Kommentar

Computerkraft vs. hjernemagt

Verdens samlede datakraft forudsiges at ville overgå menneskehedens samlede hjernekapacitet i 2045 men hvor går maskinintelligensens grænser?
Debat
11. april 2011
Den legendariske Jeopardy-vært Alex Trebek flankeret af Jeopardy-mestrene Brad Rutter (tv.) og Ken Jennings (th.), der for nylig led nederlag i den populære quiz til IBM-computeren Watson, i hvad der blev betragtet som en anseelig sejr for kunstig intelligens.

Den legendariske Jeopardy-vært Alex Trebek flankeret af Jeopardy-mestrene Brad Rutter (tv.) og Ken Jennings (th.), der for nylig led nederlag i den populære quiz til IBM-computeren Watson, i hvad der blev betragtet som en anseelig sejr for kunstig intelligens.

For nogen tid siden knuste en computer ved navn Watson al menneskelig modstand i paratviden-quizzen Jeopardy. Godt nok opførte Watson sig til tider en smule upålideligt den troede f.eks., at Toronto ligger i USA. Alle var dog indforståede med, at det blot var et spørgsmål om forbedret programmering så ville Watson blive noget nær ufejlbarlig. Herefter vil Jeopardy ikke være lige så interessant som før. På samme måde, som det gik med skak. Spil, hvor computere er blevet stærke nok til altid at besejre mennesker, er simpelt hen ikke lige så fascinerende som før eller i det mindste ikke lige så menneskelige.

Med Watsons 'bedrift' har vi således fået en reaktualisering af det gode gamle spørgsmålet om, hvorvidt computerkraft i sidste ende vil besejre hjernemagt: Vil maskiner komme til at tænke bedre end mennesker? Vil kunstig intelligens komme til at overgå den menneskelige? Og hvis ja: Hvad bliver der så af mennesket?

En ny slags messiansk bevægelse, der tror på, at mennesket vil blive overgået af en overmenneskelig intelligens, (som det ganske vist selv har skabt), blev for nylig præsenteret på forsiden af nyhedsmagasinet Time. Bevægelsens profeter har regnet på computerkraftens udvikling, og de konkluderer, at i år 2045 vil verdens samlede computerkraft overstige den samlede hjernekapacitet hos klodens befolkning.

Dermed vil maskinerne blive mere intelligente end mennesker, og computere vil ikke blot være i stand til at slå os i Jeopardy og skak, men tillige i alt andet.

»Herefter vil det ikke vare længe, før den menneskelige æra er afsluttet,« udtalte en af profeterne til Time.

Times læsere blev opmuntret til at se frem til dette scenarie, for med den nye overmenneskelige intelligens vil vi blandt andet være i stand til at skænke os selv det evige liv.

Hvor intelligent den forudsigelse lyder, vil jeg overlade det til Informations læsere selv at reflektere over.

Ideen om mennesket som en slags maskine er ikke ny. Den bygger på den forestilling, at mennesker kan forklares ud fra deres bestanddele. Skil et menneske ad, og jeg skal sige dig, hvad eller hvem hun er. De folk, der tror på, at vi kan skabe maskiner med højere intelligens end mennesker, er de samme, som også tror på, at menneskelig intelligens og bevidsthed kan forklares ud fra hjernens komponenter, og at hjernen kan sammenlignes med en computer. Og jo mere kraftfuld en computer, jo mere intelligens.

Men selv verdens mest kraftfulde computere kan endnu ikke oversætte den enkleste tekst fra et sprog til et andet og endnu mindre da poesi uden at en menneskelig læser med det samme kan se, at en computer har været på spil. Alligevel forklares fænomenet fremdeles med, at det er blot er et midlertidigt spørgsmål om endnu utilstrækkelig datakraft.

Uden at ville undervurdere datakraftens fremtidige udvikling og betydning for menneskeheden, er jeg overbevist om, at de citerede profeter i Time er på vildspor ikke kun i forhold til spørgsmålet om evigt liv, men også i forhold til forståelsen af mekanisk intelligens.

Hvis maskiner skal udvikle noget, som ligner menneskelig intelligens, vil de nødvendigvis også skulle tillægge sig menneskelig tænknings særlige evne til at skabe mening selv i det tilsyneladende meningsløse, i det tvetydige og ukendte, i det, som bliver sagt mellem linjerne, vises uden for billederne og udtrykkes i symboler og associationer, som kan forstås og fortolkes på utallige måder, der igen beror på de utallige erfaringer, erindringer og associationer, som former det enkelte menneske.

Det betyder, at maskinerne også skal udvikle den menneskelige tænknings særlige evne til misforstå og misfortolke. At de med andre ord skal programmeres til at fungere efter det, vi i visse rsammenhænge plejer at kalder den menneskelige faktor. Den menneskelige faktor er ofte skyld i katastrofer af forskellig slags. Men den anses også for at være selve forudsætningen for menneskets evne til kreativitet, fantasi og humor. Næsten al humor er baseret på et konstrueret (eller tilfældigt) sammenstød mellem en forventet måde at forstå eller misforstå på og en helt anden måde, som kommer totalt uventet.

Jeg vover hermed at satse en symbolsk mønt på, at computere aldrig vil kunne udvikle humor under nogen form, ligesom de ej heller nogensinde vil kunne skrive poesi, som lever op til denne genrebetegnelse, endsige fortolke poesi. I al fald ikke uden at den menneskelige læser hurtigt indser, at netop en maskine har været på færde.

Det udelukker naturligvis ikke, at den stadig stærkere computerkraft hurtigt vil komme til at sprede sig på hjernekraftens bekostning. Til mange af de ting, som vi tidligere brugte vore hjerner til, bruger vi nu i stigende grad computere. Og netop det, som computere kan gøre stedse hurtigere, bedre og sikrere end mennesker, kan således let komme til at fremstå som det mest produktive og nyttige, som mennesker så også kan tage sig til.

Hvilket f.eks. kan forklare, hvorfor vores læger bruger stadig mere tid foran deres computerskærme og stadig mindre tid sammen med deres patienter. På computerskærmen kan de straks få adgang til en eksponentielt voksende mængde data om patienten og patientens symptomer og om virkningerne af den ene eller den anden behandling, og det helt uden selv at skulle se på patienten, endsige røre ved hende. Hvilket betyder, at den viden om patienten, som i sidste ende kommer til at betyde noget, bliver den viden, der kan omsættes til digitale ettaller og nuller. Det indebærer i princippet, at vi med tiden vil kunne erstatte en sådan læge med Watson.

Men som forfatter og professor i medicin ved Stanford University Abraham Verghese påpeger i en klumme i The New York Times, ville Watson sandsynligvis få problemer med at finde et fornuftigt spørgsmål, der passer til svaret: »En akut behandling, som gives via øret.«

Det yderst fornuftige spørgsmål lyder: »Hvad er trøstende ord?«

© Dagens Nyheter og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I fremskridtets navn forveksler nogle kapacitet med intelligens og det vil svare til, at hævde, at mennesket er blevet mere intelligent med adgangen til og udviklingen af internettet til det som det er i dag.

Det modsatte synes snarere at være tilfældet.

På samme måde med programmeringen af den menneskelige intelligens som må formodes, at møde samme kompleksitetsparadoks som resten af videnskaben, der på erkendelsens vej opdager nye mindre bestanddele med nye indbyrdes kræfter eller processer osv.

Den ultimative menneskelige erkendelse bliver videnskabens erkendelse af egne grænser i forhold til sprog, teori, modeller og lignendes evne til at beskrive verden.

Eller formuleret på en anden måde: Giver det mening, at programmere sig til en kunstig model af menneskelig intelligens, da en sådan opgave må forventes at vare resten af menneskehedens tid (med den nuværende teknologi)

Esben Maaløe

42

Da Kasparov blev spurgt om computerens triumf på skakfronten, ville være ødelæggende for spillet på sigt, svarede han: Det kan jeg ikke tro, der er jo heller ingen der løber om kap med en bil.

olivier goulin

A: I have built a computer which is nearly human

B: Really? You mean, it can think by itself?

A: No, but when it makes a mistake, it can put the blame on some other computer

Kim Sørensen

Artiklen er for så vidt ganske udmærket. Problemet er bare, at præmissen er antikveret. Kunstig intelligens er overalt, og teknologien bliver mere og mere udviklet hver dag. Sagen er bare den, at forskerne sådan set har droppet tanken om at skabe kunstig menneskelig intelligens for længst. Det hænger først og fremmest sammen med, at vi endnu ikke har nogen klar definition af hvad fanden menneskelig intelligens rent faktisk er - for slet ikke at snakke om hvordan det fungerer.
I den forbindelse er det naturligvis problematisk, at artiklen også går ind og problematiserer udviklingen. Den slags forudsætter gerne en eller anden form for indsigt i det givne emne. Hvilket artiklens forfatter desværre ikke rigtigt har :/

Leif Højgaard

Det er den slags artikler man ikke bør spilde tid på.

Anne Marie Pedersen

Computere vil sandsynligvis aldrig blive som mennesker. For der er jo mennesker i forvejen.

Vi mennesker vil da meget hellere have lommeregnere, end et ekstra menneske til at hjælpe os med hovedregning.

Altså, computeren skal kunne noget kvalitativt anderledes end et menneske, for at være interessant at udvikle.

Det er i hvert fald min hypotese...

Kim Sørensen

Karsten

Der er naturligvis god grund til at forholde sig til den slags med en god portion sund dansk skepsis. Men på den anden side må man altså også forholde sig til hvordan tingene reelt er. I den forstand er kunstig intelligens (KI) måske et lidt malplaceret bud på arbejdsmarkedets problemstillinger. Ret beset bidrager KI nok med flere fordele end ulemper, og dagen, hvor computerne overtager verdensherredømmet er nok stadigvæk langt ude i fremtiden - hvis det da overhovedet er en reel risiko.
Hvis man skal kigge på situationer, hvor teknologien overflødiggør visse faggrupper, så skal man nok nærmere se på den elektroniske kommunikation og de sociale medier. F.eks. er sådan noget som Amazon Mechanical Turk, istockphoto.com og andre crowdsourcingprojekter nok langt mere skadeligt for bestemte faggrupper (og samfundet som sådan) end den kunstige intelligens nogensinde vil blive det. I forhold til crowdsourcing er det jo tilfældet at man direkte går ind og sprænger bunden ud af bestemte faggruppers eksistensgrundlag og i øvrigt også deres rettigheder. Amazon Mechanical Turk har f.eks. udbudt en opgave for tiden, hvor man skal oversætte arabiske tekster (på 60 ord eller mere) til engelsk - kompensationen per oversættelse er 1,5 amerikanske dollar.... Og det forudsætter i øvrigt, at oversættelsen bliver godkendt af udbyderen. Hvis ikke arbejdet godkendes af udbyderen, så får man ikke en cent for den tid man har brugt på opgaven.
Derudover er der jo så også den mere traditionelle outsourcing. F.eks. bliver en stor del af de husstandsomdelte reklamer i Danmark faktisk designet i Indien. Dvs. når du får en kulørt tilbudsavis ind af døren fra en af de store supermarkedskæder er det sandsynligvis en indisk gut i Bombay, der har siddet og fritlagt billedet af ribbenstegen til 15 kroner halvkiloet, og lavet sideopstillingen.
Ikke at jeg for så vidt har noget imod, at indere (eller andre) tjener penge på grafisk design, programmering, oversættelse osv.. Men fakta er nu engang, at det er en praksis, der presser priserne ned på et helt urealistisk niveau, så vestlige arbejdere bliver presset ud i arbejdsløshed og vi for ledt en helvedes masse penge ud af landet.
Pointen er at KI faktisk er et utroligt dårligt eksempel, at hive frem, når man skal sætte en finger på de ømme punkter. Jo, det er vel ikke teoretisk umuligt, at KI engang kan overflødiggøre store dele af den arbejdende befolkning. Men lige nu er det altså ikke et issue.... Lige nu er der mere relevante kritikpunkter, og ved at fokusere på KI kommer man hurtigt til at overse, at det man frygter kan ske qua KI rent faktisk allerede er godt igang med at ske pga. helt andre teknologier. Det svarer lidt at gå og kigge op i himlen hele tiden, fordi man er bange for at bliver bortført af rumvæsener.... Så risikerer man jo, at gå ud foran en bil, hvis man ikke også husker at kigge ned. Og statistisk set er sandsynligheden for at blive kørt ned altså næsten uendeligt meget større end sandsynligheden for at blive bortført af rumvæsener ;)

Michael Kongstad Nielsen

Biologen m.m. Jesper Hoffmeyer

skrev for nylig en meget interessant artikel i Weekendavisen der handlede om, at computeren er dum. Det er den, fordi den ikke kan noget af alt det, som mennesket kan, der går ud over det rent mekaniske. Det er lidt ligesom med himmellegemer. Månen går rundt om sig selv, men den får ikke pludselig lyst til at gå lidt langsommere, eller den anden vej. Måner har ingen følelser, intet humør, ingen pludselige indfald, der får verden til at forandre sig.

Det svært at komme uden om at mennesket. Det holder i cirka 220.000 arbejdstimer og kan klare alt, fra oprydning i kollapsede atomkraftværker og brydning af blymalm, til at klatre op i bananpalmer eller indstille en drejebænk. Og oven i købet reproducerer mennesket sig selv - alt det på på en skål ris om dagen.

...men som John Ford sagde: Pokkers, hver gang jeg skal bruge et par hænder, får jeg tilbudt et helt menneske.

Iøvrigt for AI freeks så, er "A. I. - kunstig intelligens" - en science fiction-film påbegyndt af Stanley Kubrick og fædiggjort af Steven Spielberg - et must.

Felix Lindvad

Jeg kan ikke påstå at kunne bedømme Miguel Nicolelis arbejde, men formålet og ideen bag hans arbejde nuancerer i den grad problemstillingen.
Hvis i er interesserede, så tag et kig på nedenstående link eller søg på hans forskning.

http://blogs.plos.org/neuroanthropology/2011/03/16/miguel-nicolelis-beyo...