Kronik

Danmark hjælper diktatorerne til våben

Mange af de våben, som diktatorerne i Mellemøsten slagter deres befolkning med er leveret af danske rederier. Politikernes forsøg på at stoppe trafikken til betændte regimer omgås behændigt
Mange af de våben, som diktatorerne i Mellemøsten slagter deres befolkning med er leveret af danske rederier. Politikernes forsøg på at stoppe trafikken til betændte regimer omgås behændigt
18. marts 2011

Mens danske politikere vrider hænder over situationen i Mellemøsten, har danske fragtfirmaer og våbenleverandører haft kronede dage. Danske firmaer har bygget granatfabrikker og militærbaser for Mellemøstens diktatorer, og kampvogne og ammunition er leveret med danske skibe. Og firmaerne er stadig på jagt efter nye ordrer.

I februar var danske firmaer med på regionens største våbenmesse, The International Defence Exhibition, hvor generaler kunne se det nyeste militærgrej i flotte opvisninger. Fra Danmark udstillede Composhield, Covidence, Metrik Simulation, Seqtor Reson og Systematic med diverse former for overvågningsudstyr.

Overvågningsudstyr er i høj kurs, når befolkninger skal holdes nede og danskere er dygtige til kontrol og overvågning. Tidligere chefpolitiinspektør Kai Vittrup stod i spidsen for diverse humanitære politimissioner i Afghanistan og Kosovo. Nu arbejder han med grænsekontrol for Saudi-Arabien, ansat af et privat sikkerhedsfirma.

USA både sælger og giver våbenstøtte for milliarder til Egypten, Saudi-Arabien og andre golfstater. Tidligere fik også Saddam Hussein god våbenhjælp, før USA besluttede, at diktatoren var blevet for stærk og skulle afvæbnes. Mindre kendt er det, at også danske firmaer bevæbnede diktatoren i Bagdad for milliarder i form af krigsskibe og kemiske fabrikker. Men de havde også tid til at sørge for, at Mellemøstens øvrige diktatorer fik deres.

Danske firmaer leverer sjældent færdige våben, men gerne dele som andre kan samle til våben.

Der er en vis kontrol med eksporten. I 2009 blev der givet afslag på eksport til Egypten, Libanon, Libyen og Israel.

De få afslag har ikke dog hindret Danmark i at opbygge en stor våbenindustri, og staten yder gerne eksporthjælp til firmaer, der vil ind på det militære marked.

Dronningens nylige besøg i Bahrain kan ses i dette lys, men tidligere besøg har haft langt mere aggressiv markedsføring. Danske firmaer har så solgt pæne cementfabrikker og mejerier, men også alt fra militærstøvler over landminer til krigsskibe. Og bygget militære bunkers, havne og flyvepladser i Mellemøsten for milliarder.

Entreprenørvirksomheden Christiani & Nielsen, med en fortid i både Nazityskland og Sydafrikas apartheidstyre, var i 1979 med til at bygge en hel flådebase for Gaddafi. A.P. Møller-koncernen byggede i 80'erne støberianlæg i Irak og Libyen. Sådanne anlæg var meget velegnede til våbenproduktion og opstillet af danske teknikere de sidste forlod først Libyen i 1992.

Våbensejlads

Danmark bidrager først og fremmest med våbensejlads, både for Danmarks allierede og til f.eks. afrikanske borgerkrige, Iran-Irak krigen og contraerne i Nicaragua. Mange danske rederier er specialiseret i dette, og Søfartsstyrelsen foreslog direkte i en rapport, at rederierne skulle satse på »nukleart gods og sprængstof«.

Under Golfkrigen i 1990-91 tjente danske rederier stort på at fragte våben for de allierede. Bagefter fik A.P. Møller en stor amerikansk orden og tjente yderligere på at sælge sine våbenskibe til US Navy. Konkurrenterne i DFDS, Elite Shipping og Mercandia arbejdede for englænderne og fik i stedet en millionanklage for oppumpede fragtrater.

I mange år var der forsøg på at regulere våbensejlads, og afsløringerne af betænkelige leverancer til alle parter i diverse krige affødte i 1991 forslag om et egentligt forbud, som der så kunne dispenseres fra.

Danmarks Rederiforening var imod en sådan indskrænkning og fik ideen stoppet.

Shippingindustrien er Danmarks andenstørste eksportindustri, så deres ord vejer tungt.

Eksemplerne står i kø

Oplysningerne om de mange våbensejladser kommer kun i medierne, når der er problemer. Alligevel er der nok eksempler at tage af.

I januar kaprede somaliske pirater det danske fragtskib Leopard og bortførte besætningen skibet var lastet med våben. Heldigvis går piraterne endnu ikke efter besværlig handel med tunge våbendele, men i stedet efter vestlige gidsler, hvor løsepengene er nemme.

Et israelsk firma hjalp i 1992 Iran med at indsmugle reservedele til amerikanske panserkøretøjer, men fragtbådene fra danske Maersk og J. Poulsen Shipping blev stoppet i Portugal.

Svendborg Enterprise er ofte dukket op i disse sager, i 1986 med illegale våben og ammunition fra Israel til Iran og i 1993 med Kalashnikov-rifler, sprængstoffer og ammunition til Yemen.

Nordane Shipping fik i 1992 fragtordre på en større last russiske kampvogne til Syrien. Justitsministeriet prøvede at stoppe sejladsen, men blev underkendt i Byretten. Syrien fik kampvognene, men rederiet blev dømt for transporten – dog uden straf på grund af forståelig forvirring om reglerne.

Som Nordane Shippings advokat forklarede, foregår der massevis af våbentransporter gennem danske farvande, og skulle skibene hver gang søge om tilladelse til våbenudførsel, ville ministeriet drukne i papirarbejde. Og hvis man samtidig skulle beslaglægge våbnene, ville Danmark også drukne i våben ...

Slutmodtager hemmelig

Yemen skulle i 1994 have leveret brugte sydafrikanske våben og ammunition via Elite Shipping. Nelson Mandela stoppede handlen, blandt andet på grund af rygter om at slutmodtageren i virkeligheden var det lige så krigshærgede Libanon. Våbenskibet var ejet af 900 danske anpartshavere, og deres rederi var sammen med J. Poulsen og A.C. Ørssleff nogle af de største specialister i våbentransport, kendte især fra Iran-Contra-skandalen.

I 1999 blev der fortsat sejlet med russiske kampvogne via Polen, denne gang af det danske rederi CEC Shipmanagement til Sudan trods en embargo.

Som direktøren forklarede, bliver »slutbrugererklæringen ikke brugt.« Dette dokument skal ellers regulere, at lasten ikke ender i slyngelstater. CEC Shipmanagement sejlede officielt til Yemen, men ifølge besætningen lossede skibet i Sudan.

CIA var indblandet i forsøget på at bremse dansk fragt af kampvogne til Sudan, men også i USA har danske shippingfolk gjort gode forretninger. En ung dansker fra rederiet Shipco Transport indrømmede i 1999 forfalskning af toldpapirer for voldsomme millionbeløb for at kunne sælge avancerede kampfly og missildele fra USA til Iran.

Flere europæiske lande måtte i 2003 opgive at stoppe en våbentransport til Eritrea og Somalia, som blev fragtet af shippingfirmaet A.C. Ørssleff, med dele til kampvogne og militært udstyr. Skibet var tilbageholdt i Holland, men stak af og leverede udstyret til Eritrea. Danske myndigheder fastholdt, at transporten ikke overtrådte dansk lov. »Der er ingen moral i det her,« forklarede A.C. Ørssleffs direktør.

Masser af smuthuller

Disse eksempler på danske våbensejladser antyder kun lidt af omfanget og Danmark er naturligvis langt fra alene på havene. Det egentlige omfang kendes ikke, for ingen myndigheder eller organisationer fører statistik over området.

Efter de mange offentlige skandaler blev der i 2004 langt om længe handlet politisk. Resultatet var en begrænset forbudsliste, der forbød danske skibe at transportere våben mellem aktuelt 18 lande de fleste i den nordafrikanske region.

Formanden for 3F's afdeling for sømænd, Henrik Berlau, giver ikke meget for de nye regler og kalder fortsat Danmark for »en verdensmester i våbentransport«. De nemme smuthuller går gennem datterselskaber i udlandet, levering til et ublokeret naboland, fejlmærkede containere eller fusk med slutbrugercertifikatet og smuthullerne bliver brugt.

Aktuelt rystes Mellemøsten af folkelige oprør, og flere af 'vore' diktatorer er allerede røget af pinden. Diverse militære løsninger overvejes for at stoppe pirateri og for at hjælpe diktaturernes mulige overgang til mindre autoritære styreformer.

Ét er klart: Danmarks rolle i området har aldrig været til befolkningernes fordel. I stedet har danske skibe og danske fabrikker udrustet diktatorerne til den kamp, der nu kræver så voldsomme ofre.

Tom Vilmer Paamand er redaktør på FRED.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Særdeles god og informativ artikel - kan stærkt anbefales at læse - tilbage står kun spørgsmålet, om der stadig er individer tilbage, der påstår, at jorden bebos af en højt udviklet race?

Tak til Tom for igen at skænke af sin viden.

Jeg kendte ikke detaljerne, men havde godt på fornemmelsen at Danmarks rederier havde med våbenhandel at gøre. Det, og så narkotika samt menneskesmugling er jo noget af det mest lukrative, der findes i transportbranchen. Det lugtede det langt af, da VK fik hevet Danmark ind i Irak krigen. Og det blev til en stank da Lillelars tog til Amerika i denne uge.

Lars R. Hansen

FRED.dk tegner et fordrejet billede og fordummer debatten.

Den danske rusningsindustri er forholdsvis lille - og dens kunder er helt, helt overvejende NATO-landene og de nordiske lande - den danske våbeneksport (ca. 2 mia. kr.) er i størrelsesorden med vores juletræseksport. Det er dimensionerne.

Ser vi så på den danske våbeneksport til ikke-demokratiske lande - må siges at være forsvindende lille - højst nogle få millioner kroner om året inklusiv jagtvåben og ammunition.

Hvad angår søtransporter - så sidder den danske handelsflåde på omkring 10% af verdensmarkedet - således også en del våben og ammunitionstransporter - her er den største kunde det amerikanske forsvar - altså et demokratisk lands forsvarsstyrker.

Marianne Mandoe

@ Lars Hansen

Det er jo ikke RUSTNINGSINDUSTRIEN der tales om. Læs lige hvad der står.

Det er vores højt besungne Shippingindustri, og VKO's elskede Mærsk, der er skurkene der.

Dorte Sørensen

Tak for den kronik og så morgnen efter FNs Sikkerhedsråds vedtagelse.
PS: Her til morgen fik vi et fint lille skrift fra Forsvarsministeriet – Danmark i Afghanistan – hvorfor nu det i en tid ,hvor vi hele tiden få at vide at riget fattes penge.

Lars R. Hansen

Mandoe,

overvejende ja, men ikke udelukkende:

"Mens danske politikere vrider hænder over situationen i Mellemøsten, har danske fragtfirmaer og våbenleverandører haft kronede dage..."

Paamand, tak for at tage dette gedulgte tema op og tak for link til hovedartiklen ... der er links nok til et helt studie i fredsarbejde :)

@Lars fordummer debatten, for nu at blive i hans eget høflige sprogbrug. De officielle statistikker er meget snævre i deres definition af våben, og dækker derfor kun en stærkt begrænset del af våbeneksporten. En måde at nærme sig et tal på at kikke på den andel af industrieksporten, der er omfattet af eksportkontrolbestemmelser - altså både udførsel af våben og de såkaldte produkter med dobbelt anvendelse.

Dansk Industri har vurderet med hvad de kalder et forsigtigt skøn, at der her er tale om ca. 6-8 procent af den samlede industrieksport. Ud fra DIs konservative skøn må de to milliarder, som @Lars nævner, ganges med ti for at nærme sig et svar.

Den danske våbeneksport til ikke-demokratiske lande er ud fra den udvidede definition, som Dansk Industri anvender, ikke forsvindende lille. I nyere historie drejer det sig ikke om millioner, men om milliarder. Her kan fx nævnes tre krigsskibe, som Saddam Hussein købte for en halv milliard i datidens kroner, og endelig kunne @Lars kikke på værdien af den nævnte Disa-fabrik til Libyen.

Der findes ingen danske officielle tal for området, der er godt sammenlignelige med internationale rapporters - opgørelsesmetoderne er fortsat ikke specielt harmoniserede. For den nyere handel er dansk industri blevet noget forsigtigere, og terrorlovene har også fået dæmpet eventyrlysten noget. Men en cementfabrik kan være en militær ordre, hvis dens primære formål er til bunkers. Minerydningsudstyr bruges også aggressivt, for at give en hær mulighed for at passere et område. Begge disse eksempler indtjener milliarder til Danmark.

Min oversigt har et naturligt fokus på danske forhold, men vores lille land har naturligvis ikke eneret på dette forretningsområde. Fx blev embargoen mod Libyen ophævet igen i 2004, og her er Danmark slet ikke med i EUs Top 10 over våbenleverancer - her topper Italien. Udenfor EU er det Rusland. Men at vi er små er sgutte nogen undskyldning for at have deltaget i svineriet.

Steen Erik Blumensaat

Samtidig arresterer politiet folk med 0,2g hash i lommen, så de kan leve op til kvoterne.
Lighed for loven.min bare.

I må ikke mene, at jeg er kommen for at bringe fred på jorden; jeg er ikke kommen for at bringe fred, men sværd. JhaveJesus.

Lars R. Hansen

Våben er våben, Paamand

At produkter er opført på kontrollisten - betyder ikke samme anvendes i landes sikkerhedsapparater eller rustningsindustri - og således kan man ikke bogføre samtlige eksporterede dual-use produkter som 'udvidet' våbeneksport.

Den danske våbeneksport på et par milliarder er ubetydelig lille - og overlever stort set på modkøbsordningen - den går altovervejende til de demokratiske lande, hvor vi selv køber vores militære grej - det vil sige NATO, EU og norden.

Sådan er det - om du så vil det eller ej.

Nu er jeg tilfældigvis hamrende ligeglad med både dine og statens definitioner, @Lars. Du blander dig i min artikel hvor jeg tydeligvis, og ligesom Dansk Industri, anvender en bredere fortolkning. Sådan er det - om du så vil det eller ej.

Du fortsætter så dummeriet ved at erklære, at samtlige eksporterede dual-use produkter ikke er 'udvidet' våbeneksport. Nej, og hvorfor skulle jeg være uenig i det? Jeg angiver helt bevidst et meget løst tal, der igen er baseret på oplysninger fra FAD, Dansk Industris brancheforening for området. Er det ordet "skøn", du har så svært ved at forstå?

Lars R. Hansen

Problemet, Paamand,

er at dit indlæg er noget nær vildledende - du forsøger at knytte dansk 'våbeneksport' (vi tager våben og dual-use med her) på ca. 20 mia. kr. til diktatorerne i Mellemøstens sikkerhedsapparater - hele vores udenrigshandel - altså alt fra våben til ost - med de 57 OIC-lande udgør omkring 15 mia. kr.

At disse omkring 15 mia. kr. udgøre våben og dual-use handel en forsvindende lille del - hvilket du givetvis udemærket ved - men alligevel knytter du dansk våbenindustri sammen med diktatorerne i Mellemøsten - en forbindelse der praktisk talt ikke findes - da den danske våben/dual-use handel altovervejende sker med vores NATO- og EU-partnere.

Torben Munk Nielsen

Tak Tom Paamand for din artikel. Det er lidt pudsigt at det nu er vigtigt med at beskytte de som gør oprør. Vi har vidst at Gadafi er lidt anderledes. Så hvorfor har man ikke fortaget sig noget langt tidligere?

Jeg synes også man skal hjælpe, men hvad med at bruge sin forstand så man ikke styrker de gale mennesker som fungerer som diktatorer rundt i verden.

Penge lugter som bekendt ikke og hvorfor gør vi ikke noget ved situationen i Myanmar og andre steder hvor det er lige så galt?

Problemet, @Lars, er at du konstant pådutter mig definitioner og meninger, som jeg fortsat ikke har givet udtryk for. Det gør ærlig talt kommunikationen en smule besværlig.

Du opfinder et beløb på 20 milliarder kroner, og pådutter mig en mening om at sådan er værdien for våbensalg til Mellemøsten. Det har jeg naturligvis temmelig svært ved at læse i mine tekster, men sådan er der så meget med dig. Alt jeg kan læse i mine kilder er de løse overslag for det samlede salg, som Dansk Industri har givet. Og dem viderebringer jeg pænt til dig, så lad venligst være med at læse andet ind i dem, tak.

For øvrig blev lige præcis et sådant tal på 20 milliarder kroner for den danske våben og dual-use eksport anslået af Dansk Industri allerede i 1999, hvor den samlede eksport var meget mindre end i dag. Måske er det dette tal, du fortsat hænger dig i. Jeg kender for øvrigt godt handelsstatistikkerne for Mellemøsten - eksempelvis eksporterede Danmark for 200 millioner kroner til vores gode ven Libyen i 2009. Den slags tal løber ikke altid op i årlige milliarder, hvad jeg da heller ikke skriver nogen steder.

I stedet har jeg i min artikel fortalt dig en historie om en række handler med diverse diktatorer, der løber op i milliarder - som fx krigsskibe. Jeg har ikke angivet nogen totalsum, og opgav for mange år siden at anslå noget bare nogenlunde realistisk om dette. Ikke mindst efter en længere snak med eksperterne fra SIPRI, der fortsat arbejder med sådanne beregninger.

Alt hvad du og jeg ved, er at danske firmaer i årtier har handlet med Mellemøstens diktatorer. Og at danske skibe har sejlet våben for beløb, der på ingen måder lader sig gøre op. Du er velkommen til at gætte med - hvad koster for eksempel 20 kampvogne leveret direkte til illegal havn. Du er nok for ung eller for godt skolet til at måtte kende danske våbenkræmmere som Johan Schrøder og Uggi Mersholm, som blandt mange andre er grunden til, at jeg ikke omtaler dansk våbenindustri med samme ærefrygt som dig.

Jeg tilsviner gerne dansk våbenindustri og omegn, og jeg gør det altså ikke med antydninger, men med navngivne eksempler. Og jeg bliver altså ikke beroliget af, at salget altovervejende sker med vores NATO- og EU-partnere. Danske våbendele for små 100 millioner kroner kom fx i praktisk brug i israelske kampfly, efter at delene officielt var solgt til brug i USA.

Lars R. Hansen

Paamand,

jeg tager din gensvar til efterretning - og må nok medgive jeg i farten har læst mere ind i dit indlæg - end der rimeligvis var belæg for.

Fred?

Henrik Andersen

I 70erne sejlede jeg som matros og besøgte Bengazi og Tripoli flere gangee, det enestye men så på havneområderne var militært materiale stakket så højt som det kunne lade sig gører og vi lossede yderligere maskindele og dynamit til olieudviklingen. Jeg er ikke sagkyndig men det lignede mere våben og ammunition til mig.
Det blev også kørt væk af et vognmandsfirma som havde militærbiler og væbnede vagter, disse ting har åbenbart ikke ændret sig synderligt så pas på hvad der gemmer sig i libyen.

En kommentar til udregningen om værdien af dansk våbeneksport: pointen er vel, at den holdes hemmelig for de rette myndigheder, så den skal værdifastsættes af andet end officielle statistikker. Det er jo klart, at når man omgår reglerne om tilladelser, ja, så omgår man jo også med endnu større glæde mærkatet 'dansk', hvis man så slipper for ubehagelig beskatning. I forvejen er tonnageskatten også så latterlig lav, at der næsten ingen grund er til at besvære myndighederne med, hvad man sådan transporterer.

Nu skal man jo ikke tro at shipping-branchen eller våbenbranchen ikke har nogen moral. Men desværre er den stærkt beslægtet med devisen "penge lugter ikke".
Tak for en oplysende artikel og svar undervejs

Hvem har egentlig solgt Gaddafi de våben, han forsøger at knuse oprøret med? Svaret er klart, men ubekvemt: Det har våbenindustrien i de samme vestlige lande, der nu går forrest i kampen mod ham. Sådanne nærmest landsforræderiske ord står i dagens Berlingske Tidende!

Lars R. Hansen

Quiz! Hvilke hovedmaterielgenstande har Gaddafis militær?

Gaddafis militære styrker - er altovervejende udrustet med våben fra Sovjet og østlandene købt i 70 og 80'erne - fra kamphelikoptere til kampvogne til krigsskibe til luftværn så er det gennemgående østblok grej.

Eneste nævneværdige undtagelser - var nogle franske Mirage F1 fly indkøbt i 70'erne, hvoraf ganske få fortsat er operative - og nogle italienske haubitsere - and thats about it.

Men selv hvis Gaddafi havde købt hovedparten af sit grej hos vestlige lande - hvilket Paamand sikkert udmærket ved ikke er tilfældet - ville det så ikke så meget desto mere kun være passende, at de vestlige lande satte nogle grænser for våbnenes anvendelse?

@Lars, bare atter til orientering: Dette er en stærkt navlebeskuende artikel, hvilket alle andre nok har regnet ud via overskriften. Motivet er, at jeg ikke har specielt gode politiske forbindelser til lande som Rusland. Jeg bruger derfor min beskedne indflydelse til lokale forhold, hvor den fungerer bedst.

Andre er velkomne til at råbe efter Rusland, men lige i dette tilfælde bedes du kontakte Berlingske Tidende direkte. Du kom vist til at springe den linje over hvor jeg omhyggeligt skrev, at mine ord var et citat fra denne avis. De blå bogstaver er et link til artiklen. Ring til Lisbeth Knudsen, og hils fra mig.

Italien leverede i 2009 7.500 PX4 Storm pistols, 1.900 CX4 semi-automatic rifles and 1.800 M4 Super 90 shotguns. Ud fra dit forslag var kasserne mærket: "Kun til brug mod lerduer". Italien er nu chokeret over at Gaddafi kunne finde på at bruge våbnene i kamp mod mennesker. Det kunne ingen have forestillet sig ved salget, udtaler forsvarsministeren.

Lars R. Hansen

Paamand,

jeg tror jeg måske har en ide om - hvorfor vi 'støder hovederne samme' her - du har en legitim politisk agenda som du vil fremme, mens jeg oprigtigt talt ikke mener at have nogen særlig agenda her - udover at beskrive det som det rimeligvis er.

Du mener tilsyneladende din agenda - fx. i tilfældet Libyen - bedst fremmes ved - i den danske debat - at ignorere det forhold, at Gaddafis militær helt, helt overvejende har fået dets våben og udrustning fra østblokken, og i stedet overfokusere på den smule vestligt grej Gaddafi har købt før våbenembargoen og efter våbenembargoen blev ophævet.

Ellers ville du vel ikke henlede vores opmærksomhed på den (ringe) artikel fra Berlingske?

Hvis Gaddafi var blevet udrustet med vestlige våben - ville jeg ikke have noget problem med at erkende det - vestlige lande har unægtelig rustede og ruster fortsat talrige diktatorer med alskens krigsmateriel, men Gaddafi var og er ikke rigtig blandt dem.

Så det er ikke den (korrekte) påstand om - at vestlige lande sælger våben til talrige tyranner og diktatorer, der byder mig at gøre indsigelser - men alene når man fordrejer eller forvrænger fakta for at den bedst passer ind i ens agenda - værende sig politiske eller sensationalistiske agenda.

Jeg ville også gøre indsigelser, dersom nogen fx. påstod, at Sovjetrusland bevæbnede det saudiske regime - da det ikke ville være i overensstemmelse med fakta - selvom sauderne har en smule sovjetisk grej.

Dorthe Møller

Lars og Tom jeg troede ellers der var opnået fred.
Men må indrømme at jeg studsede en smule over dit citat Lars : "Men selv hvis Gaddafi havde købt hovedparten af sit grej hos vestlige lande .. ville det så ikke så meget desto mere kun være passende, at de vestlige lande satte nogle grænser for våbnenes anvendelse?"

Jeg tror såmænd nok der i export-papirerne, eller rettere sagt i de uskrevne dokumenter, findes retningslinjer for hvad export-landet forventer våbene skal bruges til. Det er jo en del af hele det hykleriske apparat, som dette emner er så sprængfyldt af.

Erindrer en historie om nogle højtstående personer i den Irakiske hær (og det var kort før 1. Irak-krig), som ville vælte Sadam og bad USA om hjælp. Det fik de også ved at USA meldte Sadam hvem der var hans modstandere i hans hær! Hvorpå man indledte en krig kort tid efter for at vælte Sadam. Historien er fyldt med disse grimme historier.

Når jeg linkede til en oversigt over Europas export af våben til Libyen, som var det største det nogensinde havde været i 2009, (og vi snakker trods alt 2,5 mia dkr.) så må jeg formode at den Libyiske hær har kunne indkøbe trods alt en smule våben for det. Og det kan godt være kasserne var påstemplet "må kun bruges til lerduer". Men solgt er solgt, og så kan køber gøre hvad han vil med indkøbet.

@Lars, det undrer mig ikke, at i dit hovede har alle andre end du en politisk agenda at fremme - mens du selv blot beskriver virkeligheden neutralt. At du lever med den opfattelse, har alle her gennemskuet forlængst. Som du nu bemærker, giver det ofte problemer ved kontakt med den verden, der er uden for skyklapperne.

Et par militærfolk i min omgangskreds var med til at læse korrektur, så jeg ved at en sådan baggrund ikke nødvendigvis påvirker evnen til at læse og forstå. Nu har du i jeg ved ikke hvor mange indlæg misforstået og fejltolket mine ord helt ud i det absurde, og jeg er ved at være grundigt træt. Sluttende med, at både jeg og Berlingske åbenbart er ignoranter for at skriver om emner, som du helt neutralt ikke bryder dig om.

Min artikel handlede om, at Danmark leverede våben til Mellemøsten og omegn. At hverken vi eller EU var ene om det, er ikke rigtig nogen nyhed. Alle ved også, at Gaddafi var pot og pande med Østblokken, og fortsat er det med Ruslands våbenhandlere. Det sidste bliver nævnt i briefingerne, det første bliver omhyggeligt glemt, og er dermed relevant.

Du har alligevel og rasende flot nu gennemskuet, at mine valgte synsvinkler fokuserer på lokale forhold. Og at det underligt nok medfører, at jeg ikke har skrevet den store internationale artikel om militære ordrer for op mod tolv milliarder, som Rusland mister, hvis Gaddafi ikke betaler.

En sådan artikel har andre skrevet, og udløser blot en frustreret gaben, for vi forventer desværre ikke andet af russerne. Denne gaben er lidt i stil med min egen, når jeg nu her sidst læser din totale benægtelse af, at Vesten overhovedet har leveret våben til Gaddafi. Hvilken virkelighed befinder du dig i?

"Hvis Gaddafi var blevet udrustet med vestlige våben - ville jeg ikke have noget problem med at erkende det". Jeg tror seriøst at du bør overveje med dig selv, om dette virkelig er "rigtigt", eller måske mere en fordrejet og forvrænget sensationalistisk agenda.

Lars R. Hansen

Dorthe Møller,

jeg mente såmænd bare, at dersom vesten har solgt våben til et regime - er det så meget desto mere kun passende - at vesten griber ind over for samme regime, hvis regimet anvender disse våben på en måde vesten ikke finder acceptabel.

Med hensyn til The Guardians oversigt - så er €834 millioner over fem år altså ikke alverden - især ikke når det bemærkes, at listen opfører eksporttilladelser og den forventet værdi heraf - evt. som total cost of ownership - altså at listen indeholder en række mulige handler under udvikling, der langt fra alle er blevet eller bliver effektueret - fx. eksporttilladelserne til EC 725 og EC 665.

Danmarks forestående indkøb af flådehelikoptere vil også blive opført på en ligende amerikansk liste over eksporttilladelser - selvom Danmark muligvis ender med ikke at købe amerikanske helikoptere - men helikoptere fra et andet land eller slet ingen.

Når listen er lavet over samtlige EU-lande - er der en høj sandsynlighed for mere end et EU-land har budt ind på de samme libyske udbud - hvorfor flere EU-lande har indhentet eksporttilladelse til samme udbud - hvormed værdien af flere eksporttilladelser til samme udbud opføres på listen.

Vi taler altså ikke om en liste over solgt materiel - men en liste over eksporttilladelser - og sådan skal tallene læses.

Paamand,

igen - vi går vist skævt af hinanden her - jeg har fattet, at du ikke skriver om våbenhandel- og transport som sådan, men kun retter skytset mod den vestlige våbenhandel- og transport især med og for mellemøstlige diktaturstater - for bedst muligt at fremme dit politiske sigte.

Hvilket naturligvis er helt legitimt - det er dog lige så legitimt - at jeg 'forstyrre' ved at inddrage nogle proportioner om våbenhandel- og transport som sådan.

Og når jeg inddrager proportionerne - eller nævner at Gaddafis militær helt overvejende er udrustet med våben og udrustning fra østblokken - så har jeg altså intet politisk sigte - og gør det ikke for at sabotere din agenda.

Hvad angår mit: 'Hvis Gaddafi var blevet udrustet med vestlige våben' - så manglende der et 'i nævneværdigt omfang' - som det fremgår i samme indlæg er jeg naturligvis bekendt med Gaddafi har en 'smule vestligt grej', så lad mig da med det samme undskylde mit sløseri i den sætning.

Jeg har også som meget ung sejlet våben, ammunition og militærkøretøjer til Libyen i 70'erne.

Fra Belgien og Tyskland. Den traffik har kørt i mange år så Gadaffis depoter må indeholde meget isenkram.

Mht. Mærsk. Hvordan kan det være at Mærsk benytter Hvideslægtens våbenskjold som skorstensmærke. Har ordet "mærsk" forbindelse til "marsk" ( marsk Stig Andersen Hvide) ?

Er lidt nysgerrig og afsporer hermed debatten lidt...

Den sidste uges tid har skibet Susan K været erobret af pirater ud for Oman, mens det i følge papirerne var på vej fra Sudan til Mumbai. Skibet er tysk, men den ukendte fragt ombord er bestilt af det danske rederi A.C. Ørssleff - der jo desværre er alt for kendt for adskillige umoralske våbentransporter...