Læserbrev

Nyliberale forsøgsdyr

Vi bliver kun klogere, hvis vi lærer af andres succes og fiasko. Derfor skrev jeg for nylig om årsagerne til Irlands nedtur
7. marts 2011

Vi bliver kun klogere, hvis vi lærer af andres succes og fiasko. Derfor skrev jeg for nylig om årsagerne til Irlands nedtur.

Det har afledt noget modsatrettede reaktioner. Michael Böss mener ikke, at Irland er offer for nyliberalisme og anklager mig for fejl og forenklede analyser (25. februar). Anders Samuelsen hylder til gengæld irernes liberale politik, men kritiserer mig for skadefryd over irernes fald (2. marts).

Til Samuelsen er der blot at sige, at jeg ikke har nogen skadefryd over for irerne, som skal kæmpe med konsekvenserne af krisen hele dette årti. Det er en høj pris for et par årtiers borgerlige økonomiske eksperimenter. Det under jeg ingen - end ikke dem, der sværger til Liberal Alliances luftkasteller.

Så er der Böss. Som leder af Center for Irske Studier ved Århus Universitet kender han angiveligt en del til Irland. Men det er muligvis så som så med kendskabet til nyliberalisme.

Irsk økonomi var om noget kendetegnet af nyliberale hæderstegn - deregulering, privatisering og lave skatter.

Erhvervslovgivningen skulle være så 'let' som mulig. > For bankerne betød det, at landets finanstilsyn fastsatte principper som de så selv besluttede, hvordan de ville implementere.

Privatiseringer var også på mode. > Fra 1991 i form af en privatiseringsbølge, der omfattede alt fra sukker og stål til telesektoren.

Mest markant var dog de lave skatter og den deraf følgende minimalstat.

>En lav selskabsskat er velkendt. »Som enhver med et basalt kendskab til moderne irsk historie ved, går den tilbage til 1961«, hævder Böss som eksempel på mine fejl. Hmm. Den irske selskabsskat på 12,5 pct. blev indført med finansloven i 1998. På det tidspunkt lå skatten på 32 pct. Et par år før havde den været oppe på 40 pct. Men måske var det bare 'ånden fra 61', der endelig slog igennem?

Irske forsømmelser

Siden midten af halvfemserne har Irland haft et af de laveste skattetryk i Europa. Fra 1995 lå det 10 procentpoint under de gamle EU-lande og var tredjelavest i OECD-landene. De offentlige udgifter beroede på moms og lign., ikke mindst i byggesektoren. Skatter, som dog både er direkte regressive og rammer de fattigste hårdest, og som bunden slås ud af, når konjunkturerne vender.

Under opturen forsømte Irland at investere tilstrækkeligt i uddannelse, forskning, børnepasning og den videre sociale infrastruktur. Områder som ville have styrket konkurrenceevnen i dag og hjulpet med at rejse landet igen.

Nobelpristageren i økonomi, Paul Krugman, har konkluderet, at Irland opførte sig ligesom USA - blot en smule mere ihærdigt, og at det grundlæggende problem begge steder var »frimarkedsfundamentalisme«. Det var et nyliberalt forsøgsdyr. Af den art som Samuelsen også gerne ser Danmark udvikle sig til.

Kristian Weise, chefanalytiker, tænketanken Cevea

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Jensen

For så vidt angår uddannelse mener jeg at vide, at irerne faktisk er godt med i internationale sammenligninger. Omvendt er det et samfund præget af katolske værdier og rollemønstre, hvorfor børnepasningsordninger netop forsømmes.

En af konsekvenserne i det liberale samfund er, at den lille offentlige sektor bevirker fuld gennemslagskraft af konjunkturændringerne, hvor samfund med større offentlig sektor rammes knap så hårdt.

Mange liberalister styrkes dog i deres tro i nedgangstider, og fornægter keynesianske principper om offentlige investeringer (skat dog undtaget). Lidt mærkeligt synes man måske, men det svarer jo nok til venstrefløjens manglende interesse i at tilbagerulle velfærdsgoder i opgangstider... :) - Og sådan er der jo så meget.

Keynes foreslog faktisk både a) skatte-lettelser for middelklassen, de lavest-lønnede b) opsparing, både offentlig og privat og c) offentlige investeringer i f.eks. byggeriet.

Ang. Irland generelt er det et eksempel på den internationale finans-kapital flytten penge hen, hvor der tjenes masser, eller kan tjenes masser af penge på kort tid, i opgangstider. Og i nedgangstider - skynder finans-kapitalen sig at trække sine investeringer ud igen.

Kristian Rikard

Jeg kan ikke se andet, end at Kristian Weise har ret et langt stykke hen ad vejen, men mangler vel egentligt det, som Karsten Åen peger på. Som jeg husker det gik det rimeligt amok ret hurtigt. Når man kørte tværs over Irland var man nærmest som i et spøgelsesland, nye parcelhuse i rækker afbudt af uendelige vejbyggerier finansieret af EU. Jeg synes ikke, at det var liberalismen i makroøkonomisk forstand, der var helt vild, men det faktum, at det belv en legeplads for finansverden også
udenfor Irland. Irlands egenøkonomi var slet ikke en spiller i det foretagende. for mig at se kunne det lige så godt have været Island (bortset fra katolicisme og lille offentlig sektor).

Dorte Sørensen

Mht. irerne nyliberale økonomiske metoder, så har vi i Danmark Farum kommune, der ved flere folketingsvalg blev lovprist som Farummodellen, der kunne skabe vækst i kommunerne osv. Nu er denne stort opreklamerede model faldet sammen og Furesø kommune slås i dag med eftervirkningerne af den stolte Farummodel.

Kristian Jensen

Ja Karsten Aaen, det er ganske påfaldende at skattelettelserne gik til velhaverne, når nu man erfaringsmæssigt ved at det er der effekten er mindst, men det udtrykker vel blot nyliberalismens indbyggede egoisme.

Skattelettelser til de rige, lønstigninger til ledelsen, og så taler man om krisebevidsthed, men har da vist fuldstændig glemt solidariteten med dem der har det knap så godt.

Michael Borregaard

En kommentar fra serien, Blod, Sved og T-shirts er vist meget rammende.

I serien udtaler ultra-liberalisten Tor, at han godt kan følge, den lave lønning de ansatte får, det handler om størst muligt overskud til arbejdsgiveren/ejeren, hverken mere eller mindre...

Martin Kaarup

@Kristian Rikard

Island er samme fænomen. Her har liberalismen også været på rovtogt.

John Perkins, Hoodwinked: An Economic Hit Man Reveals Why the World Financial Markets Imploded--and What We Need to Do to Remake Them, Crown Business Press, 2009

Karsten Olesen

Byggekoncernerne hører til de mest finansstærke overhovedet.

Når først der er givet grønt lys for byggespekulationen, fortsætter den - uden hensyn til om befolkningen kan bruge resultatet til noget - og bankerne tømmes for penge, indtil der ikke er flere.

Bygninger, der står tomme på grund af mangel på brugere eller lejere, ender som underskud i bankerne.

For hver af disse kriser, bliver koncernerne rigere og rigere.
Irland er et ideelt sted for at opsamle sådanne overskud.

Også MT-Højgaard og NCC, der står for en stor del af byggeriet i Københavnsområdet, solgte i 2003 deres elementfabrikker til det irsk-baserede CRH plc.

http://npinvestor.dk/nyheder/hoejgaard-holding-saelger-betonelement-over...

Dermed bliver de - danskproducerede - betonelementer, der sættes op i København, beskattet i Irland.

http://www.betonelement.dk/om-betonelement/ejerskabet/

http://www.crh.com/about-crh.aspx

Intet under, hvis disse byggerier giver huller i bankerne og statskassen.

Mht. Thor og Blod. Sved og T-shirt så glemte dette fremragende program altså at stille spørgsmålstegn ved et meget elementært problem; de indiske virksomhedsejere får penge af vestens internationale virksomheder til at betale arbejdere. Derfor får de ansatte på en god fabrik også 17 kr. om dagen. Og derfor kan de indiske virksomhedsejere, hvor gerne de end ville, ikke give deres ansatte en højere løn.

En helt anden problematik, som programmet ej heller forholder sig til,er, at det jo ofte er kasteløse indere som arbejder i f.eks. tekstil-industrien eller på losse-pladserne i Indien. Og det er det fordi, de andre indere skam er for fine til den slags arbejde.

Mht. Keynes så tror mange at det kun handler om at sætte gang i offentlige investeringer for borgernes penge. Men som skrevet i mit første indlæg, handler det om langt, langt mere end det. Keynes lagde især stor vægt på opsparingen...

Johannes Nielsen

# KRISTIAN WEISE

Du bør nok i fremtiden gøre dit hjemmearbejde lidt grundigere før du forsøger dig med vittigheder om andres uvidenhed.

Irland reducerede selskabsskatten i fremstillingssektoren til 10% i 1981. Det var her Irland blev kendt som et skatteparadis for virksomheder. Særlige skatteregimer for visse sektorer blev kritiseret af EU (bla. i den indflydelsesrige Primarolo rapport) og derfor vedtog Irland fra 1998 indfasningen af en generel selskabsskat på 12,5%.

Kilde:
http://en.wikipedia.org/wiki/Corporation_tax_in_the_Republic_of_Ireland

Johannes Nielsen

Tænk hvis forfatteren var mand nok til at indrømme indlæggets faktuelle fejl i stedet for at skyde med løst krudt til højre og venstre...

Jens Thorning

Man køber et stykke jord og bliver enige om at lege, at det er så og så meget værd. Når opsvinget kommer, bliver det nærmest uvurdeligt. Så begynder man at bygge luxusboliger til segmentet af velhavende pensionister og de evindelige ressourcestærke børnefamilier med begge i interessant ordinært ustøttet arbejde. Så venter man bare på, at luxusboligerne bliver solgt. Hvor bliver folk dog af? Hvor er I allesammen henne?

@Johannes Nielsen:

Jeg får ikke helt det samme ud af wikipedia artiklen.

Et lille citat:
"The legislation was contained in section 71 of the Finance Act 1999 and provided for a phased introduction of the 12.5% rate from 32% for the financial year 1998 to 12.5% commencing from 1 January 2003."

Hvilket vel er præsis hvad Weise siger.

Den virker som om den skat du taler om en "tax on manufacturing" på 10%, der blev indført i 1981.

Johannes Nielsen

# Anders Sloth

Prøv nu for h.... at lade være med at lege besserwisser, når du tydeligvis intet ved om emnet men blot er i stand til at forplumre debatten med et wikipedia citat, som er klippet ud af en kontekst.

Artiklen siger at Irland som led i sit nyliberale eksperiment blev et skatteparadis da det i 1998 sænkede selskabsskatten fra 32% til 12,5% og gør nar af kritikere, der hævder at dette skete tidligere.

Sandheden er at Irland indførte en 10% selskabsskat i fremstillingssektoren i 1981 og det var den der gjorde landet populært blandt udenlandske investorer.

I 1998 HÆVEDE man selskabsskatten i fremstillingssektoren fra 10% til 12,5% og SÆNKEDE den i andre sektorer fra 32% til 12,5% for at leve op til EUs krav om at den samme skatterate skulle gælde for alle sektorer.

Lovændringen i 1998 var IKKE udtryk for nyliberalt eksperiment og havde formentlig beskedne virkninger fordi langt de fleste virksomheder allerede blev beskattet i det eksisterende lavskatteregime.