Før man flytter til Danmark, hører man ofte, at danskerne er venlige, åbne og afslappede. Når man så er ankommet, får man at vide, at man skal integrere sig, skal lære dansk, skal være aktiv i samfundet. Man hører også en masse om udlændinge, som ikke gør det.
'Skal' er et af de første ord, man lærer på dansk. Det er i hvert fald et af dem, man hyppigst støder på som udlænding. Har du nogensinde lagt mærke til, hvor ofte sætningerne om udlændinge indeholder ordet skal?
Derimod hører man næsten aldrig ordet 'bidrag'. Det er en skam. Tænk hvis din chef blot ville tale om dine pligter og de ting, du og de ansætte ikke gør eller magter, hvor stor ville din motivation så være? Hvor længe ville du blive i dit job? Ville du overhovedet tage det job? Nej vel? Du ville miste motivationen. Blive ked af det. Føle dig forfulgt. Det er præcis sådan, udlændingedebatten risikerer at virke.
Takket være danskundervisningen (et rigtig godt tilbud) kan udlændingene følge den negative udlændingedebat, og mange beskriver deres oplevelser til venner i udlandet eller på deres internetblogs. Debatten bliver med andre ord ikke inden for Danmarks grænser. Den påvirker milevidt. Ville du flytte til eller blive i et land, hvor man snakker så generaliserende og respektløst om udlændinge? Hvis du havde valget, ville du så ikke hellere rejse til et sted, hvor du var værdsat? Veluddannede mennesker har valget. Derfor forlader mange Danmark.
Når man hører den negative danske udlændingedebat, skulle man tro, at næsten alle udlændinge er uvillige til at integrere sig. At de er en byrde for Danmark. Men hvor mange af dem udgør virkelig et problem? Det bliver der aldrig sat tal på.
Udlændigenetværket Worktrotter, som jeg leder, har over 7.000 medlemmer. Når jeg taler med dem, hører jeg, at de lærer dansk, har et arbejde eller søger efter et job. De vil gerne imødekomme danskernes krav. Hvor er de i debatten?
Uvenlige myndigheder
Jeg er selv udlænding og indvandrede i 2006 fra Tyskland. Et af mine første møder med den negative holdning var i statsforvaltningen. Som EU-borger havde jeg udfyldt min ansøgning om registreringscertifikatet med oplysninger om min uddannelse som softwareingeniør og min mangeårige erhvervserfaring fra innovationsområdet hos IBM og Mercedes-Benz. Jeg følte, at jeg havde mange værdifulde kompetencer at tilbyde. Da jeg afleverede ansøgningen, understregede jeg, at jeg glædede mig til at arbejde i Danmark. »Tag det roligt! Nu skal vi først se på din ansøgning,« lød svaret. Jeg var lamslået. Var det det Danmark, der har brug for dygtige tilflyttere? Jeg forventer ikke, at veluddannede mennesker bliver bedre behandlet end danskere, men hvis de får en dårlig behandling, er der høj risiko for, at de ikke bliver!
Problemerne med den manglende anerkendelse af mit initiativ fortsatte. F.eks. da jeg researchede til bogen
The Worktrotter Guide til Danmark,som skal hjælpe expats med at finde vej i det danske system. Jeg ringede til mange myndigheder for at kunne beskrive de danske procedurer rigtigt. Jeg følte mig sikker nok til at tale dansk og blive forstået. Med al den snak om, at udlændinge skal lære dansk, havde jeg forventet, at min indsats ville blive værdsat. Virkeligheden var langt fra sådan. Reaktionen var ofte direkte nedladende.
Mange af mine udenlandske venner har haft lignende erfaringer. Det er vores indtryk, at den generaliserende tone i udlændingedebatten har malet et billede af, at vi alle er uuddannede og uvidende. Men det er kun vores dansk som fejler. Vores IQ er der ikke noget i vejen med.
Når jeg fortæller danskere om mine erfaringer, svarer de, at de selv har haft lignende oplevelser med myndighederne, og at det sandsynligvis ikke har noget at gøre med, hvor godt vi taler dansk. Men ligegyldigt hvad der er årsagen til den dårlige behandling, er der ingen tvivl om, at den er uheldig; Uvenlig behandling fra myndighedernes side kan have indflydelse på, hvordan man opfatter Danmark, fordi det officielle Danmark i mange tilfælde er de første danskere, man møder.
Halvhjertet integration
Da jeg kom til Danmark, kastede jeg mig straks over de danske aviser for at lære sproget og landet at kende. Her var der meget snak om, at udlændinge skal integrere sig. Det ville jeg selvfølgelig gerne og søgte derfor efter integrationsprogrammer. Da jeg ikke kunne finde nogen, som passede, skrev jeg til integrationsministeren. Jeg var meget imponeret over at få et svar — desværre var indholdet knap så imponerende. Beskeden var, at jeg allerede var integreret, fordi jeg havde uddannelse og job!
Men betyder integration ikke, at man er en del af samfundet — ikke kun af arbejdsstyrken, som ministeriet fortolkede det? Er man ikke først integreret, når man er i kontakt med landets befolkning?
Problemet er, at den slags integration, som jeg søgte, kun kan lade sig gøre, hvis danskerne er åbne over for udlændingene.
Her halter det i Danmark, viser en rundspørge, som Worktrotter gennemførte blandt 6.000 medlemmer i 2010. På spørgsmålet 'Opfatter du danskere som åbne over for udlændinge, der bor i Danmark?' svarede 48 pct. af de adspurgte 'nej' eller 'slet ikke', 28 pct. svarede 'hverken eller', og kun 24 pct. svarede 'ja' eller 'meget'. Det var altså kun knap en fjerdedel, der virkelig følte, at danskerne er åbne over for de udlændinge, der bor her.
Det interessante er, at 98 pct. af deltagerne har en god uddannelse — de tilhører altså netop den gruppe, som man behøver i Danmark.
En af årsagerne til det negative resultat er, at mange har det rigtig svært med at komme i kontakt med danskere. Og når denne kontakt mangler, hvordan skal udlændingene så integrere sig? Hvem skal de lære ordentlig dansk af? Hvordan kan de lære de danske værdier? Hvordan kan integration fungere, hvis de færreste møder danskere?
Lad os mødes
Man kan pege på politikere med nationalistiske synspunkter, når skylden for den negative debat skal fordeles. Men den negative tone har eksisteret så længe nu, at den har forplantet sig til den generelle offentlighed. I dag har en hvilken som helst dansker en klar mening om udlændinge — også hvis de slet ikke har kontakt med dem. Danskerne er ofte overraskede, når de møder de enkelte udlændinge og ser, hvor meget de afviger fra klicheen.
Hvor mange udlændinge har du kontakt med, kære læser? Hvis du gerne vil ændre det, er du velkommen til at deltage i vores arrangementer — f.eks. SpeedNetworking. Her kan du få kontakt til fagfolk fra udlandet og samle viden, der gavner dit arbejde. Vi er meget interesserede i at møde dig. Ikke mindst fordi det kan hjælpe os til at korrigere vores billede af danskerne. Måske er det ikke alle, der har en negativ holdning til udlændinge?
Udlændinge skal deltage
Jeg har deltaget i stribevis af møder, hvor det stort set kun var danskere, som diskuterede intenst om udlændinge. Det er en skam, for tonen ville være meget mindre generaliserende og udbyttet af møderne meget bedre, hvis udlændinge var en del af dem.
Og hvor meget bedre ville integrationsprogrammerne ikke fungere, hvis de fremmede ikke kun var deltagere, men også medvirkede aktivt til udviklingen og driften af programmerne? Hvem ved bedre, hvilke udfordringer vi møder, og hvilke løsninger der findes? Kunne du forestille dig et projekt for kvinder kun kørt af mænd kunne blive til en succes? Nej vel!
Mange af os er meget aktive og laver aktiviteter for at gøre det nemmere at falde til i Danmark. Hvorfor ikke udnytte det potentiale? Jeg skrev bogen
The Worktrotter's Guide to Danmark, fordi ingen lyttede til mig. Her er kulturelle og praktiske aspekter forklaret i detaljer og fra de fremmedes vinkel. Det samme gør jeg i mine præsentationer for udlændinge og danskere. Denne vinkel hjælper ikke blot udlændinge; mange danskere melder tilbage til mig, at de også lærer meget om Danmark. Vores viden kan være af stor værdi, også for danskerne.
Dagmar Fink er oprindeligt fra Tyskland. Siden 2006 har hun boet i København sammen med sin danske mand. Hun leder Worktrotter, som er et netværk for expats, og arbejder med forretningsudvikling hos IBM.
Jeg har selv en udenlandsk kone og vores / hendes erfaringer passer ikke særlig godt med forfatterens.
Mine kone mødte smilende, kompetente og hjælpsomme medarbejdere på statsamtet og hun nærer efter fire år i Danmark en næsegrus beundring for den danske administration, som generelt er effektiv og service minded.
Jeg får lidt det indtryk at forfatteren har ladet sig rive med af al den utiltalende debat om udlændinge i medierne og skriver et par enkelte halvdårlige personlige oplevelser med danskerne ind i den store historie om det fremmedfjendske Danmark.
Når det er sagt synes jeg bestemt at der mangler kontakt mellem danskere og udlændinge. Men her er problemet altså ikke at danskerne er fremmedfjendske - det stikker meget dybere: Sammenlignet med mennesker fra andre kulturer har vi danskere utrolig svært ved at gebærde os blandt folk vi ikke kender - vi er generte, lukkede og afvisende. Prøv at tilbringe et par uger i USA og mærk forskellen: her kigger man folk man tilfældigt møder ind i øjnene og udveksler gerne et par uforpligtende bemærkninger.
Den danske kejtethed er trist og noget vi individuelt og som folk bør arbejde med - men den må ikke forveksles med fremmedfjendskhed.
I øvrigt er initiativerne fra Worktrotter fantastiske - alt mulig held og lykke med projektet ønskes herfra...
Ja, Johannes Nielsen, det er mærkeligt og let ubehageligt, at jeg, der ikke lider under den dér lukkethed og generthed, konstant føler den samme slags afvisning. Hvor kommer det fra, tror du?
problemet er ikke ude i samfundet, nej det danske samfund er god til at integerere familiesammenførte familier som os, johannes, ( jeg lever også i et familiesammenført ægteskab med en udlændinge) nej samfundet der ude det ønsker virkeligt vores udenlandske ægtefællers arbejdskraft.,
problemet er at vi har et parallel samfund, der ude af trit med virkligheden lovgiver om problemer der ikke eksistere der ude, parallel samfundet VKO, der har en enorm magt da de har regerings magten, ja sidste skud på stammen det er et ønske om at vores ægtefæller de skal betale for den velfærd der danner basisen for vores liv, mens vi samtidigt betaler fuld skat som alle andre i danmark gebyer på opholdstiladelser i gigant størrelsen, love der konstant ændres, ja alt dette ser vi fra paralell samfundet vko, der ude af trit med det øvrige samfund lovgiver i flæng, ofte om problemer der ikke eksistere eller kun eksistere i et yderes begrænset omfang, og her giver jeg den gode Dagmar Fink ret og ser det også som en kommentar overfor paralell samfundet vko og ikke det øvrige samfund der faktisk omfavner os og integrerende os som en fuld og ærlig del af samfundet,
glemte i øvrigt at sige at min kone også har arbejde, og har haft de i nu 7 år
Ja, he må jeg så også lige give mit besyv med.
Jeg er glad for at høre om Johannes Nielsen og hans hustrus positive oplevelser. Nu melder hans historie ikke noget om hvor hustruen kommer og hvor meget eller lidt "fremmedartet" hun ser ud.
Vi ved dog at hun er kvinde, og måske kan det uanset oprindelse gøre en forskel i forhold til en mand.
Familiesammenførte har generelt et umiddelbart netværk af familie og medfølgende venner.
En anden ting der må tages med i betragtning er, hvor man som udlænding, og det gælder ikke blot de veluddannede men alle udlændinge over en bred kam, kommer til at bo.
Er du højt uddannet, får et arbejde relativt hurtigt, ser ud som nordeuropæer og eller kvinde, er familiesammenført og bosiddende i en af de større danske byer, tæt på familien og ægtefællens venner, så er der gode chancer for succes. Og for at den indvandrede føler sig mere velkommen.
Jeg har selv været lidt af en globetrotter, og det har min mand også, og han har også været udsat for små oplevelser af racisme i andre lande, men det har været enkeltstående oplevelser, af minemal betydning, og hans personlighed har betydet at han har kunnet ryste det af sig.
Han er nok det modsatte af alt det jeg har beskrevet som gode odds for hurtigt integration i Danmark.
Vi har en meget lille familie der bor langt væk, vi havde ingen venner i området, og selv om vi har fået venner mens vi har været her, bor de nærmeste 50 km eller mere væk. Han er mand, og han ser absolut ikke nordeuropæisk ud.Og vi bor ikke i en af de større byer i Danmark. Det eneste han kan opfylde er kriteriet om en høj uddannelse. Universitet og Mozarteum.
Selv om han er god til at ryste racisme af sig, så tog det Danmark til at knække ham, i en grad at han hader at bo her, og bare ønsker at komme væk igen så snart muligheden viser sig. Og det bliver også enden på det.
Han har siden han kom til Danmark, startet egen business, men også her er han stødt, måske ikke på racisme, men så i hvert fald Janteloven, og man forsøgte i lang tid at fryse ham ud af branchen, indtil man opdagede at han overhovedet ikke havde brug for den danske del af branchen. Og at han ikke henvendte sig til Danmarks børnehave på området, men henvendte sig til det store verdensmarked. Han er godt på vej til at skabe en rigtig god og sund, international virksomhed, der med tiden kunne bringe en del udenlandsk valuta til Danmark, og bidrage positivt til de danske finanser.
Uheldigvis, for Danmark, kan han drive sin business, ligeså godt fra et hvilket som helst andet sted i verden, og med den behandling han har fået i Danmark, og danskernes generelle holdning, så bliver det en indtægt som Danmark i fremtiden vil komme til at gå glip af.
Jeg er helt enig med Dagmar Fink. Danmark saver selv den gren over de sidder på. Og jeg vil da tilføje, det er ikke udlændingene der er dårlige til at lade sig integrere, det er danskerne der er dårlige til at lade dem integrere sig, ja nærmest sætter hindring på hindring i vejen.
Mvh
Kendsgerningen er at DF med Venstres hjælp har formået at få alle indvandrere til at fremstå som det store farlige dyr i ZOO.
Men der er jo også mange stemmer i ubegrundet fremmedfrygt, som det aktuelt kan ses af folketingets sammensætning.
Uden at betvivle artiklens indhold og hensigt kunne det måske også være en idé at se lidt på danskernes sociale sindelag i forhold til andre kulturer. Måsker er det ikke kun udlændinge vi er "bange" for at møde. Måske er det også os selv? I modsætning til englænderne der elsker at gå på pubben og møde andre eller som sydlændinge og asiater at hænge ud i det milde klima, har vi måske som folk en indbygge reservation som følge af fysisk isolation. Vi inviterer jo også hellere gæster end at invitere dem i byen (i hvert fald min generation), Måske er det bare vores lukkede livsstil, som alt for nemt kan opfattes som afstandtagen, når man ikke kender den og måske skulle vi gøre noget ved det?
Johannes Nielsen,
Din observation er 100% lige i øjet. Jeg er kommet i en del af Københavns miljøer og har arbejdet med events fra tid til anden, og det er bemærkelsesværdigt hvordan danskere tager deres privat fest med i byen. Hvis man vil have kontakt til nogen man ikke kender, er man som udgangspunkt et problem og skal overbevise dem om ens værdighed.
Jeg har selv boet flere steder i udlandet og der er en KÆMPE forskel.
Ps. Racisme har jeg dog aldrig mødt. Hverken i det offentlige, uddannelsessystemet eller i privaten.
@ Adam Skov,
Racisme har vi, min mand og jeg desværre set alt for meget af, det og så janteloven
mvh
Liliane Morriello,
Kan du komme med et konkret eksempel på en situation hvor i har mødt Janteloven? Jeg spørger af ren interesse.
Til forfatteren af dette indlæg
Pas på du ikke generaliserer danskerne. :-)
Når det er sagt, så er det korrekt, at alt for mange danskere har et syn på fremmede og især fremmede med lidt mørkere hud, der er til at skamme sig over.
Det er heldigvis kun nogle ganske få af de mennesker, som jeg møder i min dagligdag, der giver udtryk for en fordomsfuldhed og til tider direkte racistisk indstilling, men som nydansker med lidt mørkere hud, må det være ekstremt ubehageligt, og man skal ikke opleve alt for mange af den slags, før man ser danskere som racistiske og fremmedfjendske.
Omvendt så skal der heller ikke meget til før man får et indtryk af en befolkning som værende utrolig venlige og hjælpsomme.
Kommer man til London og stiller sig op på et gadehjørne og ser lidt tvivlrådig ud, så går der ikke mange sekunder før en englænder spørger om man har brug for hjælp. Ergo er alle englændere venlige og hjælpsomme
jamen så længe at vi har en regering der er afhængig af DF sker der ikke noget men det der er mest overraskende er at der er så mange pensionister der stemmer på DF vågn dog op og se hvad i har gang i det er ikke længerer siden end igår at PETER SKAARUP var i tv og igen ville stramme ulændingeloven,nu må det værer nok, nej det vi trænger til er noget merer politi det er også blevet nedprioteret de sidste 10år,nej det eneste det går rigtigt godt med det er københavns-lufthavn og så fyringen af DSB diriktøren, de to ting og mange flerer koster det danske samfund millioner af kroner og hvem skal betale skatteyderne der er ingen andre til det jo det kører for VKO der er fart på mod afgrunden,dejligt at det snart er overstået.
Kronikken har fuldstændig ret i, at generaliseringer har invaderet Danmark. Men dette er et problem, der gælder stort set alle de emner, der diskuteres i medierne – ikke udelukkende, når det handler om udlændinge, der bor i Danmark.
Men jeg vil da gerne fortælle, hvordan jeg har oplevet tendensen til at generalisere om indvandrere og flygtninge. For nogle år siden blev jeg regelmæssigt ringet op af meningsmålingsinstitutter, og jeg prøvede efter bedste evne at svare på deres spørgsmål.
Engang var emnet udlændinge. Jeg blev blandt andet spurgt om, hvorvidt jeg mente, at indvandrere og flygtninge var villige til at lære dansk. Det kunne jeg naturligvis ikke svare generelt på. Jeg prøvede med et svar a la: ”Jeg tror, at de fleste er meget ivrige efter at lære dansk, men nogle flygtninge magter ikke at lære det, på grund af helbredsproblemer, og så er der nok også nogle, der slet ikke har brug for at lære dansk, fordi de stort set kan klare sig med engelsk.”
Men sådan kan man selvfølgelig ikke svare et meningsmålingsinstitut! Jeg skulle svare med enten et ja eller et nej. Og der var flere af den slags spørgsmål, som kun kunne besvares med enten ja eller nej.
Det endte med, at jeg afbrød interviewet. Siden har jeg konsekvent sagt nej til alle forespørgsler fra meningsmålingsinstitutter.
Min pointe er dog, at Danmark som sådan er ramt af denne generaliseringstendens. Man møder dagligt overskrifter som ”Vi spiser for meget” eller ”Vi kører for hurtigt”. ”Nå”, har man lyst til at sige, ”hvorfor holder I ikke op med det? Det er vel ikke noget at udbrede sig om i aviser.”
Kronikøren har også ret i sin iagttagelse angående ordet ”skal”, og igen med den tilføjelse, at det ikke udelukkende er udlændinge i Danmark der ”skal” en hel masse. Det er påfaldende, hvor tit ordet ”skal” indgår i overskrifter, f.eks. fra tekst-TV i dag: ”Sorg skal gås væk”.
Hvor ville jeg ønske, at eksperter og medier ville udtale sig mere nuanceret.
Og venlighed koster jo ingenting. Når en udlænding spontant udbryder, at hun glæder sig til at arbejde i Danmark, så er der jo ingen grund til at tage modet fra vedkommende med en sur bemærkning. Det rigtigste ville da være at svare: "Det er jeg glad for at høre!"
Steffen Nielsen,
"(...) Når det er sagt, så er det korrekt, at alt for mange danskere har et syn på fremmede og især fremmede med lidt mørkere hud, der er til at skamme sig over.".
Må jeg spørge dig om hvad du bygger dette postulat på? Reelle erfaringer eller det billede medierne og VKO har gevet dig af Danmark?
Ikke for at sige a racisme ikke er at finde i dette land. Men jeg kender folk fra alle samfundslag og har personligt ikke hørt nogen indfødte danskere opføre sig eller udtale sig racistisk de sidste mange år. Det eneste sted jeg oplever begrebet racisme er i debat-indlæg som dette og sjovt nok blandt de indvandrere jeg kender (der lever racismen i bedste velgående).
Hvis jeg husker det korrekt lærte vi allerede at racisme var "yt" fra første klasse i folkeskolen. Det har aldrig været noget man kunne score billige point på og det kommer fra en der er vokset op b.la. grønjakkernes børn.
Tusind tak for jeres interesse og for jeres kommentarer. At snakke med hinanden kan kun hjælpe med at få problemstillingerne løst.
Hvis vi ikke møder danskere hvordan kan vi vide om det sker fordi de er udlændingefjendsk, om det sker på grund af deres fordomme, om det sker fordi de har ingen interesse, om de ikke er åbne overfor udlændinge etc. Derfor min message: Lad os møde og lære hinanden at kende og finde ud af om hinanden.
@ Adam Askov, hvis du vil have nogen konkrete erfaringer, så forslår jeg at du læser rapporten af vores undersøgelse fra sidste år: http://worktrotter.dk/blog/2010/10/03/6-danesopen.html. Der har deltagerne beskrivet mange. Der finder du også nogen løsningsideer som vi synes kan hjælpe med at få tingene fungere bedre.
Adam Askov
Hvis du ikke har hørt disse bemærkninger, som må det enten være fordi, at du ikke bemærker det eller bor og arbejder et sted, der er temmelig unikt.
Jeg har kolleger, der kommer med bemærkninger som, at muslimske kvinder i deres "telte" er uvasket og muslimske mænd er usoigneret og ulækre.
Bemærkninger som at de ikke opdrager deres børn og hører de om en eller anden kriminalitet i medierne uden at man kender gerningsmanden, så er det en af disse "fremmede" der har gjort det. Når det så viser sig at være en gammeldansker, så er svaret, at det er usædvanligt.
Jeg er godt klar over, at i debatterne, hvor man kan være anonym, så er det tusind gange værre, men jeg taler om personlige udsagn fra mennesker, som jeg står ansigt til ansigt med.
Jeg kan så vælge at protestere og give udtryk for min afsky, men ofte gør det kun tingene værre, for så kommer bemærkninger lidt oftere for at drille mig.
Vi har fået et debatklima, der har bredt sig fra avissiderne og folketingsstolen til at være et udbredt fænomen, og hvor man kan høre udsagn fra bl.a. DF blive gengivet ordret, selvom DF's mange dæmoni9serende udtalelser er blevet modsagt af fakta
@Adam Askov .
Som tidligere børnehaveleder af en børnehave med 98 % tosprogede, ville jeg kunne referere utallige beretninger fra forældrene om racistiske udtalelser og indimellem direkte fysiske overfald, på grund af hudfarve eller anderledes påklædning. F.eks. blev en gravid mor med sin 3-årige søn på skødet skubbet ned af et bussæde og spyttet på. Hun taler perfekt dansk og arbejder på en dansk arbejdsplads, men bærer tørklæde.
En anden mor fik sit tørklæde hevet af, og blev også skubbet til, mens hun stod i en kø i Føtex og blev råbt ind i hovedet at hun skulle sendes hjem, til hvor hun kommer fra. Hun er født i Danmark. Hun blev hældt ud af Føtex, da HUN sagde fra overfor den anden kunde :-(
En somalisk mor, som er uddannet fysiker fra England, ville gerne videreuddanne sig med en dansk overbygningsuddannelse, for at kunne arbejde med sit fag. Hun fik tilbud om aktivering i en tøjbutik, da "somaliske kvinder jo er analfabeter og alligevel bare får mange børn," som sagsbehandleren udtrykte det, da jeg tog med for at spørge om begrundelsen. Den vildfarelse fik vi da rettet.
En kvindelig ansat blev overfuset for sit tørklæde på en legeplads af en af de ansatte på legepladsen.
Jeg kunne blive ved. Der er meget racisme i den danske hverdag.
Til gengæld fik min marokkanske mand en forbilledlig behandling af Udlændingeservice, da vi søgte om ægtefællesammenføring for 4 år siden.
Af andre årsager, blev vi nødt til at blive i Marokko. Og nu kan vi ikke komme tilbage på grund af de nye familiesammenføringsregler... Men det er nok godt det samme.
Med hensyn til diverse debattråde på nettet, så er jeg forundret over, at på trods af, at alle blogs i aviserne har nogle regler for sprogbruget, så bliver de ikke overholdt, og aviserne gør intet, bortset fra enkelte undtagelser, for at de bliver overholdt.
En kvindelig betjent blev for ca 1 år siden fyret, fordi hun havde givet udtryk for sin frustration over, at hun fik ekstra vagter pga en vinterferie, hvor unge fra indvandreområder brændte blier og skure af, og hvor hun havde kaldt dem "perkere".
Hendes ordvalg var i den milde ende i forhold til hvad man ellers ser og ovenikøbet hører fra Folketingets talerstol, men det får ingen konsekvenser.
Man skal ikke lede mere end 10 minutter på diverse blogs bl.a. i JyllandsPosten før man vil kunne finde den ene racistiske udtalelse efter den anden, og det er helt uden konsekvenser eller at de i det mindste bliver slettet af blogindehaveren eller avisen.
Børn og unge er i de sidste 10 år blevet opdraget med en debatform, som før i tiden var utænkelig.
I realiteten er der jo ingen afvisning af udlændinge som sådan i et land som Danmark.
Afvisningen drejer sig udelukkende om islam, der som bekendt i sit udgangspunkt såvel er religion som en politisk ideologi. Og kun når den markerer sig som gruppe, der står i modsætning til Europas judeo-kristne kultur.
Hvem skulle dog have noget imod en skotte? Selv mellemøstlige flygtninge placeret på Bornholm har da også kun oplevet venlighed fra det bornholmske samfund, og blev da også inviteret med til kaffe-sammenkomster af folkekirkens medlemmer dér.
Men disse flygtninge var nu også - kristne. De bliver lynhurtigt integreret i det danske samfund.
@Adam Askov,
Jeg kan komme både med et eksempel på racisme og på janteloven.
Da min mand først kom til Danmark fik han arbejde ved en kendt fabrik i det sønderjydske, da man ikke vil anerkende hans universitetsuddannelse i Danmark. Endsige den træning har har fået indenfor sit fag.
Når man nu kommer for at arbejde på en fabrik og ikke se særligt nordisk ud og stadig kun er i opstartsfasen med at lære dansk, så skete der det i min mands tilfælde, at alle de små fejl der blev lavet, eller hvis noget gik i stykker, ja men så var det da min mand der havde skylden, selv om han intet havde haft med orden eller maskineriet at gøre. Det er fejhed ud over alle grænser, at skyde skylden for alt over på den der ikke så kan forstå hvad der bliver sagt, og selvsagt heller ikke kan forsvare sig selv. Det mener jeg er racisme.
Til janteloven, min mand arbejder i en meget lille branche i Danmark, en branche hvor alt og alle kender hinanden. Jeg vil ikke gå ind i hvilken branche det drejer sig om, netop fordi den er så lille, men det interessante er, at min mand har skabt og markedsført et produkt, som sælges over hele verden. Dette produkt er blevet rost til skyerne i alle de lande hvor det kan købes, det er rost i høje toner, som årets produkt i lige netop denne linje, og tilbagemeldingerne har været fantastiske.
Dog har et land, det land hvor han lever og arbejder, og som han bringer fremmed valuta ind i, valgt 1) for største delen af branchen, at ignorere hans eksistens. 2) har man i branchebladene heglet produktet ned til sokkeholderen.
Der er det jeg spørger, er produktet så dårligt som den danske del af branchen synes, og alle andre i verden har taget fejl, eller er det her janteloven der er på spil.
Du skal ikke tro du er noget, du skal ikke tro du kan lære os noget.
Mvh
heldigvis er de ikke kun udlændinge der møder et nedladende, fjendsk og fremmedgørende system. det gælder også ledige, sygemeldte og andre borgere der har brug for velfædssystemets hjælp.
Der er reelt indført andenrangsborgere i dette land.
@Ursula,
Jeg tror jeg ville have valgt ordet "desværre" frem for ordet "Heldigvis", men derudover har du fuldstændigt ret.
Vi har verdens bedste velfærdssystem indtil man kommer i berøring med det, lidt af en øjenåbner, som det heldigvis kun er de færreste der kommer til at opleve.
Mvh
@ Lillian Jeg brugte ordet :heldigvis, for at understrege at den gode kronikør ikke skal føle sig ramt fordi hun er såkaldt "fremmed". For at understrege at det er så nemt at blive fremmedgjort i vores lille andedam. Man skulle tro at vores nationalsport er mobning og dårlige manerer.
@ Per Erik Rønne. Og hvem skulle dog have noget imod en muslim, som arbejder, betaler sin skat, sender sine børn i daginstitution, er medlem af forældrebestyrelsen, er medlem af et dansk venstrefløjsparti, taler dansk og har danske og udenlandske venner og så iøvrigt dyrker sin religion i fred og ro?
Men alligevel bliver de overfuset offentligt på grund af 30 gram stof på hovedet, som min mor iøvrigt også tit gik med, da jeg var (dansk) barn i 60'ernes Danmark.
Hvad pokker er det, der gør at man tror at man kan generalisere alle muslimske kvinder ud fra, hvad de har på hovedet? Vi er lige så forskellige, som alle andre mennesker.
Hvad er det, der gør, at især mænd, mener at de skal blande sig i, hvordan kvinder skal klæde sig eller ikke klæde sig? Tro eller ikke tro?
Vi er jo også masser af fuldstændig fredelige muslimer, som ikke er hverken islamister eller terrorister og som dyrker vores tro med en helt anden fortolkning af vores udgangspunkt, end ovennævnte. Der er (stadig) religionsfrihed i Danmark.
Ellen
At være medlem af et dansk venstrefløjsparti er nok ikke lige det, der er mest populært, hvis man også bærer 30 gram stof på hovedet.
Derimod ville de klappe i deres små hænder, hvis du var medlem af DF
Helst skal man være aktiv på den yderst ekstreme højrefløj, f.eks. "Trykkefrihedsselskabet" og/eller SIAD.
Finoozeh, der er dansk iraner og medlem af "Trykkefrihedsselskabet" er jo vældig populær i de kredse
Tak for jeres svar allesammen.
Det er en ret spændende debat. Nu er jeg måske noget yngre end de fleste deltagende. Men jeg oplevede som teenager i 90'erne og 00'erne en helt anden virkelighed. Hvor man som dansker konstant skulle kigge sig over skulderen for ikke at få tæsk af unge med anden etnisk baggrund. Hvordan min bedste ven umotiveret blev skåret i halsen med en kniv da vi var nede og spille fodbold fælledparken. Hvordan en ung svensker fik øret skåret af i tunnellen ved Svanemøllen station. Hvordan vi blev jagtet ud af Tingbjerg med pistoler fordi min ven havde fået en arabisk kæreste i kvarteret. Hvordan en skolekammerat måtte flygte til Israel efter ham og hans mor blev tæsket halvt ihjel. I alle disse år på gaden overalt i København og omegn har jeg sjældent været vidne til racisme der gik den anden vej.
Jeg bærer på trods af mine ofte yderst negative oplevelser med unge arabere (hovedsageligt) ikke nag til dem som befolkningsgruppe. To af mine gode venner er fra Jordan og Syrien. Men jeg har helt klart haft den opfattelse af mange unge (kun mænd faktisk) med anden etnisk baggrund alt for ofte totalt uberettiget har brug racisme kortet til at retfærdigøre afstumpet vold mod etniske danskere.
Det er b.la. en af grundene til hele bandekrigen er opstået (hvis man skal stole på de indblandede).
Når det er sagt så stoler jeg 100% på at man som indvandre sikkert kan blive mødt med mostand flere steder i det danske samfund. Men jeg opfatter ikke Danskerne som et racistisk folkefærd. Det er måske fordi jeg bor i hovedstaden? Hvad ved jeg...
Lige mit besyv også:
Jeg er af , hvad DF, ville kalde god gedigen Dansk afstamning med en bedstefar der tjente i Kongehuset. Jeg er dog opvokset i Schweiz og Tyskland da min far fik arbejde der.
Jeg har været i den situation i Schweiz at være en andengenerationsindvandrer. Perfekt integreret, helt ned til at jeg kunne forstå og tale den lokale dialekt og sociolekt perfekt, jeg var dog stadig "der Ausländer". Lidt mindre af det i Tyskland så senere.
Jeg har altid tilbragt sommerferien hos bedsteforældrene i Danmark, så jeg talte altid også et godt Dansk og kendte til Danmark, dets historie og samfund.
Da jeg så i 1999 vendte tilbage til Danmark for at få en universitetsuddannelse, så blev jeg, ærkedansk som jeg følte mig, der stolt havde forsvaret sit hjemland i alskens diskussioner derude, plusligt mødt med spørgsmål om hvor jeg var fra, for sådan som jeg talte, kunne jeg jo ikke være Dansker. Noget jeg mødte og har mødt igen og igen igennem de sidste 12 år.
Det værste eksempel var et afslag på et job, hvor jeg igennem telefonen fik at vide, at jeg passede godt ind i deres forestillinger om kompetencer og uddannelse, men jeg var desværre "ikke Dansk nok"...
# Peter Hansen.
Jeg er ikke psykolog og er slet ikke skråsikker på hvad der gør os danskere til de kejtede køleskabe vi er.
En ting jeg har tænkt over er dog folkeskolen: Jeg er selv vokset op i et beskyttet villakvarter med en lille hyggelig folkeskole, hvor jeg tilbragte de første ti skoleår med de samme klassekammerater og stort set de samme lærere. Jeg gik også til fodbold og andre fritidsaktiviteter med de samme kammerater. Alt det ligger tæt på vores ideal om den trygge barndom - men når jeg tænker var det faktisk først på efterskolen i 10. klasse at jeg blev udfordret bare den mindste smule socialt. Jeg ved at man i andre lande skifter skolemiljø langt hyppigere og derfor får flere erfaringer med at omgås mange forskellige mennesker - måske på en måde som vi danskere foragteligt kalder for overfladisk men alligevel..
"Jeg havde forventet at møde et åbent og venligt folk"
Så lad mig lige se om jeg har forstået det korrekt. Det er helt okay, at generalisere i forhold til den danske befolkning, men danskerne må ikke generalisere?
Jeg tror det er hvad man kalder dobbeltmoral.
Kim Sørensen
Du behøver ikke at gentage hvad andre har bemærket med et glimt i øjet til forskel fra dig
@Kim Sørensen.
Der hvor skribenten generaliserer er jo der, hvor hun forventer at møde et åbent og venligt folk. Bagefter står hun så med nogle erfaringer, som ikke levede op til forventningerne.
@Adam Askov.
Jeg har indtil for to år siden, hvor jeg flyttede til Marokko, boet lige midt på Nørrebro i Griffenfeldsgade - gennem 12 år. Jeg har aldrig følt mig utryg, heller ikke sent om natten.
Men måske, du har ret i, at det er et generationsspørgsmål.
Steffen
Du behøver ikke fortælle mig hvad jeg behøver og ikke behøver. Pas dig selv, så skal jeg nok også passe mig selv ;)
Kim Sørensen
Noget tyder da på, at nogen skal fortælle dig om almindelig pli
Ellen Chakir,
Jeg tror ikke det er noget kvinder oplever på samme måde. Hvis man var teenage dreng i 1999 vidste man at Sjælør st var = tæsk. Måske er det også sådan idag.
Ellen
Det er jo stadigvæk en generalisering. I øvrigt en generalisering, jeg personligt finder rigtigt krænkende. Det underforståede i den sammenhæng er jo at Danmark er et sådan et lille hyggenyggeland, der bare skal indrette sig på den måde alle mulige andre (højere udviklede folkeslag) kommer og fortæller os vi skal opføre os på.
Men hvadenten man kan lide "dansken" eller ej, så har vi altså vore kulturelle "særheder", ligesom alle mulige andre relativt homogene folkeslag. Vi er skeptiske over for fremmede, ja... Men er det nødvendigvis en skidt kvalitet? Det er naturligvis klart, at vi lever i det 21. århundrede og derfor kommer man, om man vil det eller ej, altså til at rende på nogle mennesker, der hverken ligner en selv eller opfører sig som en selv. Det forhold forudsætter naturligvis en eller anden form for imødekommenhed fra begge parter. Men selvom danskerne, generelt, er et skeptisk folkeslag, så er vi altså også meget mere åbne på mange punkter, end alle mulige andre folkeslag. Jo, man skal et eller andet sted gøre sig "fortjent", til respekten i Danmark. Men hvis man er åben for danskernes levevis og i øvrigt selv forsøger at bidrage positivt til samfundet, så er danskerne altså også mere end villige til at lade folk være med i legen og sammenholdet. Kan man sige det om mange andre geografiske områder, i samme størrelse som Danmark?
Jeg kan naturligvis godt forstå det kan være frustrerende, at rende ind i et bureaukratisk system, på den måde skribenten har gjort det. Men er bureaukrati noget unikt dansk? Oplever danskere ikke også det bureaukrati? Med andre ord: Jo, vi kan da hurtigt blive enige om at bureaukratiet og skrankepaverne er et problem for Danmark. Men at de forhold skulle være udtryk for en særligt udtalt fremmedfjendskhed er ganske enkelt noget forbandet ævl og jeg synes skribenten skulle skamme sig over at smide sådan en anklage i fjæset på indbyggerne i hendes nye hjemland.
Og så i øvrigt.... En tysker, der beklager sig over det danske bureaukrati? Hmmm ;)
Derudover kommer der så standartbeklagelsen over indvandrerdebatten. Jo, den er til tider for grov og jo, der er bestemt noget at arbejde på. Men det positive er jo, at vi rent faktisk har en debat og så kan det jo diskuteres om den er så ensidig, som det ofte påstås. Jeg vil da ihvertfald mene mig istand til at finde mindst ét indlæg om dagen, hvor indvandrere beskrives i et positivt lys - ovenstående klumme kan så være dagens eksempel. Man må jo også lige huske, at sammenligne det her med noget. At holde den danske offentlige debat og op bare smide mærkatet "for grov" eller "for dårlig" på er jo ikke holdbart. At den danske offentlige debat på ingen måde kan leve op til et utopisk ideal hersker der da ingen tvivl om. Men hvordan klarer den sig i forhold til f.eks. den offentlige debat i Tyskland? Ja først og fremmest adskiller den sig positivt ved vi rent faktisk har en levende offentlig debat. Tag Peter Singer, der nærmest har måttet opgive, at holde foredrag i Tyskland - hvis man holder det danske eksempel op mod dette, kommer Danmark så til at fremstå som tilbagestående og med fravær af fornuftig offentlig debat? Personligt synes jeg det ikke, for vi har som sagt debatten.... Tyskland (og mange andre lande) har den ikke.
Slutteligt er der så noget snak om at vi danskere da bare skal prise os lykkelige for at udlændinge vil nedværdige sig til at øse deres gaver ned over landet, og vi da derfor ikke kan tillade os at stille krav til folk.
Ja, måske har skribenten ret. Men danskerne har altid sat krav til folk. Som sagt er vi et lille land og derfor har mulighederne ikke været så store. Derudover har vi også udviklet et ret imponerende velfærdssystem. Jo, velfærdssystemet er blevet udhulet en del. Men det er stadigvæk imponerende - får alle studerende i Tyskland f.eks. uddannelsesstøtte og betalt deres uddannelse? - og det afhænger altså af at borgerne i landet også yder efter evne. Så ja, der bliver stillet krav til indvandrere - hvorfor skulle man da ikke det?
Det korte af det lange er bare, at der naturligvis ikke er nogen tvivl om at Danmark har nogle ting, der skal rettes op på. Men at man dybest fortæller os, at vi er et lille racistisk land, med et racistisk system er sgu næppe den mest konstruktive type input man kan komme med.
Kritik er naturligvis velkommen - det vil enhver, der har haft en eller anden form for social kontakt med danskere også vide... Selvkritik og selvnedgørelse er en dansk nationalsport :)
Kritikken skal bare være relevant og ikke mindst udvise bare et minimum af respekt for det lille land og dets indbyggere..... også selvom man måtte mene dansken ikke er andet end en ussel flok racister.
Kritik - og selvkritik - hjælper også et lille land som Danmark at videreudvikle sig.
Kritik - og selvkritik - hjælper også et lille land som Danmark at videreudvikle sig.
Kritik - og selvkritik - hjælper også et lille land som Danmark at videreudvikle sig.
undskyld tredoplingen...
Fin artikel, det er en gråzone, er dog overvejende enig i budskabet.
Det er i den grad en gråzone. Jeg oplever ofte hvordan mine universitets uddannede venner ser ned på folk der ikke har en kandidat grad eller taler deres teoretiske sprog. Er det racisme? Nogle gange bliver man sku nød til at kæmpe for at blive en del af noget. Jeg har aldrig selv oplevet at jeg bare blev modtaget fuldstændigt uforbeholden nogen steder. Hverken i institutionerne eller i privaten. Der er altid en række indledende ritualer man skal igennem.
Danmark er socialt et lukket land. Hvis man ikke har sine kompetencer og gå på mod i orden kan det være meget svært at komme ind på folk. Men det har altså ikke noget med racisme at gøre. Det er noget der rammer alle.
It is sad to read that others have gone through similar unpleasant experiences. I can recognize a number of what Dagmar describes above. Thanks for this article!
It is even sadder to read the reactions in the comments above. Halv-dårlig you call such experiences? Are you really OK with the picture such treatment paints of Denmark and the Danes?
Yes, when I was hired I was also fed with the usual stories: Danes are open (no word of a lukket land), foreign workers are wanted in Denmark, working in Denmark without knowing Danish is no problem. Unfortunately I didn't experience this.
Due to this fact I am not going to extend my contract. I know others are doing the same. I read that of 3,000 contracts of well-skilled people only a few have extended their contract. All my foreign colleagues at work are searching for work places in other countries.
Life in Denmark is lonesome. You don't get to know Danes, you never meet your colleagues anywhere else than at work, your international friends are leaving one by one.
What can keep you here?
- Interesting work? You can get that somewhere else.
- Free education? Not when you have an education already.
- Free health care? Firstly, it is not free, secondly the quality is not especially good. Long waiting times often made me go to places where I had to pay. Can get that somewhere else as well.
- Hygge? Didn't experience much of it.
And in addition to all this, a government who comes up every day with a new idea of how to make the laws for foreigners stricter, adds fees for people moving here (also for those that come to work) and who wants to reduce the benefits for people with a high salary. Seriously, what am I paying the high taxes for in Denmark? (To all of you who think that expats don't pay taxes. Most of them do. Heavily!
Would you move to such a country? If I had known all that I wouldn't have done it and I advise anybody who plans to move to really put the input against the output. If it doesn't fit, hey, there's many places where it fits more.
Tak for kommentaren Spring Jones,
Det er interessant hvordan dem der ikke vil erkende at Danmark har et problem med at byde andre nationaliteter velkomne, selv når vi har hårdt brug for disse mennesker, fejer de alle argumenter til side, med alle mulige undskyldninger.
Og selv når de får det sort på hvidt, fra dem der har skoen på, så mener de at de ved bedst hvor det er at skoen trykker.
Mvh
....danes in denial
@Spring Jones
Hvordan søren kunne du forestille dig at leve i et land uden at kunne sproget? Der er altså forskel på at arbejde og at leve.
Forestil dig at en dansker deltog på dansk i en debat i et engelsksproget land. Jeg kunne forestille mig at indlæg der efter ville indeholde ord som moron, stupid og lign.
SC
@Liliane Moriello
Din historie er jo andenhånds og kun den ene side. Så at kommentere den vil ikke føre til noget, men bortset fra det så behøver den jo ikke at have noget med racisme at gøre, det er din konklusion.
Og det er vel det Adam Askov kalder "at bruge racismekortet".
SC
@ Sten Christensen,
Ja, da jeg er dansk, blond og blåøjet, så er jeg nok naiv og tro på min mands ord.
Ikke for det jeg har selv set den racisme og de fordomme min mand mødes med, gudskelov ikke fra alle danskere, men en del.
"At bruge racismekortet", sludder at hive den frem, racismekortet er et udtryk, opfundet af indvandrermodstandere som kan bruges som joker i en debat, når den ikke går deres vej.
Angående Spring Jones, så er jeg sikker på at han har et udmærket dansk, da han dog er blevet fanget af denne debat og har været i stand til at læse og følge den.
Men det kan sommetider være lettere at forklare hvad man mener i ens eget modersmål, men vil du afvise hans saglighed blot fordi han skriver på et andet sprog, eller betyder det at hans mening ikke tæller, nonsense!
Mvh
Hold nu op Sten Christensen; engelsk er et verdenssprog, mens dansk er kendt af nobody - Wake up and smell the coffee.
Sider