Interview

'De har brug for gratis økonomisk vejledning'

Det er ikke alene de unge menneskers eget ansvar at forstå og holde styr på økonomien, mener Magnus Pedersen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Til gengæld er der brug for rådgivning, så studerende kan få økonomien til at hænge sammen
Debat
22. marts 2011
Det er ikke alene de unge menneskers eget ansvar at forstå og holde styr på økonomien, mener Magnus Pedersen, der er formand for Danske Studerendes Fællesråd. Til gengæld er der brug for rådgivning, så studerende kan få økonomien til at hænge sammen

Hvis ansvar er det, at unge lærer om økonomi?

»I denne her forstand er det underligt at tale om ansvar. I sidste ende er det rigtigt, at vi som unge har ansvar for, at vores privatøkonomi hænger sammen. Men vi kan også se, at unge studerende har en presset økonomi. Den gennemsnitlige studerende uden SU-lån går ud med et underskud på 1.000 kr. om måneden. Det betyder, at økonomien svinger meget fra måned til måned, og det gør det sværere at overskue end for andre grupper i samfundet. Så det er ikke underligt, at man har svært ved at overskue sin økonomi,« siger Magnus Pedersen.

Cheføkonom i CEPOS, Mads Lundby Hansen, siger, det grundlæggende er ens eget ansvar. Hvad synes du om den betragtning?

»Det er jeg uenig i. Vi skal have nogle skattesystemer, der er lette, og vi skal sørge for, at borgerne, herunder de studerende, kan behandle deres skat på en effektiv måde. Derudover ville det hjælpe de studerende, hvis de fik en generel økonomisk rådgivning. Der er rigtig mange studerende, der stifter gæld og havner i RKI-registret, og sådan nogle ting ville man helt sikkert kunne hjælpe med, hvis studerende fik noget gældsrådgivning og økonomisk vejledning, der er gratis.«

Hvem skal betale for vejledningen?

»Det må man finde ud af. Om det er uddannelsesinstitutionerne, det offentlige eller frivillige ordninger. Men i sidste ende kommer det os alle til gode, at vi har nogle studerende, der bliver vejledt i, hvordan deres økonomi hænger sammen. Det betyder, at de i mindre grad ryger ud i gældsspiraler og i stedet tager kvalificerede valg omkring deres økonomi.«

Mangler der uddannelse i basal øko-nomi såsom skat, pension, lån osv.?

»Man kan sige, at nogle af de basale værktøjer får man allerede i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne. Men man kunne sagtens forestille sig et system, hvor man ud over vejledning også fik noget uddannelse i det,« siger Magnus Pedersen.

Når nu der allerede undervises i f.eks. renters rente, handler det så om, at der ikke er nok undervisning, eller er den ikke er god nok?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Vi har i dag nogle komplicerede gældssystemer. Det er ikke de fleste studerende, der tager et stort boliglån. Men når de gør det, så ved vi, at det ville give god mening for samfundet, at der også var noget gældsrådgivning for dem, så de kunne lave et ordentligt lån. Det handler i højere grad om ordentlig vejledning, end det handler om basal uddannelse«

I hvor høj grad handler det her om ungdomssløvsind?

»Det synes jeg på ingen måde, det gør. Det handler om, at vores økonomi er hårdt presset, og at mange sidder sidst på måneden med et underskud og derfor må vælge nogle ting fra. En gennemsnitlig studerende uden SU-lån har underskud, bare han har betalt de helt almindelige forbrugsgoder som bolig, tøj, transport og mad.«

 

Se et andet synspunkt på samme sag på 'Det er de studerendes eget ansvar'

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her