Læserbrev

Danmark er mere end landbrug

Kritikken af landbruget er forståelig, men forfejlet, mener Landbrug & Fødevarer.

Kritikken af landbruget er forståelig, men forfejlet, mener Landbrug & Fødevarer.

Bryan Wittal

2. marts 2011

Kjeld Hansen langer i sin kronik den 24. februar ud efter Landbrug & Fødevares kampagne, Den Nye Fortælling, som han mener »puster eksporttal op.«

Hvis man udelukkende betragter det som landbrugets kampagne, som Kjeld Hansen vælger at gøre, giver eksporttallene naturligvis ikke mening. Men det er en misforståelse.

Fakta er, at kampagnen, skal gavne alle medlemmer i Landbrug & Fødevarer. Hermed også sagt, at der skal lægges vægt på både landbrug og fødevarer.

Landbruget spiller naturligvis en stor rolle, men organisationen tegner ikke kun landbruget, men derimod hele klyngen inden for landbrugs- og fødevareproduktion.

For medlemmerne i interesseorganisationen tæller også store virksomheder, dambrug, maskinproducerende medlemmer fra agroindustrien med flere.

Dette afgørende forhold vælger Kjeld Hansen desværre at overse, og kronikken bruges således til at beskyde et fjendebillede, han selv har konstrueret.

Forvirringen omkring tallene er forståelig, for der florerer i sandhed mange tal i den offentlige debat. I Landbrug & Fødevarer har vi valgt at lægge os på konservative skøn for landbrugs- og fødevareerhvervets betydning.

Landbrug & Fødevarer angiver således eksportværdien i klyngen til godt 100 milliarder kroner, mens f.eks. Danmarks Statistik i deres ressourceområdestatistik angiver den rene fødevareeksport til 138 milliarder kroner i 2008.

Mange i arbejde

Med hensyn til beskæftigelse angiver Landbrug & Fødevarer, at klyngen repræsenterer en beskæftigelse på 150.000.

Herover for står bl.a. FORA, der har opgjort klyngens samlede beskæftigelse til knapt 175.000. Begge tal kan være rigtige, men er udtryk for forskellige opgørelsesmetoder.

Danmark er ikke længere et landbrugssamfund og bliver det heller aldrig igen. Vi har derfor taget udgangspunkt i et mere moderne syn på landbrugs- og fødevareerhvervet - nemlig som en klynge, der lever med og af hinanden.

Primærlandbruget spiller fortsat en væsentlig rolle, da en lang række virksomheder er afhængige af landbrugets produktion, men samtidig er primærlandbruget afhængig af leverancer fra andre virksomheder i klyngen af fødevareerhverv.

Afslutningsvis skal det påpeges, at det ikke er væsentligt, om vi er landets vigtigste erhverv i dag. Det afgørende er, hvordan fødevareerhvervet bidrager til samfundets håndtering af de fremtidige udfordringer, og her har landbrugs- og fødevareerhvervet en række bud. Det er det centrale i kampagnen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

brian fritzner

Der er et par områder, hvor man uomtvisteligt må konstatere, at Landbruget er størst og ligger på en klar førsteplads.

1. Selvpromovering
2. Tudefjæs
3. Andel af offentlige midler
4. Overbelåning
5. Miljøbelastning
6. I hård konkurrence med byggebrancen; ansættelse af illegal underbetalt udenlandsk arbejdskraft
7. Svin

Jeg har sikkert glemt et par stykker, klokken er mange...

Jack René Melchior

Kære Leif Nielsen
Er sandheden ikke den, at landbruget er den største modtager af offentlig støtte, ca. 400.000 kroner pr. landbrug.
At landbruget er de største miljøsvin i landet uden at skulle betale for svineriet?
At landbruget fyrer danske arbejdere og ansætter polakker til sulteløn og flytter arbejdspladser til udlandet?
Så kære hr. Nielsen. Hold op med Jeres tuderi og begynd at opføre Jer ordentligt.

Mona Blenstrup

Når kampagnen indholder udelukkende lovprisning af landbruget, kan det være svært at se de øvrige virksomheder som kemikaliefabrikker, minkfarme og rejefiskerne fra Grønland. Som man altså skal se som en samlet del og en fællesnævner for eksporten af landbrug og fødevarer.
Desværre glemmer man så lige at lægge tallene for import af fodermidler, giftstoffer og arbejdskraft med i regnskabet, somderved ville se helt anderledes ud. Foruden selvføgelig støtten og tilskud.

Mona Blenstrup

Hvor meget tobak importerer man for at eksporttallet tæller med i denne noget tågede udgave af landbrug og fødevarer eksport-eventyret?

Hvis man genlæser "En offensiv handelspolitisk strategi" fra juni 2007 (udgivet af Økonomiministeriet m fl), så ser man at fødevaresegmentet er værdifuldt for dansk økonomi.

Fødevareområdet har en værditilvækst pr arbejdstime , der er større end hos vores samhandelspartnere - der står en række andre gode informationer om fødevareområdet, som også er fuldt gyldige i dag i 2011.

Med den stigende mangel på mad i verden, så bliver fødevareproduktion et "must" , og her er Danmark viden-mæssigt og produktionsmæssigt på forkant.

Menensket har klaret sig i tusinder af år uden at bruge elektricitet, atomkraft , fossile brændsler o s v , men mad har vi aldrig kunnet undvære.

Den lidt bevidstløse og nærmet "halvreligiøsee" generelle kritik af dansk fødevareproduktion er udtryk for vildtflyvende fantasteri.

Mona Blenstrup

Jeg synes at den mest vildtflyvende fantasi stammer fra den antagelse, at Danmark kan brødføde hele den sultende verden.

At man i Danmark ved sin import af billigt sojafoder til kvæg og svin og efterfølgende eksport af dyrene til de rigeste lande, kan bidrage til den sultende verden.

Det kræver ret så mange mængde af fosilt brændsstof at importere og efterfølgende eksportere dette svinekød. Den eksport kunne nemt undlades, for den gavner hverken miljø eller økonomi eller afhjælper sulten i verden.

Kære Mona Blenstrup.

Vores eksport af svinekød ( og andet kød ) afspejler en en optimering af alle led i produktionen - avl, slagteri, forarbejdning , afsætning, veterinær sikkerhed o s v. - og Danmark tjener gode penge på denne eksport .

Opgiver vi svineavlen, så overtager hollænderne ,polakkerne , spanierne , m fl vores markeder, for der er behov for svinekød.

Iøvrigt, så er nettoværdien af en eksportkrone fra svinekød større end for de fleste andre eksportkroner, idet importbelastningen ved svineproduktionen er beskeden i forhold til værdiskabelsen.

Svinekød bliver i øvrigt det store "hit" i lande som Kina og Indien samt i en række lande i Afrika .

Mona Blenstrup

Når nu nettoværdien er så stor, kan det kun undre, at udbyttet er så dårligt. Og underskud og tilskud vokser støt.

Svinekød på lager i millionstons størrelse er vidst ikke et symbol på det gode salg.

HOlland og Spanien har netop lukket mange svinefabrikker ned. Af økonomiske hensyn.

Det er en hårdnakket myte at svinebranchen går så godt så godt. Men også usand.

Og? Ja, svine-eksporten udgør en stor del af Danmarks BNP. Det, som det handler om er her, er ganske enkelt at få svineproduktionen ned, ja ned. Og helst ned så cirka 9-10 millioner svin undgår at få skulderskader mm. når de skal slagtes. Og at få omlagt en større del af dansk svine-avl til - økologi. Netop økologi, gode forhold for husdyrene (svinene mm.) bliver et salgs-argument i fremtiden, også ifht. salg i Kina, Indien og Afrika.

Landbrugsland Historie,fortid,og nutid!
Ingen tvivel om de er en vigtig hjørnesten for Nationen Danmark,med eksport,og omsetning!
Erhvervene som produgtsere på diverse områder,også en vigtig fagtor.
Da omstendighederne for fødevareprodugtins omstendigheder har endret sig drestigt over de sidste mange ortier,med mange konguranse dygtige nationer,er bagsiden af medalgen, at det på sigt til stadighed er en truet rase der ikke vil kunne fortsette deres erhver,grundet det traditionelle erhver!
Skal der på sigt være en fremtid for erhvervet skal det være Økologisk baseret,og da de samtidigte r belastet af investeringer,og på sigt vil miste landbrugstøtten,så er økologi det enste parameter der vil bringe fremtiden, i en tid hvor overprodugtionens tidsalder har overlevet sigselv,da det er en blindgyde,og et faragt,for godt liv/livskvalitet,da det er behæftet med giftstoffer,på bekostning af folkesundheden,og er usiviliceret,med den viden man har om pestisider,som beviseligt er sygdomsfremkaldende,på masser af de kendte sygdomstilfelde i nyere tid!
Pestisider,vilken somhelst form for kemi i produgtin af/fremstiling af fødevare for både Mennesker,og dyr bør ved lov forbydes,da det er et stykke foragt for genarationerne som kommer efter os!
Vil rastenene af det danske Landbrug have en framtid,skal det gøres med kvalitet/Økologi,og respekt for folkesundhed i almindelighed,eller er det fortabt!
Da de kunudegør en nishe af det danske erhverv bør de lovmæsigt forolde sig til fremtidens normer,og det er erhvervets største trudsel for sig selv.

Økologi, det er der fremtid i.
Konventionel, det slår dig ihjel :0)
Det er vel fakta.
Også hvis man skal tro landbruget og kemikalievirksomhederne selv.
For de slår jo dyr og andre organismer ihjel, det er jo hensigten med deres sprøjten, med farlige væsker.
Menneskeracen er af samme stof som de stakkels væsner der evt. forsøger at bevæge sig ind på en mark, derved må det være lige så skadeligt for mine børn.
Plus Gm foder, som har sine tvivlsomme egenskaber "konventionelt landbrug bruger stort set kun dette" efter hvad jeg er bekendt med.
Derved er en ring startet, med den ene virksomhed efter den anden som kun kan tænke i materielle tankegange. Sabler træerne ned bare for at komme til enden af regnbuen. Men der er altså ikke noget for enden af den... og det skal gå ud over alle dem som tænker videre end bare til sit eget velbefindende.

Mona Blenstrup

Jo det går helt godt i landbruget. Man har masser af klovlidelser hos de indespærrede malkekøer, der dagligt må gå på betonguvl til stor skade for deres klove, som er beregnet til at gå på blød græsbund. Derfor er der brug for fagfolk, dyrlæger,klovbeskærere, medicnalindustrien og andet for at lindre de stakkels køers lidelser i fusserne.

Sæt malkekøer på græs om sommeren, det modvirker udbrændthed, klovsygdomme og stress hos køerne.

Desværre mente det samledefolketing minus EL at det var en god ide at indespærre malkekøer hele livet. De skulel skamme sig sådan at forringe dyrevelfærden.

Jack René Melchior

Desværre har vi ikke landbrug i Danmark, uanset hvad propagandisterne fra Axelborg siger.
Vi har en industri, som ser stort på miljø og dyrevelfærd. .
En industri, som kalder de dyr som står i deres stalde for produktionsenheder.
En industri, som fyrer danske arbejdere og ansætter udlændinge på slavekontrakter under forhold som ligner stavnsbåndstider.
En industri, som nedlægger danske arbejdspladser og flytter til udlandet, hvor Dansk kød så produceres af polske arbejdere til slave lønninger.
Se det er sandheden om det såkaldte Danske Landbrug.

Gorm Petersen

Det utrænede øje kunne tro at landmanden konkurrerer med skolelæreren om, at være den mest forhadte erhvervsgruppe i Danmark, men det sker ikke.

Intet kan konkurrere med hadet mod skolelæreren.

Skolelærerne laver ikke en skid og påstår, at forældrene selv skal opdrage deres børn.

Det har vi forældre sgu da ikke tid til, når vi skal tjene penge til skolelærernes tårnhøje lønninger.

Ingen kommunalpolitiker er nogensinde gået til valg uden at sige, at nu skal der gribes ind, strammes op o.s.v. mod de forhadte skolelærere.

Problemet med landmændene er, at ingen rigtig ved hvordan de ser ud. Spindoktorerne vil derfor råde politikerne til at holde sig til det sikre: Skolelærerne.

Problemet er, at begynder man at sætte ansigt på landmænd, er der en del, der lever under eksistensminimum. De kunne få mere i bistandshjælp.

Hvis skolelærerne kunne skaffe sig tilsvarende case-stories, ville spindoktorerne måske udskifte parolen fra "Gå efter skolelærerne" til "Gå efter landmændene".

Problemet er, at bortset fra H.C.Andersen, har Danmark intet andet "brand" i udlandet end landbruget.

Nej det er ikke godt nok, når landbruget med den ene hånd slynger om sig med egne tal og med "klyngens" tal og med den anden hånd vil overtyde VENSTRE (+LA) om deres uundværlighed.
Kjeld Hansen har deciffreret landbrugets tal i sin kronik og tak for det. Når cheføkonomen citeres for at landbrugets eksport - nu har han heldigvis ikke problemer med at sondre mellem landbruget og klyngens tal - er rekordstort på 65 mia. (2010). At udbasunere dette som rekord, er også misvisende, hvilket Kjeld Hansen påviser, og Leif Nielsen må selv indrømme det på DR. Korrigeret for inflation lander eksporten ikke en gang mellem de 10 højeste, men på en ca 30. plads. Så meget for den rekord.
Af dagens indlæg kunne man også let få det indtryk, at hvis dansk landbrug "lukkede", så ville en hel masse erhverv fra klyngen også lukke. Det er ikke tilfældet, hverken Toms Chokolade, tobaksindustrien, minkindustrien, maskinindustrien, køle- og fryseskabsindustrien, Royal Greenland, Hummerfiskerne, Dambrugere, øl- og spiritusbryggerne, småkageindustrien ( de kan jo ikke købe brødkorn i DK, men må importere)og lignende producerer jo ikke på baggrund af råvarer fra DK. Vi producerer jo til eks. eet eneste gram tobak eller chokolade i DK. Ligesom mink ikke lever af røde pølser.Osv osv.
Tallene for beskæftigelse i landbrugets og de såkaldte følgeerhverv er også pustet op- uanset cheføkonomen. Hvorfor regnes alle bagere og bagerjomfruer med, når al brødhveden importeres?
Hvorfor regnes alle dyrlæger med, når ½-delen? lever af heste, hunde, katte og kanarier?
Hvorfor regnes hele hesteindustrien med, når der ikke findes en eneste trækhest i DK?
Cheføkonomens tal for eksporten er 65 mia .
For at forstå dette tal må det stilles i det rette lys. Landbrugets mørketal må frem: Direkte støtte 8 mia, indirekte støtte jfr. Jann Ingemann fra Ålborg Universitet på 10 mia, import af dyrefoder- især protein- , traktorer, maskiner, gødning, antibiotika, sprøjtegifte etc ca 30 mia, tabet af biodiversitet 4-5 mia/år. Lukning af vandboringer ½ mia. Sundhedsvæsenets udgifter i forbindelse med ulykker i landbruget og ikke mindst til bekæmpelse af multiresistente bakterier blandt smittede og egne medhjælpere ½-1 mia. Se på Åbenhedstinget om MRSA-skandalen.
Værdiforringelse af ejendomme, der ligger for nær svinefarme e.l. Se Landsforeningen for Gylleramte.
Forurening med sprøjtegifte og gødningsstoffer.
Dertil kommer så den årlige gældsforøgelse på 18 mia og så den helt store værdiforringelsen af landbrugets ejendomme på 100 mia siden 2008 iflg branchens egen publikation Maskinbladet 3.3.2011.
Ved at købe jord til op til 350.000/ha - ren kasino-økonomi- har landbruget selv bragt sig i en for branchen sørgelig situation.
Skatteborgeren har alt at frygte fra både LA og VENSTRE og ikke mindst fra det horribelt gældssattelandbrug med Bæredygtigt Landbrug i spidsen. Det er rent hul i høet.Nu trues hele samfundet med, at rulles miljøkravene ikke tilbage, får de ikke nye støtteordninger - kaldet rammevilkår, så trues vi med gælden. Hele samfundet trues med de lånte 360 mia. Bønderne er komplet ligeglade med de øvrige 99%s ønsker og anliggender. De vil blot have begravet sugesnabelen dybt i skatteborgernes lommer. Til gengæld vil de så udlægge de 63% af landet som et stort depot for sprøjtegifte og dyreafføring, gylledeponi.

Gorm Petersen

FC:
"Bønderne er komplet ligeglade med de øvrige 99%s ønsker og anliggender. De vil blot have begravet sugesnabelen dybt i skatteborgernes lommer. Til gengæld vil de så udlægge de 63% af landet som et stort depot for sprøjtegifte og dyreafføring, gylledeponi."

GP:
Og så er der gudhjælpemig stadig filosoffer der påstår, at det absolut onde ikke findes.

Gorm Petersen

Forbrugeren er som dr. Jekyll og mr. Hyde.

I debatspalter er forbrugeren dr. Jekyll, der gerne vil betale lidt ekstra for bæredygtige fødevarer, økologi o.s.v.

Ved køledisken træder mr. Hyde i karakter. For at spare minimale beløb (sommetider mindre end 2 kroner) køber forbrugeren billigt importeret kød, der er pumpet op med antibiotika og andet "godt" i mængder, der i Danmark har været forbudt i over 10 år.

Det kræver faktisk dioxin-koncentrationer i næsten dødbringende omfang, at stoppe importen af billige fødevarer, produceret uden nogen form for regler eller kontrol.

Og EU regler forbyder os at forlange, at fødevarer skal mærkes med oprindelsesland.

Det er det landmanden mener når hun taler om "rammevilkår", og det er det, der gør så mange af indlæggene i denne spalte ufrivilligt morsomme.

Mona Blenstrup

Der eksporteres mindst 85 % af det ddanske svinekød, til lande, der har råd tila t modtage det.

Det danske kød er stærkt underrepræsenteret i kølediskene, fordi indkøberne for de store køder er verdensmestre i at halde pris selv om toørerne.

Men det danske svinekød sælges som dansk kød i for eksempel Japan, så det er da uhørt at det ikke må sælges som dansk kød i Danmark.

Dog vil jeg sige, at man sagtens kan finde dansk mærket dansk kød i de forskellige butikker. Heldigvis for dem, der ikek kan tage en halv eller kvart ko elelr gris direkte fra bonden.

Rammevilkår er lige så smart et ord som konkurrencevilkår.

Men ærligt talt, svinekød fra Danmark, der eksporteres i størrelsesordenen 85 % af produktionen viser ingen forskel i konkurrence eller vilkår.