»Det er sjovt, Rahim, man kan virkelig se, at du har læst den,« siger Mikael Bertelsen i Læseklub Sundholm, der for tiden løber på DR 2 imens han peger ned på en af de hjemløses eksemplar af dagens bog, der har tydelige æselører.
Konceptet er, at fire hjemløse med misbrugsproblematikker mødes og diskuterer en bog, de har læst til hver gang. I første omgang er der er jo ingen tvivl om, at udsendelserne er godt tv. Vi får lov at møde de hjemløse ude på deres institution i deres rå virkelighed, og der opstår nogle virkelig rørende øjeblikke, hvor de hjemløse læsere fortæller om deres intense oplevelser med litteraturen og heri ser en anledning til at reflektere over deres hårde liv. Og vi får lov til at lære dem at kende, og vi bliver rørt over deres skæbner.
F.eks. Rahim, der har en egen-artig og meget fin poetisk logik i sit syn på sit eget liv og livet i det hele taget, der har behandlet ham barskere end de fleste. Og alligevel har han varme, humor og menneskeligt overskud, og det brænder virkeligt igennem på skærmen, og vi griner med ham, når han fortæller, at Nordbrandts digte får ham til grine, hver gang han ser en dansker! Med de positive følger, at han nu falder i søvn trods ensomhed og et brummende køleskab.
Som litterat og mangeårig medarbejder på Sundholm er jeg grebet og underholdt, men sidder alligevel tilbage med en ubehagelig følelse i maven af, at noget er helt forkert og hvorfor det? Bertelsen studser over, at Rahim virkelig har læst bogen mange gange. Og en af de hjemløse, Michael, har sågar været på biblioteket og fundet nogle andre af Nordbrandts digtsamlinger, hvilket Bertelsen også fremhæver. Men hvorfor skal det påkalde sig undren? Det ville enhver almindelig dansker, der skulle i fjernsynet og tale om litteratur da have gjort.
Man ville jo aldrig undre sig over, at en af smagsdommerne i programmet af samme navn havde læst og forberedt sig godt til dagens fjernsynsoptræden. Det er subtilt lavet, men det viser os jo, at de hjemløse er castet til at være ’De Andre’, nogle, der er anderledes end os. Hvad ville mon Vibeke Windeløv ville sige, hvis smagsdommerværten forundret udbrød: »Jamen, du har jo virkelig læst bogen«? Jovist, nogle vil hævde, at de hjemløse endelig får lov at blive fremstillet på værdig vis. Ikke som samfundets problembørn på deres drukture og sociale deroute. Men som medborgere, der har intense oplevelser med litteratur. Det er postulatet. Men det er bare ikke kun det, der er på spil.
De hjemløse er jo først og fremmest ikke blevet inviteret inden for i TV-byen, sminket og stylet, som man normalt gør i forbindelse med en tv-optræden. Derimod skal vi se dem i deres triste, slidte institutionsrum, og vi skal se dem i alt deres fascinerende, æstetiske råhed.
Man kan se, at de er blevet brugt af livet, som de sidder usminkede og bagstive med snøvlende tale og kakektiske ansigtstræk, og kameraet stirrer igen og igen på Michaels meget lange ar på kinden, som han har fået efter et overfald af en anden hjemløs, som han først selv har slået. Og Bertelsen spørger ham også direkte ud om, hvordan han har fået det.
Med andre ord, vi får vi én på opleveren, fordi vi får lov at føle, at vi er ude i den rå, ucensurerede virkelighed: Vi ser aberne ude på savannen, og det er da trods alt mere autentisk end i ZOO. Og nej, se den kan læse! Og se den kan mene noget!
Men jeg synes hverken, jeg får noget nyt at vide om litteratur eller om de hjemløse, der ikke kunne formidles i en god dokumentar eller et ordentligt litteraturprogram.
Og selve postulatet, der ligger implicit til grund for konceptet – at de hjemløse skulle have en mere intens eller interessant eller autentisk læseoplevelse end jeg, som litterat eller fru Jensen fra Bagsværd – synes jeg er en lidt skummel romantisering, der viser, at vi ser dem, som det til enhver tid eksotiske og dragende, De Andre – som i den logik, Edward Said påpeger i sin klassiker Orientalisme.
Og det tror jeg, i sidste ende ikke tjener de hjemløse.
For hvis det nu virkelig er så interessant for os i DR 2-segmentet at høre, hvad de hjemløse mener om litteratur, hvorfor stopper vi så ikke oftere op og spørger dem om deres mening om den nye Ib Michael? Men ærlig talt er de jo mest lidt irriterende, når de står der ude foran Irma med deres Hus Forbi og giver en dårlig samvittighed. Flyt jer lige, jeg skal hjem og se jer i fjernsynet.
At litteratur kan bevæge mennesker og spejle vores livshistorier, er jo ikke nyt. Det gør litteraturen til stadighed for mig, også selvom jeg ikke er blevet smidt ud som 15-årig efter have sprættet min brors ben op med et barberblad og siden har været hjemløs og på stoffer. Det vidner DR’s læseklubber ude i landet om, og det er da virkelig god public service.
Det er jo ikke det at give de hjemløse sendetid, der er et problem, tværtimod. De er jo netop en samfundsgruppe, der så godt som aldrig er repræsenteret i medierne. Og først og fremmest er det meget underholdende og gribende.
Men hele rammen er som i andre realityprogrammer dramatiseret og iscenesat, og de hjemløse kommer til at fremstå eksotiske uden selv at vide det. Samtidig synes jeg, det er ærgerligt, at vi ikke har noget litteraturprogram i Dansk tv, og når vi så endelig får et, hvorfor skal det så være en hybrid af De unge mødre og ’ud og se aberne i junglen’. Og dette serveret med Brügger og Bertelsens vanligt kølige distance, der fungerer stærkt og virkelig udfordrende i Den 11. time med gæster og seere på glatis, men dog i øjenhøjde.
Men det får en lidt skinger tone i det åbenlyst asymmetriske forhold til Sundholmsbrugerne. Så hellere give sendetid til nogle af de rigtig fine dokumentarfilm, der jo allerede er lavet om hjemløse eller lave et ordentligt litteraturprogram.
Hverken Mads Brügger eller Mikael Bertelsen har ønsket at svare på kritikken, red.
Birgit Bundesen er BA i litteraturvidenskab, læge og tidl. medarbejder på Sundholm.
Det er muligt, at du har ret i dine betragtninger, men det der tænder mig ved programmet er at det, til forskel fra fx smagsdommerne, handler om hvordan helt almindelige mennesker oplever litteratur og spejler deres eget liv i bøgerne.
Hvornår har vi fx hørt en smagsdommer sige: Det her afsnit udtrykker min egen oplevlese med at være deprimeret, lide af præstationsangst etc?
Programmet viser at vi alle kan læse de værker ,som normalt bliver talt ihjel af klogeåger. Litteratur handler om hvad læserne får ud af at læse.
Så hjemløse eller ej: Litteraturen tilbage til folket !
At det så er hjemløse der evner at italesætte mange af de såkaldt tabubelagte følelser og oplevelser er en helt anden diskussion. Måske er vi nået dertil at middelklasse Danmark ikke kan svinge sig op til at fremstille sig selv som andet end: Hu hej hvor går det godt!
Jeg ser nu ikke de store problemer i programmet.
Mere end noget andet viser det, hvordan grupper fungerer, og hvorledes forskellige mennesketyper - her tænker jeg på det at være indadvendt, udadvendt, styrende, eftertænksom osv. - tager eller får forskellige roller i en gruppe.
Og at man her er sammen om litteratur er egentlig slet ikke det afgørende. Heller ikke, at man er tilknyttet Sundholm.
Jeg synes måske det er en smule overfølsomt at gøre det til et problem, at Bertelsen og Brøgger har et par kommentarer eller stiller et par spørgsmål undervejs.
Og så jeg forstår slet ikke udtalelsen om, at man "hverken får noget nyt at vide om litteratur eller om de hjemløse, der ikke kunne formidles i en god dokumentar eller et ordentligt litteraturprogram."
Jamen, det er da det, dette er: En god dokumentar og et ordentligt litteraturprogram.
Jeg hare n mistanke om at analysens egentlige formål er at sikre at smagsdommere fx BAere i litteratur vil bevare magten over litteraturen.
Hvorfor skulle jeg spørge en tilfældig hjemløs om hvad han mener om en bog? Jeg spørger jo heller ikke en tilfældig smagsdommer, som jeg møder på gaden om hvad hun mener om litteraturen.
Hvis jeg endelig skulle have et forbehold, så mener jeg ikke at det var passende da kameraet dvælede ved Rahim i en uendelighed, da han blev berørt over at fortælle historien om da han blev smidt ud hjemmefra. Det udleverede ham unødigt.
Og endelig er der den store forskel på udsendelserne Smagsdommerne og Læseklubben Sundholm. at når jeg høre de hjemløses mening om en bog, er jeg overbevist om, at jeg får serveret deres sandhed omkring det, de har læst, hvorimod når jeg hører på personerne i Smagsdommerne, sidder jeg ofte med en følelse af, at de pågældende bevidst taler uden om deres oprindelse mening/ bevidst lyver - af høfligheds mæssige årsager for deres kollegaer.
@Birgit Bundesen.
Vidunderlig artikel...
Et enkelt citat:
"Bertelsen studser over, at Rahim virkelig har læst bogen mange gange."
Tror du ikke forklaringen er, at Læsegruppen Sundholm først og fremmest er lavet/produceret for Mads Brügger og Mikael Bertelsen egen skyld - og ikke for de hjemløses?
Hvis du tænker på det, næste gang den løber over skærmen, kan du bedre forstå tv-værternes særdeles mindre smarte undren/spørgsmål.
Det er skam et fint koncept, som jeg bare ikke gider at bruge tid på.
Det, jeg vil opponere imod, er den opfattelse, at dette skal erstatte såkaldt 'smagsdommeri'. Nu ser jeg ikke Smagsdommerne, da jeg ikke forestiller mig, at det vil vække min interesse synderligt (jeg ved bl.a., at Thomas Blachmann har været en del af det - lyder ikke særligt tiltrækkende!). Men opgøret mod det åndselitære er ulækkert og uværdigt; man kræver, at kunsten sænker sit niveau og flyder ned på det horisontale masseplan.
Folk, der har brugt det meste af deres liv på litteratur på højt plan, har altså nogle andre forudsætninger, fordi de netop har en viden, der giver dem en klar fordel.
Bvadr!
Det er en om'er, Birgit Bundesen.
Programmet 'Læseklub Sundholm' er et af de meget sjældne tv-indslag, der gør, at jeg betaler min medielicens med glæde.
Det er for mig et tydeligt og bekræftende eksempel på, at kunst (og bøger) kan forandre menneskers liv - og ikke mindst sætte ord på nogle af de ting, som ellers er svære at tale om.
Det er nogle helt andre referencerammer end de sortklædte og alt-for-store-briller-litteraturanmeldere fra København disker op med - og hvor er det befriende!
Men det er ikke de udsatte skæbner, der primært fanger min opmærksomhed, men det faktum, at alle menneskers tilgang og oplevelse af verden tages alvorligt i programmet - og at de ydre omstændigheder der bevirker, at de ikke har kunnet komme 'ud med det' bliver brudt ned.
Tak til DR.
@Jerome Doinel
Citat:
"Folk, der har brugt det meste af deres liv på litteratur på højt plan, har altså nogle andre forudsætninger, fordi de netop har en viden, der giver dem en klar fordel."
Sikken en gang højravende vrøvl.
Fordi et mennesker har læst en frygtelig masse bøger - og dermed automatisk passer ind i din definition af et vidende indsigtsfuldt menneske - er det jo ikke ensbetydende med, at vedkommende også er i besiddelse af bare en lille smule livsvisdom, hvilket du hermed er velkommen til at reflektere lidt over.
"Det er muligt, at du har ret i dine betragtninger, men det der tænder mig ved programmet er at det, til forskel fra fx smagsdommerne, handler om hvordan helt almindelige mennesker oplever litteratur og spejler deres eget liv i bøgerne."
Er hjemløse mere 'helt almindelige mennesker' end smagsdommer(n)e? Alle mennesker er principielt almindelige - og samtidig forskellige fra hinanden på varierende måder.
Hjemløse kan være akkurat ligeså røvssyge at høre på som almindelige åndsaristokrater. Hvorfor ikke lade allemulige andre helt almindelige hjembesiddende tune in på den tabloide zoo-scene? Det er sikkert ikke lige så avantgarde.
@Jerome Doinel
Jeg kom lidt vel hurtigt ud af mit indlæg, hvorfor jeg vender frygteligt tilbage med følgende:
Mig bekendt er der ingen i landet, der citat "kræver, at kunsten sænker sit niveau og flyder ned på det horisontale masseplan."
Hvorfor ikke bare se,oplev og tag den udsendelse, for det den nu engang viser, i stedet for at plante r.... på en piedestal, hvorfra dit udsyn åbenbart ikke er fint nok.
Herregud! du gider jo heller ikke se Smagsdommerne, så hvad gider du i det hele taget?
Lad mig gætte:
Plukke roser dagen lang i din skønne have, imens du forestiller dig hvilken fin højtuddannet og nobel karakter du har udviklet dig til ved hjælp af bøgerne, der ganske automatisk kommer dumpende ind gennem brevsprækken via bogklubben?
Skulle jeg gætte helt forkert undskylder jeg selvfølgelig og giver gerne en kop kaffe som tilbehør.
@Jerome Doinel
“Folk, der har brugt det meste af deres liv på litteratur på højt plan, har altså nogle andre forudsætninger, fordi de netop har en viden, der giver dem en klar fordel.”
Jeg er ikke uenig i at de har andre forudsætninger. Hvad den klare fordel angår så tænker jeg at det er helt lige meget hvad de kan, hvis de ikke evner at gøre det relevant og vedkommende for os andre.
Måske er det bare sådan at jeg er træt af programmer der handler om hvad DELTAGERNE kan med kunsten, og ikke hvad KUNSTEN kan med deltagerne.
Jeg mener netop at program som smagsdommerne bidrager til at ”kunsten sænker sit niveau og flyder ned på det horisontale masseplan.” Det gør det fordi programmet mere handler om deltagerne, som en del af den såkaldte kreative klasse, end deres evner til at trænge ind i et værk. Dermed bliver kunsten en del af et selvfremstillingsprojekt, et forbrugsgode på lige fod med de overdimensionerede briller.
Der er mange her, der fuldstændig misforstår Birgit Bundesen fantastisk gode pointe. Fx når man læser det som et forsvar for den mere akademiske litteraturkritik. Vrøvl. Desuden giver det ingen mening at sammenligne med "Smagsdommerne", som er et program, der handler om, at glade amatører (der gør sig godt på tv) udtaler sig om kultur og kunst, som de ofte ikke aner en pind om. Desuden, har jeg ladet mig fortælle, får de jo replikker udstukket, som de skal sige. Dertil kommer, at det er sjældent, at man får noget godt ud af, at smaske kunst og kultur sammen under en paraply, fx Kulturkøbing (der findes jo for søren mange kunstarter og discipliner). Smagsdommerne er respektløst i den henseende. Det er udtryk for "Smag og behag", som altid er det mest irriterende argument og en falliterklæring i forhold til bedømmelse af kunst og kultur.
Som Bundesen påpeger: Vi mangler stadig et ordentlig litteraturprogram, hvor det er litteraturen der er i centrum. Ordkraft er ok, selvom man måske kunne ønske sig flere resurser til det. Programmerne på P1 er også fine. Men når det kommer til tv, så se til Sverige fx, hvor Babel findes. Det er uden sammenligning Skandinaviens bedste litteraturprogram.
Hvis bare Bertelsen og Brügger ikke hævdede at det var et program om litteratur, var sagen en anden. Det handler i højere grad om de stakkels skæbner, der læser litteraturen, dem fra læsegruppen Sundholm. Som reality-tv er det godt. Som litteraturprogram meget dubiøst.
Ideen om at sætte den enkeltes oplevelse af litteratur i centrum er til gengæld god. Forestil dig en læsegruppe bestående af eksempelvis Kirsten Thorup, Hans Hauge, Rahim og Fru Hansen nede fra hjørnet. Det ville være interessant i forhold til litteraturen og den litterære oplevelse.
Mange hilsener
Stefan
Stefan,
der findes vel ikke en universel opskrift på >>et ordentligt litteraturprogram<<? Det er vel op til beskueren at bedømme.
Dermed begår du samme fejl som Birgit Bundesen - nemlig, at der er noget, der er bedre end noget andet inden for kunst.
Forstår heller ikke din insisteren på en skarp opdeling mellem kunst og kultur - de er vel interdependente? Hvis ikke, hvad kom i så fald først og hvorledes adskiller de sig fra hinanden?
Som jeg skrev tidligere, så er det i høj grad et litteraturprogram, hvor deltagernes oplevelse af verden tages alvorligt. Lad være med at fokusere på det 'stakkels' i de hjemløse - en gruppe mennesker, som de fleste danskere kun møder i forbifarten på Strøget - og lad deres ord og fortolkninger være det bærende.
Dét er kunst.
Det er ærlig talt mere gods i de hjemløses fortolkninger af det læste stof fremfor Smagsdommer panelets bedrevidende udlægninger.
Karen von Sydow
Nej, det er ikke op til beskueren at bedømme hvad der er lort og lagkage. Så hårdt vil jeg stille det op. Misforstå mig ikke. Men de indvendinger som Birgit Bundesen kommer med, vedrører ikke kvaliteten af en slags TV program som genre og æstetik - altså "Er det godt skruet sammen?"-spørgsmålet. Men tværtimod det faktum, at værterne hverken tager skønlitteraturen eller gæsterne seriøst.
Har du virkelig været på biblioteket? Stor dreng. Stor pige. Hvor er du dygtig.
Vibeke Nielsen,
din objektivering af de hjemløse, som nogen samfundet (os alle) kun skal tage sig af, og forholde os til, tager jeg SKARP afstand fra. Det er mildest talt nedladende.
Man er bestemt stadig et handlende subjekt - også som hjemløs.
Mikael Bertelsen skaber, som jeg ser det, et empatisk, anerkendende og rummeligt rum, hvor kunst og kultur - det producerede og fortolkede - i den grad bliver taget seriøst.
@Karen von Sydow
Han gør det bare på en tumpet måde..
Og så er det ærlig talt særdeles respektløst at blive forbavset over, at en deltager har været på biblioteket for at hente mere læsestof - altså tumpet.
Hvilket minder mig om hvor jeg er på vej hen - I må hygge jer :-)
Kære Karen, jeg har meget svært ved at se, at det er en fejl at sige, at der er noget som er bedre end noget andet inden for både kunst og kultur. Selvfølgelig er der det. Ellers ville vi fx ikke kunne få øje på Shakespeare, fordi hans tekster ville drukne i alle de andres. Jeg er ikke forhippet på et absolut skel mellem kunst og så noget andet, men jeg er forhippet på, at noget altid er bedre end noget andet. Og alt andet lige, så har folk, der bruger megen tid på litteratur, mere forstand på litteratur, end folk, der bruger megen tid på noget andet. Det handler ikke om smagsdommeri, men om respekt for dem bruger deres tid på at blive gode til deres fag / metier / speciale, uanset hvilket (fra tømrer til professor). Hele det tåbelige opgør med smagsdommeriet og ekspertvældet, der blev søsat år tilbage, og som udsprang af kulturelle mindreværdskomplekser, har efterladt en dønning af "smag og behag" argumenter, som det du fremfører. Naturligvis er kommentarfelter, som dette, også med til underminere en del, især når folk glemmer at læse, hvad artiklen ovenfor siger, bare plaprer løs.
Nå, det er jo en længere snak. Og nej, der findes ingen opskrift på det perfekte litteraturprogram - det siger jeg vist heller ikke - men det kan altid gøres bedre. Som alternativ til andre litteraturprogrammer er Læsegruppen Sundholm måske fint nok, men kun som alternativ.
Så enig med dig, Vibeke. Så er vi da to her, der har læst, hvad Bundesen skriver ; - )
Stefan,
du, og andre, misforstår mit ærinde her. Det er ikke at anfægte eller så tvivl om Shakespear, Kierkegaard og Salvador Dalis genialiteter - bare for at nævne et par stykker.
Hvad det handler om for mig, er, at denne artikel bl.a. stiller spørgsmålsteg ved, hvad der er 'god' og 'dårlig' perception. Altså, at der er en rigtig og forkert (eller mindre rigtig) måde at opfatte og fortolke verden - og deraf også bøger - på.
Altså,
det handler om, at eksistens kommer før essens, som Sartre udtrykte det.
@Stefan Kjerkegaard
Citat:
"Og alt andet lige, så har folk, der bruger megen tid på litteratur, mere forstand på litteratur, end folk, der bruger megen tid på noget andet. "
Med andre ord så er litteratur professorens mening om indholdet og forståelse af en given bog mere korrekt, fremfor arbejdsmand Olsen's opfattelse af samme bog - interessant! For med den udmelding kunne du såmænd lige så godt have skrevet, at når Olsen læser en en bog fatter han en brik af det læste, hvorfor så lytte på ham - det gør derimod kun professoren?
Jeg kan sagtens give dig ret i, at det vil være en god ide at høre efter hvad en tømrer foreslå vedrørende f.eks et byggeri, men at professorens mening skulle være korrekt fremfor Olsens, når det handler om udbyttet af en læst bog, har jeg til gengæld svært ved at se.
Nyt citat:
"især når folk glemmer at læse, hvad artiklen ovenfor siger, bare plaprer løs."
Du påberåber dig åbenbart at være en af de få på denne side, der har læst og forstået Birgit Bundesen's artikel!
Hvad bygger du det på?
@Stefan Kjerkegaard
Undertegnede på blankt erkende, at jeg ikke har en længere universitets uddannelse på rygraden og ej heller på noget tidspunkt har kastet mig over Shakespeare's samlede værker, til gengæld har jeg hele livet igennem haft - og stadig har - en ufattelig stor glæde ved at læse Sandemose.
Skulle jeg nu seriøst forholde mig til dine tidligere udsagn, ville jeg tolke det således, at jeg ikke burde give min mening til kende vedrørende dette eller hint, da phd. graden er udeblevet.
Næh du...., der er vist mere visdom i Sandemoses berømte ord - du skal ikke tro, du er noget - end det, der fremkommer fra din kuglepen. For det eneste, jeg opdager ved dit indlæg, er en total mangel på forståelse og accept af andre menneskers opfattelse af en læst bog/artikel og at det derfor kun er Tordenskjolds soldater, der bør udtale sig.
Jeg vil tillade mig at foreslå, at du bliver ved med at se Smagsdommerne, der optræder de i hobe.
Karen von Sydow
Et er, at du ikke er særligt omhyggelig med at læse Bundesens debatindlæg, som er udgangspunkt for tråden. Men jeg bliver personligt fornærmet, når du ikke engang læser dine meddebattørers kommentarer ordentligt.
Du skyder jo på budbringeren. Jeg objektiverer ikke de hjemløse, men hævder - som Bundesen - at det er det, som programmet gør. Og det gør jeg med min afsluttende kommentar.
Kære Vibeke,
nu ikke blive fornærmet - det løser ingenting og er spild af tid. At du prøve at gemme dig bag din egen fortolkning af programmet - 'budbringeren' - siger vist det hele.
God weekend.
@Vibeke Nielsen
Citat:
"Jeg objektiverer ikke de hjemløse, men hævder - som Bundesen - at det er det, som programmet gør."
God pointe :-)
Okay, Karen von Sydow. Saturday night...
Jeg har prøvet det her med internetdebatter før. Rivende uenighed kan jeg sagtens gå med til, men at få at vide, at jeg i virkeligheden er noget andet end mig, og vel at mærke noget meget ondt, at jeg gemmer mig inde bag min fortolkning og siger noget andet end det, der står i den tekst, som jeg har skrevet - det har jeg dog aldrig prøvet før.
Puha, jeg kommer til at tænke på typer, man kan møde i en bar klokken fem om morgenen, hvor man pludselig får at vide, at man har skubbet til dem og sagt nedladende ting om dem, selv om man slet ikke har rørt dem og ikke har sagt et ord.
Vibeke,
måske du skulle skifte bar. Lyder ikke rart.
Men du kan altså ikke løbe fra - selvom du gerne vil - at du ved at abonnere på Birgit Bundesens tolkning selv, implicit, deler denne perception; også af de hjemløse. Sorry to say. Det er der intet ondt i. Blot en konstatering.
Ingen ondskab her - tværtimod; er 'høj' af forår.
Jo, det kan jeg løbe fra, for der er intet galt med eller fordægt i Bundesens perception af de hjemløse.
Tag forårssolbrillerne af og se andre mennesker klart, kom ned fra højderne og ned på jorden.
Men, ja , jeg tror jeg skifter bar, for denne debat er ikke konstruktiv, takket være dig, bl. a.
Vibeke Nielsen,
har nu læst andre debatter med dig og du benytter samme taktik: tillader man at 'gå til dig' siger du tak for dansen (eller drinken?).
Helt rigtigt, det kommer der intet konstruktivt ud af; ej heller nye horisonter.
PS du tilkendegiver klart, at du deler Bundesens analyse og alligevel vrider og distancerer du dig, når du bliver konfronteret med selv samme tolkning. Hehe, ja, det må siges næsten at være en post-aprilsnar og ikke særlig seriøst.
Det der med at jeg siger tak for dansen, hvis man går til mig. er lodret løgn. Men hvis man er ukonstruktiv og angribende, så forlader jeg festen. Det ville jeg også gøre, hvis det var en virkelig fest. Man skal ikke begynde at anklage mig for noget, som jeg ikke gør eller blive truende, heller ikke til fester. Jeg finder mig ikke i at blive skudt noget i skoene, som jeg ikke hverken mener eller har sagt.
Hvad får du egentlig ud af at debattere på dit urimelige angriberplan? En følelse af sejr, når alle andre er flygtet ud af banen eller har givet op, fordi debatten har bevæget sig langt væk fra niveau, hvor man kan blive klogere på noget ved at deltage i den?
Vibeke,
overhovedet ikke.
Det kan såmænd koges ned til, at du ikke vil stå inde for hvad du skriver og abonnerer på (det har jeg det lidt svært med) plus,
at du ikke personligt vil klantres for Bundesen tolkning, selvom du deler denne.
Der er simpelthen ikke kohærens i det du skriver.
Nok om det - du er selvfølgelig overhovedet ikke enig.
Så lad os benytte den demokratiske, herredømmefri samtale til at konkludere, at vi ikke er enige.
Karen von Sydow.
Du skal ikke sige vi. Der er ikke noget vi mellem dig og mig. At du tror, at en debat, hvor man angriber andre og skyder dem noget i skoene, som de ikke har sagt er herredømmefri, siger mere om din manglende forståelse for begreberne, end det siger om debatten. Slut.
Og så må andre overtage denne debat. Jeg håber ikke at du angriber dem, som du har angrebet mig. For de spørgsmål og kritikpunkter, som Birgit Bundesen rejser, er faktisk meget væsentlige.
@ Vibeke Nielsen
Spild af tid og evner.
Birgit Bundesen har skrevet en rigtig god kommentar med en knivskarp pointe i forhold til studieværters (mis)brug af social kapital og perspektiverne kan endda også trækkes til resten af samfundets markant ændrede syn på og forhold til de svagest socialt udsatte qua de seneste ti års massive samfundsmæssig omsorgssvigt.
@Rasmus Knus
Hørt!
Ikke bare har Birgit Bundesen tydeligvis respekt/omsorg og forståelse for de hjemløse, hun giver netop også udtryk for studieværternes (mis)brug af dem - på en særdeles rammen måde.
Det kan derfor undre, at Karen von Sydow citat:
"Mikael Bertelsen skaber, som jeg ser det, et empatisk, anerkendende og rummeligt rum, hvor kunst og kultur - det producerede og fortolkede - i den grad bliver taget seriøst.", endnu ikke har opdaget, at noget i udsendelsen er rivende galt.
Tja,
Vibeke Nielsen. Slap lige af, gider du. Vi, vi vi...og så lige et VI mere som slutsalut.
Jeg køber stadig ikke præmissen om, at hjemløse kun er nogle objekter samfundet skal forholde sig til. De er også handlende subjekter.
Kombinationen socialt udsat + kamera er ikke nødvendigvis = (mis)brug. Det er simpelthen for ureflekteret og ikke-anerkendende og udtryk for en social bjørnetjeneste.
Diskussionen her er status quo i og med, at du stadig ikke har fattet en brik.
Det der går mig på, i forhold til Bundesens læserbrev, er sådan set ikke selvhøjtideligheden. Det er mere det, at hun i sit forsøg på at tale de hjemløses sag faktisk lykkedes med at distancere sig endnu mere fra dem.
Det er for så vidt fint nok, at Bundesen bliver utroligt indigneret over Bertelsens kommentar om æselørerne og føler staklerne bliver udstillet som aber. Men i alt indignationen og "jeg har arbejdet med aberne", så glemmer den kære Fru Bundesen jo at aberne skam ikke kun kan læse og have meninger, de kan faktisk også finde ud af at ytre disse meninger. I den forbindelse må man jo notere sig, at ingen af dem (så vidt jeg ved) har givet udtryk for at de føler sig udnyttet eller fremstillet af programserien.
Jeg synes faktisk Bundesens læserbrev har en usmagelig teint af nedladenhed over sig. Det er da klart, at man ikke bare skal lukke sluserne op og så køre alt af på TV, helt uden nogen som helst form for selvjustits - Radio Karen på TV2 Zulu synes jeg selv er et kvalmt eksempel på den kreative klasses udnyttelse af "aberne" (læs: dem på samfundets bund). Men Læsegruppen Sundholm mener jeg overhovedet ikke bevæger sig ud i den slags uskønheder. Læsegruppen Sundholm præsenterer seerne for en lille gruppe stærke og dybest set fornuftige individder. Programmet præsenterer os altså ikke for aber på savannen. Deltagerne får mulighed for at dele ud af noget livserfaring og indsigt, som vi andre måske hverken har eller nogensinde får.
Så jeg tror ærligt talt Bundesens harme er skønt spildte kræfter. Ja, hvis jeg skal være grov er den eneste, der "abefiserer" deltagerne folk som Bundesen.
I øvrigt synes jeg Bertelsens overraskelse over æselørerne var et af de mere charmerende øjeblikke. Det var jo pisseærligt. Indtil da havde Bertelsen gjort alt hvad han kunne, for at passe ind i læsegruppens verden - inkl. at iføre sig skægstubbe og t-shirt. Men da bemærkningen faldt fik programmet jo bare slået den sidste dimension helt fast.
Ang. programmets kvaliteter som litteratur program. Tja, who cares? Bøgerne er jo bare en undskyldning - det man, i filmsprog, kalder en McGuffin. Det er en arbitrær ting, der ikke tjener andet formål, end at drive plottet fremad.
Men hvis man virkeligt insisterer på at behandle det her som et decideret litteraturprogram. Har det så ikke allerede gjort mere, end stort set alle tidligere litteraturprogrammer? Det har skabt en debat om hvad et litteraturprogram kan og bør være. Så kan det da godt være, at selve programmet ikke har revolutioneret litteraturdebatten voldsomt meget. Men hvis der bliver bygget videre på det halvprovokerende oplæg, så er mulighederne jo nærmest uendelige.
Jeg håber ihvertfald folk gemmer nej-hatten godt og grundigt væk. Vi har fået en dyrebar gave af programmets deltagere - hvilket de skal have tak i spandevis for. Hvis man så ikke bryder sig om gaven, kan man så ikke bare ignorere den i stilhed? At debatten bevæger sig længere og længere væk fra de pågældende MENNESKER synes jeg ihvertfald er skammeligt. Så igen: Tak til deltagerne....
@Kim Sørensen
En del kunne tyde på, at du heller ikke har forstået Bundesen's artikel, men lad det nu ligge...
Men dette citat:
"at hun i sit forsøg på at tale de hjemløses sag faktisk lykkedes med at distancere sig endnu mere fra dem."
Vrøvl fra enden til anden...
Citat fra Bundesen:
"F.eks. Rahim, der har en egen-artig og meget fin poetisk logik i sit syn på sit eget liv og livet i det hele taget, der har behandlet ham barskere end de fleste. Og alligevel har han varme, humor og menneskeligt overskud, og det brænder virkeligt igennem på skærmen, og vi griner med ham, når han fortæller, at Nordbrandts digte får ham til grine, hver gang han ser en dansker! Med de positive følger, at han nu falder i søvn trods ensomhed og et brummende køleskab."
Der er altså ingen distancering i hverken dette eller i andet af det skrevne ord fra Bundesen's side, derimod giver hun udtryk for en menneskelig accept/forståelse for personen bag navnet Rahim.
Ikke på noget som helst tidspunkt i artiklen tager hun afstand fra de involverede hjemløse og hvis du ellers turde nærlæse artiklen, vil også du opdage de vise ord.
Citat fra dig:
"Hvis man så ikke bryder sig om gaven, kan man så ikke bare ignorere den i stilhed"
Enkelte højtravende individer har undertiden stukket hovedet frem her på siden og givet udtryk for, at kun professorer og andre højtuddannede burde have lov til at anmelde litteratur, hvilket jeg personligt finder er en forkastelig holdning.
Havde du nu taget dig tid til også at nærlæse de kommentarer, der her er kommet til udtryk, ville du have opdaget, at flertallet faktisk er utrolig glade for programmet og deltagerne i det, så fakta er - her skyder du også forkert.
@Kim Sørensen
Trods alt skylder jeg dig lidt kredit for dit indlæg, helt præcis vedrørende denne sætning:
"Deltagerne får mulighed for at dele ud af noget livserfaring og indsigt, som vi andre måske hverken har eller nogensinde får."
Du har ganske ret! - du aner intet om det.
Erik,
oh, store orakel; thi kun du forstår og kan tolke Bundesens læserbrev retteligt. Vi andre fatter ikke en brik.
[Haha, kommer til at tage noget tid at holde op med at skraldgrine.]
@erik jensen
Det er som om, at professorens ekspertise er noget, man i særlig grad må skyde ned, imens tømrerens jo bygger på "reel" erfaring, "ude fra virkeligheden" og jeg skal komme efter dig. Derfor er den mere værd, eller hvad?
Desuden laver du dine egne subjektive, lidt tilfældige konklusioner på baggrund af det, jeg skriver. At jeg mener, at en person der har investeret meget i et bestemt felt, gør denne mere kvalificeret til at udtale sig om dette end andre, betyder jo ikke, at lægmands holdning eller læsning ikke er noget værd. Det er din egen mærkelige læsning af det, jeg skriver.
At du så også foreslår, at jeg "bliver ved med at se smagsdommerne" demonstrerer jo i al sin tydelighed, at du overhovedet ikke har læst, hvad jeg har skrevet.
Desuden er jeg ikke sikker på, at Sandemose ville bryde sig om, at blive brugt på den måde. Det var jo slet ikke det han mente med sin udmærkede roman "En flygtning krydser sit spor".
Og som det allersidste: Præcis det faktum, at jeg befinder mig her i kommentarfeltet, modsiger jo din ide om, at jeg ikke tager lægmands meninger alvorlige. Når du begynder at skyde efter ph.d.'er og så videre går du for det første efter manden og ikke bolden. For det andet snobber du nedad, som man siger. Gør dig selv mindre og andre alt for store, hvad autoritet angår.
Det smukke ved nettet og ved kommentarfelter som dette, er præcis, at alle har ret til at komme på banen, det demokratiske om man vil, men der er forskellige måder at lave frispark på og din er een af dem, synes jeg.
Er der ikke nogen, der kan uddele et gult kort?
; - )
Mange hilsener
Stefan
Kim Sørensen,
helt enig.
Den brøler Birgit Bundesen begår, er, at hun i sin splittethed over programmets åbenlyse kvaliteter - og efter min mening tilstræbte fordomsfrie 'gå-til-sagen-selv'-tilgang - bliver fældet af sin egen moralske værdipanik, og projekterer den over på DR (og værterne); implicit rammer den desværre også deltagerne.
Det er bestemt ikke de hjemløse, der bliver portrætteret som 'De Andre', men det er litteraten, Birgitte Bundesen selv, der fordomsfuldt fodrer aber med popcorn.
@Stefan Kjerkegaard
Du har for længst fået et rødt kort.
Og
@Karen von Sydow
Det kan næppe undre nogen, at du er enig med Stefan.
Begge to - ha' en god søndag.
"Flyt jer lige, jeg skal hjem og se jer i fjernsynet."
Dog en enkelt kommentar til Stefan.
Citat:
"For det andet snobber du nedad, som man siger."
Forkert!
Mit "problem" er, at jeg - ulig dig - overhovedet ikke snobber for nogen.
Godt så.
Lad mig komme med en medieanalytisk tilgang, der modsiger dem, som mener, at det er DR, der er på udebane i programmet - og fremstår som "De andre".
Har i bemærket æstetikken i programmet? DR kan jo godt finde ud af at producere TV, ikke sandt? Kan man i det mindste ikke blive enige om det?
Se så alle de bevidste fejl, der er i optagelserne. En boomstang glider jævnligt ned i billedet, kameramanden er inde i billedet i nogle nærbilleder, der filmes direkte imod et vindue, hvorved baggrundsbilledet "brænder ud", mikrofonstøj, fra en mikrofon, der er hæftet på en af deltagerne, der har fået påhæftet sin mikrofon på en måde, så den gnider imod hendes tøj, får blot lov at køre, uden at blive rettet. Det er blot nogle af de iagttagelser, man kan gøre sig, når det drejer sig om selve optagelserne. Så spørger jeg igen - har I nogensinde oplevet, at DR ikke kunne finde ud af at svinge sig op på et teknisk højere niveau end lokalTV-entusiaster på begynderniveau? Det har jeg ikke. Men der er en fidus ved at optage på denne måde - og det er, at helheden fremstår som bevidst amatøristisk. De ved godt, hvad de gør, i DR.
Derefter kan man bemærke selve den fysiske iscenesættelse, som Bundesen også gør, fx det rum, de er sat i, den måde, de er klædt, fraværet af TV-sminke, der skjuler alle de der små detaljer vi alle har i vores ansigter. Man kan også bemærke, at i stedet for at sidde med vandglas, sidder de med hvide plastkrus, som dem man får udleveret som patient hos tandlægen. Mon ikke DR har råd til lidt catering? Det tror jeg, men DR vil gerne have disse mennesker til at fremstå som klienter/patienter. Derfor de hvide plastkrus, fraværet af dækstift osv. Derfor fokus på slitagen.
Jeg er sikker på, at hvis man gik helt tæt på smagsdommerne med en zoomlinse og fjernede deres makeup, ville man også kunne finde alt fra paradentose til dårlig hud i deres ansigter. Og man kunne jo spørge dem, hvordan det kan være at næsen er lidt rød eller tandhalsene er lidt lange, ikke? Men det gør man ikke, for de er jo ikke patienter/klienter...eller rettere sagt, de er ikke typecastet og iscenesat som patienter/klienter. De kan få rigtige blankpudsede glas at drikke af, når de er på TV. Og en blegning af de niko-gule tænder, hvis de er lidt for grelle at servere til småkagerne ved kakkelbordene.
Har i for øvrigt nogensinde oplevet, at de på hjemmesiden for andre litteraturprogrammer, fortæller seerne, at nu er kulturpersonlighed A, kendis B, celebrity C eller V.I.P. D taget hjem for at være far for sin søn eller er blevet sundere og har taget 15 kilo på, alt sammen i anledning af programmet? For det er det, som DR fortæller om de personer, der er med i læsegruppen Sundholm, som om DR er på en slags mission på Sundholm for at frelse brugerne for.....tjaah dem selv måske. Som om DR gør lige netop disse mennesker til bedre mennesker - og de "naturligvis" har brug for at blive "bedre mennesker".
Men mon ikke kulturpersonlighed A, kendis B, celebrity C eller V.I.P. D kunne trænge til at spise sundere eller tage sig mere af børnene? Har vi nogensinde læst om Smagsdommerne, at programmet har gjort deltagerne mere omsorgsfulde eller har givet dem bedre kost- og drikkevaner? Nej, det har vi ikke, for deltagerne i det program er ikke - som i læsegruppen Sundholm - typecastet og iscenesat som klienter/patienter, der skal forbedres og forbedre sig.
Tag lige den Brügger og Bertelsen ;-)
Hvilket minder mig om følgende:
@Karen von Sydow
Citat:
"oh, store orakel; thi kun du forstår og kan tolke Bundesens læserbrev retteligt. Vi andre fatter ikke en brik."
Trods diverse uenigheder glæder det mig usigeligt, at der endelig er noget, du har forstået.
Alle tv-udsendelser er i et omfang iscenesatte.
Virkeligheden er det ligeså ofte.
Kære Erik,
du kan godt rulle den ind igen, eller, det må du selvfølgelig selv om. Men det var blot én udlægning af mange. Hehe.
Vibeke, jeg anerkender, at der kan være hensigter fra DR's side mht. iscenesættelse og 'ønsket autencitet' (som vi jo alle ved sælger) - det er trods alt et mediehus, ikke et helligt tempel- journalistik er per definition subjektivt.
Men,
skal det lamme et ønske om, i fænomenologisk terminologi, at ? Optagelserne foregår netop dér, hvor deltagerne opholder sig; hvor de har et helle fra gaden - og hvor man så drikker af plastkrus og lever i institutionelle omgivelser, der ikke giver adgang til catering og sminkør.
Indrømmet, det ser ikke specielt 'lækkert' ud - og da slet ikke sammenlignet med konventionelle kulturprogrammer - men det nu engang en del af vores alles virkelighed - råt for usødet.
Du, og andre, mener så, at det er et (mis)brug af de hjemløse - et tillidsbrud måske, hvor den stærke udnytter den svage i en stærkt forsimplet marxistisk tilgang. Jeg vil, og kan, ikke bruge den offerdiskurs til andet end, at den alt andet lige vil fastholde og stigmatisere socialt udsatte grupper yderligere. Der bliver med artikler som denne udfoldet et jerntæppe, der censurer 'outsidere', dem, der falder uden for (høj)middelklassens definition af hvad der er godt - og ikke mindst retfærdigt.
Hele præmissen om at programmet er >>en hybrid af De unge mødre og ’ud og se aberne i junglen’<<, som Birgit Bundesen formulerer det, er for mig at se et udtryk for en generel tendes i samfundet til moralsk panik og passivering af individ og kollektiv.
I en hermeneutisk fortolkning er det jo præcis dette møde mellem fordomme og forforståelser, der meget gerne skulle aktivere en horisontsammensmeltning - altså bruge forudfattethed konstruktivt til at åbne nye døre og forståelser.
Er samtalerne herredømmefri? Nej, men er det værterne, der udøver ensidig kontrol og magt? Nej, det går bestemt begge veje.
Sider