Kommentar

Forsørgerbyrden er ikke så skræmmende

Regeringens tal for forsørgerbyrdens udvikling er misvisende
15. april 2011

Statsministeren har igen sat efterlønnen øverst på den politiske dagorden. Gennem en afskaffelse af efterlønnen skulle såvel det kortsigtede statsfinansielle problem som det langsigtede problem med forøget forsørgerbyrde angiveligt kunne løses.

Antagelser om, hvordan forsørgerbyrden vil se ud, er hentet hos regeringens egne kommissioner, dvs. fra henholdsvis Velfærds- og Arbejdsmarkedskommissioner. Begge ser afskaffelse af efterlønnen som en »nødvendighed« for at redde velfærdssamfundet. Det hviler på fremskrivninger frem til 2040 for den demografiske udvikling og forventninger til udviklingen af personer, der modtager efterløn. Som vi vil vise nedenfor, er kommissions forudsætninger om befolkningens fremtidige størrelse meget diskutable.

Således henviser Velfærdskommissionen f.eks. til, »at den samlede befolkning reduceres gradvist fra 2010 og frem. … I år 2040 er befolkningen reduceret til omkring 5 mio.«. Befolkningstallet forventes således at falde, samtidig med at der vil ske store forskydninger i alderssammensætningen, så den del af befolkningen, der er i den arbejdsduelige alder, formindskes. Det udtrykkes ved, at den demografiske forsørgerbrøk (antallet af børn og unge samt ældre i forhold til antallet af personer i alderen 15-64 år), vil forøges dramatisk fra 2002 til 2040.

Det er ikke et helt retvisende billede af udviklingen. Hvis man i stedet for kommissionens befolkningsprognose bruger Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, vil befolkningstallet frem til 2040 ikke falde til 5 1/4 million personer, men derimod stige til godt 5,9 millioner indbyggere i Danmark. Altså en forskel på 700.000 personer.

Endvidere betyder den politiske aftale om ændringen af pensionsalderen fra 2006, at pensionsalderen i 2040 kan forventes at være på over 70 år. Fremtidens forsørgerbrøk skal derfor ikke beregnes ud fra personer mellem 15 og 64 år, men derimod for personer mellem 15 og 69 år. I 2040 vil arbejdsstyrken derfor potentielt være ca. 347.000 personer større, end tilfældet var i 2002. Det medfører samtidig, at forsørgerbrøken vil være 56,2. Kun en anelse højere end forsørgerbrøken er i dag.

Et andet mål for byrden for forsørgelse er andelen, der er i beskæftigelse, i forhold til resten af befolkningen. I 2002 udgjorde de beskæftigede 51,8 pct. af den sam lede befolkning. I 2040 ville en beskæftigelses andel på 51,8 pct. betyde, at der i alt skal være 3.090.943 jobs. Hvilket indebærer en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på et par procent fra 2010 til 2040.

Det er ikke urealistisk at nå. Hvis man blot forskyder de nuværende beskæftigelsesfrekvenser for de to ældste aldersgrupper og holder øvrige frekvenser uændret, vil det alene medføre en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 0,3 procentpoint i 2040 pga. af den ændrede alderssammensætning.

Dernæst er det sikkert, at arbejdsstyrken vil vokse med stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Således steg arbejdsstyrken med 100.000 personer under opsvinget i 00’erne. Man må for vente, at det kan ske igen. I sig selv vil 100.000 flere forøge arbejdsstyrken med ca. 2,6 pct. En stigning i beskæftigelsesfrekvensen på pænt over 2 pct. er således yderst sandsynlig.

Over en periode på 30 år må det siges at være en ubetydelig ændring i forsørgerbyrden. Og det ser endnu mere positivt ud hvis udviklingen i antallet af efterlønsmodtagere fortsætter med at falde, som det har været tilfældet siden 2004.

Arbejdsmarkedskommissionen anfører, at »Faldet [i antal efterlønsmodtagere] skyldes udelukkende nedsættelsen af folkepensionsalderen fra 67 til 65 år«. Denne påstand er fejlagtig. Siden 1. kvartal 2007, hvor ændringen af folkepensionsalderen var slået igennem, er antallet af efterlønnere faldet fra 143.000 til 124.000 fuldtidspersoner. Faldet skyldes, at stadig færre påbegynder efterløn, og at de påbegynder stadig senere, dvs. at andelen over 62 år er stigende.

Udgiften til efterløn er da også allerede faldet med hele 25 pct. fra 2004 til 2009 (målt i faste priser). I forhold til ’forsørgerbyrden’ betyder det, at den offentlige udgift pr. person i arbejdsstyrken er faldet fra 10.000 kr. til godt 7.000 kr. Derfor er det statsfinansielle dækningsbehov heller ikke så stort, som regeringen påstår.

Det danske samfund er relativ set heldigt stillet med de fleste ældre arbejdstagere på arbejdsmarkedet og med håndterbare fremtidige forsørgerbyrder. Og fremtiden er ikke en ’økonomisk nødvendighed’, men noget vi vælger.

Henning Jørgensen er professor ved CARMA, Aalborg Universitet. Kelvin Baadsgaard er videnskabelig assistent ved CARMA Aalborg Universitet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kristian Rikard

"Forsørgerbyrden er ikke så skræmmende". Hvis professoren og den videnskabelige assistent tog brillerne af, pudsede brillerne, og genlæste hvad de havde skrevet, tror jeg de ville rive manuskriftet i stykker.
Mig bekendt har det omtalte emne netop været i fokus på diverse "Nordic Demographic Symposiums", men så er vi blandt feinsmechere,
og det giver efter min mening intet af værdi, at blande dette sammen med en tilfældig siddende regerings spådomskunst.
Danmark har siden 1959 - og resten af Europa siden 1960-65 - oplevet det ret specielle, at den samlede fertilitet er faldet til under de "nøvendige" ca. 2,06. Omkring 1980 var vi helt nede på omkring 1,4 vistnok. I dag er vi oppe på over 1,8, uden at nogen helt kan forklare fluktationerne, og om det er en permanent trend eller ej.
Tilbage står resultatet af de sidste 50 års udvikling, og det er en helt ændret befolkningsstuktur og ikke mindst dynamik!
Hvorvidt en fremtidig regering har held til det ene eller andet, er der jo ikke en kat, der aner.
Og hvorvidt de behaviouristiske antagelser, som DREAM drengene opstiller også er gældende om 5, 10 eller 27 år, aner vi heller ikke.
Så jeg mener i al ydmyghed, at det er en ommer.

Kristian Rikard

PS: Har professoren og den videnskabelige assistent internt diskuteret, om de 15 år er særlig heldig som nedre grænse?
Der er skunte mange erhversaktive 15årige, så er det da på tankstationer og i 7'Elevens

Hvad med den teknologiske udvikling? Specielt går teknologien stærkt for tiden indenfor ældreplejen. Hvem siger ikke, at meget af byrden kan reduceres med teknologi?

Dertil skal man huske, at teknologi til stadighed overtager mere og mere af vort arbejde, hvilket i sig selv "øger arbejdsudbuddet" (gennem maskiner).
Er dette medregnet?

Tak for artiklen. Som jo påny viser, at Regeringen fortsat forsøger at skræmme sig til sit flertal ved et 'kreativt' statistik-materiale formidlet over embedsmændene i ministerierne. Og dermed nok et ubehageligt eksempel på, at man har installeret sig bekvemt med en syg spinkultur overfor offentligheden.

Hvor må det da være beskæmmende for regeringen, når offentligheden selv kan finde ud af at omgå spinmaskineriet og sige tingene lige ud. Men det er samtidigt symtomalt for dén form for aparte omgang med virkeligheden, som VK-regeringen har repræsenteret altfor længe. Man kán åbenbart ikke stole på Claus Hjort Frederiksen, men lur mig. Det undrer efterhånden ikke...

Med venlig hilsen

Kristian Rikard, nu er det ikke fordi jeg skal forsvare sådan en Professor-type og hans assistent, ligesom
Regeringen kan jeg heller ikke lide 'eksperter' der ved hvad de taler om (/s), men 15 år er faktisk velvalgt al den stund at man regner SU for 'en overførsels-indkomst' . For min skyld kan vi da sagtens sætte grænsen ved 18 år, det bliver Regeringens tal bare ikke mere rigtige af, hvordan har du det med det ?

Kristian Rikard

til Poul Ottesen,
Jeg har det helt fint med det meste, blandt andet fordi jeg er døvstum og farveblind med hensyn til politiske partier og blokke.
Jeg tror ikke helt, jeg forstår hvad du mener med, at "man regner SU som en overførselsesindkomst". Ja, selvfølgelig gør man det, det er jo det den er!
Men intentionen bag det meget "firkantede" mål forsørgerbyrden er vel netop at beskrive i eet tal - hurtigt og uden dikkedarer - hvor mange, der er til at forsørge de andre ("dem der ikke selv kan"). Når nu de aldersbetingede erhvevsfrekvenser for 15 årige, 16 årige, 17 årige og sikkert også 18 og 19 årige er uhyre lave, så kunne man rent definitorisk jo argumentere for, at de er nettonydere og ikke nettoydere.
Det var i dette lys mit lille PS skulle ses.

mvh

Sten Christensen

Kristian Rikard
Det vil da ikke ændre noget at sætte alderen op til 20 år. Du skal jo ændre i alle beregninger, så medmindre en hel 5-års gruppe udgår ændre det jo ikke mange promille.
Mht emnet så se på den her side http://www.census.gov/ipc/www/idb/country.php det er befolkningspyraamider for en masse lande sætter du årstal til efter 2011 så er det en skønnet fremskrivning.
Du vil altså se at den største fertilitet har været første 5-årsperiode i 60'erne.
Din fertilitetsrate er også forkert den er ikke 2,06, med en fertilitetsrate på 1,7 (afrundet) i 2005 stiger befolkningen med 0,3 %, migrationen er et par promille. Det kan måske undre at en fertilitetsrate under 2,0 er nok til at opretholde en befolkning, men det er fordi årerne fra egen fødsel til børnefødsler er mindre end fra børnefødsler til egen død. Prøv at sammenligne med f.eks. Djibouti (lige under Danmark)

SC
.

Morten Nielsen

Enhver idiot ved, at center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet er en underafdeling af fagbevægelsen og Socialdemokratiet. Jeg har i hvert fald aldrig nogensinde hørt dem udtale sig kritisk om fagbevægelsen og Socialdemokratiet, eller positivt om den borgerlige regering. Det kan derfor ikke undre, at de ser det som en væsentlig opgave at levere "videnskabelig" argumentation for videreudbygning af forsørgersamfundet og et karteldomineret arbejdsmarked ad ruinam.

@Morten Nielsen: jeg er glad for at vide at jeg ikke er idiot..
Og så en enkelt kommentar til din argumentationsform: sjældent har jeg set et mere rendyrket eksempel på det argument (læs:ikke-argument) som hedder mistænkeliggørelse: ikke antydning af at du vover at forholde dig til udlægning af fakta blot påpegning af et eller andet tilhørsforhold til fagbevægelsen.
I sandhed en berigelse af debatten - meget informativt (og hermed slutter min sarkasme)

Morten Nielsen

@ Per Møller

Nu er det jo ikke alle ad hominem argumenter som er uden validitet, der er også et fænomen som bias, der, såfremt man udgiver sin argumentation som videnskabelig/faktuel ved at udtale sig som forskningscenter, er et problem.

Jeg henholder mig til, at velfærdskommission, arbejdsmarkedskommission og økonomiske vismænd bedømmer virkeligheden anderledes end artiklens forfattere, og at jeg aldrig gennem årtiers daglig P1-lytning og læsning af 4-5 aviser har set arbejdsmarkedsforskere fra centret i Aalborg udtale sig kritisk om fagbevægelse eller socialdemokrati.

Jeg er klar over, at det strengt logisk ikke er argument mht korrektheden af artiklens anbringende, men vi er jo nødt til at sortere i vrøvlet også ud fra proveniens, det er såre menneskeligt.

At betegne mit indlæg som et enestående eksempel på mistænkeliggørelse indikerer i sig selv bias.
Er der nogle af læserne, der kan erindre hvorledes fx gyldigheden af ethvert af Liberalt Alliances argumenter affærdiges med sponsorat fra Saxo Bank?
Det er heller ikke mere end et par dage siden, at Information besluttede af affiliationen til Liberal Alliances Facebook-gruppe var tilstrækkelig til at berettige censur ved sletning fra debatten. Her diskuterer vi ikke bare argumentationens gyldighed, men muligheden for overhovedet at ytre sig i diskussionen afgjort på proveniens.

Så, Per Møller, at det skulle være chokerende nyt for dig, at man bedømmer på hvem der åbner munden og ikke kun på hvad der siges, synes mig lidt søgt.

Sten Christensen

Morten Nielsen
Jeg behøver ikke gribe til Saxo-bank for at affærdige mange LA argumenter, men det kræver jo at LA med Anders i spidsen renser ørerne.
Du henholder dig til velfærdskommission, arbejdsmarkedskommission og økonomiske vismænd, vil du ikke godt berette for os andre hvorfor man så ikke må henholde sig til center for arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet? Et mere validt argument end det med arbejderbevægelsen vil være velkomment.

SC

PS! Vi kan også se hvem der kan råbe højest.

Kristian Rikard

Hej Sten Christensen,
Jeg ser først nu dit sidste indlæg fra den 17. "Det kan måske undre at en fertilitetsrate under 2,0 er nok til at opretholde en befolkning, men det er fordi årerne fra egen fødsel til børnefødsler er mindre end fra børnefødsler til egen død. Prøv at sammenligne med f.eks. Djibouti (lige under Danmark)" Du må meget undskylde, men det er noget vås!
Det du skal have fat i er "generationslængden", men SÅ stor en rolle spiller den nu ikke i forhold til den samlee fertilitet.

Sten Christensen

Kristian Rikard
Og hvad er en generationslængde så, jo det er jo det gennemsnitlige antal år der går fra egen fødsel til der bringes afkom til verden. Vel omkring 30 i DK og da gennemsnitsalderen er knap 80 bliver fertiliteten altså under 2 pr. par.
Så det er ikke vås og det spiller en stor rolle, så stor at fertilitetsraten i DK kun skal være omkring 1,7 for at opretholde befolkningen og ikke 2,06 som du på står.
Du forstår helt tydeligt ikke mine ord, men de er nu meget præcise omend ikke med nogle akademiske ord, så måske du skulle læse to gange før du kalder noget VÅS.
SC
.

Kristian Rikard

Til Sten Christensen,
I dag i netavisen JP er der en kronik af professor P.C. Matthiessen: Den globale befolkningsudvikling. Hvis der er nogen, der
ved noget om det her, så er det ham!

Sten Christensen

Sikkert Kristian Rikard, men jeg gider ikke lege detektiv blot fordi du ikke vil nedlade dig til at sætte et link på.
Men det ændre jo egentlig ikke på at du kalder mine ord, ord der kan begrundes og som der ligger statisktisk materiale bag for VÅS. Endda materiale, indsamlet af US folketælling, fra Danmarks statistik.
Har du gidet at se lidt på det link, har du evt. draget nogle konklusioner og der måske noget forunderligt som har aktiveret nogle tanker?
Noget jeg finder forunderligt er at man f.eks altid fremhæver tyskland som et godt eks. Der kan man nemlig tale om en demografisk katastrofe mindre end ½ så mange 0-4 årige som 45-49. Det kalder jeg store årgange. Hos os er det ikke andet end hvad man kan samle op ved små omlægninger og tenologi.
Men tilbage til din fertilitet på 2,06, vil du godt forklare hvor du får det tal fra, når nu statistik og matematik viser at det for et land som Danmark en fertilitet på ca 1,7 der vil beholde folketalet på nuværende stade. Mine konklusioner er draget af mig selv, men helt tydeligt ikke forklaret med et sprogvalg der tilfredstiller dig.
SC
PS iøvrigt hedder det ikke en generationslængde, men en generation.