Kommentar

Efterlønnen er stadig en dårlig idé

Tre måneder efter at en efterlønsreform blev lagt på bordet af statsministeren i nytårstalen, er der hvirvlet så meget støv op, at de saglige argumenter kan være vanskelige at skelne fra de usaglige
20. april 2011

Er efterlønsmodtagerne syge og uarbejdsdygtige? Er der job til dem, hvis man fjerner ordningen? Og er der penge i at afskaffe den frivillige tilbagetrækningsordning, der i årevis har fyldt i den politiske debat. Enkle spørgsmål, der er afgivet mange forvirrende svar på.

Det er blandt andet ganske overset, at en forudsætning for at kunne gå på efterløn rent faktisk er, at man er arbejdsdygtig. Efterlønnen er en tidlig pensionsordning og ikke en velfærdsordning. Det er a-kassernes pligt at sikre, at nye efterlønsmodtagere rent faktisk er arbejdsdygtige.

Efterlønsmodtagernes helbredstilstand har været analyseret af Velfærdskommissionen, Arbejdsmarkedskommissionen og De Økonomiske Vismænd.

De uafhængige forskere peger alle på, at kun cirka 10 procent af efterlønsmodtagerne, har så dårligt et helbred, at de ikke kan forsørge sig selv.

Der er mange datakilder til helbredstilstand, og de peger alle på, at efterlønsmodtagerne generelt har et godt helbred.

Spørger man dem selv, hvilket Statens Institut for Folkesundhed har gjort, så siger 87 procent af efterlønsmodtagerne, at deres helbred er godt, vældig godt eller fremragende. Det samme svarer 92 procent af de 60-64-årige i arbejde.

Ældre i job giver unge job

I en anden undersøgelse foretaget af den EU-finansierede institution Eurofound vurderer 92 procent af de 55-59-årige danskere i arbejde, at de godt kan varetage deres arbejde, når de fylder 60.

Heller ikke sygefraværet for de, der styrer mod efterlønnen, adskiller sig væsentligt fra de, der fortsætter med at arbejde. For eksempel var de kvindelige arbejdere, der valgte at gå på efterløn i 2009 syge i 12,4 dage i 2008 i gennemsnit. Til sammenligning var de kvindelige arbejdere, der valgte at arbejde videre, syge i 11,1 dag i gennemsnit.

Efterlønsordningen blev i sin tid indført af hensyn til de unge, så de kunne træde ind i de ældres job. Den fejlopfattelse har langt de fleste heldigvis siden hen forladt, og for nylig dokumenterede forskere fra Aarhus Universitet, at efterlønsordningen aldrig har gavnet de unges beskæftigelse. Tværtimod var der tegn på, at jo flere ældre der blev på arbejdsmarkedet, jo bedre beskæftigelsesmuligheder gav det de unge.

Der er massiv videnskabelig opbakning til synspunktet om, at en afskaffelse af efterlønsordningen vil øge arbejdsudbuddet og gavne beskæftigelsen på sigt. Herom kan ingen rimelig tvivl herske.

Og det er ikke kun teori.

Vi så det ske med afskaffelsen af overgangsydelsen, den såkaldte 'lille efterløn', som førte til en massiv stigning i de ældres beskæftigelse. 85 procent af efterlønsmodtagerne kommer direkte fra et arbejde, og lige nu falder arbejdsstyrken måned for måned.

Den demografiske udfordring er allerede en barsk realitet, og vi ser de store efterkrigsgenerationer forlade arbejdsmarkedet. Den midlertidige konjunkturnedgang slører problemets omfang, men så snart verdensvæksten kommer i gang for alvor, vil vi i Danmark have mere end vanskeligt ved at hoppe med på væksttoget. Vi kommer simpelthen til at mangle den nødvendige arbejdskraft, blandt andet fordi den er gået på efterløn.

Koster staten 18 mia.

Afskaffer man efterlønsordningen, kan det forventes at give statskassen en besparelse på cirka 18 mia. kroner årligt. En mindre del af dem, som ville have valgt efterlønnen, må forventes at komme på førtidspension eller den såkaldte seniorførtidspension, som er en del af regeringens reformudspil hvis man afskaffer efterlønsordningen.

Omvendt vil de, der fortsætter i beskæftigelse også fortsætte med at betale skat af deres arbejdsindtægt.

Omkostningerne ved efterlønsordningen handler også om de tabte muligheder. Beskæftigelsen er lavere i Danmark som en direkte konsekvens af efterlønsordningen, og det har kostet vækst og velstand. Efterlønsordningen er med andre ord med til at gøre os alle fattigere.

Alternativet til en efterlønsreform vil være kraftige besparelser på kernevelfærdsydelser som børnepasning, ældrepleje eller sundhed. At hæve skatterne er ikke muligt. Skatteniveauet i Danmark er så højt, at øgede skatter vil begrænse den økonomiske aktivitet i så stor udstrækning, at provenuet højst sandsynligt bliver negativt.

Tilbage står, at efterlønsordningen er fuldstændigt afkoblet socialpolitiske hensyn. Det er ikke en ordning, som fordeler ressourcerne efter den enkeltes behov, men en slags fritvalgsordning for de forudseende medlemmer af a-kasserne.

Efterlønnen er stadig en dårlig idé, og den bør afvikles snarest.

Jørn Neergaard Larsen er adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Løgn på løgn på løgn. Og du bør afvikles snarest.

"Efterlønsordningen blev i sin tid indført af hensyn til de unge, så de kunne træde ind i de ældres job. Den fejlopfattelse har langt de fleste heldigvis siden hen forladt, og for nylig dokumenterede forskere fra Aarhus Universitet, at efterlønsordningen aldrig har gavnet de unges beskæftigelse. Tværtimod var der tegn på, at jo flere ældre der blev på arbejdsmarkedet, jo bedre beskæftigelsesmuligheder gav det de unge."
Beviser?

Martin Bendtsen

Alle de ydelser man kan få. Og det er jo dejligt. Det bedste jeg kan give er, at uanset hvor godt et velfærdssytem et land har etableret, så køb en Survival Handbook læs den til man kan den i hovedet og tag ud i en skov i 14 dage alene. Så har man vænnet sig til at klare sig selv. Uanset hvad der sker i samfundet er det altid godt at være beredt på det værste. Vi har vænnet os til alle de dejlige ydelser, men når de forsvinder (og det skal det globale samfund og købmændene nok sørge for de gør) visner vi allesammen, hvis ikke vi er forberedte på at klare og beskytte os selv.
Man kunne jo begynde at læse nogle andre nyhedskilder end de politisk accepterede og f.eks. se film som Inside Job og Zeitgesit Addendum for at få et indblik i, hvad der rent faktisk er ved at ske og så tage sig i agt for den tilstand verden snart havner i.

Det er et svært emne som jeg synes belyses fornuftigt af Jørn. Den forklarer overbevisende argumenterne for at fjerne efterlønnen, men som altid kommer man til at overse et par af modargumenterne når man fremfører sit eget syns punkt. Et modargumenter som det ville være rart at få modbevist (hvis man kan) er:

1. Det siges ofte af dem der vil afskaffe efterlønnen, at efterlønnere er for det meste raske og derfor er de ikke nedslidte som folk ellers siger. Men hvorfor skal man være syg og slidt for at kunne trække sig tilbage?

2. Man siger ofte at vi bliver nødt til at øge arbejdskraftudbuddet hvis væksten skal bevares i fremtiden. God point. For lav arbejdsløshed fører til inflation, givet, men Jesper Jespersen siger:

"Det er uomtvisteligt, at der i de kommende år vil være flere personer, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, end der er nye på arbejdsmarkedet. Forholdet er ca. 5 (der trækker sig tilbage, red.) til 4 (nye på arbejdsmarkedet, red.); men denne ubalance strækker sig kun ca. 10 år ud i fremtiden og vil alt i alt kun indebære en reduktion af arbejdsstyrken på knap 3 pct. (beregnet af ’vismændene’) = ca. 80.000 personer. Hvilket skal vurderes i lyset af den aktuelle arbejdsløshed på 180.000 personer."

Det ser ikke ud til at vi mangler arbejdskraft. Eller er Jesper fuld af l**t?

3. Hvad med den store udgift som det siges en tilbagebetaling af efterlønsopsparingen vil være?

4. Er der ikke noget med at efterlønnen, i følge Velfærdsforliget, gradvis vil afvikle sig selv i takt med stigende levetid? Så hvorfor al den hast med at afvikle den nu?

5. Hvis man kan lave et fejlskøn (ikke regnefejl!) på 43 mia et år frem i tiden, hvordan ved man så hvor mange penge man sparer om 10 år ved at fjerne efterlønnen?

Olav Bo Hessellund

Jørn Neergaard Larsen overser bekvemt som andre, der ønsker efterlønnen afskaffet, den kendsgerning, at en meget stor andel af efterlønnerne ville have valgt at forblive på arbejdsmarkedet, dersom de havde haft et reelt frit valg (38 pct.). En stor del af efterlønnerne er, inden de går på efterløn, udsat for det, man med en eufemisme kalder et forventningspres fra omgivelserne, det vil bl.a. sige fra deres arbejdsgivere, om at de overgår til efterløn, den dag de fylder 60.

Og så er det noget slemt sludder at påstå, at efterlønsordningen koster staten 18 milliarder kr. om året. Tallet skal naturligvis modregnes de omkostninger på andre poster i statsbudgettet, som vil stige ved efterlønnens afskaffelse – et tal, som man kan opstille mange slags regnestykker for, men som under alle omstændigheder vil være et usikkert tal.

I det hele taget lider debatten for og imod efterlønnen af stor ensidighed. Den anskues stort set kun i økonomisk perspektiv. De sociologiske og politiske perspektiver på efterlønnen omtales sjældent. Det har naturligvis store personlige konsekvenser for efterlønnere, der må vælge denne udvej mod deres vilje – ligesom efterlønnens afskaffelse naturligvis vil få politiske konsekvenser for de kommende overenskomstforhandlinger. Danske arbejdsgivers lette adgang til i dag at skille sig af med medarbejdere, må forventes at blive mødt med stærke modkrav fra lønmodtagersiden om bedre beskyttelse på linie med vilkårene i vores nabolande.

Artiklen er så fuld af halve sandheder og postulater, at den ikke ville værd at beskæftige sig med, hvis ikke det var fordi, forfatteren var direktør i Dansk Arbejdsgiverforening.

Søren Kristensen

I det store økonomiske billede kan det nok være hip som hap med dén efterløn og ingen aner jo hvordan verden ser ud om ti år alligevel. Der hvor debatten for alvor er interessant er på det sociologsike og ideologiske plan, idet nogen jo vedholdende skal forklare hvorfor et delvist skatteyderbetalt gode skal være forbeholdt nogen og ikke nogen andre. Det kan godt blive svært i fremtiden, når der skal prioriteres benhårdt på alle andre velfærdsydelser.
Når så den diskussion er færdig og efterlønnen er væk skal det blive interessant at se hvilen effekt det får på hele fattigdomsproblematikken, at en relativ stor gruppe af tidligere ressourcestærke socialdemokrater pludselig befinder sig i kontanthjælpskøen, sammen med de sædvanlige mistænkte. Det kan meget vel vise sig at være en gevinst, for de dårligst stillede.

Søren Kristensen, vi skal ikke så langt ud, det kræver for mange ofre.
Torben Skov har dog ret i, at der er den uretfærdighed indbygget, at der tidligere var en parallel ordning for de over-tresårige kontanthjælpsmodtagere, som er faldet væk, formodentlig sammen med det øgede krav om egetbidrag fra 1998 - men jeg kan ikke finde omtale af det.
Efterlønnen er en solidarisk ordning, ligesom dagpengene, der går ud på, at alle betaler til det, som de engang måske får brug for. Der kommer imidlertid uorden i systemet allerede med AM, fordi pengene rodes sammen i en større kasse - da beløbet skal dække stadigt flere.
Det nytter imidlertid ikke, at man forsøger at ordne disse forhold administrativt, man må finde ud af, hvorfor folk ikke ønsker at arbejde længere, men foretrækker den betydeligt lavere indkomst, som ydermere ikke længere som tidligere modsvares af en skattefordel.
Når det kommer til nedskæringer på offentlig service, er det spørgsmålet, om det kan svare sig, når folk stadig skal sikres en indkomst... Man må mao sikre, at folk får et arbejdsliv, de ikke bliver slidt ned af, hvis man vil have dem til at arbejde længere. Måske skal man simpelthen fordele arbejdet på flere - eller alternativt overlade en masse omsorgsarbejde til familierne igen.

Kristian Rikard

Jeg synes, at det kan være svært at kommentere denne aldrig stoppende strøm af indlæg for og imod efterlønnen.
Efter at vi nu er blevet underholdt siden Arilds tid om fordele og ulemper og af høj som lav om eventuelle økonomiske konsekvenser, er jeg blevet fristet over evne. Jeg har kigget lidt i planerne for 1996 og 2003.
Altså finansministeriets redegørelser 1996, Vismændenens, Nationalbankens og OEDCs, ditto for 2003.
Hvor godt ramte de så 2005 henholdsvis 2011? Der er jo tale om 8-9 års fremskrivning og prognosticering. Ad helvede til - intet mindre!
Det er ikke fordi, jeg mener det skal være forbeholdt nationaløkonomer at spå, men jeg har mere tillid til dem, end jeg har til Claus hjort-Frederiksen, Jørn Neergård (og hans politisk/økonomiske sekretariat), Bubber og Charlotte Dyremose. Ikke mindst fordi nationaløkonomerne er vant til det. Det er jo ligesom deres arbejde.
Men når de nu beviseligt skyder så begrædeligt meget ved siden af både OECD og Vismændende, er der så nogen grund til at lytte mere til
dem end andre?
Det mener jeg i høj grad der er, og det er nok her jeg mener, at regeringen (V) har skudt sig selv eminent solidt i foden. Man har uden tvivl troet, at det var en smart ide, at bringe efterlønnen i spil fra Venstres kommunnikationsafdeling side. For min skyld kan man have en holdning til bevarelse eller afskaffelse af efterløn, men at prøve at argumentere for det ved at blande økonomi sammen med holdninger, tro, håb og kærlighed er nonsens i mine øjne.

Kristian Rikard, det handler jo i bund og grund om at vælge hvilket samfund, vi skal have, og så indrette de økonomiske omstændigheder efter det.

Karsten Olesen

"DA-bossens kone på efterløn"

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/01/10/070917.htm

Desuden er han næstformand i Pensionsforsikringsanstalten PFA - der er ejet af arbejdsgiverne og overvejende betjener højtlønnede funktionærer:

http://www.pfa.dk/om+pfa/hvem+er+vi/vores+historie

"I 1917 gik en række arbejdsgiverorganisationer og funktionærforeningen sammen for at danne et selvstændigt pensionsselskab med almennyttigt formål.

Ambitionen var at sikre medarbejdere og deres familier økonomisk tryghed, når de blev for gamle til at arbejde, eller hvis de blev uarbejdsdygtige."

PFA har altså tidligt udvist stor forståelse for nedslidte direktører og tandlæger, så de ikke skal sidde på gaden og tigge.

PFA har en omsætning ca. 15 mia, kapital ca. 180 mia 2009.

Dens årlige omsætning er således på størrelse med efterlønnen - og en stor del af indbetalingere er fradragsberettigede og påvirker dermed statsbudgettet.

Sten Christensen

På nær nogle få detaljer bl.a. omkring den demografiske udfordring hvor den barske realitet er, at ser diverse "toppe" det som en barsk udfordring er de vist ikke deres løn værd. Det er sgu da en større udfordring at holde deres forældede produktivitets forringende produktionsapparat i gang! Ja så er der jo meget sandhed i artiklen. Diverse ekspertise og videnskab kan sikkert også verificeres, derer blot et stort MEN. Videnskaben og ekspertisen tager hensyn til fakta, men undlader at brugen den til politiske formål, det er så det Jørn Neergaard Larsen gør, han glemmer blot nogle af de baggrunde der er til videnskabens og ekspertisens konklusioner.
En af disse konklusioner er at et arbejdsmarked med en arbejdsløshed på det dobbelte af vores, vil medføre en reallønsnedgang på omkring 5-6 % hos lavere lønnede, og det er vel der hans guld ligger begravet, højere arbejdsløshed > lavere lønninger > mindre investeringer > lavere priser > større profit. Produktiviteten vil stige.
Den eneste variable som arbejderen har en smule indflydelse på er lønnen. Priser, profit og investeringer styres af arbejdgiveren, tre store parametre for produktivitet i Danmark, men det er selvfølgelig slet ikke arbejdsgiveren der er skyld i produktivitetsfald, det er da selvfølgelig den dovne arbejder der vil have alt for meget for det usle stykke arbejde h*n udføre.
Så baggrunden for at DA og alle til højre vil have afskaffet efterlønnen er at højere arbejdsløshed vil presse reallønnen ned!
Så kort kan det siges, alt det andet ævl er blot en salgstale.
Men han besvare jo ikke spørgsmålet hvorfor skal nogen absolut arbejde bare fordi de kan?
Jeg synes det er en tåkrummende affære at skulle være i landsgruppe med mennesker der bruger ord som nedslidte om lønmodtageren, og helt åbent fremhæver det som argument at vi skal arbejde så længe vi kan..........til hvilken nytte, vi må prøve at sætte os udover den DA tanke at dobbelt så meget i banken som er nødvendigt er dobbelt så godt............... "nok er nok" for at bruge en konservativs talemåde som vil være mere passende her.
Vi har råd til efterløn.

SC
.

Gorm Petersen

Ungdomsarbejdsløsheden eksploderer på snart 3-die år.

Til sommer kommer dimittenderne fra 2009 til at konkurrere mod endnu et kuld nyuddannede om det første rigtige job.

Vigtigste årsag til dette er de forringelser, der allerede er indført i forhold til efterlønnen.

At henvise til overlejrende konjunktur-udsving, svarer til at påstå, at det ikke kan lade sig gøre at måle tidevandet på grund af de vind-genererede bølger der overlejrer tidevandet.

Det lader sig nemt gøre.

Mange arbejdsgivere er blødhjertede overfor ældre medarbejdere.

Efterlønnen gør det simpelthen lettere at sige farvel til ældre medarbejdere, og derved få råd til at ansætte unge.

Jeg kender flere, der hellere end gerne ville ansætte unge - men banken siger nej til at udvide medarbejderstaben. Så de gamle må ud først.

Danskerne opfører sig ærlig talt som en flok forkælede børn, og efterlønnen er blot en blandt flere hellige køer, som det nærmest er en slags helligbrøde at tillade sig at stille spørgsmålstegn ved.

"rør blot ikke ved min gaaaamle jul, jul, jul, jul, jul, jul... rør blot ikke ved min gaaaamle jul"

Synger vi 24. december.

Men vi kunne lige så godt synge:

"rør blot ikke ved min friiiiiiiværdi, di, di, di, di, di, rør blot ikke ved min friiiiiiiværdi".

Eller:

"rør blot ikke ved min eeeeeefterløn, løn, løn, løn, løn, løn, rør blot ikke ved min eeeeefterløn."

Ditto med de 6 ugers ferie, alle helligdagene i foråret, betalt frokost i det offentlige og så videre.

Danskerne er nok Verdens mest forkælede folk, men desværre har vi ikke længere et forspring i uddannelsesniveau og produktivitet, som vil gøre det muligt at fastholde den tilstand i fremtiden uden samtidig at træffe nogle meget ubehagelige beslutninger om besparelser på velfærdsstatens kerneydelser såsom folkepension, skoler, hospitaler etc.

For tredje eller fjerde gang vil jeg fortælle mit lille personlige eventyr med efterlønnen, eller rettere ikke-efterløn.
Brugte ikke ordningen. Fik udbetalt præmien, skattefri, svarende til en lille årsløn. Skønt, da kun en femtedel var mit eget bidrag. Resten kom fra skatteborgerne. Hvad gjorde jeg til gengæld ? Absolut intet !! Gik glad på arbejde og tjente min gode løn i 5 år
Pengene blev brugt til financiering af en skøn veteranbil.
Jeg retter en varm tak til skatteyderne, også de mindrebemidlede af slagsen, for denne velfærdsydelse til mig. Også til min nabo på 57, med dårlig ryg og kredsløbsforstyrrelser.
Kære venner. Først lokker man med skattepenge raske folk til at holde fri. Så lokker man med skattepenge folk til at blive.
Var der nogen der sagde velfærd.

Ole E. Mikkelsen

Jeg er fuldkommen enig med Jørn Neergård Larsen i følgende citat:

'Tilbage står, at efterlønsordningen er fuldstændigt afkoblet socialpolitiske hensyn. Det er ikke en ordning, som fordeler ressourcerne efter den enkeltes behov, men en slags fritvalgsordning for de forudseende medlemmer af a-kasserne.'

Derfor skal efterlønsordningen afskaffes og ertstattes af en efterlønsordning, der sikrer lige præcist det der står. Er man ude af stand til at skaffe sig et arbejde inden for f.eks. 2 år og der ikke er udsigt til at uddannelse eller andet tiltag kan sikre et job, ja så skal man have efterløn. Uanset årsag, - kronisk sygdom, sociale årsager eller andet.

Og naturligvis skal man kunne få den 'nye efterløn' uden at skulle igennem ydmygende arbejdsprøvninger eller anden menneskeretsbrydende østeuropæisk kontrolforanstaltning.

Grundlæggende er jeg derfor enig med VK i at efterlønnen i den nuværende form afskaffes. Løsningen er asocial, tilfældig og uretfærdig. Ikke et socialt samfund værdigt.

Der kan imidlertid ligge mange ufortalte politiske dagsordener i forslaget om afskaffelse, - ønsket om at sikre større udbud af arbejdskraft og dermed sænkelse af lønnen, ønsket om at forhindre indvandreres, rockeres, en gruppe af konsekvente samfundsnasseres eller andres adgang til 'rettigheder'.

Og det er fuldkommen korrekt at det er 'politisk korrekt' at folk over 55 forventes at sige op selv, i forventning om at staten overtager forsørgerforpligtelsen. Virksomhederne, offentlige og private, efterspørger ikke folk over 55, derfor er statistikkerne jo præget af raske folk der går på efterløn.

Jeg efterspørger et socialt samfund. Jeg ønsker hverken minimalstat eller velfærdssamfund.

Hvilket politisk parti går ind for et socialt retfærdigt samfund?

Lars Hansen, hvorfor dog det? Vi har ALDRIG haft forspring i uddannelsesniveau, og det er ærlig talt også at tro for meget om uddannelser at give dem ansvaret for folks vellykkede succes på arbejdsmarkedet. Fra slutfirserne og frem kom klassen af nye velaflagte fra de aldeles selvuddannede IT-eksperter, for at give et eksempel. Det ville være rart, hvis udviklingen i samfundet var determineret på den måde, der hele tiden debatteres ud fra - hvis man ønsker at lægge tilværelsen i faste rammer; men selvfølgelig ønsker man ikke det! Man ønsker til gengæld, at folk kan have så behageligt og frigjort et liv som muligt. Hvad skulle det hele dog ellers gå ud på?!

Lars Hansen

Så længe vi har råd til at kaste milliarder efter krigsførelse i fremmede lande, har vi naturligvis også råd til et velfungerende velfærdssamfund.

Og hvis økonomien ikke hænger sammen til det, så bør besparelserne naturligvis gå på de unødvendige investeringer i krigsførelse, i stedet for at harcellere over arbejdernes tilkæmpede rettigheder.

Så enkelt er det.

Gorm Petersen

Så længe ungdomsarbejdsløsheden larmer med stigende intensitet, burde larmen overdøve alle andre argumenter.

Alle hæderlige efterlønsmodstandere er villige til at indrømme, at de potentielt sparede penge, skal bruges til lettelser i topskatten.

Fidusen med dette er forestillingen om eksistensen af super-dygtige danskere, som fastholdes i en slags koma.

Når topskatten lettes, vågner de pludselig op, og begynder at bruge deres dygtighed til glæde for os alle.

Hvis man nu relaterer ordet "dygtighed" til noget salgbart - og ikke blot til "grådighed efter flere penge" (årsagen til kriminalitet) - får vi et halt andet billede.

Hvis dygtighed f.ex. relateres til meget høj IQ, var der for et par år siden en rundspørge blandt høj-IQ nørder ved et søgemaskine-seminar Google havde arrangeret.

Mindre end hver tredie kunne huske, hvor meget vedkommende fik i løn. Næsten ingen anede, hvor meget der blev betalt i skat.

Så tanken om, at grådighed efter penge, skulle have noget at gøre med faglig dygtighed, er langt ude.

Men det er jo ikke så underligt, at typer som Stein Bagger og Klaus Riskjær, og CEPOS forsøger at sælge myten om, at hengivelse til grådighed (kriminalitet) er sundt for samfundet.

Jesper Frimann Ljungberg

Jeg har altid været modstander af efterlønnen, indtil jeg faktisk satte mig lidt ind i tingene.

1) Hvis man havde gjort indbetalingerne 10% større, og faktisk havde investeret folks indbetalinger, feks. via ATP og sagt at indbetaleren skulle have indbetalt i 35 år. Så havde efterlønnen været selvfinansierende. Problemet er som med så meget andet i statsfinanserne nemlig at man putter pengene direkte i kassen og så ud igen. Ingen investering, direkte fra hånden i munden. Den danske stat burde være med i luksus fælden eller hvad det nu hedder på TV3.

2) Der er ingen tvivl om at efterlønnen er en torn i øjet på de finansielle institutioner, det er jo penge direkte ud af deres lommer. Derfor skal man se deres udsagn og dem de sponsorere i det lys.

3) Velfærds kommissionens rapport cherry picker sine data, det er faktisk useriøst. Når man nærlæser deres kilder så kan man se at de stort set kun har taget de data med der understøtter det synspunkt at efterlønnere er lige så raske som folk i arbejde. Det er ikke det det videnskabelige materiale siger.

4) At påstå at folk der går derhjemme og arbejder er ved næsten lige så godt helbred, som folk der knokler derudaf på arbejdsmarkedet, fordi de har lige så mange sygedage eller... er jo ikke seriøst. Man skulle jo forvente at folk der gik hjemme og ikke var udsat for stress og nedslidning var en hel del mindre syge.

5) At tro at man sparer en masse penge ved at sende efterlønnere ud på arbejdsmarkedet er nok lidt naivt. Man skal huske på at en arbejdsløs koster gennemsnitlig 2-2,5 gange så meget som en på efterløn pga. administration og underlige prøvninger og andet tåbelighed. derfor hvis bare 40% af efterlønnerne havner i arbejdsløshedskøen. Så har man brugt de samme penge som man i dag gør på efterløn. Det er nemlig en rigtig billig ordning.

6) Man regner ikke de øgede udgifter med som vil komme i sundhedsvæsenet når nu de folk der er næsten slidt ned, nu bliver tvunget til at blive helt slidt ned. Man kan lægge en hård og kynisk optimering ind her.. og jeg tror ikke det kan betale sig at presse folk alt for meget.. vi ønsker sunde gamle mennesker der ikke belaster sundheds systemet alt for meget.

Når det så er sagt, så er det OK for mig at folk går på pension når de vil det. Men det skal ikke være finansieret af det offentlige. Så derfor skal efterlønnen reformeres. Og måske erstattes af en slags orlovs ordning, hvor man gennem livet kan indbetale til at få en slags orlovs ydelse i X antal år. F.eks. til at uddanne sig yderligere, eller ... ja som man i dag gør med efterlønnen stoppe nogle år før man egentlig gør.

// jesper

@Niels Mosbak

Nu bruger Danmark så ikke lige hverken 18 eller 50 milliarder på at føre krig i andre lande, så din argumentation er temmelig letkøbt for at sige det mildt.

Desuden kan krigsførelse i fremmede lande nogle gange være et mindre onde end ikke at føre krig i fremmede lande.

Med mindre altså du mener, at Danmark kan være helt ligeglad med, hvad der sker uden for vores grænser, da dette alligevel aldrig kan påvirke os.

Jeg synes også, at Danmark skulle holde op med at føre krig i Afghanistan, men det fjerner ikke behovet for, at vi bliver nødt til at tage hænderne op ad lommen og arbejde lidt mere, hvis vi vil bevare vores nuværende levestandard i fremtiden.

Leo Nygaards indlæg 12:06 viser for mig at se tydeligt, hvorfor en "selvbetjeningsordning" som efterlønnen ikke hører hjemme i et samfund, hvor sigtet med velfærdsstaten skal være at tage hånd om de svageste.

Lars Hansen

Vi er nu med i den 4. krig i løbet af mindre end 15. år.
Det burde da give en form for eftertanke.

Med hensyn til hvorvidt vi kan være ligeglade med hvad der sker uden for Danmark, er dette jo tilfældet i en mængde andre forhold, f.eks. når det gælder flygtninge - således også fra den nuværende krigsførelse i Libyen, så argumentet klinger lidt hult.

Danmarks befolkning arbejder effektivt og målrettet når de er på deres arbejdsplads, og effektiviteten er højere end i tidligere tider, hvorfor metaforen med at tage hænderne op af lommen ingen steder holder.

Den nuværende krise er konjunkturbestemt som følge af finansielle institutioners spekulation, og selve løsningen på det ligger ikke i at arbejde mere, men i at regulere finansmarkederne.

Når du angriber offentlige lønmodtageres "gratis" frokostpause er det helt ude af proportioner - det burde naturligvis gælde for alle lønmodtagere at arbejdsgiveren betalte frokostpausen - men hvis du sammenstiller det med at en afgående direktør for DSB slipper af sted med 10 millioner kroner og bonus og hvad ved jeg, hvilket næsten svarer til en livsløn for offentlig ansatte, klinger det ærligt talt lidt hult at angribe tilforhandlede lønmodtager goder som en betalt frokost pause.

Det er ikke der pengene skal hentes. De skal naturligvis hentes der hvor der er flest af dem - hos folk med eksorbitante lønninger, hos skatteunddragere - multinasserne, banker osv.

Hvis vi som samfund har råd til at redde private finansielle institutioner som bankerne med flere "bankpakker", fordi de har spekuleret i dubiøse investeringer, har vi naturligvis også råd til efterløn.
Det er alene et fordelingspolitisk spørgsmål - intet andet.

I øvrigt hjælper det ikke de 180.000 arbejdsløse at "vi tager hænderne op af lommen" - det kommer de ikke i arbejde af.
Det kommer kun af at skabe arbejdspladser - og hvis det private erhvervsliv ikke er i stand til det, er det offentlige naturligvis nødt til at træde til, og i det omfang man ikke kan det, er efterlønsordningen en fremragende måde at skabe arbejdsfordeling på.

Niklas nivlaps@gmail.com

Det ville klæde JNL at forholde sig til informations artikelrække om samme emne. 18 helt sikre milliarder? Ahr, hva?

At Fogh-gentage udgangspunktet for diskussionen virker lidt neanderthal'sk. Eller måske bare fortænkt.

Alle dem der ikke selv har mulighed for at få efterløn skal holde deres meninger for sig selv. Det bygger udelukkende på misundelse.
Efterløn modtagerne har selv betalt hele gildet. At staten har stjålet pengene og brugt dem til andre formål er statens eget problem.

Sten Christensen

Jesper Frimann
"5) At tro at man sparer en masse penge ved at sende efterlønnere ud på arbejdsmarkedet er nok lidt naivt. Man skal huske på at en arbejdsløs koster gennemsnitlig 2-2,5 gange så meget som en på efterløn pga. administration og underlige prøvninger og andet tåbelighed. derfor hvis bare 40% af efterlønnerne havner i arbejdsløshedskøen. Så har man brugt de samme penge som man i dag gør på efterløn. Det er nemlig en rigtig billig ordning. " citat fra idag kl. 13.19

Det ved JNL da ganske udmærket, dum er han jo ikke, men det er jo statens problem og ikke arbejdsgivernes. JNL's ærinde er at få så mange arbejdsløse som muligt, så falder reallønnen nemlig og profitten bliver større.
Det er jo f.eks baggrunden for at det går økonomisk fremad i både Tyskland og Sverige, stor arbejdsløshed har presset lønnen.
Det er neoliberal finanskapitalisme fra grundbogen.
Alle hans argumenter er blot "hvide løgne" som har til formål at få lønmodtagere til at tænke "vi må også vise ansvarlighed".
SC
.

Kristian Rikard

Leo Nygaard: "Pengene blev brugt til financiering af en skøn veteranbil". Det var dog det mest fornuftige,
jeg har hørt i lang tid. Jeg "flygter" også ud i garagen, når jeg ser, at de allesammen skal stille op i rød og blå blok (blå til højre, så alle forstår det) i "debatten" eller andre udsendelser med et folkeoplysende element i.

Christian Pedersen - Det du hentyder til må væredet forhøjede A-kasse bidrag i perioden før 1999. Det var efter nogens mening øremærket til efterlønnen. Jeg har ikke set et bevis herfor.

Staten er os alle. På vores vegne opkræver staten penge, som den fordeler til de formål vi gennem folketinget beslutter os til. Den stjæler ikke.
Uretfærdigheder skal findes mellem borger og borger, når vi har de samme rettigheder.
Som i efterlønsordningen.

Søren Kristensen

Debatten kører i ring, den fører ikke til noget, det ene økonomiske argument synes at være lige så godt som det næste; det ender med en førtidsdepression.

Ups, der skulle naturligvis stå : "når vi IKKE har de samme rettigheder".
Søren Kristensen - Du har ret , men der kommer stadig nye folk til.
Det ender forhåbentlig med valg før tiden, og en afgørelse.

Han er sku' ikke ked af det, ham Neergård.
Hans kone er på efterløn, så hvad med at starte derhjemme, inden der stilles krav til folk med en lavere husstandsindkomst.