Læsetid 3 min.

Børn uden fremtid asylbørn i Danmark

Der er stadig børn, der opholder sig adskillige år i det danske asylsystem, og regeringen har ingen planer om at gøre noget ved det
4. april 2011

»Jeg gider ikke sige, jeg har en fremtid.Vi vil ikke være i fremtiden.«

Det er ordene fra en afvist asylsøger, Hafid, på 16 år efter ni år på de danske asylcentre. Barndommen på asylcentrene afspejler på mange måder ingenmandslandet mellem lidelserne, børnene forlod, og sikkerheden, børnene ikke må træde ind i. Gennem forskellige videnskabelige perspektiver bl.a. en sociologisk, psykologisk, antropologisk, sundhedsvidenskabelig og juridisk belyser en ny antologi asylbørns livsvilkår i Danmark samt konsekvenserne af dansk asylpolitik. Med denne viden kan vi på et mere oplyst grundlag diskutere, hvordan vi i Danmark vælger at forvalte ansvaret for denne gruppe af børn.

Asylbørns liv på danske asylcentre er barskt: præget af manglende fremtidsperspektiv, trange boligforhold og voksne med ar på krop og sjæl. Mens nogle forældre ankommer traumatiserede til Danmark, udvikler selv ressourcestærke familier ofte psykiske problemer under asylcenterlivet, og det har afgørende betydning for børnenes trivsel og modstandskraft.

Mange af børnene ankommer også selv psykisk belastede som følge af, at de har været vidner til krigshandlinger og har været ofre for vold og adskillelse fra deres forældre. Opholdstiden i asylsystemet og mange flytninger forværrer ligeledes børnenes psykiske helbred. Forekomsten af psykisk sygdom blandt asylbørn er derfor høj. Mange af børnene lider desuden af hovedpine (43 pct.), mavepine (30 pct.), siger de er kede af det (56 pct.) og har svært ved at falde i søvn (60 pct.) forekomster som er langt højere end blandt danske børn. Børnene oplever, at deres hverdag er ringe, og at deres sociale netværk er skrøbeligt.

Der har fra 2005 været et tilbagevendende fokus på asylbørns livsvilkår i det danske asylsystem, og det var et af hovedtemaerne ved valget i 2007. Men hvad kom der ud af den samfundspolitiske debat?

Tilbud om bolig

I januar 2008 indgik regeringen og Dansk Folkeparti en aftale om at tilbyde udvalgte afviste asylansøgerfamilier en særlig bolig uden for asylcentrene. Tilbuddet omfattede familier fra Irak, Iran, Somalia og Kosovo, som havde fået afslag på deres asylansøgning for mindst tre år siden, men som ikke kunne udsendes til deres hjemland pga. manglende hjemsendelsesaftale med det pågældende land. 16 ud af 32 mulige familier sagde ja til tilbuddet.

En evaluering fra 2009 baseret på interview med de udflyttede familier viser, at børnene nyder godt af udflytningen. I sommeren 2007 er der blevet etableret en intern psykologisk udredningsenhed med fokus på asylsøgende børns vilkår, og fra 1. januar 2009 er der givet tilbud om psykologisk screening af alle indrejste familier. Endelig lader det til, at den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, opholdstid og antallet af flytninger er nedbragt. De seneste tal viser, at den gennemsnitlige opholdstid for børnene i 2008 var 569 dage, og at antallet af bosteder i gennemsnit var to.

Det ser således ud til, at debatten har ført til en reduktion af sagsbehandlingstid, opholdstid og flytninger, forbedring af den psykosociale indsats over for de nyankomne børn og en normalisering af boligforholdene for få udvalgte børnefamilier. Man kan dog sætte spørgsmålstegn ved, hvorvidt de igangsatte forebyggelsesinitiativer er tilstrækkelige for at kunne afhjælpe børnenes psykiske vanskeligheder. På samme måde kan uvished om fremtiden og familiær ustabilitet, som kan være mulige årsager til asylbørnenes psykiske helbredstilstand, være svære at afhjælpe inden for rammerne af forældrenes valg og fravalg og den førte asylpolitik. Der er stadig børn, der opholder sig op til flere år i det danske asylsystem. Regeringen har ingen planer om tiltag for disse børn. Asylpolitikken i dag tager i lige så høj grad udgangspunkt i at beskytte de nationale grænser som det enkelte menneske på flugt.

Et af antologiens formål er som et kvalificeret vidensmæssigt indspark i debatten formidlet til den brede befolkning at synliggøre, hvordan denne gruppe børn lever, og hvordan de særlige rammer for børnenes liv præger deres trivsel og muligheder. Et andet formål med bogen er også at vise, hvordan rammerne for børnenes liv principielt står åbne for forhandling og forandring, fordi de grundlæggende er politisk satte. Debatten foregår stadig og vil være aktuel lige så længe, at politikerne ikke handler på, at de livsvilkår, som asylbørn tilbydes i Danmark, medfører alvorlige vanskeligheder hos børnene. Vanskeligheder, som kan have væsentlig betydning for deres senere liv, uanset om de skal vokse op her i landet eller andre steder.

 

Antologien Asylbørn i Danmark en barndom i undtagelsestilstand udkom på Hans Reitzels Forlag den 2. marts. Der er i dag et gåhjemmøde om antologien på SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

 

Signe Smith Nielsen er postdoc, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Forskningscenter for Migration, Etnicitet og Sundhed. Kathrine Vitus er seniorforsker, SFI Det nationale Forskningscenter for Velfærd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv en gratis måned med uafhængig kvalitetsjournalistik

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Lars-Bo Abdullah Roland Jensen
Lars-Bo Abdullah Roland Jensen

Tak for et godt indspark, der forhåbentligt kan være med til at hive debatten om netop børnenes vilkår frem igen. Sidst den var fremme, indså regeringen at de måtte kaste "lidt kødben" til familierne, for at få debatten til at stilne af, derefter har den stort set ligget død. Den er så vigtig at den ikke må glemmes.