Jesper Jespersen (JJ) kalder i en kommentar (10. marts) regeringens genopretningspolitik og reformforslag for »blålys«.
Den uunderbyggede påstand kalder i den grad på fakta.
Det er rigtigt, at krisen slog et stort hul i statskassen. Men krisen skyldes altså ikke regeringen. Krisen startede som en finanskrise i USA, og blev til en økonomisk krise, der ramte hele den vestlige verden, herunder Danmark. Udfordringerne efter krisen er da også væsentligt større i de fleste andre lande end herhjemme.
Lad mig også påpege, at Danmark i årene 2005-2008 fremviste det største gennemsnitlige overskud i hele EU. Faktisk nedbragte vi gælden hurtigere, end den tidligere socialdemokratiske regering planlagde efter i 2001 – dengang blev målene endda anset for at være meget ambitiøse. Den offentlige nettogæld blev nedbragt med 380 milliarder kroner fra 2001-8, så den faktisk var helt væk, da krisen kom. Derfor kunne regeringen skærme Danmark mod krisen.
Det gjorde vi med en af de mest lempelige finanspolitikker i vores del af verden. Vel og mærke uden at det gik ud over finansmarkeders tillid til vores økonomiske politik. Og det skyldes netop, at vi mødte krisen med solide offentlige finanser. Tilliden afspejler sig den dag i dag i form af meget lave renter, der styrker opsvinget og beskæftigelsen.
På vej tilbage på sporet
Men det er klart, at krisen og den lempelige politik har kostet på bundlinjen. Derfor har regeringen fået gennemført genopretningspakken, som i realiteten blot trækker nogle af lempelserne, som vi gennemførte under krisen, tilbage igen.
Genopretningspakken får med andre ord det offentlige forbrug tilbage på den bane, som regeringen planlagde efter, inden krisen kom buldrende.
Og den virker. Det har overvismand Hans Jørgen Whitta-Jakobsen konstateret så sent som 1. marts i Børsen, hvor han sagde »Man er nået et stykke af vejen med hensyn til at tøjle det offentlige forbrug. Det betyder, at det skulle være muligt at nå de planlagte mål i 2011.«
Skrap opfølgning
For at sikre, at planen følges ude i virkeligheden har vi indført nye styringsinstrumenter, som bidrager til at få styr på kommunernes udgifter. Ligesom vi vil fremlægge forslag til et udgiftsloft, der rækker fire år frem, og som er forankret i en budgetlov, Det giver klarhed, gennemsigtighed og konsekvens i forhold til de offentlige udgifter. Det giver både kommuner, regioner og staten viden om, hvad de har at styre efter.
JJ forsøger i sit indlæg at skabe tvivl om genopretningspakken.
Han skriver også, at regeringens forslag til en tilbagetrækningsreform (og regeringens dagpengereform) ikke rigtig vil have nogen gavnlig effekt på økonomien. Man må sige, at JJ står ret alene med det synspunkt, når man tænker på, at Det Økonomiske Råd, OECD, Nationalbanken og mange andre samstemmende bakker op om en reform af efterlønnen. Herunder også Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen.
Intet ledighedsproblem
Lad mig alligevel adressere JJ's påstand, der bl.a. går på, at ledigheden er for høj til, at økonomien styrkes af tilbagetrækningsreformen.
For det første er ledigheden (inklusiv aktiverede) faktisk lavere i dag, end den var i 2001, hvor ledigheden ellers var historisk lav oven på 90'ernes højkonjunktur. Langtidsledigheden er også lavere end dengang. Det overser JJ helt. Han overser også, at reformen først har virkning fra 2014. På det tidspunkt ventes økonomien at have rettet sig, så ledigheden er lavere end i dag. Desuden vil befolkningen vokse, mens demografien omvendt trækker ned i arbejdsstyrken. Så hvis JJs statiske logik lægges til grund, skulle ledigheden vel nærmest nærme sig 0 på længere sigt.
For de fleste andre økonomer er udviklingen udtryk for mangel på arbejdskraft og et stigende pres på de offentlige finanser, som en afvikling af efterlønnen kan være med til at dæmpe. For det andet betyder reformen, at danskerne får flere år på arbejdsmarkedet, større livsindkomst og mindre behov for at spare op til pensionstiden. Samtidig betaler færre ind til efterlønnen, og mange får deres indbetalte bidrag tilbage. Dermed kan borgerne bruge flere penge her og nu, og det vil i sig selv styrke den økonomiske vækst og øge behovet for arbejdskraft.
Endelig taler erfaringer sit eget meget tydelige sprog. Da man i 90'erne afskaffede overgangsydelsen (tidlig tilbagetrækningsmulighed for langtidsledige, indtil de var berettiget til efterløn) for de 50-59-årige, steg beskæftigelsen meget hurtigere for denne gruppe end for alle andre grupper. Og overgangsydelsen var vel og mærke målrettet langtidsledige, mens efterlønnen er målrettet kernearbejdsstyrken. I 2009 kom mere end 85 pct. af efterlønsmodtagerne fra beskæftigelse (og nærmest ingen fra langtidsledighed). Tilsvarende erfaringer har man gjort sig med en række andre reformer og i mange andre lande.
Så JJ behøver ikke være bekymret for, at en efterlønsreformen er en god og effektiv måde at styrke de offentlige finanser på. For det er den.
Claus Hjort Frederiksen (V) er finansminister
Pinligt og et klart udtryk for planens troværdighed at det er Claus Hjort selv der må rykke ud og må rose sin egen plan.
Den form for simpel propaganda plejer løjtnanterne normalt nok at kunne finde ud af, så der er tydeligvis stor uro i blå bloks rækker.
Mange ser sikkert begivenhederne i Nordafrika som et ildevarslende tegn for fremtiden...
Kære Claus Hjort.
Hvis nu krisen, som du påstår, udelukkende er påført udefra......
Hvordan kan det så være at VI stadig er midt i den, når et land som Belgien har flere ledige jobs i bare EN af deres Flamske regioner, end vi har i hele landet?
Hvordan kan det så være at vi stadig har en af verdens dårligste vækstrater, mens alle dem vi normalt sammenligner os med har nogenlunde gode vækstrater, eller ligefrem har stor success?
Hvordan kan det så være at vi, til trods for at finanskrisen er erklæret for ovre, stadig ikke er i stand til at ryste den af os?
Der er mange flere spørgsmål, men lad os starte med de her.
Nu igen skal vi høre, at krisen ikke skyldes regeringen . Så er det bar sjovt at den borgerlige lejre ALTID giver Anker Jørgensen skylden for 2 oliekriser og verdens omspændende lavkonjunktur – Her vil jeg anbefale en artikel i Historisk Tidsskrift Bind 110 ,hæfte 2, 2010 siderne 432- 493 af Balder Asmussen.
PS: Artiklen hedder – ”Nyt syn på Anker Jørgensens økonomiske politik”
Udgivet af Den danske historie Forening, København 2010.
Jeg synes, at det er flot at vores finansminister her i foråret 2011 lover, at nu er der udsigt til at få styr på de slemme kommuner - jeg tror der er udsigt til koldere vejr i weekenden.
Skade blot, at vor finansminister ikke når at høste æren af al sin energi og godhed.
CHF fremhæver endu en gang (for 117.) den store hæder og ære som tilkommer VK regeringen fordi de under en voldsom højkonjunktur fik høvlet 380 mia kr. af på gælden.
Problemet ligger i, at set med en dobbeltbogholders øjne er det da OK, så sandelig! Set i forhold til underskuddet på statsfinanserne i 2010 og de forventede i 2011, 12 og 13 er det en ualmindelig dårlig vittighed.
Højtærede finansminister, kender du historien om Sisyphos - den er ganske lærerig.
Først asede og masede Sisyphos med at trille en stor stor sten op ad bjerget - puha :-(
Endeligt lykkedes det, han stod ved bjerget top, men så glemte han at lægge en kile under stenen
(ligesom nogle ikke husker at spare op i gode tider), og VUPTI så fes stenen for fulde havre ned igen - og denne gang rev den alt med sig på sin vej - og det var ikke så godt!
Af en eller anden grund nærer jeg større tillid til Jesper Jespersen end finansministeren! Arbejdsløsheden er da vist forøvrigt på ca. 200.000 og det er da noget højere end tallet fra sidst i 90erne. Jeg ved ikke med efterløn, men faktum er, at hvis du er over de 50 år så er der ikke meget arbejde at finde nogen steder, men mindre selvfølgelig, du er falleret finansminister, men så igen, hr. finansministeren har jo husket at sørge for sig selv.
Claus Hjort Frederiksen, du vil gå over i historien som en af de mest inkompetente danske politikere i nyere tid. Dig og din regering konsekvent undermineret økonomisk fagviden, gennemført luft strukturelle luftkasteller og har misbrugt den økonomiske og lovgivningmæsige magt som er blevet lagt i jeres hænder. I har effektivt spillet jer alle gode kort af hånden, desværre mere til skade for den almene dansker, og mindre for jer selv
En efterlønsreform vil på kort sigt have så store omkostninger på både offentlige finanser og arbejdsløshed, at regeringen ikke længere har reelt råderum for at gennemføre en reform. Derfor har vi ikke mulighed for opnå de langsigtede gevinster, som ellers er ganske tiltrængte. Det kunne være gjort for 7 år siden, ikke i dag.
Det bliver næppe en efterlønsreform der redder dansk økonomi (det ville ellers være dejligt) og det idologiske aspekt er vigtigt: hvad og ikke mindst hvem er efterlønnen godt for og kunne det være at den står i vejen for en diskussion af hvad vi stiller op med alle dem som ikke er medlem af ordningen? Det er jo pudsigt at de arbejdsløse skal høre at det er så og så belastende at stå uden for arbejdsmarkedet, mens den situation pluselig er direkte livsforlængende sundt for efterlønnere. Arbejde er altså kun sundt hvis man er arbejsløs eller hvad?
Et faktum siger, at fagligt svage elever truer samfundet - er til dels enige heri, vil dog hævde, at fagligt svage politikere er en endnu større trussel for økonomiens bæredygtighed - endnu engang, skal vi belemres med Claus Hjort Frederiksens “forvrøvlede” fløjten, den harske lyd, som fløjter de samme toner an som den har gjort de sidste 10 år. Fløjten, er dog ikke en Roger Whittaker værdig.
Når man siddet på regeringens magten gennem et årti, efterlader man sig nogle spor på indflydelsens og magtens tinde. Ja, der er finanskrise, men, man kan ikke tillægge alle årsager finanskrisen. Huskes skal blandt andet, at den store anlagte kvalitetsreform fra 2007 får dumpekarakter, den har alt andet end skabt bedre velfærd og større arbejdsglæde - tværtimod, er den en lige så stor omkostning som gruppen af efterlønnere.
Problemet med den førte økonomiske politik har været, at Danmark ikke lige just er Perleøen, omtalt i den danske film Styrmand Karlsen fra 1958. På Perleøen fik alle borgere udbetalt 105% af deres årsindtægt, og alle fik folkepension fra deres fyldte attende år. Folkeskoleeleverne fik skolepenge for at passe deres skole, og udgiften til fængslet havde man sparet væk, for da øen kun havde en kriminel, en lommetyv, valgte man, at udnævne ham som Finansminister - og puf, væk var kriminaliteten.
Perleøen kunne købe verden, det kan Danmark ikke - hvad forsøger du min kære herre, at købe med denne artikel - måske du skulle læse Christen Sørensen artikel: Finansministeren er et ringe sandhedsvidne. Derefter må det være op til dig selv, om du også ønsker, at gå i klinch med hans udtalelser. Jeg kunne personligt godt tænke mig dette - kom nu Claus Hjort Frederiksen, vil du ikke gøre os alle en tjeneste, stille op til en duel mod Christen Sørensen angående den førte finanspolitik fra efter systemskiftet.
Såfremt Claus Hjort Frederiksen ikke ved det, så mente Montesquieu, at det var lovens opgave, at fremme de gode af klimaets virkninger, og modarbejde de dårlige. Des mere klimaet, får folk til at flygte fra arbejde, des mere skal lovene og den førte finanspolitik opmuntre dem til at arbejde. Ifølge John Locke er troen en indre personlig overbevisning, og det er denne, der gennem tvang er blevet negligeret gennem de sidste 10 års førte arbejdsmarkeds -og beskæftigelsespolitik - afstanden mellem det elskværdige i Grundlovens § 75, stk. 1, er en milepæl, som for mange, er blevet sværere at nå, som følge af, at de er underlagt den tvang som retfærdiggøres gennem en beskæmmende fortolkning af grundlovens § 75, stk. 2.
Det var Anders Fogh, der pralede af, at den offentlige sektor var blevet rekordstor, og det var Claus Hjort Frederiksen der var beskæftigelsesminister fra den 27. november 2001 frem til den 7. april 2009 - navnet Jesper Tynell ringer formentligt negativt i Finansministerens ører, hvorfor jeg vil undlade, at kommentere hans indsats som beskæftigelsesminister. Dog skal det nævnes, at det er på tide, at han kommer over, at folk ikke længere skal søge fire jobs om ugen, men kan nøjes med, at sende to jobansøgninger ud om ugen.
Mennesker som Claus Hjort Frederiksen har en tendens til, at glemme hvad de kan huske. Og huske hvad de har glemt. Dette skyldtes glemselskurven omtalt af Ebbinghaus i “Memory: A Contribution to Experimental Psychology, fra 1885. Dette kommer ikke som den store overraskelse - tror sku på godt gammelt dansk, at Ebbinghaus var en anden Nostradamus, og lavede denne kurve specifikt med henblik på det faktum: Finansministeren er et ringe sandhedsvidne. På mange områder, er det vist ikke forkert at sige, at det er på tide, at Claus Hjort Frederiksen stopper med at forsøge, at blæse med mel i munden, det er en disciplin som end ikke Jazzgeniet Dizzy Gillespie mestrede.
Når man insinuerer, at det er finanskrisens som har skamridt befolkningens toleranceprincip, skal man have sine fakta på plads - ikke de fakta, som på magisk vis skabes ved, at give et usandfærdigt billede gennem en forvanskning af sandhedens gyldne snit. Uanset hvor mange gange, du selv eller Lars Løkke Rasmussen har sagt fuldt finansieret, så er Me and My, og deres landeplage Dub i Dub fra 1995 sku mere raffineret, i sangen, gentager de kun temaet 36 gange.
Claus Hjort Frederiksen, faktum er, at et sundt miljø er en luksus, som man lettest får råd til, hvis man i øvrigt har velstand, og en dynamisk økonomi - Danmark havde haft bedre velstand, hvis der ikke var givet ufinansierede skattelettelser - boligboblen var undgået, såfremt man havde indført en intelligent boligbeskatning, og ikke partout havde fastlåst ejendomsværdierne. I stedet for, at lytte til eksperter, har man udvist en magtarrogance gennem en hidtil udset grad af foragt for andre meninger.
Ifølge Folketingets regler går en del af lovgivningsprocessen ud på, at organisationer får mulighed for, at kommentere nye lovforslag og sende deres bemærkninger til ministeren. En proces som skal forhindre forvrøvlet lovsjusk. Citerer man Ole Espersen, som er juraprofessor og Retssikkerhedsformand, har man blandt andet udtalt følgende: de korte høringsfrister direkte skader demokratiet, fordi interesseorganisationer og andre ikke når at komme til orde. Regeringen lader som om andres synspunkter og erfaringer kan få betydning for lovforslagets endelige indhold. Men det er i mange tilfælde en illusion.
- Nej, det er vist ikke eksperterne der er tonedøve, som Anders Fogh Rasmussen udtalte i 2005, tværtimod er dét det modsatte. Den største udfordring i havde for velfærdssamfundet var, at administrere produktivitetsstigningernes kilde til velstand på en ansvarlig måde. Jeres videreførelse og fortolkning af den New Public Management strategi Nyrup implementerede, har ene og alene været med til, at dræbe princippet om en forsvarlig vedligeholdelse/opsparing, gennem jeres ensidige fokus på moderniseringer som vejen frem mod omkostningseffektivitet - her er det atter på sin plads, at nævne strukturreformen fra 2007.
Det var den amerikanske sociolog Alin Tofler der stillede diagnosen: Det moderne menneske lider af fremtidschok. Da han meddelte dette i 1970, vakte det stor opsigt. I dag hører denne diagnose ikke til i fagre nye verden. Du Claus Hjort Frederiksen vil formentlig spørge dig selv om, hvorfor jeg lider af fortidschok i år 2011: Claus Hjort, det gør jeg ene og alene fordi, jeg ikke har en kæmpe bjælke i øjet, når det kommer til det faktum, at Økonomiens tilstande skyldtes meget andet end finanskrisen alene.
Vil slutte hvor jeg begyndte: Et faktum siger, at fagligt svage elever truer samfundet - er til dels enige heri, vil dog hævde, at fagligt svage politikere er en endnu større trussel for økonomiens bæredygtighed. Dette er et faktum, hvad enten du kikker på jeres egen genopretningsplan eller oppositionens Fair Løsning - ingen af dem er alene fyldestgørende for den bæredygtighed de begge er fortaler for.
Jeg forstår ikke, hvorfor CHF finder det nødvendigt at komme til Information for at sprede sin propaganda. Han tror vel ikke på, at han vil omvende nogen her?
Jeg tror han ville få mere ud af at konsolidere sin base hos Berlingske/JP istedet, der er de vel naive nok til at slubre vrøvlet i sig, som så mange eksperter nu har skudt ned.
CHF skriver:
"Men krisen skyldes altså ikke regeringen. Krisen startede som en finanskrise i USA, og blev til en økonomisk krise, der ramte hele den vestlige verden, herunder Danmark."
Økonomien er bundet tæt sammen i hele verdenen. Det er ikke muligt at udpege enkelte skurke. Regeringen pustede en boligboble, som ikke på nogen måde står tilbage for USA, og dermed gjorde Danmark sig til en af de hovedansvarlige for krisens omfang - ikke mindst den danske.
CHF skriver:
"Det gjorde vi med en af de mest lempelige finanspolitikker i vores del af verden. Vel og mærke uden at det gik ud over finansmarkeders tillid til vores økonomiske politik. Og det skyldes netop, at vi mødte krisen med solide offentlige finanser. Tilliden afspejler sig den dag i dag i form af meget lave renter, der styrker opsvinget og beskæftigelsen."
Nej, grunden til den lave rente er, at hvis regeringen hæver den, så går landbruget og 2/3-dele af husejerne konkurs. Med andre ord ville det være en atombombe lige ned i VK's kernevælger-base, og det ville sandsynligvis rive hele vores banksektor med sig i faldet.
CHF:
"For at sikre, at planen følges ude i virkeligheden har vi indført nye styringsinstrumenter, som bidrager til at få styr på kommunernes udgifter. "
Mange af jeres "styringsinstrumenter", også kaldet kontrolsystem på ikke-propagandistisk er en del af problemet. LA vurderede at man kunne spare op imod 40 milliarder ved at skære ned i kontrolsystemerne, som har den kedelige bivirkning, at de skaber mistillid i samfundet, dræner de offentlige ansatte for initiativ og er i en række henseender på kant med både menneskerettighederne og den danske lov.
Bare aktiveringscirkusset, som har vist sig ingen som helst effekt at have, koster os hvert år 16 milliarder - penge smidt ud af vinduet til et ideologisk korstog.
CHF skriver:
"Det giver klarhed, gennemsigtighed og konsekvens i forhold til de offentlige udgifter"
Sjovt at høre CHF eller nogen fra det diktatoriske flertal tale om klarhed og gennemsigtighed, efter at de har vedtaget en lov, hvis eneste formål var, at mørklægge embedsværket. Der venter så mange rigsretssager grundet aktindsigten, at der simpelthen måtte trykkes på en panikknap og mørklægges.
CHF skriver:
"Man må sige, at JJ står ret alene med det synspunkt, når man tænker på, at Det Økonomiske Råd, OECD, Nationalbanken og mange andre samstemmende bakker op om en reform af efterlønnen. Herunder også Arbejdsmarkedskommissionen og Velfærdskommissionen."
Nu har jeg læst så mange artikler med eksperter som afviser regeringens påstande, at dette er meget svært at tage alvorligt. At CHF opremser en lang stribe borgerligt farvede institutioner som støtte, overbeviser ikke på nogen måde - det er ret forudsigeligt.
CHF skriver:
"For det første er ledigheden (inklusiv aktiverede) faktisk lavere i dag, end den var i 2001, hvor ledigheden ellers var historisk lav oven på 90’ernes højkonjunktur. "
Vrøvl. Regeringen har i mange år skjult den reele ledighed ved ikke at tælle aktiverede med i ledighedsstatistikken. Kig på AKU-ledigheden, og så ser alt helt anderledes ud. Dertil er der en række mennesker, som er faldet helt ud af systemet, fordi ledige presses unødvendigt hårdt.
CHF skriver:
"For de fleste andre økonomer er udviklingen udtryk for mangel på arbejdskraft..."
Hvis man befinder sig i drømmeland (DREAM), så har man ALTID mangel på arbejdskraft. DREAM-modellen siger, at jo mere arbejdskraft, der udbydes, jo mere arbejde vil der tages. Ergo vil man altid savne mere arbejdskraft.
CHF skriver:
"For det andet betyder reformen, at danskerne får [...] mindre behov for at spare op til pensionstiden"
Jotak, hvis man skal arbejde sig i graven, så har man logisk nok ikke brug for pension. Tak for det.