Kronik

Danmark har brug for en anstændighedskanon

Racismeparagraffen er ikke et knæfald for FN's racediskriminationskonventionoverhøjhed. Den er derimod en ren dansk opfindelse, som vi bør være stolte af. Det er på tide VOK nedsætter et udvalg, der kan minde danskerne om de bedste dyder i dansk kulturarv
Racismeparagraffen er ikke et knæfald for FN's racediskriminationskonventionoverhøjhed. Den er derimod en ren dansk opfindelse, som vi bør være stolte af. Det er på tide VOK nedsætter et udvalg, der kan minde danskerne om de bedste dyder i dansk kulturarv
21. marts 2011

Når der ankommer ambulancer til Rigshospitalet med politieskorte, vil hele den myldrende trafik stoppe op og holde tilbage. Det gør den, fordi vi alle ved, at forskellen mellem liv og død kan være et spørgsmål om sekunder. Vores beskedne bidrag er, at vi kommer lidt senere frem. Vores adfærd skyldes dels at vi er solidariske, dels at vi tænker, at det næste gang kan være os selv, der har brug for hjælp og omtanke. Derfor bliver vi også irriterede, eller ligefrem vrede, når der alligevel er nogen, som ikke holder tilbage eller på anden måde kommer i vejen.

Det lykkelige er, at vi med sikkerhed ved, at politiet og ambulancefolk hjælper, uanset om vi er unge eller gamle, mænd eller kvinder, hvide eller sorte osv. Det er det, vi i dag kalder sammenhængskraft, når det er bedst!

Desværre er det bare ikke nogen selvfølge. Apartheid i Sydafrika byggede netop på opdelingen af befolkningen i et A- og et B-hold, hvor der var forskel på mulighederne for lægehjælp, uddannelse, bolig, arbejde osv. Kampen mod apartheid blev derfor en hjertesag for FN, og massakren i Sharpville 21. marts har givet anledning til den årlige markering af FN's racismedag.

I dag kan der således være grund til at stoppe op og kigge på os selv og hinanden.

Hvad ser vi i spejlet

Vi må konstatere, at Danmark er forvandlet i løbet af de sidste 10 år. Fra at være et veludviklet demokratisk retssamfund, der var kendt for at respektere internationale konventioner og menneskerettigheder, er vi blevet til et land, der udviser foragt for konventionerne, når de ikke passer til eller tjener regeringspartiernes og Dansk Folkepartis egne politiske korstog og smag og behag.

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti spekulerer ligefrem i og er yderst kreative i deres måde at gradbøje og bruge konventionerne som et tagselvbord – til stor skade for borgernes retssikkerhed i Danmark.

Læser man Jyllands-Posten vil man vide, at det er 'racismedag' hver dag. Der går ikke en dag, hvor læseren får lov til at holde fri. Der synes at være tale om en fanatisk besættelse af ytringsfriheden som et kodeord for en kampagne, der aldrig får en ende.

Lad os derfor lige kort se på, hvad vi normalt forstår ved ytringsfrihed. Da Gud og kongemagten herskede, var opposition til magten en farlig sag. At tale magten imod kunne ifølge Danske Lov straffes med udskæring af tungen, afhugning af en hånd og endelig døden, hvis man ikke havde forstået budskabet første gang.

Men ikke nok med det, undersåtterne skulle også tilhøre den protestantiske kirke, medmindre kongen havde givet tilladelse til andre trossamfunds udøvelse af deres religion.

Med liberalismens fremkomst blev ytrings-, forsamlings- og religionsfrihed derfor centrale menneskerettigheder. Det skulle ikke længere være kriminelt at kritisere magthaverne, uanset om de var religiøse eller verdslige. Censur skulle afskaffes, og samtidig skulle man frit kunne tilslutte sig den politiske eller religiøse overbevisning, man fandt bedst. I forlængelse heraf skulle alle kunne slutte sig sammen i politiske partier og udbrede deres synspunkter og/eller slutte sig samme med ligesindede i udøvelsen af tro.

Den danske grundlov er et godt billede på denne udvikling, men den er på ingen måde en specifik dansk opfindelse, men nok mere præcist lånt fra fransk og amerikansk tænkning.

Ytringsfriheden er da heller ikke ubegrænset, idet lovgivningen fortsat opstiller en række begrænsninger, som efterfølgende kan pådømmes af domstolene. Enhver må således stå til ansvar for egne ytringer og selv pressen – som var tiltænkt en særlig vigtig rolle som borgerens vagthund over for magthaverne – må tåle begrænsninger i form af lovgivningen om presseetiske regler.

Indbegrebet af danskhed

Hvis vi endelig skal tale om en specifik dansk opfindelse, så er det derimod netop racismeparagraffen, som er indført i dansk ret, før der var noget, der hed FN.

Paragraffen blev således indført i dansk lov i 1939 som en direkte følge af Krystalnatten 9. november 1938. Et enstemmigt dansk folketing valgte at kriminalisere situationer, der »forfølger eller ophidser til had mod en gruppe af den danske befolkning på grund af dens tro, afstamning eller statsborgerforhold«.

Det er en af de smukkeste, retshistoriske begivenheder i Danmark. Hermed blev vi formentlig det første land i verden, der indførte mindretalsbeskyttelse ved lov. Under retsopgøret efter Anden Verdenskrig blev nazister dømt efter paragraffen. Det var altså ikke Danmark, der opfandt ytringsfriheden, men det var i Danmark, vi opfandt den lovgivningsmæssige beskyttelse af mindretal mod had og forfølgelse.

FN opstod på baggrund af udryddelsen af jøder, homoseksuelle, handicappede og andre 'undermennesker', og vi kan kun glæde os over, at resten af verden fulgte det danske eksempel og fandt sammen om at kriminalisere al udbredelse af ideer, der hviler på racemæssig overlegenhed, racehad, tilskyndelse til diskrimination og alle voldshandlinger på grund af race, afstamning, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, jf. FN's racediskriminationskonvention. Men bemærk, at FN-konventionen på et punkt ikke følger det gode danske oplæg, idet der ikke er noget forbud med hensyn til tro og religion.

Ingen FN-tvang

Så når vi i dag står i en stor forvirring omkring ytringsfriheden og dens beskyttelse, er det først og fremmest helt centralt at fastholde, at forbuddet mod racistiske ytringer er en dansk opfindelse, og det er en specifik dansk udvidelse, der gør, at religion også er medtaget. Det er ikke, som det fejlagtigt fremstilles igen og igen, et pålæg som følge af FN's racediskriminationskonvention.

Vi må således konstatere, at vi selv som nation har vurderet, at der skal være en grænse for ytringsfriheden, både når det handler om nationale og etniske mindretal, men også når det handler om religiøse og seksuelle minoriteter.

FN's racismedag er en god dag at bruge vores ytringsfrihed og påpege, at magthaverne i Danmark undertrykker mindretallets ret til beskyttelse mod hetz og overgreb, og vi håber, at mange vil være enige i, at det er det, der er formålet med ytringsfriheden – ikke at bruge den til hån og fornedrelse, men til at holde magten i skak.

Derfor kræver vi denne dag, at regeringen og Dansk Folkeparti laver en anstændighedskanon, som både kan sikre alle vore borgere mod mulig, bevidst eller ubevidst, diskrimination, racisme og forskelsbehandling, men som også kan genskabe Danmarks gode omdømme ude i den store verden.

Per Christensen er forbundssekretær for 3F og Niels Erik Hansen er centerleder i Dokumentations- og rådgivningscentret om racediskrimination

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Tak for den kronik. Jeg var ikke bevist om at vi fik racismeparagraffen i 1939. Men ret sjovt ,da DF altid taler om ytringsfriheden som specielt dansk og mener at racismeparagraffen bør afskaffes som en udansk paragraf.

Marianne Mandoe

Glimrende kronik.

Et godt hip til de historieløse, der ikke aner hvad der er fugl eller fisk når det kommer til hvad er dansk.

Frej Klem Thomsen

Jeg køber ikke præmissen om at lovgivning bør hverken indføres, bevares eller afskaffes fordi det er/ikke er særligt dansk eller udansk. Hele den tankegang hviler på en naiv og usympatisk nationalisme som er i direkte modsætning til de værdier der informerer retsstatens liberale rettigheder, herunder menneskerettighederne (se i denne sammenhæng bort fra at moderne erklærede liberale som oftest er historieløse anti-liberale).

Men derudover er det da et interessant indlæg.

Frej Klem Thomsen

PS. Og du godeste hvor er det dog et grufuldt billede der er fundet til indlægget! Den slags kan nærmest ødelægge dagen, her på morgenstunden.

Tom W. Petersen

Tak for en fin kronik, der ikke burde være nødvendig.
Der findes ikke en paragraf mod racisme; racisme er ikke ulovlig.
Den paragraf i straffeloven, der fejlagtigt kaldes "racismeparagraffen" lyder:
§ 266 b. Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Det er en paragraf mod forhånelse af sagesløse.
Billedet viser bare den mands totale skamløshed.

Dorte Schmidt-Nielsen

..."på grund af sin race" .... så er racisme da ulovlig (eller hvad mener du, Tom W.Petersen?) - sammen med andre årsager til trusler, forhånelser og nedværdigelser, end race.

God kronik. Oplysende - i hvert fald for mig.

Bjarke Hansen

§ 266 b. er en skændsel af en gummiparagraf, der, hvis paragraffens ordlyd blev taget for pålydende, kunne sætte en stopper for utroligt mange ytringer herhjemme.

Det gør den så til gengæld ikke - den bruges bare en gang imellem til at straffe ret arbitrært og symbolsk.

Som en lille krølle på halen tager paragraffen i øvrigt ikke sådan noget som sandhed op til overvejelse. En ytring kan være nok så sand..., hvis en dommer har en dårlig dag og finder den forhånende, jamen så er den strafbar.

Og hvis man er vitterligt bekymret for udbredelsen af forhåndende propaganda, så bør man også støtte afskaffelsen af paragraffen. At gøre ytringer forbudte skaber martyrer, og er i hovedet på skøre mennesker bevis på, at man er et forfulgt sandhedsvidne.

Hvis man nogensinde har haft den ubehagelige oplevelse at følge med i islamistiske eller nazistiske debatter, så ved man, at deres absolut vigtigste argument for, at de er inde på noget af det rigtige mht. deres Holocaust-benægtelse er, at det er forbudt at benægte Holocaust i en lang række lande.

Og i de mange historiske tilfælde på forhånende propaganda paragraftilhængerne gerne disker op med, så er det kendetegnende, at de alle foregik i samfund, som faktisk at straffede disse ytringer. Fx fængslede Weimarrepublikken adskillige nazister for udbredelse af forhånende propaganda - og gjorde dem dermed til martyrer.

Desværre har paragraffen fået øgenavnet "racismeparagraffen", hvorfor den nok altid vil bestå. Racisme er jo noget være noget, og derfor må en paragraf der hindrer den slags jo være fantastisk, tænker danskerne. Den samme historie med Etisk Råd. Alle kan jo lide etik, så med sådan et navn er et råd sikret for evigt.

Per Kristensen

Ja, hvorfor ikke en anstændighedskanon? Når vi nu har fået alle mulige andre kanoner som et fortvivlet forsøg på at konfirmere begrebet danskhed.
De vise i forsamlingen vil vide, at danskhed ikke er et statisk begreb, men derimod dynamisk.

Tom W. Petersen

dorte schmidt-nielsen
Der er ingen lov imod at være racist. Du har lov til privat at være racist, at mene, at visse mennesketyper er mindreværdige.
Men der er en lov imod at forhåne folk på grund af deres "race" - OG andet.

Lasse Schmidt

@ Bjarke Hansen:
"Og hvis man er vitterligt bekymret for udbredelsen af forhåndende propaganda, så bør man også støtte afskaffelsen af paragraffen. At gøre ytringer forbudte skaber martyrer, og er i hovedet på skøre mennesker bevis på, at man er et forfulgt sandhedsvidne. "

Ja, og hvis man vitterlig er bekymret for trafikdrab, bør man støtte højere hastigheder på vejene, for så opholder folk sig mindre tid i deres biler, og så er der jo mindre risiko for at ramme nogen ...

Bjarke Hansen udviser en umådelig foragt for vore kompetente dommere og antyder, at domfældelse i Danmark er bygget på vilkårlighed.

Bjarke Hansen

@ Peter Hansen

Hvilke objektive kriterier mener du, dommerstanden dømmer efter i tilfældet paragraf 266 b.?

Prøv at læs paragraffen - se derefter et stand up show. Kunne du med paragraffen i hånden kræve komikeren i dette show straffet?

Der er meget lidt tiltro til friheden herinde, kan man høre.

Bjarke Hansen, hvordan kan du bevæge dig omkring med succes i verden, når du åbenbart har så ringe forståelse for det, der styrer al socialitet: kontekst?
Men det er nu almindeligt på højrefløjen, hvor man ikke er i stand til at påskønne sproglig fyndighed som hos en Georg Metz eller en Carsten Jensen - noget, der står over enighed i budskaberne. Prøv at lytte til gamle tv-revyer på dr.dk/bonanza - absolut ikke så rødt, som man i erindringen har villet gøre det til, men skarp og respektløs sætten den offentlige samtale i satirisk form. F.eks. Kirsten Walthers sang i anledning af stramningen af racisme-paragraffen fra Hov-Hov. Den er bestemt ikke venlig overfor initiativet, men den er morsom og præcis. Ligesom samme dames parodi på Savage Rose. Men det er skuespil og kunstnerisk udtryk, som sjældent kan rammes af 266b, fordi denne paragraf er møntet på propagandavirksomhed, der oftere vil være grafisk eller retorisk eksplicit og netop 'komme fra hjertet'. For at kunne forstå nuancerne har vi i Danmark undervisning i analyse i danskfaget allerede fra folkeskolen. Så har vi Kumbels kloge gruk om "den, der kun ta'r spøg for spøg (...)"; men det taler netop meget subtilt om meningen bag ordene, altså kontekst/undertekst-problematikken, ikke 'der går ikke røg af en brand (...)". Der er objektive kriterier at anlægge - nemlig især forsæt.

Bjarke Hansen

@ Peter Hansen

Hvordan er det objektive kriterier?

"§ 266 b

Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år."

Hvordan er det overhovedet et objektivt kriterie, at noget tolkes som forhånende (af hvem?)? Og hvorfor lige de benævnte grupper? Det er jo tilladt at forhåne alle mulige andre grupper, der ikke falder under pragraffens ordlyd, hvorfor?

Hvorfor må jeg forhåne venstreorienterede og handikappede men ikke scientologer og svenskere?

Sabine Behrmann

Bjarke Hansen,

Ved at afskaffe §266 b gøres den slags spørgsmål til genstand for civilt søgsmål - og så er det dem med flest penge, der får mest ret.

Fordi, Bjarke Hansen, disse forhold i menneskelivet, er identitetsbærende.
Politisk holdningsdannelse er den interessekamp, som selve demokratiet faciliterer, så her er det indlysende, at man kan dænge hinanden til med ukvemsord, fordi det drejer sig om indretningen af det fælles samfund.
At handicappede ikke indgår i paragraffen er imidlertid en fejl; men man har formodentlig ikke haft fantasi til at forestille sig en hetz mod handicappede, ligesom alder jo heller ikke er en parameter. På den måde afspejler paragraffen den tid, hvori den blev til, og der trods alt kunne regnes med en vis anstændighed i befolkningen.

Forøvrigt må man ikke forhåne svenskere - man må godt gøre sig lystig over dem; men hvis man agiterer imod dem, klapper fælden.

Bjarke Hansen

Altså.... En gummipragraf, der kan tolkes, og bliver tolket, vilkårligt.

Jeg kan komme på utallige tilfælde af satire (South Park og Monty Python er de første, der dukker op i hovedet på mig), som ganske enkelt ville være strafbart i Danmark, hvis dommerne valgte at gøre brug af paragraffens ordlyd. Hvilket de fx i South Parks mange tilfælde af grov religionsbespottelse sikkert kunne finde på at gøre.

Det er en skændsel.

Og sjovt som det nu er venstrefløjen, der beskytter den religiøse følelse som så særligt identitetsbærende, at verbale angreb mod den skal beskyttes med lov.

Bjarke Hansen

@ Peter Hansen

Og det er altså kun en skærpende omstændighed, hvis ytringerne bliver bragt i propagandamæssigt øjemed (endnu en fortolkningssag), det er ikke et krav for domfældelsen.

Bjarke Hansen, der er en forståelseskløft mellem højre- og venstreorienterede, lader det til, som måske er meget god at få frem i lyset. Man er altid i tvivl, om den er reel fra højresiden eller blot endnu et forsøg på at dekonstruere en tænkning, man godt forstår, så den bliver både mere rigid, men også mere absurd, end den egentlig er.
Når Marx taler om religion som opium for folket, er det ikke den bedøvende, men den dulmende effekt, han henviser til. Og jo, når man ser bort fra Skandinavien, så er folk meget bevidste om deres gudstro.
South Park har bestemt haft problemer over there med deres religiøse satire-indslag, men da det jo er åbenlys satire, er der intet, der bringer serien i konflikt med dansk ret. Der er ikke bespottelse i South Park, men grov satire.
Når det kommer til 'nationale følelser", så er det jo ikke det, der er på tale, men derimod tilhørsforholdet til en nation som f.eks. indianernes, altså et på oprindelse baseret fællesskab. Paragraffen forsøger at tage højde for de mange forskellige konfigurationer, mennesker kan optræde i, således også det ikke-eksisterende race, velvidende at dette er en kimære, som ikke destomindre historisk har spillet den største rolle af alle.
Hvad paragraffen skal tjene til er at adskille en positiv bevidsthed om forskellighed fra en negativ kvalificering af dette faktum.

Bjarke Hansen

@ Peter Hansen

Din sidste sætning virker ret skræmmende. Ikke engang jeg har tolket paragraffen så politiserende.

Men hvordan tolker du ud af paragraffens ordlyd, at sådan noget som satire er undtaget?

Og hvis jeg nu i ramme alvor mener, at Scientology er en frygtelig sekt, og jeg har lyst til at lave en kampagne, der ytrer dette budskab til skræk og advarsel for alle mennesker - hvorfor må jeg så ikke det?

Du kommer simpelthen ikke udenom det faktum, at det er en forfærdelig subjektiv gummiparagraf. Jeg mener så tilmed, at det er en kontraproduktiv og frihedsfjendsk symbollov.

Et symbol på den omsiggribende tendens, at bryder danskerne sig ikke om noget, så skal det forbydes.

@Anne - en hurtig læsning af Kristeligt Dagblad begrunder den danske modstand i, at Holocaust-benægtelse kunne blive strafbart i Danmark. Hvis dette har været den reelle modstand - og ikke Muhammed-tegninger mm - kan jeg kun se det som noget positivt. At straffe historiske bøger som Mein Kampf og gøre enhver uautoriseret kritik af Holocaust strafbar, var en tåbelig udvikling i Tyskland, og bør ikke overføres til danske forhold.

266b er kun et beskedent plaster over folks rå lyster og ubegrænsede håneret. Jeg udfordrer gerne paragraffen, men den kan desværre ikke hjælpe mod fx ensidig dæmonisering af befolkningsgrupper, så længe det sker ad diverse omveje. I stedet rammer paragraffen kun de gavflabe, der vildledt af det almindelige debatklima tror at det bagvedliggende svineri også kan siges lige ud offentligt.

Anstændig debat, tak!

Søren Nørbak

Til Peter Hansen
Lad os startet med et andet og lige så vigtigt Marx citat:
"Al kritik begynder med religionskritik".

Du skriver:
"Der er ikke bespottelse i South Park, men grov satire."
Det er din bedømmelse af South Park. Islamister, kristne, medlemmer af Scientologi og en lang række af religiøse samfund har en anden opfattelse. Betyder det så at vi skal forbyde South Park fordi nogen føler sig trådt over tæerne? Faktum er at paragraf 266b er en gummiparagraf der bruges til at ramme politiske modstander. At politikere og debattører anmelder hinanden er en uskik. Desuden så har Danmark en tradition for grov religiøs og politisk satire, der går tilbage til enevældens tid.

Kommentar til kronikken:
"Derfor kræver vi denne dag, at regeringen og Dansk Folkeparti laver en anstændighedskanon, som både kan sikre alle vore borgere mod mulig, bevidst eller ubevidst, diskrimination, racisme og forskelsbehandling, men som også kan genskabe Danmarks gode omdømme ude i den store verden."
- Interessant formulering, den minder mig umiskendeligt om sovjetsunionens paragraf 58 og Solsjenitsyn beskrivelse af en gummiparagraf: "propaganda eller agitation eller medlemskab af organisationer eller støtte (objektiv støtte eller potentiel støtte) til organisationer eller personer, hvis virksomhed har karakter af...giv mig den hellige Augustinus, og jeg skal med det samme få ham dømt efter denne artikel".

Hvorfor er debatten om §266b blevet aktuel? Fordi den lette adgang til at ytre sig i moderne elektroniske medier har åbnet for en slamkiste, der ellers er blevet opfanget af redaktører og andre behjertede mennesker, der synes, at folk skal hjælpes til ikke at blamere sig i offentligheden.

Bjarke Hansen

Eller også fungerer nettets slamkiste som ventil, så utilfredse folk ikke længere går på gaden med brændende fakler. Hvem ved.

At forbyde ytringer man ikke kan lide er i hvert fald et skråplan.

Bjarke Hansen, ja, det er bestemt et skråplan - det er bedre at sørge for så oplyst en befolkning, at man kan holde hævet over det værste. Det er jo som kviksand, der trækker én ned i dyndet.
Hvis folk er naget af utilfredshed, må det være en folkesag at øge tilfredsheden. At sætte en ære i, at folk kan ytre sig svinsk, er symptombehandling: det er årsagen til behovet, man skal gå efter. Og det er aldrig andre menneskers personlige livsvalg.

Tom W. Petersen

Peter Hansen
"Når Marx taler om religion som opium for folket, er det ikke den bedøvende, men den dulmende effekt, han henviser til."
Jo - Marx' meget vigtige pointe er netop, at religion på én gang dulmer, trøster OG bedøver, gør bevidstløs! Den kristne lover for eksempel evigt liv i salighed for de troende og retfærdighed (de sidste skulle blive de første, etc.) - alt sammen EFTER døden. Sådanne løfter (PH kaldte det veksler uden underskrift) kan man dulme folk med, så de ikke gør oprør for at ændre på utålelige tilstande FØR døden. Når sådanne tilstande i jordelivet ikke forklares med klasseforhold og udbytning, men med Den Gode Guds vilje, og at Gud har en uudgrundelig mening med det hele, og at retfærdigheden og saligheden venter dem, der lider og tåler, føler de sig trøstet, og deres tanker bliver ledt bort fra, at det nytter, at mennesker vil ændre på den verden og det samfund, som Gud har skabt.

Tom W. Petersen

Det er iøvrigt meget afgørende, i hvilket medium sårende ytringer bliver bragt.
Da i gamle, gamle dage Sisse Reingaard og Claus Nissen stod på ABC-teatrets scene og fremførte sangen om Guds øje i det høje, sad vi bare og morede os godt, og det var det.
Men da så Trille sang den på TV, brød helvede løs, og alle, der ønskede censur, anført af salig Erhard Jakobsen, kom på banen!
Det var den samme sang, men et andet medium, og det gør forskellen.
Iøvrigt:
Mine idealer og det, jeg tror på, må gerne forhånes, og bliver det jævnlig; men de er heller ikke religiøse.

Jeg kan ikke lade være med at gentage, at jeg dengang i hint efterår, hvor Rose skrev sin håneartikel, skrev til ham, og han svarede fra USA, og spurgte mig: Om jeg da havde tænkt mig om vi skulle sidde i rundkreds med dem (muslimerne var det jo). Jeg spurgte tilbage, hvad galt der kunne være i det. Og har ikke fået noget svar endnu.
Hans ærinde var jo heller ikke mere ytringsfrihed end den ytringsfrihed rockere i flok - eller mobbere i flok - udøver, når de kører løs med verbal 'happy slapping'.
Der er vi - med Fogh's, Løkke's og Rønn's og hvad de nu hedder's fulde velsignelse.
Det er slut med respektfuldt at drøfte ting med hinanden - hvis man ikke har en nedgørende svar på rede hånd, gør man bedst i at klappe i.
AAAAAAaaaaaaarrrrrggggggghhhhh!!!!