Interview

'Der må være grænser for, hvad vi skal finde os i'

Dansk Folkeparti ser gerne, at Bilal Philips bliver nægtet indrejse i landet. 'Der må jo være grænser for, hvor meget vores samfund skal være til grin,' siger integrationsordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti
Debat
12. april 2011
Dansk Folkeparti ser gerne, at Bilal Philips bliver nægtet indrejse i landet. 'Der må jo være grænser for, hvor meget vores samfund skal være til grin,' siger integrationsordfører Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti

Prædikanten Bilal Philips burde ikke have lov til at tale til unge mennesker, som i forvejen er modtagelig over for hans ekstreme holdninger, mener Dansk Folkepartis Martin Henriksen. Han køber ikke argumentet om, at man gør ham til en martyr ved at nægte ham indrejse.

»Det, vi så ved Hizb-ut-Tahrirs seneste møde på Det Kgl. Bibliotek, var jo, at de til trods for massiv politisk modstand fik lov at holde deres møde i Den Sorte Diamant. Det lignede mest af alt en sejr til organisationen, da ingen greb ind. Det samme, mener jeg, er tilfældet her, hvis ingen griber ind,« siger Martin Henriksen og forklarer, hvordan han mener, at Bilal Philips' syn på kvinder, homoseksuelle og selvmordsbomber burde være nok til, at politikerne handlede af sig selv.

»Vi bør som politikere trække en streg i sandet og tydeligt markere vores modstand mod den slags holdninger,« siger Martin Henriksen.

Et samlet Folketing tager jo afstand fra hans holdninger. Hvis alle partierne stiller op ude foran hallen og giver deres mening til kende, har han så ikke netop været med til at vise det bedste ved vores demokrati?

»Hvis han endelig kommer, så kan jeg kun bakke varmt op omkring et sådan initiativ. Men jeg mener også, at det kan tolkes således, at han har trodset, hvad det danske samfund står for ved at få lov til at prædike sine hadske holdninger.«

Dansk Folkeparti var meget utilfredse, da Geert Wilders fik indrejseforbud i Storbritannien i 2009. Er det ikke lidt det samme her?

»Det synes jeg ikke. De er jo to modpoler. Hvor den ene snakker om ytringsfrihed, snakker den anden om sharia-lovgivning og dødsstraffe til homoseksuelle ...«

Men alle har vel en principiel ret til at ytre sig? Og vi har jo en lovgivning, som forholder sig til opfordringer til vold og lignende ...

»Jeg synes, det er vigtigt, at man ikke er for blåøjet. Vi skal holde os for øje, at personer som ham her udnytter vores frihedsrettigheder til at undergrave selv samme rettigheder,« siger Martin Henriksen og fortsætter:

»Der må man jo en gang i mellem tage en dyb indånding og erkende, at der jo må være grænser for, hvad vi skal finde os i. Og der må være grænser for, hvor meget vores samfund skal være til grin. Bilal Philips holdninger er så modbydelige og langt fra de værdier, som det danske samfund bygger på, at det bør vi have en mulighed for at sige fra over for,« siger Martin Henriksen.

 

Interviewet udgør den ene halvdel af Duellen (to synspunkter på samme sag) i dagens avis.
Læs det andet synspunkt ved Karen Hækkerup (S)

 

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Per Holm Knudsen

Nu kan man ikke tit nok gentage, at man jo nok om Martin Henriksen må erindrer sig, at i Danmark har vi det demokratiske princip, at enhver myndig person kan vælges til Folketinget. Det kræver ikke nogen klogskab, viden eller erfaring, og Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti er et lærerigt udtryk for dette gode demokratiske princip. Martin Henriksen er så afgjort ikke den skarpeste kniv i Folketingets skuffe, og det skyldes ikke kun, at han er medlem af Dansk Folkeparti, og på den måde er han med til at afspejle bredden af kløgt i Folketinget.

Når det endnu engang er gentaget, så må jeg jo i en eller anden grad give Martin Henriksen ret, "der må være grænser for, hvad vi skal finde os i"! Jeg har ganske sært ved at finde mig i Martin Henriksens og DFs ivren efter SINDELAGSKONTROL. Så ja, måske skulle vi arbejde for at få DF forbudt, og få lukket munden på Martin Henriksen. Trods dette ærlige ønske så synes jeg i grunden, at man skal lade tumpen sige, hvad han mener, hvad enten det er ekstremisten Martin Henriksen, eller det er ekstremisten Bilal Philips (der er væsentligt mere velformuleret end Martin Henriksen). Vi værner jo om ytringsfriheden i Danmark, i hvert fald nogen af os.

Per Holm Knudsen

...Jeg har ganske svært ved...