund. Men nu kan vi også argumentere overfor den enkelte egennyttige borger. Det er da en nyhed.
Spørgsmålet er så nu om politiske partier vil arbejde for større lighed eller om denne forskning vil blive ignoreret.
Mange har på det seneste peget på at skattestoppet er en af de væsentligste grunde til den stigende ulighed. Men ingen partier vil eller tør foreslå en tilbage rulning af boligskatterne. Det er så ynkeligt.
Jeg har selv sammen med 5 andre medlemmer stillet forslag om afskaffelse af skattestoppet til Enhedslistens årsmøde i maj måned. Men hovedbestyrelsen har netop i weekenden vurderet at der ikke bliver tid til at behandle forslaget, det må vente et år.

Ja det er for så vidt en fremragende artikel. Og når det så alligevel går i den gale retning må man vel analysere sig frem til hvorfor?

Forslag: En del af den neoliberale samfundsorden går ud på at eliminere middelklassen så vidt muligt. Og hvis de rige således bliver rigere, så har de råd til at isolere sig fra alt rakket. der vil være en lille overklasse, som denne artikels analyse alligevel ikke vedkommer, og en stor underklasse, som den ganske vist vedkommer totalt, men ud fra overklassens synspunkt, så kan de hore og slås som de har lyst til, det vedkommer ikke dem. Og de betaler ikke selv nok i skat til at ekstraudgifterne til fængselsvæsen og politi er en personli byrde. Skattebyrden skiftes over på rakket selv, og så går det jo strygende. Artiklen gælder altså mest for den pt. stadig temmelig store middelklasse, som ikke er i stand til at isolere sig fra rakket.
Hvad rakket selv angår, så er det indlysende ikke en fordel at høre til der, men set fra de riges synspunkt kan det jo være lige meget, så længe de kan hitte ud af at isolere sig fra personligt at blive udsat for konsekvenserne.
Men selvfølgelig, de fleste af os her på information er middelklasse, så det angår i høj grad os.

Ikke nogen overraskelse, men godt at se det videnskabeligt bekræftet. Bare synd vi har et regime som afskyr viden, men foretrækker deres egne fordomme.

Liliane Morriello

Mit favorit website "21 century enlightenment", videoer anbefales som et "must see".

http://comment.rsablogs.org.uk/videos/

At lytte til og se disse videoer bringer det virkelig hjem, hvor meget vi går i den gale retning, og har brug for forandring her og nu, og det gælder så at sige alle politiske partier, men også os selv.

Mvh

Jeg ved ikke, hvorfor Henrik Sass Larsens navn (S) skulle camoufleres med "en ledende oppositionspolitiker". Men måske ønsker Jens Jonathan Steen ikke at fortælle, at Socialdemokratiet ikke længere er nogen garant for udligning af klasseforskellene.

Margit Kjeldgaard

Her kommer et quiz-spørgsmål:
Citatet er fra Folketingssalen i foråret 2002, hvor "loftet over ejendomsværdiskatten" blev behandlet.

"... gavner det her først og fremmest ejere af ejendomme med meget høje ejendomsværdier, folk, der bor i liebhaverejendomme.
Det er først og fremmest dem, som får store gevinster ud af regeringens forslag. De, som ikke får noget ud af det, er de almindelige skatteydere, som har en gennemsnitlig bolig eller en bolig under gennemsnittet. De er med til at finansiere skattelettelserne for dem, som sidder i de meget store boliger. De, som bliver de virkelige tabere på det her, er de unge familier, som endnu ikke er kommet ind på ejendomsmarkedet, og som måske i kraft af højere ejendomspriser skal ud og betale mere for at få fat i en bolig.
Så de, der kommer til at tabe på det her, er først og fremmest de unge familier."

Skidt med navnet, men hvilket parti kom den citerede ordfører fra?

Margit: Det lyder som SF eller EL. Hvis det er fra SF, er det nok en af dem, der ligger rimelig langt ude mod den rødere del af partiet. (Altså ikke ligefrem Ole Sohn eller Villy Søvndal.)

Det ser ikke ud som om, livet er voldsomt hårdt for de velstillede. Men er samfundet ulige, rammer sociale dårligdomme også dem
- og så et billede af et par der ligger og soler sig på en chartertur (ganske givet).

Man burde måske hellere vise et billede af hårdtarbejdende mennesker en sen aftentime i et kontorkompleks, hvor der arbejdes til man nærmest segner.

Globaiseringens mantraer:

Jo rigere, vi bliver, jo rigere bliver de andre

Nogle må nok gå ned i løn, men kommer hurtgt i arbejde. Nogle må vel også have flere jobs, hvis huslejen skal betales, men de kommer coolt rundt på skateboard og beklager sig ikke.

Jo mere vi producerer de samme varer jo bedre bliver de.

Margit Kjeldgaard

svaret er SF.
EL's bolig- og skatteordfører deltog slet ikke i forhandlingerne om dette lovforslag. Det var Pernille Rosenkrantz-Theil, nu medlem af socialdemokraterne.
Ordføreren fra SF, Morten Homann, sidder ganske rigtigt ikke i Folketinget mere, men Ole Sohn stillede sammen med Morten Homann et "forslag til en retfærdig beskatning af ejerboliger samt lavere indkomstskat" i maj 2006. Det startede således:
"Idet Folketinget konstaterer, at lejerne i dag brandbeskattes i forhold til ejerne, at de, der ejer de største og dyreste boliger, har haft langt størst glæde af skattestoppet, samtidig med at de har haft de største værdistigninger, og at skattestoppet på ejendomsværdiskatten er med til at udhule den langsigtede finansiering af velfærdssamfundet, opfordrer Folketinget regeringen til at fremsætte lovforslag, der indebærer,..."
Kun de radikale var positive overfor SF's forslag. Kort tid efter koblede SF sig sammen med Socialdemokraterne.

Michael Borregaard

God artikel, ingen tvivl om det - der er dog intet nyt for dagen, i artiklens punkter. Er alene en bekræftigelse af, at dårlig økonomisk politik og stigmatisering af bestemte grupper, har været med til, at forringe den sociale kapital, og dermed påvirke den økonomiske platform i negativ retning, et ansvar som både Regeringen, men til dels også kommunerne bærer ansvaret for.

Som eksempel kan refusionsreglerne anvendes.

Refusionsreglerne blev vedtaget af regeringen - på trods af, at de var blevet advaret om, at kommunerne var for smålige til, at tænke ud over egen kommunegrænse, hvilket medførte, at aktiveringen blev sat på repeat.

I 2003 var professor Jørgen Goul Andersen med til, at fremlægge en arbejdsmarkedsundersøgelse, der fortæller, at øgede økonomiske incitamenter har en meget begrænset effekt på ledigheden i Danmark.

"Folk vil pokkers gerne arbejde, så det er ikke incitamentet til at arbejde, det skorter på," sagde Jørgen Goul Andersen.

En Konsulent ved Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) udtalte i samme dur: I Danmark har vi udviklet et samfund, hvor arbejdsintensiteten er så enormt stærk, at folk får det dårligt når de går ledige, fordi de mister en del af deres identitetsgrundlag - og det er i sig selv et langt, langt stærkere incitament til at arbejde end økonomiske sanktioner.

Ovenstående, med mere, stammer ikke fra Wikileaks.

På mange områder, kan man sige at regeringen samt kommunerne er skyld i at: ”mange sociale klienter føler, at der bliver snakket henover hovedet på dem. Og mange mister fornemmelsen af, at være herre over eget liv”

Omkring artiklen, skal det nævnes, at grunden til, at uligheden rammer ekstra hårdt i disse tider, er sammenhængende med uvidenhed, spot on - uvidenhed har også sin pris, og prisen er, et ekstra pres på betydningen af den sociale kapital, som artiklen korrekt henviser til.

At vi har lav korruption, er sandt - tilgængæld har vi dog politikkere som ikke respektere den parlamentariske proces, politikere som forsøger spind med talmagi, Cavlingpris til Jesper Tynell, tak Claus Hjort, halve gengivelser af forskningsrapporter, tak Inger Støjberg, og så er der tavsheden og den slukkede mikrofon - tak Birthe, og alle de andre historier.

De fleste vil gerne være med til at bidrage - og opgøret med uligheden, starter med, en oprydning, af lovgivningen, og det lovsjusk og politiske makværk der er blevet skabt, og som har været med til at øge uligheden, til skade for os alle.

“Thi med lov skal man vort land bygge, men med ulov øder man det”. Sådan skrev Njal, i Njals Saga.

Underbygning af S-SF's og Enhedslistens politik!

Lad os få flere sådanne imput. Det er logik, at det er bedre, vi alle har det godt, end at et fåtal ejer og tjener langt mere, end de har brug for, mens alle andre financierer det.

Hvorfor er det egentlig, at et flertal af danskerne så længe har misset dette indlysende??

Margit Kjeldgaard

@Emma.
Jeg tror, at mange ønsker boligskatterne væk, fordi de enten er boligejere eller håber på at blive det.
Folk tænker ikke på om de hører blandt de små eller de store boligejere, men ser blot på skattebilletten sidst på året og glæder sig over at de ikke skal betale mere. At det skulle indebære at de må betale mere til andre former for skat falder dem ikke ind.
Man kan sige at kapitalismen er blevet folkelig, fordi så mange (ca. 1/2) er boligejere og føler de har fælles interesser med andre der akkumulerer kapital - pensionskassemedlemmer, aktieejere, osv. Skat på afkast og formue betragtes som urimeligt eller direkte statstyveri (siger de rigtige liberalistiske), fordi ejendomsretten er ukrænkelig. Og det kan forekomme lidt tilfældigt at boligen men ikke vaskemaskinen, TV'et eller andre varige forbrugsgoder er belagt med skat.

Det er meget positivt, at der endeligt er kommet opmærksomhed på boligskatterne. Det er nok fordi velfærdssamfundet er truet, hvis ikke vi kan finde nogle flere indtægter.

@Annemette. Dit link koster penge.

Ja, vi tilhører et af verdens mest lige samfund, men uligheden er steget fra 1995-2006 (ifølge finansministeriet). AE-rådet har lavet nogle rapporter, hvor uligheden er steget fra 2001-2007 og så har de fremskrevet indtil idag. Jeg har AE-rådet mistænkt for at først at starte serien i 2001, for ikke at vise at uligheden begyndte at stige under den socialdemokratiske regering.
I de sidste år før krisen udgjorde afkastet på ejerbolig den største kilde til øget ulighed og afkastet fra ejerbolig er størst i de højeste indkomstgrupper. Det er derfor det vil øge ligheden at få skattestoppet afskaffet - altså at rulle boligskatterne tilbage. Bemærk at Jens Jonathan Steen peger på skattestoppet i artiklen og i P1 formiddag var han endnu mere skarp.

Det er endnu uvist hvordan uligheden har udviklet sig under krisen, fordi Danmarks statistik ikke er færdig med tallene fra 2009 og 2010 endnu, men uligheden plejer at falde under økonomiske kriser.

@ Bob Jensen skriver :

" En del af den neoliberale samfundsorden går ud på at eliminere middelklassen så vidt muligt. Og hvis de rige således bliver rigere, så har de råd til at isolere sig fra alt rakket. ... "

Det er jo desværre nok det der er ved at ske, som det allerede er sket visse steder i USA. Dannelse af parallelsamfund med et stort hul i midten.

Et rigt, der kan isolere sig og betale for sig selv ... private vagtværn, sundhedstjenester, skoler, universiteter, behagelige og sunde boliger og omgivelser, osv. Og så resten, rakket, der ikke kan betale, og som samfundet (de rige+rakket) ikke vil betale for.

Rakket kommer til at leve uden effektive samfundstjenester og velfærdsydelser ... sundhed, politi, skoler, sunde boligforhold og sunde omgivelser, osv.

Disse forhold eksisterer i USA i dag og har eksisteret i flere år. Der er områder, hvor politiet ikke kommer, hvor læger og ambulancer ikke kommer, og der er boligområder der er bevogtede mod rakket af private "politistyrker", hvorfra børn og unge går i super private betalings skoler og betalingsuniversiteter, osv.

Metoden til indførelse af disse parallelsamfund er simpel : Skær ned på samfunds og velfærdsydelser og reducer skattetrykket. De rige vil naturligvis selv skabe deres eksklusive "systemer", og rakket må så leve som de nu bedst kan; samfundet har jo ikke råd ....

Minder det om, hvad der er foregået i Danmark siden 2001 ? Det synes jeg, men det er nok svært at dokumenterer ... nå, men det blæser vi jo også på, gør vi ikke ?

For at vende tilbage til starten af artiklen:
"Også dem på toppen må se deres livskvalitet forringet af sociale dårligdomme"

Ja, i "Rytteriet" ville de nok sige, at de ikke havde råd til så mange ukrainske aupair-piger....

Skuespil for folket.
Hvis ulighed rammer alle, står vi så lige?
Er vi betalt for at tie stille med kapitalismen eller med alle de andre værdier i klassesamfundet? . Den saudiske hersker uddeler antagelig penge til folket af rent tidsfordriv, og det forlyder i dag fra en business professor, at Mærsks mange milliarder i overskud kommer os alle til gode. Sådan blev overklassen fri for vrøvl, opstande og revolutioner, men kedeligt for dem må det være at læse, at den også rammes af ulighed og må nøjes med friheden
og liggestolen ved stranden.

Morten Nielsen

Ja ja, allerede Marx udgav "den videnskabelige socialisme" som samfundsvidenskab og historisk lovmæssighed. Det bliver ikke mere sandt, fordi et par socialister skriver en bog om deres overbevisnings lyksaligheder 150 år senere. Samfundsvidenskabelig empiri og kausalitet er i udpræget grad elastiksalg i metermål, og forfatterne til ovenstående artikel tilhører elastiksælgerfaget snarere end videnskabens verden.

Liliane Morriello

Hvis vi skal overleve ikke blot som samfund, men som art, og ikke trække hele verdens diversitet ned i sølet med os selv, tror jeg vi er nødt til meget grundlæggende at ændre vores syn og holdninger, "RSA Animate" og "21st Century Enlightenment", taler om dette i en række, Tante Anna tegner og fortæller videoer. Det samme gør The Equality Trust, der ligeledes viser effekterne af voksende ulighed ved at sammenligne en hel række lande i den industrialiserede verden. "The Equality Trust" blev grundlagt af bl.a. Richard Wilkinson, forfatter til "The Spirit Level" Jeg har linket til begge kilder meget tidligt i denne debat. Og det hele leder hen mod at vi har behov for en ny oplysningsæra.

Demokrati er det mindste onde, af styreformer vi har, og måske også det eneste alternativ, men vi er nok nødt til at tænke langt mere abstrakt i fremtiden end vi gør her og nu, Kapitalisme fungere ikke, kommunisme fungere ikke, feudalstyre fungere ikke. Enevælde ej heller. Diktaturer slet ikke, og demokrati kun til et vist punkt.

Partipolitik fungerer slet ikke, i det hvert enkelt parti tænker og styrer ud fra en ideologi der tilgodeser netop deres egen vælgerskare. Ofte på bekostning af resten af befolkningen.

Det vi har behov for er upolitiske politikere, der brillierer ved deres intelligens og evne til at se til fremtiden. Der ikke laver kortsigtede beslutninger, hvor udbyttet her og nu bliver det vigtigste, uanset de langsigtede konsekvenser.

Partipolitik er af natur snæversynet og ofte uvillig til at åbne øjne og ører for andet end det, der står i eget partiprogram og manifest. Partipolitik er og vil altid være partisk og aldrig upartisk. Desuden arbejder politikere med meget korte tidsrammer. Det har de bevist gang på gang.

Og personligt kan jeg ikke se et eneste parti eller en eneste politiker i Danmark/Verden, der er et stort nok menneske til at tage ansvar for andre, end sige et land. Vores politikerne er for snæversynede, og for dårligt uddannede, de er uvidende og mangler visioner.

Al fokus er på profit, helst den hurtige, "nach mir, die sündflut", vi er nået til et punkt hvor vi for os selv og for fremtiden, er tvunget til at søge helt nye visioner, disse visioner må og skal indeholde mere empati, vi skal nå et nyt niveau at tænke på.

Som Sir Ken Robinson siger, "At lægge større vægt på en kapacitet for empati i uddannelsen af vores børn og unge, er langt vigtigere end uddannelsen i sig selv".

Hvor sætter man så sit kryds i disse tider, jeg sætter det der hvor jeg ser den største empati og ved det parti jeg mener der kan være med til at holde de gamle partier i ørerne, og det parti der arbejder for størst lighed fra top til bund. Det parti der ikke er bundet til hverken arbejdsgiver eller arbejdstager organisationer.

Det eneste parti der har en grad af empati med i hver eneste af deres beslutninger.

Mvh

Per Jongberg,
Jo sådan er det langt hen i USA, det er faktisk der jeg bor, selv om jeg ikke umiddelbart har tilknytning til hverken det ene eller det andet miljø, men jeg plejede at bo i forløberen for den ene og ofte arbejde i forløberen for den anden.
Jeg håber altid på, at min unikke placering vil kunne bidrage med noget til den danske debat og at folk vil vågne op og gøre noget ved den omsiggribende amerikanisering af det danske samfund. Nu snakker de sågar om privatiserede fængsler, de er sgu lige ved at overhale usa indenom med den ide.
Alt hvad den siddende regering har foretaget sig har været amerikanisering, og somme tider kan man godt fristes til at tro at det er med fuldt overlæg og muligvis endda i samråd med neoliberale kræfter i USA, lande som danmark var jo immervæk er dårligt eksemple at sætte i verden på hvordan man kunne holde sammen på samfundsøkonomien, selv med manglende fattigdom, manglende krige, manglende kriminalitet, manglende racehad, manglende ghettoer, manglende væsentlige narkotikaproblemer.
Sådanne lande giver væsentlige forklaringsproblemer for de neoliberale, og det er direkte skadeligt for den neoliberale samfundsmodel, ja ligefrem ubehageligt.
Lige så ubehageligt som at Cuba har et væsentligt bedre sundhedssystem end USA.
Det er i samme tråd, at USA har spændt ben for alle nationalistiske bevægelser i den tredie verden. Hvis der lige pludselig var et land som klarede sig godt fordi ressourcerne ikke længere flød ud af landet som et åbent sår, ja så kunne det være at resten af den tredie verden fik nykker.

Men altså: Vågn da op Danmark!

Kristian Sørensen

Ulighed rammer os alle.
Min erfaring er, at det er rigtigt. En af grundene til at uligheden er så stor i USA er, at der er ca 30 til 40 % funktionelle analfabeter. Disse folk kan læse nok til at finde det rigtige WC, læse vejskilte og reklamer, for reklamer er skrevet for disse mennesker. Men hvis de skal købe en TV eller en bil eller et hus, så har de ingen anelse om, hvad der står i det dokument, de skriver under på. Sælgeren har pligt til at forklare indholdet, og det gør han så skånsomt som muligt for ikke at forstyrre salget. Så disse folk bliver taget ved næsen på det forfærdeligste. De er meget fattige og de hader “de rige”, dvs alle de andre.
I de sidste årtier er millioner af fattige blevet snakket ind i at købe huse, som de slet ikke kunne betale. Obligationerne blev stablet sammen med tusinder af andre obligationer og solgt på verdensmarkedet. De var værdiløse. Derfor verdensfinanskrisen, som vi endnu sidder i.
Jovist, ulighed rammer os alle.
Blandt de velhavende i USA er der et utroligt behov for narkotika, og dem køber de fra de fattige, enten i fattigkvartererne eller også på åben gade. Der holder en bil i et mellemklasse boligkvarter, der sidder en mand i den og venter. Efter et stykke tid kommer en kone ud for at snakke med ham, hun køber noget af ham og betaler. I løbet af en time har der været 7 til 8 folk ude at handle med ham, og han kører væk. Han har haft en god dag. Man kan også købe narkotika fra biler, der sidder og venter udenfor Cirkle K fødevareforretninger. På den måde klarer de fattige sig. De plejede at tjene penge ved havearbejde og jord og betonarbejde, men nu har millioner af Mexikanere taget deres arbejde. Mexikanerne arbejder for næsten ingenting, jeg aner ikke hvordan de klarer sig. Mexikanerne kan arbejde hårdt i timevis under meget høje temperaturer, det har de andre svært ved, de er ikke nær så stærke.
Den eneste grund til at de fattige er fattige er, at de ikke ved, hvordan de skal blive rige. Det er et spørgsmål om kundskaber, for de har den samme hjerne, som vi har. Det tossede er, at de ikke forstår, at de mangler kundskaber, de tror at alt de mangler er penge. Men giv penge til de fattige og de vil drikke dem op, giv dem kundskaber, og de vil ikke længere være fattige. Men hvordan får man de fattige ind i skolerne ? Det er et vanskeligt spørgsmål.

Den relative (u-)lighed er hele omdrejningspunktet for social funktionalitet eller ej. Den sociale funktionalitet består som bekendt af elementer der ikke umiddelbarter alment kvantificerbare.

Det er derfor at 'multikulturel udfordring' som Danmark jo har været ramt af i nogle årtier, sætter sig spor af øget ulighed og ringere funktionalitet.
En sådan udfordring, og da mest af alt i et monokulturelt miljø, vil jo nødvendigvis øge 'uligheden' - i motivationer og kommunikationsmodeller, og med allerstørste sandsynlighed også i den mere likviditets-orienterede marxistiske forståelse af begrebet.

Spørgsmålet om 'lighed' er så væsentligt, at midlerne sommetider bliver mindre vigtige ? Her kan DF og S sikkert blive enige på godt og ondt. Det er ikke fordi bevidstheden derom ikke er tilstede, V-ledede regeringer til trods.
Den nærværende kom jo iøvrigt også oprindeligt KUN, fordi S var fuldkommen i grøften på netop dette punkt. Og danske vælgere tilbyder nu engang kun 'dronningen' liberalt besværgede regeringer at udnævne. Igen og igen ...

Liliane Morriello

Jeg mener at vi skal holde op med at tænke i monokulturelle baner, og begynde at tænke i multikulturelle baner i stedet.

Vi skal tænke globalt og ikke nationalt. Tiden er inde til at tænke nye tanker.

ulighed rammer alle, og efterhånden som meldingerne om prolatariatet's diktatur's anderledes fordele
breder sig hurtigere og mere end horoskoper udbredes, kommer der jo fremskridt.

Claes Pedersen

Det er dem fra de højre sociale lav der i de fleste tilfælde udvikler misbrugs, psykiske lidelser, sammen med dem fra de sociale lave klasser.

Samt den manglende tillid mennesker imellem peger andre undersøgelser på jo større grad af religiøsitet og religion spiller i samfund, des større mistillid har mennesker til hinanden.

Samt vil også fremføre den påstand det ikke kun økonomien der med til fremme de modsætninger i det danske samfund, og den negative selvopfattelse, jeg vil mene at vores psykologisering af mennesker i lige så høj grad medvirker til forstærke de modsætninger,

På overfladen og i det skrevende ord virker det i den bedste mening, men virkeligheden er de fratager mennesker deres egen muligheder for organisere sig, og gøre brug af egne resurser.