Kommentar

Tab ikke fremtidens vækst- og vidensarbejdere

Danmark er ved at skabe endnu en tabt ungdomsårgang. Der er brug for politiske initiativer, der kan hjælpe de unge i arbejde. Men regeringen lukker øjnene og håber på, at erhvervslivet klarer problemerne
Debat
4. marts 2011

Danmark kan være i gang med at tabe uvurderlig arbejdskraft på gulvet. Hvis unge akademikeres arbejdsevne får lov at visne i ledighed, skyder regeringen sig så alvorligt i foden. For vi ved jo, at jo højere uddannelsesniveau hos virksomhedernes medarbejdere, jo højere produktivitet. Det var tilmed budskabet fra regeringens eget vækstforum. Og samfundet har brug for deres viden, for den er nøglen til væksten om blot få år.

Derfor – gør op med stive regler for nyledige akademikere. Og lyt til akademikerne og erhvervsliv og sæt penge af til en akademikerkampagne, der skal skabe jobs i virksomheder. Blot et par ideer, Inger Støjberg, hvis du og regeringen vil gøre alvor af jeres programerklæring om, at I vil bekæmpe arbejdsløshed for akademikere og styrke væksten i Danmark.

Vi skal gøre meget mere for at akademikerne hurtigt kan smage på virkeligheden efter en lang teoretisk uddannelse. De har brug for hurtigt at komme ud på en arbejdsplads og tage fat om praktiske problemstillinger. Erhvervslivet har tilmed brug for de unge her og nu, hvis de får øjnene op for akademikernes kvaliteter.

Der er ingen tid at spilde, for de seneste ledighedstal viser, at ledigheden blandt københavnske akademikere nu er højere end i 2003, hvor den sidst toppede. 43 procent af samtlige ledige akademikere i Danmark bor i Københavns Kommune. Og mens hver fjerde ledig i København er akademiker, er kun hver sjette på arbejdsmarkedet akademiker. Der er altså en overledighed i hovedstaden, hvor mere end hver anden akademiker bor.

Ny kampagne

Da ledigheden for de nyuddannede sidst var høj i 2003, afsatte regeringen 51 millioner kroner til at hjælpe højtuddannede ud i specielt små og mellemstore virksomheder. Resultatet var 3.000-4.000 nye akademikerjob i virksomheder, der ikke tidligere havde ansat akademikere. I dag er der afsat blot fem millioner kroner.

Dengang var det afgørende at gøre en ekstra indsats for akademikerne, så man ikke tabte generationer på gulvet. Nu hvor sparetiderne er indtruffet, er regeringens ansvarlighed for de næste generationer svær at få øje på. De beløb, der er afsat til at hjælpe højtuddannede ud i virksomhederne, batter ikke.

Og det er en skam, for akademikerkampagnen, som skulle overbevise flere små og mellemstore virksomheder om at ansætte videns- arbejdere, gav overbevisende resultater: Et nyt job eller et løntilskudsjob for hvert femte virksomhedsbesøg. Det samfundsøkonomiske regnestykke viser, at hver gang en ledig kommer i job, tjener staten 228.770 kroner. Så det er både menneskeligt og økonomisk tåbeligt ikke at genoptage de gode takter fra kampagnen.

Desværre er beskæftigelsesministeren passiv. Hun gemmer sig bag de håndører, der allerede er afsat, og håber at virksomhederne løfter ansvaret alene. Og ministeren tøver også, når det kommer til at gøre op med de benspænd, som ikke koster en krone.

Isbryderordning

I kampagnen 'Væk Med Bøvlet, Inger', som skulle rydde en lang række regelforhindringer af vejen, missede ministeren muligheden for at lave en isbryderordning for akademikere. Altså et meget ubureaukratisk system, hvor virksomheder i et halvt år eller mere kan prøve at have en nyuddannet akademiker ansat med løntilskud.

Det betyder, at de stive regler for akademikere stadig består, til trods for at køen af ledige akademikere vokser. Hvad der kan undre er, at du ignorerer akademikeren, når dit ministerium netop har lavet en isbryderordning for ledige uden en boglig eller faglig uddannelse på gymnasieniveau og personer over 50 år.

Vi vil gerne rose ministeren for forsøget på at rydde op i regeljunglen. Men vi kan ikke se, at det bliver nemmere at være ledig akademiker. Det er fortsat alt for bureaukratisk, og det er spild af fremtidens vækst- og vidensarbejdere. For hvis ikke vi tør handle nu, så kommer vi til at mangle den arbejdskraft om mindre end fem år.

København går foran

I København har vi ikke tænkt os at lægge armene over kors og vente på et regeringsudspil. Og derfor vil vi meget gerne indgå et partnerskab med erhvervslivet og fagforeninger om at få nyuddannede akademikere ind på små og mellemstore virksomheder. I egne rækker har vi satset offensivt på en rekordforøgelse af antallet af løntilskudspladser til 2.800 pladser. Men vi mangler at få staten med, for de statslige arbejdspladser rummer mange jobåbninger for akademikere. De statslige løntilskudspladser bør som minimum komme op og matche kommunerne i forhold til antal ansatte.

Så op på hesten Inger, du må sadle om og tage ansvaret på dig. Du kunne jo starte med at se på de gode erfaringer med akademikerkampagner, isbryderordninger og løntilskud.

Anna Mee Allerslev (R) er Københavns beskæftigelses-borgmester, og Frank Jensen (S) er Københavns overborgmester

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Der skabes lige nu masser a jobs for akademikere... men bare ikke i det land i verden der er suverænt dyrest at have ansatte i (Danmark).
Men i stedet for at løse det der forårsager problemet, så kommer man igen med den Socialdemokratiske tilgang: Lad os låne nogen penge vi kan dele ud og skjule problemet!

AMA og FJ påpeger ingen finansiering, så derfor må pengene jo komme fra (flere) lån eftersom underskuddet på de offentlige finanser allerede er rekordhøjt.
Der kommer så muligvis personer i 'arbejde' i en periode, men eftersom der ikke er skabt mere BEHOV for deres arbejdskraft, så erstatter de formentlig bare andre ansatte der ikke får tilskud.

Løs problemet! Nemlig de alt for høje Danske lønninger. Det ovenstående er bare et forsøg på at skjule det!

Det er synd for Danmark at flertallet af befolkningen er blevet bildt ind bl.a. af Frank Jensen og hans kolleger i "rød front", at vi bare kan fortsætte med at bruge løs af penge vi ikke har og brandbeskatte det mindretal der knokler for at skaffe penge til fællesskabet. De såkaldt rige bliver jagtet, hånet og flået til trods for at netop de betaler regningen. Virksomhederne har ikke råd til at blive ved med at betale for de høje lønninger der skal til for at fasrtholde de dygtige, medarbejderne ser ingen fremtid i et land der takker for indsatsen ved at brandbeskatte fortjenesten. Vi er på vej ind i en virkelig ond spiral - men det er tilsyneladende noget vi ikke må tale om - det er jo ikke politisk korrekt og ikke noget der giver stemmer.

Det er synd for Danmark at flertallet af befolkningen er blevet bildt ind bl.a. af Frank Jensen og hans kolleger i "rød front", at vi bare kan fortsætte med at bruge løs af penge vi ikke har og brandbeskatte det mindretal der knokler for at skaffe penge til fællesskabet. De såkaldt rige bliver jagtet, hånet og flået til trods for at netop de betaler regningen. Virksomhederne har ikke råd til at blive ved med at betale for de høje lønninger der skal til for at fasrtholde de dygtige, medarbejderne ser ingen fremtid i et land der takker for indsatsen ved at brandbeskatte fortjenesten. Vi er på vej ind i en virkelig ond spiral - men det er tilsyneladende noget vi ikke må tale om - det er jo ikke politisk korrekt og ikke noget der giver stemmer.

Det er godt nok synd...snøft!!

Dorte Sørensen

Jeg vil nu rose Københavns Kommune for at tage ansvar og til bemærkningerne om at skjule problemerne ved at give løntilskudsjob mv. vil jeg spørger om det er bedre at disse nyuddannede skal ud og tage ufaglærte job og dermed støde andre ud. Er det ikke en investering og forpligtigelse for fremtiden at få disse unge i gang og derudover har det vist sig at flere små virksomheder har stor glæde af at få akademiker ind.

Kristoffer Olsen

Er videnpilot-ordningen udløbet eller er den efter skribenternes opfattelse utilstrækkelig?

http://www.fi.dk/tilskud/forsknings-og-innovationsprogrammer/hoejtuddann...

Gorm Petersen

Det er sidste led i 68-ernes ufattelige forbrydelse.

De fleste er snart færdige med efterlønnen, og skal til at bruge af deres store (skattebegunstigede) pensionsformuer.

For at undgå udhuling af formuernes købekraft, skal der være et rigt udbud af "lavtuddannet" arbejdskraft, der kan tilbyde den slags ydelser 68-erne vil efterspørge.

Ved at afskaffe efterlønnen øges antallet af unge, der ikke kan få arbejde inden for deres uddannelse, og netop derfor tvinges til afbetale studiegælden gennem netop de ydelser, der er tale om:

Rengøring - lettere håndværk - personlig pleje.

Meningemålinger viser endda, at 68-erne har gjort deres arbejde så godt, at netop de unge, der vil blive den næste tabte generation, synes det er en god ide at afskaffe efterlønnen, skønt det vil få den eksploderende ungdomsarbejdsløshed til at accelerere yderligere.

Om relativt få måneder kommer et nyt kuld nyuddannede ud på arbejdsmarkedet.

De mange dimittenter fra 2009, som hidtil kun skulle konkurrere med dem fra 2010 (som heller ikke har fået arbejde) skal nu også konkurrere med dem fra 2011, som har friske og opdaterede uddannelser.

Vi danskere bliver verdensmestre i rengøring og i at tørre røv på ældre - men er det egnet som eksportvare ?