Kommentar

Irak-effekten

Var Saddam Hussein stadig ved magten, ville det arabiske forår ikke have fundet sted
Var Saddam Hussein stadig ved magten, ville det arabiske forår ikke have fundet sted
Debat
2. april 2011

I det seneste uger har det mest opløftende billede – mere opløftende end selv billederne af de tapre og værdige civile demonstranter imod despotisme i Syrien og Libyen – været Hoshyar Zebari, der kom til Paris for at anmode om en kraftfuld aktion imod oberst Muammar Gaddafis depraverede regime.

Her var Iraks udenrigsminister og den nye formand for Den Arabiske Liga, klar til at tippe det lokale diplomatis balance imod enmandsvælde. Til maj er Irak værtsland for et topmøde i Den Arabiske Liga, og det skal blive udpræget morsomt og instruktivt at se, hvilke arabiske ledere der har modet eller endog evnen til at forlade deres egne hovedstæder og deltage. Hele scenariet er især tilfredsstillende for os, som husker Zebari som den engagerede eksilaktivist, han var for 10 år siden, da han sloges for at forsvare sit mishandlede folk imod effekterne af Saddam Husseins kemiske våben.

Kan nogen forestille sig, at det arabiske forår ville have kunnet udfolde sig, hvis en arabisk nøglestat – olierig, svært bevæbnet, med traditioner for at gribe ind i sine nabolandes affærer og en forhistorie fuld af masseundertrykkelse imod egne civile – stadig var en sadistisk forbryderfamilies privatejendom? Som det forholder sig i dag, hvor vi har fået Irak anbragt i den anden vægtskål fra første færd, er der sandt at sige tale om en ubemærket og ikke-anerkendt fordel, hvis omfang umuligt kan beregnes. Og Iraks indflydelse på den libyske ligning har ligeledes været entydigt positiv på måder, som tilsvarende ofte overses.

Jeg medgiver gerne, at egyptiske, tunesiske og andre demonstranter ikke ligefrem gik på gaderne med irakiske flag for at påkalde sig kontinuitet. (Selv om Saad-Eddin Ibrahim, den intellektuelle gudfar for Egyptens demokratibevægelse, faktisk offentligt har hyldet Saddams fald som en inspirationskilde). Deres tilbageholdenhed er forståelig, i og med at landets befrielse – og her ser vi bort fra Iraks kurdiske region i nord, hvorfra Zebari stammer – ikke helt og holdent var dets eget folks værk. Men denne pointe er blevet mere tvivlsom, siden Den Arabiske Liga selv indrømmede, at der nu engang findes visse regimer, som uden hjælp udefra vil være upåvirkelige af folkelige omvæltningsforsøg indefra. Gaddafis regime er i allerhøjeste grad et sådant regime, ligesom Saddams var et berygtet eksempel, hvilket de gentagne terrorbombardementer og gasninger af shiamuslimske og kurdiske folkegrupper så rigeligt beviste. I mellemtiden har Irak allerede en nedskrevet forfatning og et parlamentarisk valgsystem, hvilket er de arabiske civilsamfunds minimale krav. Det har også overlevet en ildprøve, hvor Bin Ladenister smed alt hvad de havde efter det fremspirende demokrati, men i vidt omfang led nederlag og bragte sig i miskredit.

Hvad angår Irak-effekten på Libyen: En britisk diplomat, som bistod med forhandlingerne om Gaddafis overgivelse af sine masseødelæggelsesvåben betroede mig følgende: For det første havde Vesten, i al fald ved den lejlighed, ekstremt gode efterretninger og var i stand til at overrumple og demoralisere Gaddafi med sin detaljerede viden om hans hemmelige programmer. Føj hertil Vestens urokkelige og gentagne krav om, at skotske domstole skulle behandle Lockerbie-ugerningen (Skotsk lov skal man ikke rage uklar med – det forstår selv sådanne mennesker, som titulerer sig selv ’kongernes konge’). For det tredje, og her var timingen vigtig, var Gaddafis stærkt opskræmt over Saddam Husseins kranke skæbne. Han henvendte sig derfor, da alt kom til alt, til George W. Bush og Tony Blair – ikke til FN. Dermed kom Gaddafis masseødelæggelsesvåben under lås og slå i Oak Ridge, Tennessee – samtidig med at deres sporingselementer betød, at der med succes kunne slås ned på A. Q. Khan-netværket i Pakistan. Hvem kunne på nogen måde ønske sig dette anderledes?

Men selv om hans gifttænder blev trukket ud, forblev Gaddafi en beskidt pestilens. Han tvang de vestlige olieselskaber til at betale den bøde på 1,5 milliarder dollars, som han blev idømt for Lockerbie. Han blev med at forarme sit folk – se hvor fattige og lurvede alle ser ud på tv-billederne – og bortødede Libyens enorme rigdomme på personlige prestigeprojekter. Hans blodige interventioner i Liberia, Darfur og Tchad – hvor endnu et civilt rutefly blev sprængt i luften, denne gang et fransk – burde for længst have skaffet ham en sigtelse på halsen for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. På samme måde som Saddam Hussein har han skamløst og hysterisk insisteret på at definere sig selv som problemet, som fons et origo (kilde og oprindelse, red.) til Libyens elendighed og regionens kvaler. Hvorfor bliver vi så ved med at insistere undseligt på at foregive, at vi alene går efter ‘hans styrker’ og ikke ham selv?

I Storbritannien har argumentet antaget farceagtig karakter. Ingen tvivler for alvor på, at det var et britisk krydsermissil, der i sidste uge jævnede Gaddafis Bab-al-Azizya-kompleks med jorden, men selv om premierminister David Cameron siger, at diktatoren muligvis kan blive legitimt mål i en senere fase, siger hans generalstabschef, Sir David Richards, »absolut ikke«, for FN-resolutionen ikke tager højde for den eventualitet. I Washington siger præsident Barack Obama med rette, at Gaddafi »må gå«, men selve missionen siges stadig at have til formål at beskytte civile mod massakre. Selv i militær sprogbrug, er dette nonsens. Hvis ordene kommando og kontrol har nogen mening, så peger de med sikkerhed på den savlende monark, som har kommanderet med og kontrolleret libyerne i al for lang tid.

Den umiddelbare opgave er nu at nyttiggøre disse indsigter, at afkorte den tid, hvor de høstede erkendelser kan omsættes i handling, at kalde ondet ved dets rette navn og præsentere Gaddafi over for et klart valg mellem døden og anklagebænken. Det er moralsk utænkeligt, at han skulle indrømmes plads til at redde sig ud af disse begivenheder med bare en flig af autoritet, han kalde sin egen, og det er moralsk kujoneri ikke at sige dette højt. Det grimme og klodsede udtryk mission creep (at en mission breder sig ud over sine oprindelige mål, red.) antager pludselig ny skønhed. Når Den Arabiske Liga mødes i maj, bør den hilse en ny libysk provisorieregering velkommen på det frie Iraks grund. Så vil vi alle have sluttet cirklen – og ydet retfærdighed til alle de tapre mennesker, som faldt i bestræbelserne på at styrte den første og værste bastion i det arabiske ancien régime.

© New York Times Syndicate og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henning Ristinge

enten er manden næsten død eller også er det en ualmindelig dårlig oversættelse

Hitchens er, som mange andre gamle hard-core socialister, en neo-konservativ propaganda-sender .
Han vil sige HVADSOMHELST for at retfærdiggøre sin
støtte til Røveriet af Irak .
Han har selvfølgelig ekstra travlt lige nu hvor evigheden kalder på ham ..

Steen Erik Blumensaat

Frie Iraq, landet er besat. Europa var besat fra 1945 til 1995.

En hermeneutisk ringslutning uden konsistens.

Henning Ristinge

Hvad kan man sige andet end at Hitchens har et naturlligt behov for at retfærdiggøre sin støtte til Irak invasionen. Vi andre afventer historiens dom.

@ Henning Ristinge
Enig med din vurdering af Hitchens behov for retfærdiggørelsen af sin støtte til krigen. Mht. historiens dom, kan vi allerede nu begynde at tage nogle af konsekvenserne med i regnskabet: flere millioner interne og eksterne flygtninge, ca. 1 million dræbt, en voldsom stigning i terror både i Irak og i omverdenen, en stor stigning i børnedødelighed - selv ved sammenligning af perioden med FNs sanktioner, der dræbte ½ millioner børn under 5-års alderen i 1990'erne, områder forurenet med depleted uran, og en gigantisk styrkelse af Irans indflydelse i regionen.
I den anden vægtskåle kan nævnes, at Saddam er fjernet fra magten. Jeg glæder mig til at se hvilke positive udviklinger der kommer, og som vil kunne opveje de nævnte konsekvenser af krigen.

Hvad der også er ganske interessant er, at Christopher Hitchens var en meget udtalt kritiker af den første krig mod Irak, som han i flere artikler kritiserede skarpt i sine artikler i The Nation. I Tariq Ali's bog "Bush in Babylon" kan man læse uddrag fra artiklerne.

Det er næsten morsomt, hvis ikke det var trist - at alle de modbydelige træk ved Saddams styre, som Hitchens mener stod i vejen for det arabiske forår, kan ses i Saudiarabien.

IMO skal forklaringen på det arbiske forår først og fremmest ses som et resultat af finanskrise og øgede leveomkostninger.

Jeg kan kun istemme mig de øvrige kommentarer om, at det er en post-facto rationalisering af Hitchens' støtte til invasionen og besættelsen af Irak. Og væmmes ligefrem ved hans glorificering af mission creep!

Henning Ristinge

Tom
du og mange andre glemmer konsequest og hele tiden at Saddam selv har mange mange flere civile liv på sin samvittighed og havde han fået lov til at køre friløb ville han have igangsat en ny kampagne af massemord på kurderne. Det er en kendsgerning. Jeg personligt var ikke tilhænger af indgrebet, men historien er så sandelig ikke færdigskrevet endnu, og det er bestemt ikke udelukket at historien ville vise at et flertal i Itak vil vise dig og mig vintervejen og takke George W. for deres befrielse. Du drager din konklusion på et svagt grundlag - hvis du virkelig ønsker faktuel oplysning kunne du læse Samir al-Khaill Republic of Fear fra 1989 - Saddam myrdede henved 75 civilie om dagen i de 24 år han var ved magten.

@Henning
En del af Bushs stab - bl.a. Rumsfeld - var de samme mennesker, som støttede Hussein under hans værste gerninger i 1980'erne. Jeg mener poltisk, økonomisk og militært.
Jeg kan næsten forestill mig takketalen til neocon'erne: "Tak fordi I fjernede manden, som - med jeres afgørende støtte - begik overgreb mod befolkningen herunder med anvendelse af giftgas mod kurderne.."
Vi kan måske også -omend i mindre grad- takke Obama og Hillary for deres verbale støtte til oprørerne i Ægypten - efter mange års støtte til Mubaraks brutale regime. Så sent som i 2009 omtalte Hillary Mubarak som en "personlig ven af familien". Men som kongen i Monty Python og De Skøre Riddere sagde, "lets not argue and bicker about who killed who. This is supposed to be a happy occasion!"

Henning Ristinge

Det siges ofte Clark - men det er altså en meget primitiv opfattelse af hvordan politik fungerer. Ikke mindst når det kommer fra et menneske som konskvent vender sig imod USA hvergang de forsøger en politik i retning af regime-change. Jeg forstå ikke hvordan sådan en som dig kan få begge synspunkter til at hænge sammen - gør du i grunden selv? Du handler jo selv med Saudi og anden mellemøstlig arabisk olie hver enste dag uden at du falder død om af den grund.

USA støttede også Stalin. Man sendte store våben og andre forsyninger i perioden fra 1941 til 45 - Sovjetiske troopper kørte deres tropper rundt i amerikanskbyggede lastbiler. Jeg tror både du og jeg vil kunne blive enige om at det ikke just var noget med at USA nu var gået i seng med og støttede sovjetkommunismen. Det var udtryk for politik - man kan ikke altid vælte enhver regering man ikke kan li og man kan heller ikke ophører at handle med dem,l heller ikke når det gælder våben er det altid muligt.

Jeg har selv ofte været på barikaden mod USA og der er ofte god grud til at gå på barrikaden. Men det kan altså også blive lidt FOR primitivt og lidt FOR sort hvidt. Somme tider lyder det for mig som om at det er ligyldig hvad USA føler sådan nogen som dig at du altid skal være på den anden side af det. Ærlig talt - det er for primitivt til mig - jeg fortrækker at analyserer situationerne som de kommer.

Jeg finder det sgu beskæmmende at læse Atkins - på en anden tråd forsvare eller bortforklare Gadaffi - en fascistisk diktator helt i stil med Pinochet - og hvorfor - jo fordi at nu er Gaddaffi jo fjendens fjende ikke - så kan han ikke være så slem - ogpludselig skal et folkelight revolutionørt oprør mod en facistisk dikator mistænkeligøres. Det er sgu sygt -

Nej, Ristinge - det handlede ikke blot om køb af olie fra Irak. Her taler vi om USAs kyniske støtte til Hussein, herunder leverencer af udstyr til biologiske og kemiske våben, og Rumsfelds forsikring til Hussein lige efter giftgas angrebet ved Halabja, at han ikke skulle tage sig af den smule dårlig presseomtale, som Husseins gerninger fik i USA. Neocon'erne valgte regimeskift, og skiftede argumenterne undervejs - da det blev for åbenlyst for alle, at historierne om masseødelæggelsesvåben var løgn, begyndte Bush at tale om sin "vision" om demokrati etc. for mellemøsten. Det spiste store dele af vesten råt - tilsyneladende også dig, givet dine udtalelser her om vores kommende tak til Bush.
Er du ikke begyndte at undre dig over hvorfor USA støtter oprøret i Libyen, men støttede diktaturerne i Ægypten og Bahrain? Hvad med Yemen og Saudi Arabien?

Henning Ristinge

Jamen det er jeg ikke uenig i - våbesstøtte til Saddam var på flere punkter noget svineri! Jeg tror faktisk også at USA selv indså det - tror du ikke? Men vi kan ikke bare helt overse at støtten var begrundet i et forsøg på at indæmme den Iranske bevægelse, og det mener jeg faktisk var et ikke helt urimeligt eler uædelt motiv, omend man burde have været mere forsigtig end man var. Det er sådan politik fungere.

Når enkelte medlemmer af mit gamle parti SF - mente at det måske var en god ide at holde kontakt med Sovjet og være medlem af venskabsforeningen, var det ikke på nogen måde udtryk for en ukritisk holdning, men derimod udtryk for et ønske om dialog. Tilsvarende motiver anvendes også af USA og det d er urimeligt. Somme tider kan man langt bedre påvirke et lands indre udvikling ved at gøre landet økonomisk og på anden måde afghængigt. Jeg forsvarer ikke hermed USAs politik, som ofte har været både forbryderisk og klodset, men jeg afhængig mener jeg ikke alti Men det er ikke altid ene dårligt det der gøres og en ting af sikkert - vi ville ikke have fået hverken en frederligere eller en bedre verden af at følge nej-til-alt-folkets ønsker de sidste tyve år. Det kan påvises med utallige eksempler, Saddam ville ikke bare have været solidt ved magten idag, hen ville også have haft hele Kuwait og dermed penge til det Atomvåbenprogram han tidligere ikke kunne financiere - det villle med andre ord have gået os endu værre med EL-folket ved roret end med USA ved samme - beklager.

Henning Ristinge

der skulle have stået "Tilsvarende motiver anvendes også af USA og det er ikke altid helt urimeligt. '

Kurt Svennevig Christensen

Det er (måske) noget svineri at USA udstyrede Saddam med kemiske våben, men både USA og Saddams motiver til at bruge dem, kan Ristinge ikke "se bort fra".

Om ikke andet kan man da få sig nogle smørede grin og lidt fnis, når Ristinge sådan får lov til at folde sig. I øvrigt er det faktisk fantastisk at Ristinge selv synes det er så vigtigt, at få delagtiggjort omverden i at han er blevet omvendt, måske ovenikøbet frelst!

Egoet fejler i hvert fald ikke noget.

Ristinge skriver:
"Når enkelte medlemmer af mit gamle parti SF - mente at det måske var en god ide at holde kontakt med Sovjet og være medlem af venskabsforeningen, var det ikke på nogen måde udtryk for en ukritisk holdning, men derimod udtryk for et ønske om dialog. Tilsvarende motiver anvendes også af USA og det d er urimeligt. "

Så dialog skal åbnes med våbensalg? Den er sgu for langt ude.

Det er ikke andet end ren og skær penge- og ressourceliderlighed, som gør, at vi handler våben med alverdens slyngler. Olie til os, penge til jer.

Hvem skrev en regelbog, som ophævede moral på det øverste niveau? Måske de samme folk som skrev den kapitalistiske regelbog. Moralkodekset er det samme.

"Olie til os, VÅBEN til jer" skulle der have stået.

Henning Ristinge

Du og din ven Kurt lever i en verden af utopiske stereotype og sort-hvide forstillinger Rune. Virkeligheden derude er ikke et enten eller men oftest et både og.

Kurt Svennevig Christensen

@Ristinge: Når du som her bevæger dig ind på det filosofiske, så bemærk at du bruger "er" og "oftest" til det samme. Det kan være en svipser, men du giver faktisk mig og min "ven" Rune ret i det vi mener.

For det er netop i rummet mellem "er" og oftest" du finder ex forbudet mod at fabrikkere og distribuere kemiske og biologiske våben.

http://www.truth-out.org/libya-and-world-oil/1301900400

Dialog? Vores ledere er pisse ligeglade, bare de får olie.

Henning Ristinge

Jo men jeg er jo heller ikke og har aldrig været uenig i at meget af det der sker i forbindelse med fabrikation og salg af våben er helt uantageligt.

Men jeg er nok lidt træt af den der med at alt ondt i verden skyldes USA.

Hvis jeg skulle tvinges til at vælge mellem USA og de andre supermagter der kunne have været blevet det store dyr i åbenbaringen istedet for USA - ja så ville jeg til enhver tid foretrække USA. Det, skal jeg tilføje - var ikke på nogen måde ment som en ubetinget kærlighedserklæring. det var bare en tør konstaterig af at jeg ikke bliver opstemt ved tanken om at jeg - eller mine kære - kunne være vokset op under enten Hitler, Stalin, Mao, eller den japanske Kejser.

En verden hvor der ikke var supermagter ville være en god ide - men den forekommer ikke mig at være særlig realistisk - jeg så meget nødig at USA overlod og sandre til Kinas forgodbefindende - men alt i al ville jeg mener at en EU supermagt på den globale scene - og det er jo næppe din kop te Kurt - måske slet ikke ville være så dårlig en ide. Sådan alt taget i betragtning. Et samlet Europe ville være lang bedre rustet til at løse mellemøstenkonflikten og selv de globale miljoproblemer tror jeg ville være bedre stillet. langt bede

Henning Ristinge

Rune - du burde funderer lidt over hvordan du egentlig selv ville være stillet uden olie

Henning Ristinge

Min pointe er at hvor der børe være en stærk venstrefløj der arbejder målbevidst for nogle idealer

så er virkeligheden derude fortsat et valg - ikke mellem idealer - men det mindste onde - og det nærmeste vi kan komme.

På den konto skuffer det mig at man i den grad har droppet Marx - ikke mindst bland jer her og i EL generelt - og istedet fedte rund i gammelleninistiske brokker der bygger på ulandssocialistisk nonsens - og endog er rede til at gå forsvar for fascister og fascistiske diktatorer på den konto

@ Ristinge

Grunde til, at man er mod USA (og dets nære partnere) er at det er den nutidige koloniale supermagt. Når man er modstander af kolonialisme, sådan helt generelt, er det derfor det nuværende udtryk man kritiserer. For mig er det fuldstændig ligegyldigt, hvad "dyret" hedder. Det er opførslen jeg kritiserer.

Hvad olie og andre resource angår, så har jeg den holdning, at vi ingen ret har til at gå ud og plyndre andre lande. Hvad enten det tager form, som det gjorde indtil midten af de 20.årh. eller i form af den såkaldte globalisering og dens hindringer for handelsrestriktioner (hvilket kun gælder for de svage vel og mærke).

Konsekvensen af en stigende oliepris, ville have været at vi fik udviklet en mere bæredygtig energiproduktion for årtier siden, så i den hensende er det imo fultstændig vanvittigt at støtte op om neo-kolonialismen fra den vinkel.

Ristinge skriver:
"Men jeg er nok lidt træt af den der med at alt ondt i verden skyldes USA."

Rigtig meget ondt i verden skyldes USA. Næsten alle dårligdomme jeg læser om - eksempler såsom: fastholdelsen i den fossile æra, fastholdelsen i det åbenlyst uholdbare økonomiske paradigme, globaliseringen, udbytningen af den tredje verden og nye monsterteknologier såsom GMO - er på en eller anden måde linket til USA.

Jeg har nogle gange en idé om, at du argumenterer på den anden side af hegnet, fordi du keder dig lidt, og måske fordi du er bange for at være "konventionel". Det er også i orden, så længe der virkelig er en pointe i det, og det ikke bare placerer dig på den forkerte side.

Ristinge skriver:
"Rune - du burde funderer lidt over hvordan du egentlig selv ville være stillet uden olie"

Jeg ville være lykkelig, hvis vi endelig kunne begynde den nødvendige omstilling.

Henning Ristinge

Det der med USAom kolonimagt er en af de der gammelleninistiske brukker som ikke har et eneste ben at gå på Janus. Det er rent sludder. Der er ingen koloniale magter længere, den sidste af slagsen var måske Sovjet og man kan måske argumentere for at KIna er en sådan kolonimagt.

Henning Ristinge

Ja Rune men indtil da - ville både du og jeg komme slemt på røven - hvis oliehanen pludsellig blev drejet.

Henning Ristinge

Der er ikke ret meget i det der Rune som ikke i lige så høj grad skyldes os selv og vores livsstil. En livsstil du næbbe fik en enste af de der vidunderlige danske 'Arbejdere' til at give køb på.

Henning Ristinge

Det vil,e være rart hvis man kunne etablere bare lidt fornuft, logik i den der brokkasse af overdrevne beskylninger, sludder og halve sandheder.

Ja, hvis det skete fra den ene dag til anden.

Men vi er ikke engang begyndt på omstillingen, og det ligger ikke i kortene at den vil starte i den nærmeste fremtid.
På trods af at alarmen på det tikkende ur allerede har lydt.

Henning Ristinge

Så kunne man måske skabe grundlaget for en mere sammenhængende og meningsfuld venstrefløjspolitik

Henning Ristinge

en der for alvor kunne mobilisere et venstreorienteret masseparti for det 21 århundrede

Du kan ikke tale om "logik" og "fornuft", når det drejer sig om ideologi. Det er et spørgsmål om, hvor vi vil hen. Jeg vil så et sted hen, hvor der eksisterer moral og etik, og hvor vi lever i harmoni med vore omgivelser.

Noget vi kommer til, hvad enten vi vil eller ej. "Harmonien" kan så blive 9 milliarder mennesker 7 fod under jorden.
Med lidt held har vi stadig magten til at undgå udryddelsesscenariet, selvom det snerper derhenad.

Hvis vi begyndte den nødvendige omstilling, som ville resultere i mindre forbrug af fossile brændstoffer, så behøvede vi heller ikke at køre en politik blottet for moral.

Henning Ristinge

Det meste jeg ser på de her stregne er en tabar-tankegang og en gang navlepilleri blandet op med besynderlige konspirationsteorier og gammelleninistisk sludder om imperialisme og kolonialisme

Henning Ristinge

taber-tankegang

Henning Ristinge

der er ikke skygge af holdbare eller realiserbare visioner i det

Det der virkelig er taber-tankegang er at holde fast i et samfundsmønster, der åbenlyst ikke har gang på jord, og selv efter at have indset dette, ikke at reagere.

Det er kun fordi du sidder midt i boblen, at du ikke kan se, hvad der er virkelig taber.

Henning Ristinge

Ja sådan lige hvis vi ser bort fra - at det er de andre og ikke dig og mig der sidder på flæsket - Rune

Jeps, og det er dét der er problemet.
Men bare fordi de har magten, er det ikke ensbetydende med, at de gør det rigtige. Ikke engang selvom de har massemedierne og velsmurte spin-tunger til rådighed til at renskure deres handlinger.

Henning Ristinge

I de sidste 30-4+ år er den globale venstrefløj støt og roligt gledet tilbage i utopiske drømmereier, renlivet nejsigeri, manglende vilje til magt og renlivet maskinstormeri. det er det jeg kalder en taber holdning og en taber politik. Det værste der kan ske for de den del er venstrefløjen er hvis de skulle gå hen og f¨magt og indflydelse og dermed skulle habe hænderne i snavset derude i den virkelige virkelighed. Man har aldrig være længere væk fra det der var grundlaget for Marx metodologi og holdning til virkeligheden.

Alene det faktum at man uden ovevejelser af nogen art vil gå i brechen for feudalisme snare end at arbejde for indførelse af kapitalisme og borgerlige t demokrati - viser vor langt ud i utopiernes og maskinstormernes verden man nu er kommet.

Henning Ristinge

Traditionel Marxisme ville anse samfund som Gaddfi's styre for netop en form for sen-feudalisme - og derfor dikterer at venstrefløjen for enhverpris skal støtte dette samfunds overgang til kapitalisme og borgerligt styre.

Man ville have set den nuværende revolutionære udvikling i den arabiske og islamiske verden som værende en overgang fra feudalt til en borgerlig kapitalistisk styreform - og analysen ville derefter diktere at man hilse denne udvikling velkommen og gør alt for at støtte op om den. Istedet sidder folk på venstrefløjen og beklager sig over hvad de opfatter som imperialisme og kolonialisme -

morten hansen

Hvor er dert klamt at læse!

Endnu engang skal vi udsættes for neo-kolonial disinformation. Artiklen fremstår som endnu endnu en af 1000-vis af selvforherligende, lovprisninger af Imperiet. Vi skal være åh-så-taknemlige for hele det storsvindleriske og i sandhed despotiske setup om Irakkrigen. Og alle araberne skal helst falde på deres grædende knæ og afsynge hymner til ære for europæerne og amerikanerne, der har 'hjulpet' dem så meget.

Øv! hvor er det fælt!

Desværre begynder man nu også at få øje på, hvordan der lægges an til nye krige, nye interventioner, nye manipulationer, og mer informationskrig (= mediebåret løgn). Mossad, CIA og MI5 arbejder på højtryk i regionen for tiden for at sikre, at der kommer et nyt jerngreb ud af kaos.

Og Hitchens (whoever that is?) 'glemmer' så lige at fortælle forhistorien om, hvem der støttede Saddam Hussein, da det var bekvemt. Og hvem, der har sørget for, at araberne har så korrupte regimer. Og hvem der er fedtet ind i deres beskidte olie. Og hvem der er verdens sande terroister.

Verden har ikke længere brug for høre den samme gamle salme afsunget af afdankende mediepampere.

Ristinge skriver:
"Man ville have set den nuværende revolutionære udvikling i den arabiske og islamiske verden som værende en overgang fra feudalt til en borgerlig kapitalistisk styreform - og analysen ville derefter diktere at man hilse denne udvikling velkommen og gør alt for at støtte op om den. Istedet sidder folk på venstrefløjen og beklager sig over hvad de opfatter som imperialisme og kolonialisme -"

Libyen-krigen ville have været ok hvis motiverne havde været de rigtige. Hvis det ikke havde været for olie, men istedet for at styrte en despot. Og hvis man havde gjort det samme overalt og konsekvent.
Det er dét, som venstrefløjen er imod. At vi blander os kun for oliens skyld og intet andet.

Gid verden var så enkel som du fremstiller den. Jeg tror snarere det er dig, der er fastlåst i det 20. århundrede med densimple bipolare magtstruktur, end venstrefløjen, som godt kan se, at det ikke er for deres blå øjnes skyld, at kapitalismen uafbrudt er på krigsstien.

Henning Ristinge

Rune
Motiver har intet med sagen at gøre - det her handler om naturlig samfundsmæssig udvikling - i dette tilfælde i libyen - og det er ikke styret af nogens motiv andet end det forhold at det feudale styre er blevet til lænker for udvilklingen og at denne situation er blevet ubærlig for befolkningen.

Venstrefløjen - det er - en virkelig og marxistisk funderet venstrefløj - bør naturligt støtte en sådan udvikling og bidrage til at beskytte oprørerne mod overgreb.

Det her er klassisk marxisme. At EL og dets tilhængere ikke vil være med - dokumenterer hvor langt væk fra sine ideologiske rødder man er kommet. Hvor langt ud i den utopisk idealistiske sump man er nået.

Henning Ristinge

Set med klassiske marxistiske briller står store dele af den arabiske verden tydeligvis i for alvor ved indgangen til den revolutionære overgangsface fra et feudalt til en borgerligt kapitalistisk demokratisk styreform. Det er en kolossal vigtig progressiv udvikling som enhver bør støtte betingelsesløst op om. Netop fordi den arabiske verden har en central betydning for de udviklede landes olieforsyning er denne overgang særlig vigtig. Olien har nu i årtier hold udviklingen tilbage i feudalisme, og her er det første spæde gennembrud. Det er en afgørende udvikling der har kolossal global betydning, en overgang til demokrati og regulær markedskapitalisme er – set med klassiske marxistiske briller – et syvmileskridt i den rigtige retning.

EL er til halsen begravet i utopisk ideologisk nonsens

Henning Ristinge

klassisk demokratiske styreformer i netop disse lande udgør det eneste reelle værn mod de rige landes råstofudbytning - hvorimod feudalisme og fascisme er garanten for at en sådan vil fortsætte. Det er klassisk marxisme - alt det andet der er nonsens, Rune

Henning Ristinge

Klassisk marxisme er bedre end det utopiske venstrepopulistiske nonsens IS SAP og medlemmer EL udstiller i disse uger! Sammenbruddet af leninismens forudsigeligt forfejlede ulandssocialisme har øjensynigt bragt dem så meget på afveje at de totalt har mistet ethvert kompas og har overgivet hjernevindingerne til utopisk anakisme og renlivet nihilisme.

@Ristinge
Du skriver: "Rune
Motiver har intet med sagen at gøre - det her handler om naturlig samfundsmæssig udvikling - i dette tilfælde i libyen - og det er ikke styret af nogens motiv andet end det forhold at det feudale styre er blevet til lænker for udvilklingen og at denne situation er blevet ubærlig for befolkningen."
Motiver har intet med sagen at gøre? Så er du mere naiv end jeg troede.. Tror du at USAs - herunder Obamas og Hillarys - afgørende støtte til diverse diktatorer i mellemøsten foregår i en slags politisk og økonomisk vakuum? Tror du virkelig, at USA - og de andre vestlige aktører - ikke vil prøve at sikre kontrol med olien efter dannelsen af en ny regering? Lederen af oprørerne har stærke CIA bånd, og jeg kan love dig for, at han ikke bare er der som observatør - heller ikke når kamphandlingerne er slut.

Henning Ristinge

Jeg foretrækker til enhver tid klassisk maxisme for dine konspiratiosterorier, Tom. Nej, uanset hele verdens mulige private motiver så er en overgang fra feudalisme til kapitalime et positiv der bør støttes og hilses velkommen af enhver virkelig venstreorienteret.

Sider