Læsetid: 2 min.

Kakkelbordspunk splitter musikeliten

Musiker Kristian Leth kommer nu X Factor-dommer Pernille Rosendahl til undsætning i debatten om talentshowets fortolkning af en gammel punkklassiker
19. marts 2011

To rødhårede tvillingesøstre, Rikke og Trine, skabte i forrige uge røre, da de i DRs talentshow X Factor fortolkede post-punkbandet Joy Divisions hymne »Love Will Tear Us Apart«.

»Manglende situationsfornemmelse« kalder musiker og debattør Henrik Marstal det i et indigneret indlæg mod DRs poppede udgave af punkklassikeren, hvorefter musiker og X Factor-dommer Pernille Rosendahl replicerer ved at kalde Henrik Marstal »reaktionær« og »den gode smags overdommer«.

Nu træder musiker og debattør Kristian Leth ind i debatten. I dagens Information anklager han Henrik Marstal for at besidde en »puritansk« og »parfumeret« modvilje mod at lade sangen optræde i et populært underholdningsprogram.

»Som om brugen af et nummer, hvis betydning står stærkest for sådan nogen som os, en relativt lille flok af selvudnævnte musikkendere og musikere (og de som var unge dengang), overhovedet kan trivialiseres ved at blive udnyttet, voldspillet, gennemhullet og misbrugt,« skriver han og tilføjer:

»Jeg hører ekkoer af åndssvage anglofile musikbranche-begreber som sellout, credible, true, real, fake, indie, mainstream osv. En hel floskelpark af bedagede begreber som kun i dag hører hjemme hos netop os, de bedrevidende musikkendere, eller de teenagere, der tror at det er sådan man elsker musik; med livrem og seler.«

Sangen fra 1980 kredser om fortvivlet kærlighed i et trøstesløst Manchester, og forsanger Ian Curtis hang sig selv kort tid efter, nummeret blev udsendt. Nu indtages sangen på prime time med fredagsslik rundt om kakkelbordene. Det glæder Pernille Rosendahl:

»Jeg er med på, at der er en gruppe mennesker, som har et særligt stærkt forhold til sangen. Men I har ikke patent på oplevelsen af nummeret. De stærke numre overlever, fordi de gennem generationer kan give folk mening og følelse, der hvor de er,« skriver hun og tilføjer, at seerne har haft flere muligheder for at kapere Rikke og Trines version, som eksempelvis at slukke fjernsynet.

Savner værdier

Selv efterlyser Henrik Marstal en »snak om værdier og om kunstnerisk kvalitet«, der kan opildne musikentusiaster til at kræve bedre formidling af musik på public service-tv.

»Jeg tror ikke et sekund på myten om, at alle sange til enhver tid skal kunne fremføres totalt uafhængigt af den kontekst, de er opstået i,« skriver Henrik Marstal i et debatindlæg i Politiken.

Joy Division selv tog sit navn fra de Freudenabteilung-barakker i de tyske kz-lejre, hvor kommandanter kunne forgribe sig på jødiske kvinder helt ned til 14-års-alderen. Men bandnavnet var ikke ment antisemitisk, snarere et punket forsøg på at begå helligbrøde mod konventionerne. At se bort fra konteksten. Af samme grund er Marstals argument dårligt, mener Kristian Leth.

»Hvordan skulle et par sympatiske tvillinger i et talentshow kunne slukke flammen i Joy Divisions Love Will Tear Us Apart?« skriver han.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeg ville heller ikke umiddelbart købe brugte biler af
Pernille R, - er det ret beset dette 'image' der er årsagen til balladen ?
Hold nu med det pjat, eller kom igang med at brokke jer over alle skolelærerversionerne af House Of The Rising Sun ...
LWTUAA var et alment megahit i sin tid, nr.1 på indielisterne i vist næsten et år. Subkultur ... Ha !

Peter H. Olesen

"Kakkelbordspunk" er umiddelbart et sjovere begreb end "musikelite", men ingen af delene findes i det vi med et begrænsende ord kalder virkeligheden.
Virkelig musik overlever enhver coverversion, ethvert tv-underholdningsshow og enhver ph.d i rockmusik. Spil bare løs!

Maj-Britt Kent Hansen

Ser ikke X-factor; men er da kommet forbi.

Er åbenbart for gammel til at have dyrket Joy Division (havde sågar aldrig hørt om dem), men kan dog genkende nummeret "Love will tear us apart".

Jeg ser ikke helt berettigelsen af den sakrosankte dyrkelse af lige dette nummer, lige dette band.

Alle har vi vores ikoner, og vel vil man helst ikke have pillet ved dem, men det sker immervæk uafbrudt. Husker nogen nummeret "Love will keep us together"? Nå, ja - kom bare lige i tanke om det. Ikke mindst pga. ordspillet.

Men altså for blot at nævne nogle få: Jim Morrison, Janis Joplin, Jimi Hendrix. Er hånden blevet holdt over dem?

Er det i virkeligheden ikke at gøre for meget stads af et uvæsentligt program som X-factor, som slet ikke fortjener nogen særlig opmærksomhed?

Martin Grønne

Det kræver opmærksom pga Thomas Blachman. En af de få æstetisk kristiske mænd i den danske musikbranche. Vi finder lidt det samme hos de to herre her - det er virkelig sundt med sådan en debat. Hvis de så bare talte om de danske ikoner lige nu.