Kronik

Konventioner skaber stabilitet

Det kan synes uretfærdigt, at statsløse skal have lettere adgang til statsborgerskab end andre udlændinge. Men ud over at udstyre den enkelte med rettigheder og værne mod forfølgelse, kommer en fælles indsats mod statsløshed os alle sammen til gode i form af øget regional stabilitet
Ønsket om et værn mod statsløshed opstod bl.a. i kølvandet på jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig.

Ønsket om et værn mod statsløshed opstod bl.a. i kølvandet på jødeforfølgelserne under Anden Verdenskrig.

Debat
4. marts 2011

Sagen om de unge statsløse palæstinensere født i Danmark udvikler sig dag for dag. Umiddelbart virker det voldsomt, at 26 konventionsstridige afslag på statsborgerskab kan udløse en sådan virak, men opgøret med statsløshed er vigtigere end man umiddelbart skulle tro.

For den enkelte kan statsløshed have store negative konsekvenser. Statsløse nægtes eksempelvis adgang til beskæftigelse, identitetspapirer, rejsedokumenter, bolig, uddannelse, sundhedssystemet og sociale ydelser. I visse lande risikerer statsløse fængsel alene pga. af deres statsløshed.

I Danmark stilles statsborgerskab forsat som en betingelse bl.a. i forbindelse med valgret og valgbarhed til Folketinget, ansættelse som tjenestemand, udtagelse til nævning eller domsmand og i forbindelse med visse andre erhverv.

Men det er ikke kun de statsløse, der lider under deres manglende tilknytning til en stat. Hvis større befolkningsgrupper holdes hen i statsløshed, kan det danne grundlag for flygtningestrømme og folkevandringer, som i sidste ende kan medføre regionale spændinger. Statsløshedskonventionen fra 1961 bidrager med andre ord ikke kun til at forhindre statsløshed for den enkelte, men til at stabilisere samfundet som helhed - nationalt, regionalt og internationalt.

Danmark førte an

Det er den såkaldte 1961-konvention, som regulerer indsatsen mod statsløshed. Den fastslår, at en person skal tildeles statsborgerskab, hvis vedkommende er født på statens territorium (territorialprincippet), eller hvis personen er født i udlandet, men en eller begge forældre er statsborgere i staten (afstamningsprincippet).

En fælles betingelse for disse to situationer er, at vedkommende ellers ville være statsløs. Konventionen giver indhold til et tidligere formuleret folkeretsligt princip om, at en person skulle have krav på statsborgerskab i det land, hvor vedkommende beviseligt havde den 'stærkeste tilknytning.' Det var i øvrigt en højtstående dansk diplomat, der i 1961 ledte den første runde af forhandlingerne om konventionen, og det var Danmark, som fremlagde et skriftligt udkast til konventionsteksten.

1961-konventionen kan siges at være 'det muliges kunst' i forhold til at gennemføre en juridisk bindende udmøntning af FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, der i artikel 15 fastslår, at alle har ret til et statsborgerskab, og at ingen vilkårligt må fratages statsborgerskab.

Der imidlertid ikke i denne og senere menneskerettighedsinstrumenter givet retningslinjer for, hvilken stat, der skal tildele statsborgerskab. 1961-konventionen er derfor den eneste universelle konvention, der fastsætter fælles regler for, hvordan statsløshed undgås.

Til dato er den kun blevet ratificeret af relativt mindre antal stater, bl.a. fordi der indtil midt-90'erne ikke var nogen FN-organisation, der forklarede dens indhold til staterne. Da UNHCR i 1995 blev bedt - bl.a. af Danmark - om at påtage sig denne rolle, fordobledes antallet af tiltrådte stater på relativt få år. Principperne, som er fastlagt i konventionen hævdes af nogle at have status af international sædvaneret. Dvs. at de også er bindende for stater, der ikke har tiltrådt konventionen. Under alle omstændigheder er konventionen bindende for Danmark, fordi vi har tiltrådt den.

Stop for forfølgelser

Forud for vedtagelsen af 1961-konventionen var Konventionen om Statsløses Retsstilling blevet vedtaget i 1954. Den skulle oprindeligt have været et tillæg til FN's flygtningekonvention fra 1951 og fastlægger, at en statsløs er en person, der ikke af nogen stat anerkendes som statsborger under statens lovgivning. Dernæst formulerer konventionen en række rettigheder, som skal tilkomme en statsløs.

Med indførelsen af en sådan juridisk beskyttelse af statsløse søgte verdenssamfundet at kompensere for den manglende nationale beskyttelse, som et statsborgerskab ellers er udtryk for.

Vedtagelsen af de to konventioner illustrerer, at det internationale samfund - herunder Danmark - har fundet det nødvendigt at gøre en indsats for først og fremmest at forhindre statsløshed i at opstå og dernæst at sikre de mennesker, der alligevel (for)bliver statsløse en juridisk status og en række deraf følgende rettigheder. Baggrunden for det ønske var bl.a. de voldsomme forfølgelser af minoriteter, som fandt sted forskellige steder i verden i starten af det 20. århundred. De kulminerede op til og under Anden Verdenskrig, hvor visse grupper vilkårligt blev frataget deres statsborgerskab som led i forfølgelsen af dem, og andre grupper forfulgt pga. manglende statsborgerskab. Jøderne er det indlysende eksempel, men der fandtes mange andre grupper. I 2010 vurderede UNHCR, at der fortsat findes ca. 12 millioner statsløse på verdensplan. Problemet er langt fra løst.

Palæstinenserproblemet

Det har været hævdet, at 1961-konventionen ikke dækker statsløse palæstinensere, fordi de er udelukket fra beskyttelse under den såkaldte 1954-konvention.

Udelukkelsen fra 1954- konventionen betyder imidlertid blot, at konventionen ikke finder anvendelse på palæstinensere, som er bosiddende på det område, som FN's organisation for palæstinensiske flygtninge (UNRWA) dækker, nemlig Libanon, Syrien, Jordan, Vestbredden og Gaza striben, og er registreret hos UNRWA.

Statsløse palæstinensere, der falder uden for disse kategorier vil således normalt være omfattet af såvel de to statløshedskonventioner som af UNHCR's mandat. Det gælder altså også de statsløse palæstinensere, som er født i Danmark.

Det har endvidere været hævdet, at 1961-konventionen ikke er tidssvarende, idet den ikke tager højde for den nutidige immigrations karakter og omfang. Men meningen med 1961-konventionen er jo også at fastholde personer som statsborgere på det sted, hvor de har den stærkeste tilknytning og dermed forebygge større eller mindre folkevandringer.

Stabiliserende faktor

Senest har Europarådet i 1997 genbekræftet relevansen af principperne i 1961-konventionen med vedtagelsen af Den Europæiske Konvention om Statsborgerskab. Den skal bl.a. ses som en reaktion på fremkomsten af de mange nye stater, som i 1990'erne fulgte i kølvandet på sammenbruddet af bl.a. Sovjetunionen og Jugoslavien. Man søgte her at forhindre, at store grupper af befolkningen i de sammenbrudte stater blev gjort statsløse fra den ene dag til den anden - ikke mindst fordi konsekvensen kunne være, at sådanne befolkningsgrupper ville søge mod Vesteuropa.

Både 1961 og 1997-konventionerne tillægger således både den enkelte en statsborgerret og bidrager også til regional stabilitet.

Hvis man ikke lever op til sine forpligtelser i denne henseende, og måske endda ønsker at træde ned fra konventionerne, sender man det signal til andre stater om, at de kan gøre det samme. I sidste ende er konsekvensen, at systemet, der har til hensigt at forhindre statsløshed, bryder sammen.

Der er forståeligt nok udtrykt undren over, hvorfor 1961-konventionen undtager statsløse født i Danmark fra kravene, som stilles til andre udlændinge for at opnå statsborgerskab, herunder en uplettet straffeattest. Her er det vigtigt at understrege, at det ikke er al kriminalitet, der accepteres under 1961-konventionen. Har man fået en fængselsdom på mere end fem år eller er man dømt for forbrydelser mod statens sikkerhed, kan man nægtes statsborgerskab, uden at der sker konventionsbrud.

De seneste års ændringer både i udlændingeloven og indfødsretsloven har indført mere vidtgående principper for andre grupper af udlændinge. En person, der har fået en dom på to års fængsel for vold, kan eksempelvis stadig godt få statsborgerskab, hvis vedkommende er født i Danmark og er statsløs, men ville ellers ikke kunne det.

Baggrunden for konventionens bestemmelser i denne henseende er en proportionalitetsafvejning: Det at være eller forblive statsløs anses som et større onde for den enkelte, end det vil være for en given stat at meddele personen statsborgerskab, selv om vedkommende har begået den nævnte kriminalitet.

UNHCR eller Europarådet ville i øvrigt være forpligtet til at rådgive Danmark om rækkevidden af konventionsbestemmelserne - hvis altså de var blevet spurgt.

Jesper Lindholm er Ph.d.- stipendiat ved Afdelingen for Retslære, Juridisk Institut, Århus Universitet. Han var tidligere ansat i UNHCR's statsløshedsteam i Genève, Schweiz.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes det er en meget fin forklaring på konvention(er) omkring statsløshed. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor den ikke er blevet implementeret i dansk lovgivning for mange år siden. Har det noget med grundloven at gøre, at det kun er folketinget der kan tildele statsborgerskab?

Fordi man først opdage at der stadig fandtes statsløse under Libanon krigene, det var faktisk allerede dansk lov fra 17 hundrede og et eller andet.

Jeg forstår bare ikke hvorfor en konvention fra 1961 og som er ratificeret af Danmark, kan ligge hen. Jeg ved EU kommisionen kigger alle EU lande meget over skulderen om direktiver (og forordninger) bliver implementeret i de enkelte lande.

Det burde FN eller andre jo også gøre, ved godt at institut for menneskerettigheder har været på banen. Men det virker lidt bananreplublik agtig at tiltræde konventioner uden af implementere dem. Så hellere lade være at tiltræde konventioner, det er mere ærligt.

Mick Sørensen

Enig. Konventionerne er intet værd som de er idag.

Mange konventioner vedr. menneskerettigheder er skrevet under af lande som Libyen, Iran osv. hvilket jo er helt til grin.

De her konventioner er vedtaget i flæng af DK for at se "gode ud" og være et foregangsland for stater som ikke overholder ex. menneskerettigheder.

Problemet er at de er tiltrådt i flæng uden at sætte sig ind i hvilke regler der gælder hvilket jo er pænt dumt.

Derudover har vi ikke brug for konventionerne!

Vi har allerede vores frihedsrettigheder indskrevet i grundloven: Ytringsfrihed, forsamlingsfrihed osv. osv.

Derudover bliver konventionerne misbrugt politisk hvilket er en skam.

Der er dog en pointe i at vi ikke skal droppe konventionerne alligevel da af diverse slyngelstater vil fortolkes som et carte blanche til at skide endnu mere på de basalke frihedsrettigheder som fx ytringsfrihed osv.

Btw. er det udemokratisk at tiltræde konventioner uden fokeafstemning.

Jeg tror ikke vi er enige, for jeg har ikke sagt Danmarks ikke skal tiltræde konventionerr (aftaler). Men Danmark skal ikke tiltræde konventioner, som Danmark ikke agter at implementere.

Hvorfor er det lige en fængselsdom på mere end fem år der tæller, i flere lande er det stort set umuligt at modtage domme på under 5 år, ligesom de straffer for ting andre lande aldrig ville straffe for?

Ligesom enhver lovovertrædelse naturligvis er en forbrydelse mod statens sikkerhed, hvilke er hele kernen i at man har et retsvæsen, for hvis en forbrydelse ingen betydning havde for samfundet, hvorfor så dømme nogen overhovedet.

Personligt har jeg intet imod af en lille flok statsløse får deres statsborgerskab.

Jeg ser mere et problem i at danskere i titusindvis er blevet nødsaget til at fraflytte Danmark, fordi vi har tilsluttede os en række konventioner, som politikkerne sidenhen har lavet lovgivning for at dæmme op for. Men da de ikke kan ramme de personer der kan bruge konventionerne, rammer de i stedet dem der ikke kan bruge konventionerne.

Og dermed har dansker i titusindvis måtte forlade Danmark for at bo med en ægtefælle i udlandet, og deres fælles børn vil ofte miste deres danske statsborgerskab når de fylder 22 år.

Så konsekvenserne af den politik Danmark fører for at mindske virkningerne af konventionerne mm. Betyder at dansk statsborger i titusindvis, over tid, for frataget deres danske statsborgerskab.

Dette er naturligvis ikke de statsløses skyld, men den lange række af konventioner og særlove som Danmark har forpligtet sig til at overholde. Og intet tyder desværre på at en S, SF regering vil ændre på det.

Og det er ikke fordi jeg går ind for fri indvandring, 24 års reglen er fx ganske fornuftig. Men det sidste par års stramninger har stort set lukket grænserne for familiesammenføring, og med pointsystemet skal man nærmest havde en konvention i ryggen for at komme ind, hermed mener jeg at Danmark er gået alt for langt med at lave lovgivning, der kun har som mål at holde sig indenfor konventioner mm, og dermed lukke alle andre ude, derfor bør man kritisk se på konventionerne, for lige nu er det konventionerne der lukker vores grænser, i stedet for at holde dem åbne og det har i hvert fald aldrig været ideen med at have konventioner i FN regi.

Der er nogle meget unge mennesker i denne debat, som ikke helt synes at have fat i den vestlige moralopfattelse og den internationale retsorden.
FN er en sammenslutning af verdens lande i al deres forskellighed, det er mindste fællesnævner, men det er det, vi har, og de principper, der gælder - gjaldt, indtil angrebskrigen fik en renaissance i 00erne og genindførte en vilkårlighed i folkeretten, der er afsindig farlig - mellem lande, hvorfor det er fantastisk, hvad der sker i Mellemøsten, fordi det er næste led i den udvikling, FN blev skabt for at muliggøre. Dette er ægte udtryk for modernitet og det eksemplets magt, vesten satte i stedet for kolonialismen efter 150 års bodige opgør mellem den gamle verdens stater.

Per Langholz:

Konvention blev implementeret i dansk lov iflg. dette brev offentliggjort dd. i JP. Det er fra BRH 27.januar 2011.

I  2004 skete der imidlertid noget:

VKO valgte at ændre indfødsretsloven og fjernede udtrykkeligt de statsløses ret til statsborgerskab fra lovteksten. Regeringen ville undgå at udstille et folkeretsbrud, undgå at vise at man faktisk ønskede at begå et folkeretsbrud, for det ville larme internationalt, sagde en jura-professor i P1 orientering.

Link: Klar tale eller sort snak, JP, 5.3.2011

"Klar tale eller sort snak fra Rønn?" JP, 5.3.2011

Her kommer linket korrekt:

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2359241.ece

Kunne et behjertet menneske ikke rette fejlen i overskriften?

Frederik Bak siger:

Derudover har vi ikke brug for konventionerne!

Sagen bekræfter ellers det modsatte.

Først tak til Anne Albinus for forklaring og links. Jeg mener, når en minister giver en forklaring til folketingsmedlemmer både i udvalg og i folketingssalen, skal det være på en måde som er forståelig. Forklaring må ikke kræve, at folketingsmedlemmerne skal have en særlig uddannelse, for at forstå budskabet.

Jeg medgiver, det sommetider kan være nødvendigt at juridiske tekster som lovtekster, kan være indviklede for at sikre loven. Men det skal kunne tolkes af en minister og embedsmænd, så det bliver forståeligt. Det er et repræsentativt demokrati, som Danmark har, og ikke et teknokrati. Man skal med andre ord ikke have særlige kvalifikationer for, at kunne blive folketingsmedlem, og ministre er forpligtiget til at kommunikere således, at deres tale og svar er klart forståelig for folketingsmedlemmer.
Men folketingsmedlemmer har også en forpligtigelse til at sige fra overfor en minister, hvis ministerens kommunikation bliver uforståelig.

Jeg tror desværre, at BRH kommer ud af denne sag uden større formelle ridser, netop fordi hun ikke medvirkede til at omgå en lov, kun en konvention. Høre heller ikke mere oppositionen lange ud efter hende med forstærkede krav om undersøgelser. BRH er en stor belastning for det Danmark, ved omgåelse af konventioner, hun er også en stor belastning for regering, og på en måde måske godt nok hun bliver siddende til en valg. Håber bare ikke hun når at blive dirigeret mere rundt i manegen af DF inden valget.

BRH har både i denne sag og mange andre vist, at hun ikke respektere demokratiet i Danmark. Ved at være tavs i forhold til pressen, svare uforståelig kalde journalister for dumme mm.

Per L: Du har helt ret i, at lovgivning skal være så enkel som mulig. Der skal for alt i verden ikke lægges tågeslør ud, som det er sket i denne meget grove sag.

Denne sag må ende med en uvildig undersøgelse.
Unge mennesker i DK skal lære, at man ikke diskriminerer, lusker, maskerer, undlader at vejlede mm. De skal lære, hvad god regeringsførelse er.

Ellers medvirker også denne skandale til endnu mere politikerlede og en krise for demokratiet, som i Italien.

Tilføjer lige dette telegram:
http://www.information.dk/telegram/259796

" Vi har aldrig hørt om lignende tilfælde af afslag til statsløse i andre lande. I hvert fald ikke i Norden og Vesteuropa, siger svenskeren Liv Feijen, der er INHCR’s chefjurist på området for statsløse.

- Og vi har heller ikke hørt tale om, at lande skulle have undladt at oplyse om disse menneskers rettigheder, siger Liv Feijen til Politiken". Citat slut

Denne sag er meget, meget alvorlig - også fordi det drejer sig om diskrimination/racisme.

Sagen drejer sig om mere end BRH. Det skal undersøges om det har været en del af finanslovsforhandlingerne, inden man lavede det maskerede konventionsbrud i 2004, og derfor skal der under den uvildige undersøgelseskommission indkaldes vidner som Claus Hjort og Anders Fogh Rasmussen.

jens peter hansen

Danmark skal overholde hvad vi har lovet. Sådan. Men alle de arabiske stater, der huser deres palæstinesiske statsløse brødre og søstre, hvad er det lige DE har gjort. Nada.
Bare sådan for lige at sætte i relief at i DK betyder det regeringskrise, når paæstinenserne ikke får deres rettigheder. I den arabiske verden sker der ikke en skid.