-I hvor høj grad skal alle donorbørn have mulighed for at kende deres genetiske ophav?
»Principielt bør man have mulighed for at opsøge sine forældre, hvis man har behov for det. Mange unge har behov for at stille sig selv spørgsmålet: Hvad er mit ophav, og hvorfor ser jeg ud, som jeg gør?«
-Men betyder det også, at det ville være mere optimalt, hvis færre benyttede sig af anonyme donorer?
»Nej, men i den optimale verden er det barnet, der har mulighed for at træffe det aktive valg. Det, der ellers kan ske, er, at den stive onkel til julefrokosten kommer til at sige til teenageren, hvem faderen er. Og det synes jeg er en ulykkelig situation. Vi skal afdramatisere det at have donorbørn.«
-Men er det ikke svært at sammenligne adoptivbørn med donorbørn?
»Nej, jeg synes det er præcist det samme. Det problematiske er først, når forældre undlader at sige til deres barn, og det kan skabe en ekstremt ulykkelig situation.«
-Ifølge eksempelvis Dansk Fertilitetsselskab donerer mange mænd ikke sæd for at blive fædre, men af altruistiske grunde. Er det ikke forståeligt, at mange donorer ikke nødvendigvis ønsker at blive opsøgt af potentielt mange børn?
»Jeg synes, man skal forholde sig til barnets tarv. Jeg savner, at man forholder sig til, at når et barn kommer til verden, kan det have en række ubesvarede spørgsmål. Og så tror jeg, der kan være forskellige årsager til, at man donerer sæd. En svensk undersøgelse har vist, at i Danmark er det især yngre mænd, der donerer, mens det i Sverige er ældre mænd.«
-To tredjedele af donorbørnene bliver jo født af kvinder, der lever uden en mand - altså enlige og lesbiske. Hvad tænker du om det tal?
»Familiestrukturen er jo bare anderledes i dag end for 10-20 år siden. Det er jo efterhånden et fåtal, der forbliver sammen resten i livet. Det er en samfundsændring, man selvfølgelig kan beklage, men jeg tror bare, det er en logisk følge af samfundsudviklingen.«
-Beklager du den?
»Nej, det er folks eget valg. Men hvis man er interesseret i at få børn, og ikke kan finde en partner til at dele barnet med, synes jeg sådan set det er udmærket. Så længe man kan give barnet den kærlighed, der er behov for.«
-Men tidligere undersøgelser har jo vist, at børn af enlige forsørgere eksempelvis klarer sig dårligere i uddannelsessystemet. Er der ikke problemer forbundet med kun at have en forælder?
»Jo. Men det drejer sig i høj grad også om tid, fordi arbejdsmarkedet ikke er skruet sammen til, at man kan være enlig med et barn. Vælger man at blive skilt eller blot at blive enlig forælder - enten efter en bytur eller ved at have besøgt en sædbank - det skal jeg ikke gøre mig til herre over.«
