Læserbrev

Ingen kommunale shariadomme

Istahil Mohamed Hussein fra Holbæk har mistet sit børnebidrag, fordi kommunen ikke tror på, hun er enlig.

Istahil Mohamed Hussein fra Holbæk har mistet sit børnebidrag, fordi kommunen ikke tror på, hun er enlig.

Debat
26. marts 2011

At overdrivelse fremmer forståelsen, er vist et alment anerkendt princip i dansk debatkultur. Men at overdrivelse også kan fremme misforståelsen, er Informations dækning af kontrolarbejdet i kommunerne et glimrende eksempel på.

Den 14. marts skrev avisen på forsiden, at »Kommunerne bruger sharialov til at afvise sociale sager.« Det er naturligvis ikke sandt. Vi anvender hverken kristne, buddhistiske, islamiske eller andre trosretningers læresætninger i vores daglige arbejde — her gælder udelukkende den danske lovgivning.

Lovgivningen sætter nogle rammer for, hvordan velfærdsydelserne skal fordeles. Vi må i kommunerne konstatere, at der er nogle mennesker, som enten ikke kender de rammer, eller som er ligeglade med dem og derfor ønsker at snyde og bedrage for at få fingrene i offentlige ydelser. Kontrolgruppernes arbejde er især rettet mod den sidste gruppe mennesker.

I min egen kommune, Odense, afslørede vores kontrolgruppe sidste år snyd for mere end 13 millioner kroner, så det er selvsagt et område, som vi har fokus på.

En stor del af arbejdet i kontrolgruppen består i at undersøge de henvendelser, som den får fra almindelige borgere, samarbejdspartnere og kolleger i andre forvaltninger.

Mange af henvendelserne handler om ydelser, der bliver udbetalt til enlige forsørgere, som anmelderne ikke mener reelt er enlige.

Der er ofte tale om sager, hvor borgeren er en kvinde, og hvor det etniske tilhørsforhold antyder, at der kan være tale om et parallelt muslimsk ægteskab, selv om kvinden på papiret er skilt efter dansk lovgivning.

Kulturforståelse

Det var netop for at blive klogere på kulturen hos disse borgere, at kontrolgruppen for snart tre år siden havde en samtale med en lokal imam. Jeg hæfter mig da også ved, at jurist og lektor i Offentlig Forvaltning ved Aalborg Universitet, Nina von Hielmcrone den 14. marts anerkender, at »det kan være relevant for kontrolgrupperne at indsamle viden om kulturelle forskelle.«

Det er præcis det, vi gør her, ligesom vi i andre sager søger viden om rockere, prostituerede, ejere af pizzeriaer eller hvilke grupper, vi nu konkret arbejder med at undersøge.

I øvrigt kan det være relevant for Informations læsere at vide, at Det Sociale Nævn i tre ud af fire konkrete tilfælde har stadfæstet Odense Kommunes afgørelser, hvor der var brugt oplysninger om islamisk ægteskab som dokumentation for socialt bedrageri.

Jeg vil understrege, at der altid indgår en række forskellige oplysninger i en given sag. I de tilfælde, jeg har nævnt, indgik i alt henholdsvis 13, 13 og 6 oplysninger i sagen.

Peter Rahbæk Juel, rådmand i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Odense Kommune

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Privatlivets ukrænkelighed efter dansk lovgivning og Den Europæiske Menneskerettigheds-Konventions bestemmelser om retten til et familieliv, synes helt at være gået fløjten for rådmanden. Partsindlægget her rummer ingen substantielle forhold, som kan genoprette tilliden til sagsbehandlingen. Måske han så forstår det simple udsagn?...

Med venlig hilsen

I stedet for al den kontrol og undergravelse af det, det drejer sig om: et forsrøgelsesgrundlag, burde man satse på at forstå, hvad der måske - måske! - afholder nogle fra at ønske fodfæste på det danske arbejdsmarked. Det ville være nyttigt, det ville måske kunne udrydde nogle misforståelser, som er en hindring for både hin enkeltes bedste livsbetingelser og for samfundets bedste.
For at lette på forholdene - også for danske kvinder - kunne man jo f.eks. indføre samme gode ordning som for syge familiemedlemmer: at man kompenseres for at passe egne børn.

Hvad kostede kontrol arbejdet?

13 millioner holder jo kun til kaffepausen.

Michael Larsen

Det vil sige at I odense kommune for ret i 75% af sagerne, men hvilke muligheder har en enlig mor til 5 for at føre sin sag over for ankenævnet? Hvis man ikke er utroligt velformuleret samt har en juridisk embedseksamen så har man svært ved at vinde disse sager.
Kontrolenheden kan hive alle de midler ud af kommunekasserne til brug for deres sag som de har brug for, hvor meget hjælp har den enlige mor fået til at føre deres sag.
Lad os stable en kontrolenhed, til at kontrollerer alle politikere brug af offentlige midler, samt at hvis de ikke møder op til udvalgsmøder m.m. så er der ikke vederlag for det møde.

Bruges der tilsvarende resourcer på at finde borgere som her behov for hjælp, men ikke er istand til at opsøge den?
Jeg har et eksempel på en kommune, som efter flere år, ikke var bekendt med en borger i kørestol og som havde brug for hjælp.
Det er de svage som har brug for hjælpen, men det er også de svage, som ikke evner at finde rundt i DJØF vældet for at få den.