Kommentar

Ny offentlighedslov er en test for demokratiet

Størst mulig offentlighed om de politiske beslutningsprocesser er en del af demokratiets væsen. Det er derfor dybt problematisk, når regeringen i den nye offentlighedslov foreslår, at der ikke skal være aktindsigt i 'dokumenter, der udveksles i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces'
Debat
17. marts 2011

Argumentet for den nyeste indskrænkning i offentlighedsloven er, at det skal sikre 'fortrolighed'. Det lyder måske umiddelbart tilforladeligt. Jeg har dog aldrig selv oplevet den nuværende aktindsigt som et problem i de år, jeg som folketingsmedlem deltog i forligsforhandlinger og indgik forlig.

Det vil blive et stort problem i forhold til at få indsigt i den reelle politiske beslutningsproces, da en stor del af processen i dag ligger i politiske forhandlinger mellem regeringen og et antal partier.

Processen er forandret

Tidligere foregik den politiske proces omkring lovforslag mellem en minister og folketingsmedlemmer, efter at lovforslagene var fremsat i Folketinget. Meget af denne proces var offentlig tilgængelig i form af spørgsmål og svar i folketingsudvalgene. I dag foregår de politiske forhandlinger i forbindelse med de vigtigste lovforslag som hovedregel, før lovforslagene fremsættes i Folketinget.

De foregår ikke i tilknytning til folketingsudvalgene, og de spørgsmål, der stilles, og de svar der gives, er dermed ikke umiddelbart tilgængelige. Adgang til dokumenterne kan ske gennem aktindsigt, hvilket regeringen nu foreslår afskaffet. Det er også karakteristisk, at antallet af spørgsmål og svar i folketingsudvalgene er meget lavt, når der er indgået brede forlig og i nogle tilfælde også smalle forlig, fordi spørgsmålene er klaret af på forhånd.

Da antallet af forlig er steget meget voldsomt de senere år, og da finanslovsaftalerne også er blevet mere og mere omfattende, er der meget mere, som er en del af den politiske lovgivningsproces i bred forstand, der ikke umiddelbart er tilgængelig for offentligheden, men som kan blive det gennem aktindsigt i dag.

Mindre offentlighed

Den stigende betydning af finanslovsaftalerne kan kvantitativt illustreres ved at se på, hvor omfattende finanslovsaftaler er. I de sidste fem år har finanslovsaftaler i gennemsnit fyldt 180 sider, mens aftalerne for en fem års periode 10 år tidligere i gennemsnit kun fyldte 73 sider. Også antallet af politiske forlig er steget stærkt de senere år. I den opgørelse over de vigtigste politiske forlig, som jeg udarbejder for aabenhedstinget.dk, er antallet af forlig i dag 99. Hvis man ud fra de samme kriterier havde lavet en opgørelse for 10 og 20 år siden, ville tallene have ligget på henholdsvis 25-30 og 10-15.

At spørgsmål i forbindelse med lovforslag flyttes fra folketingsudvalgene kan illustreres ved, hvor få spørgsmål, der gennemgående stilles, når alle, eller stort set alle, partier har deltaget i forligsforhandlingerne i et langt forløb, uanset om det ender med et bredt eller ikke. For eksempel blev der kun stillet seks spørgsmål til kulturministeren til den seneste radio- og fjernsynslov, der var et resultat af det seneste medieforlig. Til gengæld viser aktindsigten i medieforliget, at der indgik over 250 siders materiale i forhandlingerne.

Der er således ikke tvivl om, at en afskaffelse af aktindsigten i det materiale, der er indgået i forligsforhandlinger, vil begrænse pressens og dermed offentlighedens muligheder for at få indsigt.

Aktindsigt burde udvides

Er den nuværende aktindsigt da en risiko for fortroligheden, som lovforslaget påstås at ville beskytte? Nej ingenlunde. For selv om der i dag er aktindsigt i politiske forhandlinger, er der langt fra aktindsigt i alle dokumenter, der har ligget til grund for forhandlingerne. I forbindelse med de seneste forhandlinger om finansloven, har jeg i Finansministeriet fået aktindsigt. Finansministeriet har i den forbindelse udarbejdet en dokumentoversigt, hvoraf det fremgår, at der er 172 dokumenter. Heraf har ministeriet givet mig aktindsigt i 137 dokumenter, mens jeg har fået delvis indsigt i 8 og afslag på indsigt i 27 dokumenter.

Afslag sker med henvisning til offentlighedslovens paragraf 13, stk. 1, nr. 6, hvor afslag kan begrundes med »private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet«. Det er umuligt ud fra det oplyste at vurdere, om alle afslag er berettiget, men ud fra mine egne erfaringer synes jeg, at det er mange afslag. Det kunne tyde på, at aktindsigten i dokumenter fra forligsforhandlinger snarere burde udvides end indskrænkes. Afskaffelse af aktindsigten er i det mindste helt urimeligt, da der ikke er et eneste dokument, jeg har fået adgang til, som kan genere nogen fortrolighed.

Aage Frandsen er forfatter til bogen 'Lovgivningsprocessen i praksis' og redigerer 'Vigtigste politiske aftaler og forlig' på aabenhedstinget.dk. Han er forhenværende medlem af Folketinget for SF

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her