Læserbrev

Læserbreve

Debat fra dagens avis
Debat
26. marts 2011

Hvor skal jobbene komme fra?

Jesper Jespersen, professor i økonomi ved Roskilde Universitet

Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) burde have konsulteret sine embedsmænd, inden han for i blækhuset og afviste min pointe om, at ledigheden er for høj til, at budgettet for alvor styrkes af tilbagetrækningsreformen (21. marts).

De ville let have kunnet forklare, at den umiddelbare effekt af at inddrage de 16 milliarder kroner, som efterlønnen (efter skat) koster på finansloven, vil reducere købekraften i samfundet tilsvarende. Det vil resultere i et mindre privat forbrug, mindre produktion og beskæftigelse, hvorved arbejdsløsheden vil stige. Den sammenhæng er aldeles ukontroversiel blandt fagøkonomer.

Det indvendes dog, at nogle af de personer, der havde planlagt at gå på efterløn, nu — hvor den afskaffes — i stedet bliver hængende i deres job. Nuvel, men så blokerer de for, at en, ofte væsentligt yngre, person kan få jobbet, hvorved ungdomsarbejdsløsheden bliver højere, end den ellers ville være.

Det er desværre en ofte begået fejl i efterlønsdebatten, at der kun fokuseres på en del af arbejdsmarkedet. Men arbejdsmarkedet bør anskues under ét. Det er det samlede antal job, der bestemmer beskæftigelsen. Fra Sverige ved vi netop, at de ældre bider sig godt fast i deres stillinger, hvilket gør det ekstra svært for de unge at komme ind på arbejdsmarkedet. Finansministeren mangler således at forklare, hvor de 80.000 job skal komme fra, som er nødvendige for, at arbejdsløsheden ikke stiger som en konsekvens af efterlønsreformen.

Bland mig uden om

Søren Blaabjerg, Hørning

»Det er ham, vi bomber for«. Sådan lyder Informations overskrift på forsiden den 22. marts.

Personligt vil jeg meget gerne have mig frabedt den slags forbrødring. Jeg bomber aldeles ikke nogen i Libyen, og min respekt for de, der synes, dette er en god idé, kan i øvrigt også ligge på et meget lille sted. Måske kunne man i stedet skrive sådan noget i retning af: 'Derfor mener vi på bladet Information, at bombning af Libyen er en god idé' ... selv om hulheden i den moralske begrundelse er til at få øje på.

Har man tænkt over konsekvenserne? Har man først grebet militært ind i konflikten på den ene side i borgerkrigen, fanger bordet, og man er nødt til at fortsætte, indtil Gaddafi og hans støtter på bedste imperialistiske vis er fuldstændigt elimineret i Libyen. Omkostningerne bliver betragtelige. Og hvad så bagefter? Skal vi indsætte en Vestenvenlig marionetregering? En regering, der også er venligt stemt, når det gælder vores olieinteresser? Kanske efter irakisk — afghansk model?

Euro ind ad bagdøren

Andreas Åbling Petersen, Løgumkloster, medsagsøger i retssagen om Lissabontraktaten

Er Danmarks tilslutning til europagten ikke bare et kluntet forsøg på at luske euroen ind i Danmark uden folkeafstemning?

Og er statsministeren og Folketinget i øvrigt sikre på, at de kan sige ja til europagten uden at skele til Grundlovens § 20, der kræver mere end almindeligt flertal i Folketinget.

Og hvis europagten skal vedtages, så skal Lissabontraktaten jo også ændres, og det kan Danmark ikke være med til, så længe vi ikke ved, om den danske regerings ja til Lissabontraktaten er gyldigt eller ulovligt, og det får vi jo først svar på, når vi får den endelige dom i grundlovssagen om Lissabontraktaten.

Igen er der her truffet en beslutning uden en folkeafstemning. Er regeringen stadigvæk bange for folkeafstemninger?

En beslutning, som, hvis den ikke ændres, vil betyde, at vi i Danmark i endnu mindre grad bliver herre i eget hus.

SF svigter

Ole Thorbek, Værløse

SF's Pia Olsen Dyhr forsvarer den 23. marts SF's tilslutning til europagten. Det fremgik krystalklart af udkastet til pagten, at den har til formål at sænke lønninger og forringe velfærd. Men ifølge Pia Olsen Dyhr har SF i denne sag »kastet sig ind i kampen.« Dog uden af opnå skygge af garantier om noget som helst fra de øvrige regeringer, der er med i pagten.

Det er glimrende, at SF kæmper. Men det er dybt beklageligt, at SF i denne sag har stillet sig på den forkerte siden af barrikaden og bekæmper lønmodtagerne og velfærden. Det skader SF's troværdighed, og det svækker alternativet til VKO. Hvorfor gør SF sådan noget? >

Garanteret!

Geo Horn, Gandrup

SF's EU-ordfører har sikret sig »håndfaste garantier« for, at EU's konkurrencepagt ikke på nogen måde anfægter den danske model og vores pensioner, påstår hun (24. marts).

Kan læserne ikke blive delagtiggjort i, hvordan de garantier ser ud, og hvem der gav dem? Hvem i den danske regering har troværdighed og magt nok til på EU's vegne at udstede dem?

Hvorfor mon jeg kommer til at tænke på miljøgarantien, som Uffe Ellemann hentede hjem?

Eller på min debat med samme EU-ordfører om SF og forsvarsforbeholdet, hvor det trods fire indlæg ikke lykkedes hende at påvise, hvor det står i Lissabontraktaten, at EU kun kan gå i krig på et FN-mandat. Man fik kun hendes ord for det. Hvorefter man kan læse, at Villy Søvndal og SF er klar til aktion i Libyen, om nødvendigt uden FN-mandat (18. marts). Ærgerligt, at SF kom til at sige det kort før, der kom et FN-mandat!

Penge som højeste værdi

Ib Jensen, Søborg

Med store pengegaver forsøger dansk erhvervsliv at holde den mest fremmedfjendske og muslimforskrækkede regering i dansk folkestyres historie ved magten.

Så læser jeg i Information (24. marts), at samme pengeklub nu finder denne fremmedfjendtlighed problematisk. Jeg blev kortvarigt rørt over denne humane erkendelse.

Det gik dog hurtigt over, da jeg nærlæste, at motivet er frygt for dalende indtjening. Nu passer billedet igen.

Udkanten af udkanten er under pres

Bent Jørgensen, Møn

Af Mandag Morgen (21. marts) fremgår det, at der siden kommunalreformen er kommet >35.000 flere offentligt ansatte på det kommunale område. Ekstraudgiften er årligt 14,6 milliarder kroner, eller det samme som efterlønsordningen koster.

Desværre ser det ud til, at det i mange tilfælde er udkanterne af udkantskommunerne, der kommer til at betale prisen. De kommunale politikere og forvaltninger, har nemlig i al for høj grad satset midlerne på at gøre deres provinshovedstæder — her Vordingborg — spiselig for et eftertragtet, forventet inflow af akademikere og andre højtlønnede. Man har investeret i alle faciliteter fra kultur til trafik i blind tro på, at det er det, der skal til, for at få kommunen til at glimre.

Det har betydet en stadig udmarvning og forslumning af kommunens udkanter. Siden storkommunen blev indført, er der langsomt og sikkert blevet skruet ned for al offentlig service. Det er i hvert fald, hvad vi oplever her på Møn.

Mon ikke kommunen efterhånden lukker sig selv ned med denne negligering af almindelige menneskers betydning for dens eksistens?

Pinagtig afvisning

Peter Ditlevsen, Roskilde

Dansk erhvervsliv kan dokumentere, at mange højtuddannede ikke føler sig velkomne i Danmark. Det afvises af integrationsminister Søren Pind (V).

Han minder om en folketingsmand, der for mange år siden erklærede: »Hvis dette er fakta, så benægter jeg fakta!«

Rampelys, nej tak

Mahmoud Alibadi, København

Jeg er stort set enig med Torben Sangild, Jacob Lillemose og også Ferdinand Ahm Krag, når de peger på, at nogle kunstnere måske har en interesse i at skabe kunstværker, der provokerer blot for at opnå medieomtale (23. marts).

Det er ligeledes muligt, at nogle bevidst planlægger en mediestrategi, før de overhovedet påbegynder et kunstværk. Men jeg er nødt til at korrigere noget af det, der skrives om mine motiver i selv samme artikel.

Jeg havde i forbindelse med skabelsen af værket Danmark?ikke på nogen måde forberedt mig på den mediestorm, der fulgte. Og heller ikke på Frederiksberg Kommunes pludselige beslutning om at fjerne mit værk fra udstillingen. Jeg var ikke interesseret i mediesnak og var i øvrigt nødt til at sætte en stopper for omtalen i pressen, idet sagen hurtigt kom til at dreje sig om min person og selve censuren frem for fokus på mine budskaber med værket.

Jeg afbrød derfor hurtigt kontakten til medierne og henviste pressen til mit fagforbund.

Sprøjtegal

Hans Henrik Samuelsen, Hellerup

200 liter ulovlige sprøjtemidler er netop blevet beslaglagt under SKAT's rutinemæssige grænsekontrol i Gedser færgehavn. De var angiveligt på vej til en dansk landmand.

Er der nogen, der ved, om selv samme landmand iført sin traktor var en tur forbi Christiansborg forleden for at få reglerne lettet?

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her