Læsetid 2 min.

Børnepolitik er universitetspolitik

Universiteterne er udpeget som vækstlokomotiver i den globale konkurrence om viden, men der er intet fokus på, hvordan universiteterne får rekrutteret og produceret flere kandidater. Svaret findes i vuggestuerne og børnehaverne
27. april 2011

Regeringen har behov for at tænke mere langsigtet end 2020-planen, ellers ender Danmark som et fattigt land.

I håbet om at opnå kortsigtede besparelser for at få balance mellem statens udgifter og indtægter, glemmer regeringen det lange perspektiv og betydningen af en mere veluddannet arbejdsstyrke. Flere undersøgelser viser, at større investeringer i uddannelse er en nødvendighed for at få vækst og velstand. Det er i dag muligt at finde en lang række forskningsresultater som peger i samme retning: at investeringer i vuggestuer og børnehaver kan lede til, at flere påbegynder en videregående uddannelse og dermed bidrager med mere til statskassen på længere sigt.

Regnestykket er meget enkelt og følger en almen socialpsykologisk indsigt. Jo tidligere man sætter ind, desto større chance er der, for at børn får en god start, der følger dem hele livet. Og jo senere man sætter ind, desto større risiko er der, for at forsømte børn havner i kriminalitet og på overførselsindkomster.

Blind for fordelen

Under regeringens genopretningsplan har kommunerne allerede været tvunget til at spare voldsomt på vuggestuer og børnehaver. Hvis 2020-planen bliver vedtaget i sin nuværende form, kan det blive meget værre.

Det mærkværdige er, at regeringen ikke ser den konkurrencefordel, Danmark har haft i årevis som en mulighed for at fremrykke investeringer helt ned i børnehøjde. Fagligt uddannede, professionelle pædagoger i vuggestuer og børnehaver giver nemlig såkaldte højkvalitetsbørnehaver, som vi kun deler med lande som Frankrig og Sverige.

Resultatet af den danske tradition er blandt andet, at vi sikrer lige adgang til god børnepasning, at arbejdsudbuddet sikres, fordi arbejdsstyrken består af lige dele mænd og kvinder, hvilket også bidrager til ligestillingen.

Det er svært at finde argumenter imod højkvalitetsbørnehaver, og det er nok også derfor, at andre europæiske lande lader sig inspirere af Danmark.

Forskningen viser, at børns adgang til en højkvalitetsbørnehave generelt øger deres IQ, skoleparathed og dermed deres langsigtede udbytte af skoleundervisningen. Det overordnede billede fra Socalforskningsinstituttets (SFI) undersøgelse af området dokumenterer positive effekter på kort og lang sigt, der ikke tilkommer de børn, der ikke fik tilbuddet om en højkvalitetsbørnehave.

Undersøgelsen viser også, at børn fra højkvalitetsbørnehaver i mindre grad blev modtagere af overførselsindkomster senere i livet. Færre blev arbejdsløse, og færre blev kriminelle sammenlignet med deres jævnaldrende, som også kom fra belastende opvækstvilkår. Oversat til en fremtidig universitetspolitik: Investeringerne skal ikke sættes ind dér, hvor der høstes, men dér hvor der sås.

11,4 mio. betalt i skat

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) bekræfter den økonomiske side af SFI's forskning. Tallene viser, at en ufaglært i gennemsnit over en livsperiode fra 18-80 år betaler 4,2 mio. kr. i skat, hvorimod en universitetsuddannet betaler over det dobbelte tilbage, helt præcist 11, 4 mio. kr.

Hertil modtager en ufaglært i gennemsnit over samme livsperiode 4,1 mio. kr. i overførselsindkomster og en universitetsuddannet gennemsnitligt 2,0 mio. kr. Formlen skulle være letaflæselig på tværs af ideologier og forekommende folketingsvalg: Invester så tidligt som muligt i børnene, så finder de selv frem til universiteterne, der sikrer Danmark vækst.

Når de har fået eksamensbeviset i hus, kan børnene fra højkvalitetsvuggestuerne og -børnehaverne bidrage mere til de skatteindbetalinger, der skal dække hullet i statskassen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Bill Atkins

Forskningen viser, at børns adgang til en højkvalitetsbørnehave [ og vuggestue ] generelt øger deres IQ, skoleparathed og dermed deres langsigtede udbytte af skoleundervisningen.

Kloge ord fra universitetsverdenen - måske de klogeste der er sagt i nyere dansk børnepolitisk sammenhæng ...

... nu mangler vi bare at folkeskolefolket også indser denne sandhed.

Brugerbillede for Anne Marie Pedersen
Anne Marie Pedersen

Selvfølgelig har du ret Rasmus. Men vi skal vel også have kvalitetspasning af hensyn til den mentale sundhed og det generelle velvære for børn og dermed fremtidens danskere.

At det hele så - om alt går vel - går op i en højere enhed er så en anden sag. Vi skulle helst have et Danmark med livglade mennesker.

Brugerbillede for Jens Carstensen
Jens Carstensen

Høj kvalitet i daginstitutionerne hænger sammen med en række faktorer.Den> fri leg< må ikke og står, som jeg har oplevet det i flere daginstitutioner, ikke alene. Pædagogerne kan observere rigtigt meget i børnenes >fri leg<, som pædagogerne så kan bruge, når de mere specifikt ruller pædagogiske tiltag ud for & med børnene.
Derudover er spørgsmålet om kvalitet berørt af f.eks. normeringerne og de fysiske rammer.Hvor mange børn er der pr. m2, hvor mange uddannede pædagoger er der pr. barn. Jeg kan f.eks. anbefale en klassiker anno 1992,en undersøgelse i bogform indenfor daginstitutionsverdenen, som hedder >Barnet og det Fysiske Rum< af Jan Kampmann.
Lad mig knytte en kommentar til en af bogens pointer. Børnene har mindre plads end vi tillader hunde at have i en kendel. Smertegrænsen for vilkårene i børnenes >fri leg< beror blandt andet på, om de kan finde legeplads(ro) og ikke hele tiden skal forsvare det legeområde de har mod forbipasserende osv.Der er faktisk ikke lovgivet om, hvor mange m2 legerum børnene skal have i daginstitutionerne; der findes en vejledning men ikke nogen egentlig fastsat nedre grænse ! I øvrigt har Ramus Willig, som jeg også har fidus til, skrevet en del om pædagogernes arbejdsforhold i Århus. Det er ikke ligefrem de bedste forhold vi byder daginstitutionspædagoger,selvom de har med Danmarks mest basale ressource at gøre !