Læserbrev

Ingen folkedom

4. marts 2011

I sidste uge valgte Information at gå ind i Penkowa-sagen. Historien er, at jeg i 2003 skulle have hjulpet hende til en lektorstilling.

Jeg skulle som dekan have sørget for at skyde bedømmelsesprocessen, så hun i mellemtiden kunne nå at blive renset af et internationalt ekspertpanel. Sagen er uden hold i virkeligheden.

Fakultetet bad den 8. december 2003 en svensk og en norsk ekspert om at afklare, om der var grundlag for at oversende Penkowas forskning til UVVU.

Tre dage efter blev fire ansøgere til et lektorat bedt om at indsende yderligere materiale, da ansøgningerne havde ligget ubedømt på et institut et halvt år.

Penkowa var en af ansøgerne til lektoratet. Hun anede derfor ikke, hvad der kom ud af de to eksperters vurdering af hendes disputats, der var trukket tilbage. Og hun ville heller ikke kun nå at føje det til ansøgningen. Sagen er en and.

Jeg har fuld forståelse for, at der bliver stillet spørgsmål til min rolle i forbindelse med Penkowa-sagen. Det ville være mærkeligt andet.

Det er relevant at bruge en sag som denne til se, om de systemer, der skal fange snyd med forskning, også er gode nok. Omvendt vil jeg advare imod, at Information lader sig rive med af en stemning.

Der var ingen, der havde forestillet sig, at den dokumentation, Penkowa i sin tid fremlagde, var forfalsket.

Det gælder både mig selv og vel også de mere end hundrede medforfattere, hun senere skrev videnskabelige artikler med.

Det er en ulykkelig historie for alle. Men jeg har tillid til, at systemet er i stand til at opdage bedrageri før eller siden. Den tillid er ikke blevet svækket. Tværtimod.

For Københavns Universitet er det vigtigt, at komme til bunds i denne sag og få afdækket, om der er dele af Penkowas forskning, der skal trækkes tilbage. Det er vi i fuld gang med.

Usande påstande

Informations påstande om, at jeg har underkendt KUs bedømmelsesudvalg, afvist at fortælle de ansatte om sagen og kørt en lukket linje over for medierne, er imidlertid skrupforkerte.

Udgangspunktet for kommunikationen har været at overholde loven: Der er tale om en personalesag, hvor det ifølge forvaltningsloven er strafbart at oplyse detaljer også selv om nogle af dem fremgår af medierne.

Jeg har stillet op til utallige interview i både tv og aviser, og universitetet har lavet ni pressemeddelelser i sagen. På vores intranet kan de ansatte finde 15 artikler om sagen herunder et videointerview med mig.

Det tilfredsstiller ikke nødvendigvis folkestemningen. Når en institution har en vanskelig sag, er det nemt at sige, at den skal blive bedre til at kommunikere og gøre det mere.

Men når Rigsrevisionen, Kammeradvokaten, politiet, UVVU mv. har afgivet alle deres undersøgelser, vil Københavns Universitets faktabaserede kommunikation formentlig stå i et andet lys.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bo Klindt Poulsen

Men kære Hemmingsen, du er jo så involveret i Penkowa-sagen, så sovset ind i alle aspekter af sagen, at det ikke hjælper på KUs troværdighed, når du udtaler dig.

Ærlig talt: var det ikke på tide at erkende, at du kommunikationsmæssigt står i vejen for en genopbygning af den svundne offentlige tillid til KU, og at du således kunne udpege en person, der taler på KUs vegne i Penkowa-sagen som ikke er dig.

Ikke først og fremmest for din egen skyld, men for KUs skyld, for universitetets gode navn og rygte.

Thomas Nielsen

Set udefra har universitetet og dets rektor sådan ca. været lige så gode til at informere offentligheden og svare på spørgsmål som Birthe Rønn. Men det kan måske skyldes eksforskerens hang til navneforbud og advokater mv.

"Der var ingen, der havde forestillet sig, at den dokumentation, Penkowa i sin tid fremlagde, var forfalsket."

Der må vel have været en vis mistanke, når de to udenlandske eksperter og UVVU kommer ind over . Grunden til den forlængede behandling af ansøgerne må vel være netop denne sag, og begrundelsen for yderligere indsendelse af materiale mangler i denne forklaring fuldstændig. Det virker da som et meget mærkeligt forløb. Er dette helt normalt, eller findes der en fornuftig grund?

Fri os for fraser som "Folkets Dom" osv. Det kunne være rart med fornuftige svar på anklagerne.

"Det er relevant at bruge en sag som denne til se, om de systemer, der skal fange snyd med forskning, også er gode nok."

De er vel gode nok. Hvis jeg har forstået sagen ret var Penkowa ikke kommet igennem, hvis ikke "folk med magt" havde trukket i trådene. Pressede Sander på?

Ralf Hemmingsen skriver:

"Fakultetet bad den 8. december 2003 en svensk og en norsk ekspert om at afklare, om der var grundlag for at oversende Penkowas forskning til UVVU."

Hvad han ikke skriver er, at han selv tog sig af at undersøge hvorvidt de omdiskuterede rotteforsøg havde fundet sted.
Den del af sagen blev unddraget de udenlandske forskere - selv om det lige netop var rotteforsøgene der havde skabt begrundet tvivl om disputatsen.
Hvorfor det, Ralf Hemmingsen?

Uli Fahrenberg

Fint. Vi ved nu at det at lektoransøgerne blev bedt om at indsende ekstra materiale ikke tillod Penkowa at gøre opmærksom på at hendes disputats i mellemtiden var godkendt.

Vi ved også at der var 4 ansøgere (må Hemmingsen sige det?), og at "ansøgningerne havde ligget ubedømt på et institut et halvt år." Hvorfor egentlig? Hvorfor lader man ansøgninger ligge og samle støv i et halvt år?

Der er også mange andre spørgsmål vi ikke får besvaret her. F.eks. Niels Mosbaks. Eller om man lod ansøgningerne ligge og samle støv så Penkowa kunne nå at få sin afhandling færdig.

Eller elefanten i porcelænbutikken: Hvorfor blev Penkowa indstillet til eliteforskerprisen, selvom man burde have kendt til straffesagen mod hende for underslæb? Uvidenhed kan Hemmingsen ikke kan bruge som forklaring her.