Kronik

Derfor stemte Enhedslisten for aktionen i Libyen

Bekymringen for en massakre på civilbefolkningen samt FN's opbakning har været helt afgørende for Enhedslistens beslutning om at bakke op om indgrebet i Libyen. Hvis indsatsen udvikler sig til en besættelse af landet med landstyrker, trækker partiet sin støtte
Det var for at undgå flere scener som den her, at Enhedslisten besluttede sig for at støtte aktionen i Libyen.

Det var for at undgå flere scener som den her, at Enhedslisten besluttede sig for at støtte aktionen i Libyen.

Mads Nissen/Ritzau Scanpix

26. marts 2011

Enhedslisten stemte i fredags for dansk deltagelse i det militære indgreb i Libyen. Det på trods af vores indædte modstand mod vold og krig som løsning på konflikter. Vi mener stadig, at krig ødelægger mennesker og samfund og meget sjældent fører noget godt med sig.

Men der er situationer, hvor ønsket om at redde menneskeliv vejer tungere end modviljen mod militær indgriben. I Rwanda så vi, hvordan verdens passivitet betød, at op mod en million mennesker blev massakreret i 1994. Ti år senere oplevede vi folkemord i Darfur.

Det var på den baggrund, at Enhedslistens medlemmer på et årsmøde for nogle år siden traf beslutning om, at vi kan støtte militæraktioner, hvis formålet er at forhindre folkemord og andre grove overgreb mod menneskeheden. Den årsmødebeslutning er fundamentet for vores støtte til dansk militær deltagelse i Libyen. Det er vores klare opfattelse, at hvis der ikke blev grebet militært ind, havde Gaddafi-regimets styrker indtaget de store befolkningscentre i det østlige Libyen. Og vi tvivler ikke på, at en sådan sejr til Gaddafi havde resulteret i et blodbad og i udryddelse af den libyske opposition.

Det var den situationen, vi stod over for, da vi i fredags skulle tage stilling til en intervention i Libyen. Der var på det tidspunkt ikke mange handlemuligheder tilbage.

Det er dybt beklageligt, at verdenssamfundet ikke for længst har grebet ind over for Gaddafis undertrykkelse, eksempelvis gennem økonomiske sanktioner. Da oprøret udviklede sig, burde man prompte være gået i gang med en diplomatisk indsats for at påbegynde mægling mellem parterne. Men det svigt ændrer ikke på, at befolkningen i Benghazi og Tobruk i fredags var i overhængende fare for nedslagtning.

Enhedslistens opbakning til en militær indsats i Libyen handlede ene og alene om, at vi i den konkrete situation så det som eneste middel til at beskytte civilbefolkningen. Alternativet havde været at acceptere, at Gaddafi havde druknet oprøret i blod. Ingen handling havde også været en handling med alvorlige konsekvenser.

FN-opbakning afgørende

FN's opbakning til interventionen i Libyen er væsentlig for os. Den står i modsætning til de seneste mange års amerikansk enegang. I fredags lå der et klart FN-mandat, som opfordrede til en militær aktion. FN's resolution understreger, at formålet med aktionen alene er at forhindre overgreb på civilbefolkningen. Den afviser, at Libyen kan besættes med landstyrker. Og det slås klart fast, at indgrebet for at beskytte civilbefolkningen skal følges op af våbenhvile og mægling.

Faktisk står der som første punkt, at målet er en »øjeblikkelig våbenhvile og ophør af al vold og angreb på og overgreb mod civile.« Og at våbenhvilen skal føre til, at man skal »intensivere bestræbelserne på at finde en løsning, der svarer til det libyske folks legitime krav, assisteret af FN's generalsekretærs særlige udsending og Den Afrikanske Unions Freds- og Sikkerhedsråd, med henblik på at facilitere en dialog, der fører til sådanne politiske reformer, som er nødvendige for at finde en fredelig og bæredygtig løsning.«

Med andre ord: Formålet med aktionen er at beskytte civilbefolkningen og skabe forudsætning for en politisk løsning på den væbnede konflikt. Der er ikke tale om et regimeskifte som i Irak eller Afghanistan, men om at sikre våbenhvile og forhandling. Formålet er at skabe rammerne for, at libyerne selv kan afgøre deres fremtid.

Endelig havde det stor betydning, at repræsentanterne for den demokratiske opposition selv bad om et flyveforbud, og at de blev bakket op af landene i regionen.

Stormagternes mand

En del har spurgt os, om vi virkelig tror på, at USA, Frankrig og andre stormagter har gode hensigter i Libyen. Vil de ikke sætte sig på landets olie eller indsætte en marionetregering?

Det er vigtigt at huske, at Gaddafi ikke på nogen måde udgjorde en trussel mod eller opposition til stormagterne. Indtil for få uger siden var han stormagternes mand. Vestlige olieselskaber opererer allerede i Libyen. Europæiske lande havde lukrative aftaler om våbensalg til despoten, og EU indgik i tæt samarbejde med Gaddafi om at holde afrikanske immigranter væk fra Europa.

Det gode forhold til diktatoren var formentlig årsagen til, at stormagterne i første omgang tøvede med at indføre sanktioner eller beskytte den libyske civilbefolkning.

Men naturligvis kan der findes egennyttige motiver hos de deltagende stormagter. Netop derfor er det af yderste vigtighed, at vi fastholder, at indsatsen ikke må føre til besættelse af Libyen, og at libyerne selv skal vælge deres regering.

Hvem er oprørerne?

Der har været rejst kritik af militærindsatsen ud fra det synspunkt, at vi ikke aner, hvem de libyske oprørere er.

Der er uden tvivl brug for mere viden om og dialog med den libyske oppositionsbevægelse. Det er dog tydeligt, at oppositionen i Libyen er direkte inspireret af demokratiforkæmperne i nabolandene Egypten og Tunesien. Oppositionens skyggeregering, som består af afhoppere fra Gaddafis regime såvel som tidligere politiske fanger, har gang på gang understreget, at deres mål er frie valg, fri forfatning og et flerpartisystem.

Endelig har det synspunkt været rejst, at enhver indgriben i et andet lands interne anliggender bør afvises, fordi det gør vold mod landets suverænitet. Vi mener, at det er vigtigt at respektere nationernes suverænitet, men at denne suverænitet må afvejes i forhold til menneskerettighederne.

Hvis et brutalt regime myrder løs på sin egen befolkning, vejer hensynet til beskyttelse af mennesker højest. Det er grundlaget for FN's beslutning fra 2005 om, at FN kan gribe ind, hvis stater udøver folkedrab, etnisk udrensning eller andre grove forbrydelser mod menneskeheden. Det er et princip, som vi i Enhedslisten støtter.

Betinget støtte

Enhedslisten har gjort det klart, at vores støtte til operationen er betinget af, at FN's resolution respekteres. Hvis den danske regering og den internationale koalition svigter FN's resolution — for eksempel ved ikke at tage initiativ til våbenhvile og mægling eller bomber uden hensyn til befolkningen — vil Enhedslisten ikke længere bakke op om den danske indsats.

Et sådant svigt af FN's resolution vil ikke bare være en katastrofe for udviklingen i Libyen, men også skade FN's legitimitet, når fremtidige konflikter skal løses.

I skrivende stund udtaler de militære talsmænd, at der efter den første uges angreb er etableret et flyveforbud, som forhindrer Gaddafi i at bombe befolkningen. Gaddafis styrker har trukket sig væk fra oprørskontrollerede byer. Det er indtil nu resultaterne af det militære indgreb — og dem er vi glade for at have medvirket til.

Men det er afgørende, at den militære indsats for at beskytte befolkningen nu følges op af en lige så målrettet og hurtig indsats for at gennemtvinge en våbenhvile, der kan skabe rammer for mægling og forhandling.

Det er vores holdning, at FN skal spille den afgørende rolle, både i forhold til våbenhvile og i facilitering af en forhandlingsproces, der leder frem til frie valg. Derfor har vi bedt regeringen om hurtigst muligt at fremlægge en strategi for, hvordan Danmark vil bidrage til at få igangsat denne proces.

Frank Aaen, Per Clausen, Johanne Schmidt-Nielsen og Line Barfod er MF'ere for Enhedslisten

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Frej Klem Thomsen

Et alvorligt dilemma, som jeg synes Ø har håndteret rimelig fornuftigt. Især er det opløftende at se den soberhed og skepsis overfor militære løsninger som præger den betingede accept. Den står i skærende kontrast til den militarisme og lalleglade begejstring som præger en del politikere og medier. At sætte soldater til at slå andre mennesker ihjel er den mest uhyggeligt beslutning en politiker kan tage. Den bør tages med sorg og bekymring i lyset af erkendelsen om at enhver anden løsning er at foretrække. Det er ikke en indstilling man finder mange steder.

"Der er ikke tale om et regimeskifte som i Irak eller Afghanistan, men om at sikre våbenhvile og forhandling. Formålet er at skabe rammerne for, at libyerne selv kan afgøre deres fremtid."

Hvis enhedslisten insisterer på, at bedrage sig selv og opholde sig i en alternativ parallel dimension, så er det naturligvis jeres ret.

Til gengæld forbeholder jeg mig retten til, at placere min stemme andetsteds, formodentligt blank da forestillingen om "den gode krig" har bjergtaget hele folketinget, specielt når man stædigt fastholder en unik beskrivelse af begrundelsen (folkemord?) der fuldstændigt ukritisk, og uden at tage f.eks. alle erfaringerne fra Kosovokrigen med i betragtning, hvem er f.eks. oprørsgrupperne man støtter?, inden man blindt kastede sig ombord på det neofeudale/imperialistiske "Del, hersk, kontrol med olien og bliv genvalgt"-togt.

Kan det virkeligt passe, at det er så let at manipulere med jer?

Hvad med perspektiverne i det her?

Hvad med konsekvenserne på både kort og lang sigt?

Og hvad med resten af den "arabiske forår"?

"Two wrongs don't make a right og det er aldrig for sent at sige fra, hvis man bliver klogere.

Enhedslistens papirs tynde argumentation i ovenstående artikel, hvor de hævdes at med at angrebet på Libyen var motiveret af et ønske om at skåne menneskeliv, er simpelthen lige så langt ude og lige så forvrøvlet, som da man i sin tid påstod, at George W. Bush angreb Irak for at tilintetgøre landets masseødelæggelsesvåben.

Det er simpelthen rent vrøvl at påstå, at Vestens angreb var nødvendig af humanitære grunde og for at skåne menneskeliv.

Den uundgåelige konsekvens af Vestens aggression i Libyen bliver nemlig, at antallet af døde og sårede i forbindelse med borgerkrigen vil blive langt større end det ellers ville have været tilfældet, hvis NATO ikke havde grebet ind.

Det er naturligvis rigtigt, at Vesten angreb i første omgang forhindrede en massakre på oprørerne i Benghazi, men til gengæld har man startet en langstrakt og blodig borgerkrig i Libyen, der i den sidste ende uvægerligt vil resultere i at et langt større antal mennesker vil blive massakreret.

Med andre ord har Vestens indgriben har ikke forhindret en massakre – tværtimod. Vestens indgriben er en garanti for at der vil forekomme et gigantisk og langvarigt blodbad i Libyen.

Det har siden overfaldet på Libyen været tåkrummende pinligt at opleve, hvordan Frank Aaen med hovedet under armen og med søvngængeragtig sikkerhed igen og igen har optrådt som NATOs og Anders Foghs Rasmussen lille logrende puddelhund i massemedierne.

Frank Aaen galper bevidstløs med i samme kor, som den borgerlige presse, der jubler hver gang vores F-16 fly har held med at bombe libyske værnepligtige til kødfars. Tag dig dog sammen, Frank Aaen!

Enhedslisten bør se på deres søsterparti Die Linke der ikke har haft problemer med at analysere situationen og på at finde ud af, hvad der er op og ned i denne sag. Lyt og lær!

Hvis man har tænkt sig at stemme på Enhedslisten ved næste folketingsvalg vil jeg anbefale at man stemmer personligt, og at man stemmer på en kandidat, der ikke tilhører partiets militaristiske fløj.

Hvis Enhedslisten skal genvinde sin troværdighed, er det tvingende nødvendigt, at neoimperialisterne bliver stemt ud af folketingsgruppen.

Sandheden er at libyerne må betale med deres blod i spandevis, for at Vesten kan få indsat en loyal marionetregering i Libyen, således at Vesten på den måde kan få kontrol med landets oliereserver.

I mellemtiden står Enhedslistens folketingsgruppe i kulissen og spiller rollen som NATOs og Anders Fogh Rasmussens revolutionsromantiske, naive og nyttige idioter.

Ih du milde hvor det dog beskæmmende!

Kurt Svennevig Christensen

Jeg mener ikke der står noget i den artikel der ikke er skrevet og jeg mener ikke der i artiklen er noget holdbart argument for Enhedslisten i krig.

Og påstå at ex. Frankrig ikke havde store interesser i denne krig er simpelthen så politisk naiv at man tager sig til hovedet.

At USA helt indlysende ingen interesser har i denne krig, gør det netop meget logisk for Frankrig og lidt mindre for England at få slåset lidt. Bombet lidt og få brugt noget af det militære issenkram, i det hele taget vise noget lederskab, når USA nu ikke har tid og lyst.

Historien om denne krig er allerede skrevet. Det er intet nyt i den danske politiske verden, andet end at SF og S tog røven på Frank Aaen.

At VK regeringen går med i denne rare lille bombekrig er soleklart og derfor er det lige så soleklart, at S og SF er med og nu selvfølgelig placerer sig helt ude i front i krigen. De skal S og SF jo for at vise lidt mere lederskab end VK.

Hvis det 4 banden, som bragte Enhedslisten i krig, skriver, stå til troende, ville Enhedslisten ikke i dag kunne bakke op om den danske indsats. De skal trække sig. For intet tyder på, at der foregår en "målrettet og hurtig indsats for at gennemtvinge en våbenhvile, der kan skabe rammer for mægling og forhandling" intet. Og derfor skulle Enhedslisten være ude.

Men det kan Enhedslisten ganske enkelt ikke, de kan ikke trække sig fra denne krig med de begrundelse. For det vil efterlade partiet, afklædt til skindet. Den eneste mulighed de har for at redde skindet - hvis krigen fortsætter og der gøres landgang og meget mere, er at fortælle sandheden om hvorfor Enhedslisten skulle i krig.

Bjarne Hansen

Et sådant svigt af FN’s resolution vil ikke bare være en katastrofe for udviklingen i Libyen, men også skade FN’s legitimitet, når fremtidige konflikter skal løses.(Artiklen)

FN´s legitimitet led et totalforlis i 1948, og er aldrig siden blevet bjærget.
Så jeg fatter ikke at EL kan overhovedet kan nærer tillid til FN.
I øvrigt var EL´s stemme overhovedet ikke nødvendig for at gennemføre en beslutning som denne.
EL kunne have undladt at stemme, og resultatet var blevet det samme.
Nu står EL på samme bred som Imperialisterne, ikke noget kønt syn.

Karen von Sydow

Tja,

jeg tager hatten af for Enhedslisten - de har udvist den fornødne refleksive solidaritet med vores kusiner og brødre på den anden side af Middelhavet.

Hvad var alternativet til et massivt folkeligt oprør, der blev slagtet af en gal hund?

Fri os for de sædvanlige imperialisme- og FN-argumentationer, der kun har til formål at lamme al handling.

Kurt Bertelsen Christensen:

»Det er intet nyt i den danske politiske verden, andet end at SF og S tog røven på Frank Aaen. «

Så kort og præcist kan det faktisk siges. Det er sagen i en nøddeskal.

Det er den urgamle historie om den kloge, der snyder den mindre kloge.

Den enkle og ubehagelige sandhed er desværre, at medlemmerne af folketingsgruppen simpelthen ikke er dygtige og driftssikre nok til på betryggende vis at løfte opgaven med at stå i spidsen for landets eneste tilbageværende venstrefløjsparti. De er simpelthen for nemme at fuppe.

Som Kurt Bertelsen Christensen så rigtigt skriver, har militaristerne haft alt for let spil med at tage røven på Frank Aaen, Per Clausen, Johanne Schmidt-Nielsen og Line Barfod.

De fire genier er blevet narret til at klatret op i et højt træ, som de ikke kan komme ned fra ved egen hjælp.

Michael Gudnæs

Der mistede Folketingets sidste antimilitaristiske parti sin uskyld! Hvem skal vi så stemme på?

Har I forresten tænkt på at Tom Lehrers gamle sang om amerikansk udenrigspolitik, skrevet i 60-erne, denne gang har vist sig endnu mere profetisk end ellers?

When someone makes a move
of which we don't approve
Who is it that always intervenes?
UN and OAS they have their place, I guess
But first: SEND THE MARINES!!

We'll send them all we've got
-John Wayne and Randolph Scott
remember those exiting fighting scenes.
To the shores of TRIPOLI (!!)
-but not to Missisippili...
What do we do?
We send the Marines!

For might makes right!!
And 'till they've seen the light
they've got to be protected
-all their rights respected
'till someone WE LIKE can be elected!

The members of the court
all hate the thought of war
they'd rather kill them off by peaceful means!
Stop kalling it agression
Ooooh we hate that expression!
We only want the world to know
that we support the status quo
They love us everywhere we go
So when in doubt: SEND THE MARINES!

Steen Erik Blumensaat

Abdel Fatah Younes har stået for den indenrigs politiske sikkerhed, fængslen, tortur.
Nu er han og mujahidin vestens helte.
Vi der husker Lars Løkke Rasmusen til hest med mujahidin i Afghanistan er ikke overrasket over regeringens valg, at venstre fløjen og radikal venstre kan støtte disse ortodokse masse mordere uddannet af Usa til sabotage overalt, hvor usa finder det nødvendigt.

250.000 sabotører financere, bevæbnede, og uddannede usa til kampen mod kommunismen.

Steen Erik Blumensaat

Monoteisterne er jo enige om, at de der ikke elsker, Moses, Jesus, Muhamed, er fjenden. Ikke religiøse er målet for krigen, og har altid været det.

Frank Aaen, Per Clausen, Johanne Schmidt-Nielsen, Line Barfod:

»FN’s opbakning til interventionen i Libyen er væsentlig for os. Den står i modsætning til de seneste mange års amerikansk enegang. I fredags lå der et klart FN-mandat, som opfordrede til en militær aktion.«

Graden af naivitet i Enhedslistens folketingsgruppe er på det nærmeste skræmmende.

Har genierne i Enhedslisten ulejliget sig med at analysere, hvorfor FNs Sikkerhedsråd monstro stemte ja til resolutionen?

Resolutionen blev vedtaget fordi Kina og Rusland til manges store overraskelse stemte blankt i stedet for at nedlægge veto.

Betyder det så at Rusland og Kina bakker op om angrebet på Libyen? Nej det gør det absolut ikke.

Putin har kaldt NATOs angreb for et korstog og den kinesiske regering betegner det som neoimperialisme.

Rusland og Kina har undladt at nedlægge veto mod beslutningen, fordi de kynisk spekulerer i at aktionen mod Irak, kan udvikle sig til et gigantisk selvmål for ærkefjenden NATO, ligesom det var tilfældet med angrebene på Irak og Afghanistan.

Når Enhedslisten nu forsøger at støtte sig til FN resolutionen, svarer det til den dødsdømte, der forsøger at støtte sig til galgens reb.

Henning Ristinge

Det er udmærket argumenteret og fundamentalt rigtigt. Men det er sigende at man overhovedet finder det nødvendigt at argumentere for noget som burde have været indlysende, men åbenbart sadig ikke er det for alle.

» Det er en truende fristelse, som det nuværende hold af politikere ikke har kunnet modstå: At lade alt det trivielle og nødvendige blive liggende og i stedet for svinge med dannebrog og løfte fanen så høj og så flot, at man, gennemsnitligheden, de selv, du og jeg og helst alle og enhver bare et stykke tid, et øjeblik, kan tænke på noget andet, på det usandsynlige, f.eks. på demokratiet i Libyen ... «

Man kan kun græmmes over, at man skal høre ovenstående vise og forstandige ord, fra Søren Mørch og ikke fra Enhedslisten.

Sørens Mørchs glimrende artikel kan læses på følgende adresse:

http://politiken.dk/debat/ECE1235217/angrebet-paa-libyen-er-den-rene-par...

Henning Ristinge

Søren Mørk er en anders-and-dansk fortælling om et lident land der ikke skal blæse sig for meget op - men der er en anden fortælling - en der handler om at man somme tiider bør evne at se ud over sin egen næsetip - og yde sit bidrag - når et bidrag kræves.

Hel ærligt - det andet er sgu at gøre en dyd af inadvendt smålighed.

Ristinge, hvorfor intervenerede vi ikke i Sudan eller Rwanda? Hvorfor styrter vi ikke de andre 75% (rent skud fra hoften) verdensledere, som er diktatorer?

Ville vi være gået ind i Libyen, hvis de havde eksporteret broccoli og ikke olie?

Karen von Sydow

Rune Hjelm,
ville FN:s Sikkerhedsråd have vedtaget en resolution, der tillader etablering af en flyveforbudszone i Libyen, hvis Gaddafi ikke havde sat flyvevåbnet ind mod sin egen befolkning?

Vi ser gang på gang, at man i Enhedslisten ikke har ressourcerne til at kunne håndtere en presset situation, og derfor ender det alt for ofte med, at partiet træffe katastrofale og paniske hovsa løsninger.

Under seneste valgkamp begyndte den borgerlige presse (i øvrigt ikke særlig overraskende)at føre en smædekampagne mod Asmaa Abdol-Hamid med det resultat, at ledelsen i Enhedslisten gik i total panik, og besluttede sig for at slagte en af partiets bedste og mest troværdige kandidater.

Nu ser vi atter engang, hvordan man i frygt for at tage en upopulær beslutning i stedet vælger den populistiske, kortsigtede og forkerte løsning.

Var det ikke en idé hvis partiet nedsatte en gruppe af kloge og forstandige personer med is i maven, som eksempelvis Preben Wilhjelm og Steen Folke, der ville kunne give den nødvendige rådgivning til partiet, når det kommer under pres?

@ Karen von Sydow

Gaddafi satte sit flyvevåben ind mod oprørene og kører du bare på automatpiloten med stråmandsargumentation eller kan det betale sig at indgå en diskussion med dig?

Hvis man vil gå i krig er det vigtigt at kende fjenden, hans intentioner og styrke, men ligeså vigtigt at kende sine allierede og sin egen indflydelse på forehavendet.

Et er at man ignorerer historiske erfaringer med flyveforbud, der viser at landkrigen intensiveres og våbenhvile udskydes på ubestemt tid, men at man også tror at ens egen snævre tolkning af FN mandatet kan begrænse de allierede der søger og udøver en maksimal tolkning, er tåbeligt.

'Ingen krigsstrategi overlever kontakt med fjenden', ej heller med allierede. Begge dele burde forudses før man træffer en beslutning; man kommer ikke til at agere i et lufttomt historieløst rum. Aktion på motivet 'man må gøre noget' alene, er hovedløst og sentimentalt.

De garantier Enhedslisten fik af Lars Løkke Rasmussen er dækningsløse; dels har Danmark ingen strategisk indflydelse, udover som medløber, på de store deltagere, hverken i koalitionen eller Nato, og Lars Løkke har derfor ikke troværdigt 'mandat' til at stille garantier og dels er Enhedslisten det parti i det danske folketing der har absolut mindst indflydelse på og betydning for den borgerlige regering.

Tilsyneladende har ingen i koalitionen samme mål med aktionen eller inden og udenrigs politiske motiver. Med denne manglende politiske sammenhæng og strategi har man nu delvist overladt den militære ledelse til NATO og håber på en 'ISAF' lignende politisk overbygning i dette regis. Manglen på strategi er værre og mere åbenlys end i Afghanistan og Irak og at overlade strategien til en millitær alliance er opskriften på samme katastrofe.

Hvis ikke Vesten før interventionen var inhabil til mægling om våbenhvile mellem parterne i Libyen, så er vi helt sikkert blevet det nu med vores deltagelse på den ene side i en hastigt udviklende borgerkrig.

Der skal i følge FN resolutionen straks søges våbenhvile og det mest realistiske og endnu aktuelle håb er forhandlinger via Den Afrikanske Union.

Alt dette var forudsigeligt og det er helt ufatteligt at Enhedslisten ofrede deres troværdighed ved at stemme for denne aktion og derfor kan jeg ikke stemme på Enhedslisten igen.

Anne Marie Jensen

Denne beslutning er katastrofal på mange måder. Uanset om de fire politikere selv kan se det eller ej, er det en beslutning, der stiller sig aktivt på militarismens og imperialismens side. Der ER og VAR ingen etnisk udrensning eller folkedrab i Libyen, der er en kontrarevolution. Har i helt tabt sutten, Frank, Line, Per og Johanne? Eller aner I ganske enkelt ikke hvad imperialismen er for en størrelse? Jeg kender mange, der simpelthen ikke har nogen steder at gå hen politisk nu. Tag jer venligst sammen og erkend jeres fejl. Og læs meget gerne dette:

http://www.marxist.dk/Home.php?Page=Artikel&ArtikelID=2650

Jeg fandt denne udmærkede analyse i et marxistisk tidsskrift (trotskister), udgivet af en eller anden tendens der har stået den venezuelanske revolution nær i årevis (det er åbenbart de samme mennesker, der står for den danske version af 'Hands Off Venezuela'). De forklarer meget fint hvordan Chavez er grueligt galt i byen med sin støtte til Gadaffi, og hvorfor vestlig militær intervention er både kontraproduktiv og imperialistisk, samt hvor hyklerisk vestens vendekåberi overfor Gadaffi er. Jeg tror der står en del ting som ELs politikere ganske enkelt ikke har tænkt igennem.

Kom igen kære socialister. Please, kom igen.

Henrik L Nielsen

Jeg kunne godt tænke mig at spørge Aaen og de øvrige medskribenter, præcis hvad de forestiller sig der skal ske når Ghadaffi er væk? Og hvordan det skal ske? Dernæst, hvad de agter at gøre hvis tomrummet forsøges fyldt på baggrund af sekteriske blodbade udløst af kampe om magten? Slutteligt, hvad de forestiller sig der kommer ud af hele misseren hvis koalitionen af villige fejler.

Mvh
Henrik Nielsen

Fra: http://www.defense.gov/news/d20110325slides.pdf

Hvordan hænger den danske deltagelse i bombningen af kampvogne ved og i Adjabiy, som formodentlig er close air support for oprørene i forbindelse med det netop overståede angreb på byen, sammen med det politiske mandat:

“De danske fly vil kunne indsættes i det fulde spektrum af luftoperationer, som FNs Sikkerhedsråd har bemyndiget, hvilket kan indebære deltagelse i såvel håndhævelsen af flyveforbud som eventuelle offensive luftoperationer, der måtte vise sig nødvendige for at hindre yderligere overgreb på civilbefolkningen.”

Fra: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=136330

Hvordan hindrer et flyangreb på mål i en by, som støtte for et angreb på samme by, et overgreb mod en civilbefolkning?

Og hvordan kan Enhedslisten støtte en offensiv militæraktion mod en by med fly?

Politisk lå jeg godt til højre. Så begik Danmark den frygtelige forbrydelse det er at deltage i en angrebskrig. Med et slag blev jeg Enhedsliste-mand. Sørgeligt at denne sidste bastion mod myrderierne nu er faldet.

Karen von Sydow skrev:
"...ville FN:s Sikkerhedsråd have vedtaget en resolution, der tillader etablering af en flyveforbudszone i Libyen, hvis Gaddafi ikke havde sat flyvevåbnet ind mod sin egen befolkning?"

"Flyveforbudszone"??

Frank Aaen var rystende dårlig til, at argumentere for støtten til krigsdeltagelsen i Politisk debat på P1.

Hvis Enhedslisten ikke vil diskutere substansen bag ved deltagelsen i krigen i Libyen, men kun stamme sig igennem halvkvædede viser i radioen og på nettet nedgøre debatørene personligt, så skal jeg da nok sørge for, at advare mulige vælgere i min omgangskreds og dem jeg møder på min vej.

Alt vel.

Karen von Sydow

Rasmus Knus,

så vidt jeg ved er Kommunistisk Parti indædt modstandere af den humanitære intervention i Libyen. Det var måske en mulighed.

Lars R. Hansen

Peter Nygaard,

men kan rimeligvis kun medgive dig - at debatten i udtalt grad er præget af ringe eller helt fraværende argumentation - og det er givetvis som følge af de stærke følelser anvendelsen af militær magt bringer frem i folk.

Men Knus, Thomsen m.fl. - har dog den grundlægende pointe, at det faktisk er ret tvivlsom, hvad det hele ender med - og om hvorvidt det var klogt for EL at lægge mandater til operationen.

At de dog ikke argumenterer for deres indtaget standpunkter - men skabagtigt postulere en masse ud af den blå luft - kan jeg kun tilslutte mig.

Også din varsomhed overfor at indgå i diskussioner - med udgangspunkt i fx. Rasmus Knus' spåkoneri - er ganske forståelig.

Det er ikke mere end nogle døgn siden - samme spåkone fastslå, at danske kampfly ikke ville lave andet end stjernekiggeri under den libyske ørkenhimmel - da han mente at vide de danske fly ikke var egnet mod mål på jorden.

Tommy Karstensen

Det ses tydeligt at den sociale tanke om at passe på og hjælpe de svageste ikke rækker langt - ihvertfald ikke ud over grænserne. Man kunne forledes til at tro at dem der har det sådan kun er "sociale" så længe det er for egen vindings skyld. Det er vel kun menneskeligt, men lad så være med at fremstille sig selv som god og de andre onde!. Føj.

Lars Villumsen

At El støtter en militær aktion kan vel ikke komme bag på nogen når det politisk er vedtaget på et årsmøde, at dette kunne komme på tale under helt specifikke forudsætninger!

Dem der hopper fra EL nu, hopper så bare af nogle år for sent!

Spændende bliver det at se om EL fortsat vil indtage denne humanitære holdning overfor alle øvrige civile befolkninger der udsættes for død og trusler om udslettelse fra sindsyge despoter.

At være humanitær et kort øjeblik er ikke humanitarisme, det er opportunisme!

Men godt gået indtil nu, EL!

Jeg synes sgu det virker som om at langt størstedelen af debattørerne her på siden har glemt hvad den teknologiske revolution har betydet, ift. alle de dejlige gamle tanker om den sande revolution. Men logikken bag Gramsci, Marxs og alle de andre konger falder lidt til jorden, når folk kan skydes ned med tanks fra 800 km afstand, og bombes i småstykker af fly fra flere kilometers højde.

Netop fordi befolkningen er undertrykt rent militært, at det nødvendigt at facilitere en revolution ved at gøre Gaddafis militære isenkram mindre brugbart. Det er det flyveforbudet handler om.

Al den snak om vestlige olieinteresser, manglede indgriben i lande hvor befolkningen er undertrykt osv. er at snakke udenom. Det her handler om, at en lille minoritet har ekstremt militær magt, og den magt udøvelse skal stoppes, fordi den ikke er legitim. Og så er jeg pisse ligeglad med hvem og hvordan de kommende magtudøvere får og håndterer magten. Pointen er jo netop, at militært isenkram umuliggør revolutionen, idet enhver kollektiv mobilisering kan nakkes af en tusindedel antal mennesker.

Forhold Jer dog til virkeligheden, og lad være med at leve i en evigt skeptisk og konspiratorisk verden! Utopier er fine, såfremt grundtanken bag dem kan operationaliseres og bruges i den virkelig verden.

Per Thomsen, det kan være vi skal udnytte situationen, mens kamptropperne er udrejst til at demonstrere, så bliver vi da ikke skudt i denne omgang....nå ja medmindre politimesteren smider nøglerne væk igen.

Jesper Wendt:

»Per Thomsen, det kan være vi skal udnytte situationen, mens kamptropperne er udrejst til at demonstrere, så bliver vi da ikke skudt i denne omgang….nå ja medmindre politimesteren smider nøglerne væk igen.«

Til gengæld er strømerne her stadigvæk, og så risikere vi stadigvæk, at vi bliver sat til at lege futtog ligesom klimaaktivisterne.

Spøg til side. Du har helt ret: hvis der nogensinde har været en god grund til at gå ud at demonstrere så må det være nu.

Det er tredje gang inden for 10 år at vores uduelige politikere har kastet vores land ud i en blodig og uretfærdig imperialistisk angrebskrig.

Nu kan det fandme snart være nok!

Luka Dalum:

»… at facilitere en revolution ved at gøre Gaddafis militære isenkram mindre brugbart. Det er det flyveforbudet handler om.«

Hvor er jeg dog efterhånden træt af at høre på løgnen om at NATO i øjeblikket blot destruerer udstyr, maskiner og isenkram.

Der sidder altså mennesker inde i kampvognene og de andre maskiner som i øjeblikket bliver angrebet.

Det er forsvarsløse værnepligtige som bliver brændt levende eller bliver sprængt til kødfars, og som ikke har dem mindste chance for at forsvare sig mod vores F-16 fly.

NATOs fly er i øjeblikket i gang med en storstilet massakre på soldaterne i den libyske hær. I øjeblikket myrder NATO hundreder måske tusinder af libyske soldater.

Det synes jeg alle de fortalere for krigen skulle tænke på, når de taler om nødvendigheden af at anvende militæret til at redde menneskeliv.

Kurt Svennevig Christensen

@Lars Villumsen: Jeg mener der skal nedsættes en uvildig undersøgelseskommission, som kan kulegrave det der er sket i lyset af den årsmøde beslutning fra 2009. Jeg tror den undersøgelse vil afsløre, at de ansvarlige i Enhedslisten skamred den beslutning i fredags.

Prøv at forestille dig, at der i debatten, før og efter den beslutning blev taget ,også var blevet talt om, at Enhedslisten med den beslutning skulle støtte, at det danske flyvevåben skulle bombe og ikke andet et fremmed land!

Jeg mener at den beslutning blev taget med det formål at kunne handle når der lå beviser for, at en stat var i gang i folkemord og etniske udrensninger. Og det var med henvisninger til Rwanda og Dafur.

På det foreliggende også det vi vidste i sidste uge var der ikke tale om "folkemord" i den forstand man normalt ser begrebet.

Og når man hører alle de begrundelser fra de forskellige partier og lande for det militære angreb, så synes jeg det ville have været meget klogere af Enhedslisten, om de ville have ladet tvivlen komme denne ellers fornuftige årsmøde beslutning til gode. Det skete ikke og det skal selvfølgelig også undersøges.

Jeg forsøger i denne blog http://enhedslistensgamlerodder.blogspot.com/2011/03/frank-aaens-argumen... at få lidt mere begreb om hvad der skete i ugerne op til Enhedslisten gik i krig.

Karen von Sydow

Per Thomsen,

er du ikke sød at forklare hvordan Danmark, og resten af verdenssamfundet, skulle have reageret på Gaddafis grove overgreb?

(og forhold dig venligst isoleret til Libyen og ikke historiens utallige fejlslagne krige)

Karen von Sydow:

»Per Thomsen, er du ikke sød at forklare hvordan Danmark, og resten af verdenssamfundet, skulle have reageret på Gaddafis grove overgreb?«

Jeg er simpelthen ikke tilhænger af at NATO optræder i rollen som verdens politibetjent. Det synes jeg heller ikke at Enhedslisten skulle være.

Steen Erik Blumensaat

Glemer i ikke at Saif al-Islam al Qadhafi, Abdel Fateh Younes, Khalifa Huftur, alle i 5 årtier var regeringen i Libyen.

Lars Villumsen

Kurt Bertelsen Christensen:

Jeg forstår udmærket at du vil undersøge om EL har efterlevet de betingelser som i 2009 dannede grundlaget for beslutningen om militær støtte.

Selv har jeg ikke nogen detail viden om disse forhold og har udelukkende forholdt mig til EL´s nærværende solidariske opbakning til interventionen i Libyen.

Men du nævner at kriteriet "folkemord og etniske udrensninger" lå bag beslutningen i 2009 og det er vel her den berømte kat ligger begravet?

Jeg skal ikke kunne sige hvornår det er folkemord?

Er det når 1% er døde og yderligere 19% kan forvente at blive udslettet? Eller er det OK kun at slå 5% af sin befolkning ihjel? Eller hvis det er en lille minoritet på 0,2%, så blander vi os slet ikke!

Det er vel i bund og grund derfor vi har valgt vores politikere - til at tage disse beslutninger?

Men fair nok, har EL handlet imod det mandat de er givet, så har de handlet partipolitisk forkert.

Jeg synes bare de har handlet humanitært og verdenpolitisk korrekt!

Palæstinenserne må godt nok også sidde med en bitter smag.

Mikael, ingen er så vigtige de ikke kan erstattes.

-hvad har Metz svigtet med? og kan man svigte uden at love noget.

Peter Nygaard

@ Per Thomsen

Nu svarer du jo ikke på Karen Von Sydows spørgsmål, det vil jeg egentlig også gerne høre svaret på.

Nogen mener jo at de skal sejle i deres egen sø og at det ikke gør noget om 10 eller 10.000 Libyere dør for Khadafis hånd.

Hvad mener du man skulle have gjort?

Du svarede heller ikke på om du mener vi skal til at diskutere spådomme eller hvad?

Emil Ellegaard

Alle kritikere må huske på at EL har stemt ja, fordi de mener det er den bedste måde at beskytte befolkning i Libyen på.

Hvad mener kritikerne at den bedste måde ville være beskytte det libyske folk fra bomber og drab?
Skulle vi have vendt det blinde øje til?
Det ville være dybt forkasteligt hvis vi
passivt havde stået til og set på Gaddafi massakrere hans egen befolkning med lejesoldater.

Prøv og forestil jer, at i boede i Libyen og blev bombet af Gaddafi. Ville i så ikke også selv ønske at der var nogen der kom og stoppede ham?
Tænk på den libyske befolkning som lever dernede.

Nu ved jeg godt det er helt forrykt, men hvad med om man ikke havde solgt dem alle de våben til at starte med?

Så havde vi ingen konflikt haft, så uanset hvordan man vender og drejer det her, ja så er det vesten der har blod på hænderne.

Selvom det måske er bekvemt at udelade af debatten, så skal opløbet vel med.

Anne Marie Jensen

@ Peter Nygaard

Du har ret, jeg gik over grænsen med min sut-bemærkning. Jeg bliver bare så pissevred og ked af det her. Vi har brug for Enhedslisten mere end nogensinde - og så roder de sig ud i sådan noget selvmodsigende møg. Det er simpelthen så brandærgerligt...

@ Per Tomsen og Jesper Wendt

I ved måske slet ikke, at der har været demonstration mod Libyen-krigen i København i dag? Jeg kunne ikke selv deltage men ved der var en del, der gik på gaden i forårssolen imod en rigtig dårlig sag.

http://modkraft.dk/kalender/article/demonstration-stop-krigen-mod

Den opmærksomme vil forresten lægge mærke til at EL's ungdomsorganisation, Socialistisk Ungdomsfront, var medindkaldere til demoen. Der er håb for fremtiden. Fra nu af må antimilitarister nødvendigvis stemme personligt ved valg.

Sider