Nyhed

Klassekamp i videnssamfundet

Den negative sociale arv er lige så stor som for tyve år siden, så i stedet for at lade os rive med af en forestilling om en kamp mellem de højt-uddannede og lavere uddannede skulle vi hellere fokusere på fri og lige uddannelse til alle
11. april 2011

Hvis man ikke vidste bedre, kunne dele af den aktuelle uddannelsesdebat få en til at tro, at en persons uddannelsesniveau er bestemmende for dets hjertevarme og menneskelighed. En forestilling om, at jo længere uddannelse, man har, jo mindre omsorgsfuld og menneskelig er man, er godt på vej til at blive betragtet som en sandhed.

Sylespidsen udgøres af de højtuddannede hjerner, der med kyniske økonomiske kalkuler og gold viden verfer de kortere uddannede, men omsorgsfulde og empatiske varme hænder af banen. Kampen står derfor mellem de højtuddannedes viden og alle andres sociale kunnen. Og resultatet er, at de højtuddannedes viden og tale om alt fra ernæring, jura, sociologi, økonomi, kunst og meget mere, bliver stemplet som et forsøg på at agere bedrevidende smagsdommere: Det er muligt, at de med deres akademiske skoling kan fremture med en retorisk overlegenhed, men til gengæld ved de slet ikke, hvad der virkeligt foregår, når det gælder mennesker i børnehaven, på plejehjemmet og på byggepladsen.

Falsk modsætning

Forestillingen om, at når viden øges, mindskes social ansvarlighed er mildest talt ikke evidensbaseret. Men ikke desto mindre har den fatale konsekvenser, da den skaber en forestilling om falske modsætninger i det samfund, som vi jo alle er og skal være i. Og den danner grobund for en tanke om, at nogle har tilranet sig privilegier i form af bolig, velstillede skoler, længere uddannelse, højere lønniveau mv. på bekostning af de andre.

Faktum er, at de højtuddannede ikke skal takke de andre samfundsgrupper for deres uddannelser. De lange videregående uddannelser er nemlig langt, langt billigere, end de fleste antager en femårig samfundsvidenskabelig uddannelse løber op i 533.000 kr. i direkte uddannelsesudgifter og SU efter skat. Dette beløb er 'tilbagebetalt' med den højtuddannedes øgede produktivitet efter bare 11 måneder på arbejdsmarkedet. Herefter kommer indsatsen på arbejdspladsen, og dermed også de andre medarbejdere, til gode. Dertil kommer, at den samfundsvidenskabelige kandidat gennemsnitligt befinder sig fire år længere på arbejdsmarkedet end en medarbejder med en kort uddannelse. Mennesker med lang videregående uddannelse udgør med andre ord en rigtig, rigtig god forretning for os alle. Og der er brug for flere af dem

Ikke sportsstjerner

I stedet for at lade os rive med af forestillingen om en reelt ikke-eksisterende klassekamp mellem os og dem, de højtuddannede og lavere uddannede, skulle vi hellere i fællesskab tage kampen op mod den rigtige fjende: Den egentlige klassekamp i videnssamfundet handler nemlig om fri og lige uddannelse til alle.

Kampen mod den negative sociale arv på uddannelsesområdet har længe været italesat, men helt nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser desværre, at problemet er nøjagtigt lige så stort som for 20 år siden: Forældrenes uddannelsesniveau er stadig afgørende for adgangen til universitetet, og akademikerbørn har langt større sandsynlighed for at gennemføre uddannelsen end andre.

Den reelle kamp er ikke kampen mod viden og de vidende. Den kamp vil kun have tabere. Det er til gengæld en kamp for at sikre alles adgang til denne viden, som man enten kan tilegne sig som studerende eller 'blot' som borger i et samfund, hvor viden og fakta tæller mere end fordomme og fiktion. Kampen står derfor netop ikke mellem 'dem og os'. Samfundet er ikke en sportsgren, hvor den enkelte borger er en sportsstjerne, som kun kan vinde, hvis andre taber. Tværtimod vil den diskurs, som opildner til kamp mod de andre det være sig de højtuddannede, kulturradikale, røde, blå eller sorte resultere i, at også dem, man kæmper for, ender i en ringere position. For mens man i sport forlader banen og dermed sin modstander, så bliver vi alle i samfundet.

Wenche Quist er chefkonsulent for forsknings- og uddannelsespolitik i DJØF

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer