Kommentar

Fejl at indsnævre sociale klienters ankeret

At forebygge, at det socialt går galt for mennesker sparer penge
28. marts 2011

På Kommunernes Landsforenings netop afholdte årsmøde agiterede den socialdemokratiske formand Jan Trøjborg for, at de svageste sociale klienter får frataget retten til at anke en kommunes afgørelse på afgørende områder. Udgifterne til handicappede og børn præget af belastende opvækstvilkår er steget voldsomt, og skurken er ankesystemet. Så statsforvaltningernes sociale nævn og Ankestyrelsen bør fratages retten til at underkende kommunernes skøn om, hvad handicappede og udsatte børn har behov for og gavn af. Kommunernes skal have lov til at begrænse begrebet 'det individuelle skøn' og underlægge det et maksimalt serviceniveau fastsat kommunalpolitisk. Der må være en grænse, også selv om den kan være forskellig fra kommune til kommune.

Et hyr i medierne

Hertil siger Ankestyrelsens chef Thorkil Juul til nyhedsmagasinet Danske Kommuner 17. marts 2011 »I Danmark lægger vi utrolig meget ud til kommunerne, og set i en europæisk sammenhæng, har vi en meget stor kommunal sektor. Det synes jeg lige man skal tænke lidt over. Jeg synes også, at kommunerne nogle gange glemmer, at det er et grundvilkår og en forudsætning for, at de overhovedet har fået opgaven, at man har et ankesystem.«

Og han siger videre: »Vi er de fattiges domstol, en hurtig og billig måde at få sin ret på.«

Kort sagt var den ret der ikke, var der næppe folkelig opbakning til den omfattende kommunale forvaltning.

Alligevel nedsatte regeringen og KL som led i økonomiaftalen for 2011 et udvalg der for tiden analyserer, om den nuværende statslige regulering herunder ankereglerne på det specialiserede socialområde begrænser kommunernes mulighed for at styre og prioritere. Udvalget har hyret konsulentfirmaet Rambøll til at analysere og vurdere et større antal afgjorte ankesager på området. Resultatet af udvalgs- arbejdet skal foreligge, inden forhandlingerne om økonomiaftalen for 2012 begynder i maj. Forhåbentlig bliver der en offentlig drøftelse af, hvad det indebærer at indskrænke ankeretten og henvise utilfredse handicappede og forældre der ønsker deres børn behandlet eller anbragt anderledes, til domstolene. En utilfredshed der også kommer af, at det man kan få i den ene kommune, kan man ikke få i den anden. Der kan blive et hyr i medierne om alverdens enkeltsager, og både lands-og kommunalpolitikere bliver hjemsøgt af krænkede borgere.

Krisetider og nytænkning

Læg hertil, at Ankestyrelsens principielle afgørelser, nyhedsbreve, kurser og telefontjeneste er efterspurgt af især kommunale sagsbehandlere, der gerne vil vejledes og dygtiggøres. Styrelsen samlede indsats bidrager til praksiskoordinering kommunerne imellem. Indsatsen bidrager også til, at kun få af de mange sociale sager bliver anket, og at kun en meget lille del af ankesagerne giver borgeren ret. Ankestyrelsen selv må kun behandle sager af generel og principiel betydning samt alvorlige børnesager, så antallet er ikke stort, men afgørelserne giver genlyd ude i kommunerne, som så må rette ind, hvis de har en anden måde at tolke lovgivningen bl.a. af sparehensyn.

Krisetider kan fremme tiltrængt nytænkning, der også forebygger omfattende offentlige udgifter til børneanbringelser, fængselsophold og førtidspension frem til folkepensionsalderen. Det har statens og kommunernes store interesse, så hvorfor sætte sparekikkerten på ankesystemet? Barnets Reform er nylig vedtaget, fængslerne bugner til bristepunktet, og en ny førtidspensionslov er bebudet, så bevæggrundene til nytænkning er soleklare.

Menig mands anker

Men som man også siger i KL, mangler der forskningsbaseret viden om, hvordan velfærdsprofessionerne kvalificeres til at kunne forebygge, behandle og koordinere. Og uden politiske værdier, lovgivning, rammer og institutioner der bakker op om nytænkningen, lykkes det ikke.

At forebygge, at det socialt går galt for mennesker sparer penge. Desuden bør Ankestyrelsen ansætte højt kvalificerede socialfaglige konsulenter og ikke kun lægekonsulenter, så det sociale område ikke længere skal diagnosebelægges med problematiske psykiatriske diagnoser for at vinde anerkendelse i ankesystemerne. Ankestyrelsen skal være menig mands anker uden at sygeliggøre.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Michael Borregaard

Synderen er ankesystemet, kommunerne skal have lov til, at begrænse begrebet ´det individuelle skøn´ og underlægge det et maksimalt serviceniveau fastsat kommunalpolitisk. Der må være en grænse, også selv om den kan være forskellig fra kommune til kommune.

Mademoiselle e Messieurs, voila le soleil d` Code Jan Trøjborg - Mine Damer og Herrer, her ser de solen fra Jan Trøjborgs` “lovforslag“.

Verdens kedeligste dag er ifølge computerprogrammet True Knowledge søndag d. 11. april 1954 - i hvert fald siden år 1900. Den kedeligste dag, for de svageste i samfundet, vil være hvis le soleil d` Code Jan Trøjborg, bliver en realitet - den vil være til større skade end gavn, kommunerne har vist hvad de er gode til i forbindelse med behandlingen af ledige, de er ikke i stand til, at se udover deres egen kommunegrænse, og kassen er det billede der tegner sig, eksemplerne taler for sig selv, hvorfor det ikke burde være nødvendigt at opremse dem.

Klaus Rifbjerg, skrev det fortabte forår. Lad os håbe, at der ikke bliver behov for, at skrive en roman om de fortabte unge, historien herom har dog på mange områder allerede taget sine første spæde skridt, og ovenstående er ikke med til at hælde vand på braden, snarere tværtimod.

Det eneste der er soleklart bag Jan Trøjborgs` forslag er, at manden da tydeligvis render rundt med skyklapper, hvis han tror, at fjernelse af ankestyrelsen vil bringe mere solskin og lys ind i hverdagens mange stuer - nytænkning er åbenbart et fremmedord i hans mund, måske han skulle starte med, at spørge sig selv om, hvorfor Søren Juuls´ empiri siger at, “mange sociale klienter føler, at der bliver snakket hen over hovedet på dem. Og mange mister fornemmelsen af, at være herre over eget liv.

De fleste ved godt, at der findes ingen roser uden torne, det kan dog ikke betale sig, at bygge nutidens “klosterbibliotek” op som en labyrint som den man læser om i Umberto Ecos` roman: Rosens navn. Det er adgangen og solidariteten der er grundstenen for velfærdssamfundets hus - det skal vel ikke lægges de svageste i samfundet til last, at mange kommuner har investeret i Schweizerfranc samt naturligvis er presset af den førte økonomiske politik fra efter systemskiftet.

Hvad kan vi konkludere ud fra ovenstående - Claus Hjort Frederiksen beskylder kommunerne for at være skyld i deres egen situation, Kommunerne sender aben videre til Ankeinstitutionen, begge tilfælde viser tydeligvis, at ingen af dem vil vedkende de fejl de hver især har begået. Det er da også klædeligt og lettere, og skyde skylden på en af hjørnestene og kronjuvelerne inden for dansk ret, nemlig de svagest stillet og deres mulighed for, at få deres ret afprøvet.

Søs Dalgaard Jensen

Jeg er fuldstændig målløs over nogen overhovedet kan få den tanke at nedlægge ankenævn og ønske at sende nogle af dem der har det sværest over til domstolene. Hvad f.... sker der med her land !!!!

Jens Falkesgaard

Vil man så i stedet give dem retshjælp og fri proces ved domstolene?

Hvis ikke, er forslaget bare uanstændigt.

Henrik L Nielsen

Det vil være en ren katastrofe, hvis ankemulighederne indskrænkes. Disse er en hurtig og hjælpsom foranstaltning for borgeren sammenlignet med et retssystem hvor borgeren skal betale en betydelig slat penge, især hvis de taber.
Da jet arbejdede som sagsbehandler kunne vi hjælpe borgerne med at udforme især klager om politiske begrundelser til nævn og styrelser. Hvis dette fjernes går sagen til retten der oftest vil se på om afgørelsen er truffet lovligt og ikke bedst muligt.

Med venlig hilsen
Henrik Nielsen

Da menige Danskere agseptere denne nedladende afgørelse/sover i timen! Uha, de har virkelig ikke fattet,AT DE SELV PÅ SIGT ER TRUEDE PÅ DERES SIKKERHED, OG VELFÆR?

Eroupa set i forhold til Staterne er vi til alle tider et langt bedre bud på et rigtigt Demokrati,i historien,og helt sikkert også i fremtidennår vi får fjernet den borgelige Venstre Df regering,som er det dårligst tiltag for det vi kendetegnse ved netop,at vir er et socialt funderet Demokrati der tager udgangspungt i det enkelte menneskes liv på alle områder.

Hanne Christensen

Jeg er rystet over at se, hvordan borgernes retssikkerhed indskrænkes mere og mere, - og man begynder nedefra. Med dem, der er dårligst stillede, og så går man videre og videre til vi alle må betale halve eller hele milliioner i sagsomkostninger, hvis vi vil have vores ret.

Hvis Jan Trøjborg mener, at udgifterne og krav til hjælp til handicappede er for høje, så må han forsøge ad den den demokratiske vej, altså den politiske, at få ændret forholdene.

Det er udtryk for en utrolig magtbrynde at en tilfældig sagsbehandlers afgørelse ikke kan ankes.

Dertil kommer, at et meget højt antal /25-30 %) af de ankede sager rent faktisk bliver omstødt af ankestyrelserne. Men det er vel også det, Jan Trøjborg har noget imod.

Derudover finder jeg det meget betænkeligt, at muligheden for at anke skal sammenkædes med drøftelser af kommunernes økonomi. Ligner det ikke en tanke?

Vi ser igen og igen, at VKO med Claus Hjort i spidsen gennemfører den ene besparelse efter den anden, der rammer de aller svageste i samfundet.

Lad os få en ny regering nu!

'Jeg er fuldstændig målløs ... Hvad f…. sker der med her land !!!!'

Det er meget normalt. S gør klar til at overtage magten, og sikrer en række udmeldinger at falde tilbage på, når alle forestillingerne om 'anderledes til det bedre' skal skuffes.

Iøvrigt er det meget tradionel trafik i dansk politik, at det er 'S-ved-magten', der står for udhuling af ansvarsdragning af offentlige myndigheder. Det er kernevælgersegmenter - og hvem bryder sig om at være abe-holdeplads.

Nå ja - og da regering er en ufattelig 'abe'-plaget position i forvejen, er det utænkeligt at nogen regering ligefrem skulle reetablere i forvejen vundet ansvarsfrihed.

Egentlig vil man meget hellere være lille velset ja-siger i den store verden, end regere et lille aparte land. Det er altså nemmest hvis ansvaret der ikke er for voldsomt. Hurra for kommuner og konventioner , så bliver der tid til møder med endnu flere spindoktorer.

Den danske folkeskoles deroute skinner igennem i denne artikel, åbenlyst startede problemerne tidligere end antaget.

Jeg håber de er klar over det er en selvforstærkende effekt, jo mere de skærer af benet, jo mere råd går der i resten.

Mennesker er ikke en handelsvare, kommuner kan ikke drives som bankforretninger. Nu må det snart være på tide akademikerne enten vågner eller tager en ordenlig uddannelse.

VK er lige gået ned med det temmelig usympatiske forsøg på at snige uigennemsigtighed ind i dansk lovgivning over Offentlighedsloven. Hvilket også var en åbenlys raptus af uhyrlige dimensioner med udviklingen af det danske demokrati. Og fik os til at tænke: Hva' i hede hule har man deponeret sin samfundsmæssige fornuft i?

Og så kommer Jan Trøjborg med noget, der i direkte beskæmmede grad ligner bøffen. Og så blir' man jo nødt til at stille spørgsmålet videre til KL. Hvorfor vil man i uforholdsmæssigt grad diskvalificere retsstillingen for den enkelte borger? Når det nu i udpræget grad handler om de svageste på samfundsstigen. Har man ikke lært sig noget som helst om, hvad en dansk offentlighed absolut ikke skal finde sig i? Eller skal vi nu osse' til at komme efter dig, Trøjborg?

Når den nuværende regering nu har vist med al tydelighed, hvad der kommer ud af at tænke med hovedet under armen. Termen: usympatisk dækker jo over, at man ikke kán fordøje fifleri med mindretals-beskyttelsen her til lands, især ikke nederst i hierarkiet. Skynd dig og passe på med proportionerne, Jan...

Med venlig hilsen