Klumme

Mennesket ved en korsvej

Mellem teknoti og taknemlighed
5. april 2011

Alverdens lande har igen taget fat på forhandlingerne om en global klimaaftale. Men som fremgået af Information i lørdags regner ingen med en aftale COP17 i Durban, Sydafrika, i år til december, som heller ikke sidste år COP16 i Mexico, som heller ikke forrige år COP15 i København. Så »spekulationerne går nu på, om en bindende aftale kan nås i 2012, i 2013 eller ...«

Hvorfor i alverdens lande denne handlingslammelse?

Når naturvidenskaberne dog uafbrudt konstaterer stadig flere alarmerende og endnu mere truende naturtilstande end hidtil antaget? Bl.a. på ny stigende CO2- udledninger i EU, herunder skam også i Danmark.

Herpå kan en nyåbnet udstilling Kampen på murenom netop Mexico i Køges museum for kunst i det offentlige rum, Køs måske give noget af et svar. Ikke fordi menneskets ødelæggelse af sit og andre højerestående planters og dyrs eget naturgrundlag direkte er den aktuelle motivation.

Den pragtfulde udstilling om mexicansk murmaleri synes snarere inspireret af de arabiske og muslimske oprør og rører i Tunesien, Egypten, Libyen, Syrien ...

»Udstillingen viser forarbejder til det helt særlige, ideologiske og politisk engagerede murmaleri, der opstod ud af revolutionen i Mexico fra 1920'erne. En helt ny type murmaleri, som fik betydning for udviklingen af det fortællende monumentalmaleri i det 20. århundrede.«

Rivera og Rockefeller

Men indirekte kan Kampen på muren sige noget helt afgørende om træk ved vores moderne, venstreorienterede såvel som højre- og centrumorienterede syn på naturen, der lammer alle COP'erne. Når det f.eks. om den absolut mest berømte mexicanske mur- og monumentalmaler Diego Riveras kæmpeværk Mennesket ved en korsvej, skuende med håb og vidsyn mod valget af en ny og bedre fremtid hedder:

»I 1938 inviterede den amerikanske rigmand Nelson Rockefeller Diego Rivera til at udsmykke en væg i Rockefeller Center. Murmaleriet skulle illustrere det 20. århundredes sociale, politiske og industrielle muligheder. I midten af folkemængden står manden og maskinen. Det er en fremstilling af den ideelle arbejder, men også af mennesket, der som hersker over teknologien ser fremad ind i det nye århundrede. (...) Yderst til venstre illustreres videnskaben, repræsenteret ved Darwin, og til højre er det en af tidens store ideologier marxismen der er repræsenteret af Marx og Trotsky. Blandt menneskemængden dukker den revolutionære sovjetiske leder Lenin frem. Den marxistiske undertone og kritikken af kapitalismen blev mere og mere tydelig, så Rockefeller bad Rivera fjerne Lenins ansigt. Rockefeller nægtede, og arbejdet blev afbrudt. Værket blev kort efter ødelagt, men allerede året efter blev det genopført i Palacio de Bella Artes i Mexico City.«

For hvad skjules af overspringelsen: (...)? »I Riveras fremstilling er det ikke blot teknologien, der er under menneskets kontrol, men hele universet. Der som en slags propeller eller linser i et mikroskop gennemskærer murmaleriets midte. Nærbilleder af celler ses i det ene felt, mens det andet giver et blik ud i universet.«

Ikke blot teknologien, men hele universet, hele naturen, stræber den progressive efter at sikre menneskets kontrol over. Hvad enten fremskridtet som en Rockefeller påberåber sig liberal borgerlighed eller som en Rivera socialistisk frihed (eller som en gennemsnitsdansker ganske almindelig socialdemokratistisk velfærd).

Ved at underskrive en global klimaaftale i erkendelse af, at ikke mennesket, men naturen kræver disse besparelser af vores naturforbrug, underskrives dødsdommen over det moderne fremskridtsprojekt.

I hvert fald hvad angår dets forestilling i alle dets forskellige geografisk betingede, ideologiske, politiske og religiøse afskygninger om den totale naturbeherskelse.

Derfor trækker det ud i København, i Mexico, i Durban og ...

Lammer mennesket

Forventningen om grænseløs magt over naturen ved naturvidenskab, teknologi, teknik og global pengeøkonomi lammer mennesket. Elegant formuleret af Piet Hein i et gruk:

Teknoti som menskets herre
er et fremskridt til det værre

Eller lidt mere detaljeret fremstillet af Thorkild Bjørnvig i en kronik, som for 50 år siden netop foranledigede den kulturradikalistiske afvisning, at nu skal vi da vel ikke til at bøje os for naturen, det billige skidt:

»I de frie demokratiske samfund har frihedstanken og det er også ganske naturligt ikke længere oprørets patos. Den har langsomt fået et nyt indhold, nemlig friheden for et hvilket som helst menneske til at håndtere naturen og alt i den som et objekt, en genstand for magtinteresser, en erstatning for slaven.«

Hvad havde Bjørnvig at sætte op mod dette fremskridt til det værre? Følgende:

»Imidlertid, det eneste, der for alvor fylder og oplader sindet, er det, vi aldrig kan få i vor magt, eller som vi frivilligt ikke udøver magt over og som ikke udøver magt over os.«

Altså taknemligheden, kærligheden. Hvad andet, ellers?

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

morten hansen

Med al respekt:
Det dunkelt tænkte er det det dunkelt talte. Hvor er det sørgeligt at høre de gamle venstrefløjere sovse rundt i det 20 århundredes ideologiske skrammel med ingen, absolut INGEN bud på en skarp analyse og holdning til, hvorfor Verden er, som den er i dag.

Det skyldes, at de ikke er - og aldrig har været - en del af løsningen, men en del af problemet.

Det viser sig med det samme, når de begynder at ævle om 'klima'. Den dagsorden er så snedig, at både højre- og venstrefløjen blev b-fucket af den - big-time! Men man skulle i det mindste tro, at venstrefløjen kunne genkende et ærke-kapitalistisk tiltag, når de så et. Men nej. Det er altså ikke så sært, at det ikke er nået frem til regeringsposterne endnu, for de er fuldstændig lamme i roen.

De har ikke gjort deres hjemmearbejde. Klimasagen er et svindelnummer uden rod i videnskab. Hvornår fatter I det? Jeg tænker: enten er I for dumme, for dovne eller også er I ved at skide i bukserne af skræk. Der er selvfølgelig den sidste mulighed: at I er regulært korrupte og en del af svindelnummeret.

I virkeligheden tror jeg efterhånden, at der er tale om en cocktail af alle elementer. Og som den amerikanske journalist Richard Hoagland siger: løgnen er forskellig på alle niveauer.

Og så er Rockefellerne mindsandten blevet reduceret til representanter for en 'borgerlig, liberal idelologi'. ! Det er jo nærmest en skamrosning af dem !! Rockefellerne er mere venstreorienterede end Ejvind og mere højreorienterede end Pinochet - på een gang! De var nazister og eugenikere - før nazisterne. De financierede på Hitler og Lenin. De er mester-dialektikere. Det var dem, der korrumperede lægevidenskaben i 1910 og skabte medicinalbranchen som en filial af den petrokemiske industri. Det er dem, der stadig kontrollerer GE, der byggede Fukushima-værket ... say-no-more. Der er ingen grænser for deres gangstervirksomhed og deres forbrydelser.

Deres dage er dog ved at være talte. Det samme kan man sige om folk som Ejvind Larsen, der ikke fatter en brik af det hele. Hvilket ret beset er synd, for så intelligent og velformuleret en mand.

Med al respekt.

@ Morten

Den med at kaotiske klimaændringer, skulle være iscenesat af "illuminati", er altså blevet tilbagevist.

At der ikke sker nogle handling på området, skyldes at alle parter pt. forsøger at rage mest muligt til sig inden krisen, mens man håber på at få en plads som free rider.

Det går langsomt op for det enkelte menneske, at der er noget galt, men det er svært, fordi vi ikke er bygget til at kunne overskue effekten af flere milliarders små forureninger. Problemet er kommet for langt fra vores handlinger. Det er ikke længere syreregn og lort i badevandet, men usynlige indere i giftige dampe. Derfor ser vi kun meget svagt en klimavækkelse i den industrialiserede verden.

Ydderligere er det et problem, at de der nyder godt af den nuværende indretning også er dem, der skal beslutte sig for at ændre på denne.

John Fredsted

@morten hansen: "... eller også er I ved at skide i bukserne af skræk."

Det forekommer mig, at dit lange indlæg, der tynges af aggressiv nedladenhed - i mine øjne på grænsen til, at moderator med rette kunne fjerne det - udtrykker præcis det samme om dig, for vrede er normalt udtryk for, at man føler sig bange. Hvad er du bange for?

John Fredsted

@Ejvind Larsen: Jeg kunne godt tænke mig, at vi kom et spadestik dybere: Hvad er/kunne tænkes at være den eksistentiel-psykologiske årsag til, at mennesket ønsker "... grænseløs magt over naturen ved naturvidenskab, teknologi, teknik og global pengeøkonomi ..."?

morten hansen: Er det et eller andet sammensurium du har stykket sammen fra nettet?
Der er åbenbart tale om en kæmpekonspiration af politikere, videnskabsfolk, presse og kapitalister med det ene formål at misinformerer menneskeheden? Med det skumle formål at......? Nej morten det fatter jeg ikke!
Jeg tror også du glemte olielobbyen - de misinformerer i den grad men det er jo en helt anden historie
og overdyng os ud ikke dem tvivlsomme links til obskure hjemmesider - det overbeviser ingen
Jeg kan også finde links til hjemmesider der seriøst påstår at jorden er flad og at dem der mener andet er ofre for misinformation - der er bare diskussioner man ikke længere orker at tage - og den du prøver at lancere er én af dem

Niels-Simon Larsen

Jeg foreslår, at Morten får lov at have sine meninger i fred og ro og vi andre går videre. Der er lukkedag i børnehaven, det er nok derfor han kommer ind her og larmer op. I øvrigt er han direkte uforskammet.

Til sagen: Avisen i dag fokuserer på venstrefløjens manglende anderledes miljøpolitik. Det er også svært. Jeg har fx lige fået en ny computer oven på samtaler af denne slags:
- Hvor gammel er din computer?
- Den er ikke gammel, kun 8 år.
- Så er den meget for gammel.
Printeren leveret for to år siden ryger nu også på losseren.
Jeg føler mig skyldig. Kan ikke holde ud at tænke på de affaldsbjerge, som min skabende virksomhed er med til at skabe.
Enten følger jeg med udviklingen, eller også lader jeg mig hægte af - som venstreorienteret. Jeg vil nødig undvære at skrive indlæg her.
En anden livsform vil jeg da gerne være med til at skabe. Det kunne være lokalt, spis lokale produkter, involver dig med de lokale osv. Ja, jo, men det er noget jeg selv har prøvet at fremme og stadig gør - og stadig må konstatere er alt for meget af en luftspejling.
Der er lang vej endnu.

http://en.wikipedia.org/wiki/Cubic_mile_of_oil

Vi bruger 3 CMO (kubikmil olie - en energiforbrugsenhed) om året. Biomasse, atomkraft, Hydroelektrisk, geotermisk, vind og sol står for omkring 0.5 CMO.

Vind og sol står for mindre end 0.005 CMO. Så meget for den "grønne revolution".

Olie, kul og gas står for 2.5 CMO, og her kan man visualisere størrelsen. 2.5 kubikmil fyldt op med brændstof fyres af hvert år. Og det tal stiger med væksten.
Selvfølgelig er det komplet uholdbart.

John Fredsted

@Niels-Simon: Tillykke med din nye computer, trods alt - forhåbentligt kan du så undgå de lejlighedsvise tekniske blackouts (som jeg ved, du har haft) fra blandt andet debatten her.

Når jeg læser dit indlæg, så kan jeg ikke undgå at føle, at du er for hård ved dig selv. Og det er ikke ment bebrejdende, for jeg forstår så udmærket dine overvejelser. Selv har jeg en computer fra 2005, en computerskærm (17'' gammeldags monitor, altså ikke fladskærm) fra 2003, og et fjernsyn (20'', ikke fladskærm) fra 2005.

Selvom det naturligvis kunne være rart med en hurtigere computer og en ny skærm, der (i form en af fladskærm) ville fylde mindre på mit skrivebord, så viger jeg hele tiden tilbage fra at erstatte det, jeg har, sålænge det grundlæggende fungerer både rent teknisk og med hensyn til det arbejde, min forskning, som jeg ønsker at bedrive med det.

Men mon ikke jeg med denne holdning er en smule til grin hos mine medborgere (ikke fordi det ville røre mig en papand, hvis det var tilfældet)?

John Fredsted

@Rune: Interessant link, tak for det.

Jeg er dog egentlig ikke overbevist om, at Hew Crane's nye enhed - 1 kubikmil olie - gør det lettere for folk at begribe det vanvittige og aldeles uholdbare, der foregår, måske tværtimod.

Personligt synes jeg, det virker langt voldsommere at gøre opmærksom på, at der forbruges 80 millioner tønder olie hver dag, end at gøre opmærksom på, at der bruges 3 kubikmil olie hvert år.

Niels-Simon Larsen

@John: Jeg prøver bare at konkretisere situationen. Selv når man gerne vil spare, kan det være umuligt.

Jeg taler ofte med miljøvenner om, hvor det er, vi skal anbefale at sætte ind. Når jeg tænker dybere over det, er det nærmest en kædereaktion, der skal sættes i gang.
Lad os tage noget tilfældigt: 1. Ikke mere Pepsi og Cola. 2. Heraf følger juridisk ballade med firmaerne. 3. Nå, ja, allerførst skal der stå en befolkning bag.

Hver gang, der skal foretages den mindste ændring, skal der stå et vågent vælgerflertal bag, og så kan man godt begynde en slags 'Maos lange march'. Det er vel også det, mange af os gør på hver sin måde. Nu lader det til, at venstrefløjen er begyndt at spørge sig selv, hvad mål og retningen er. Det kan blive en begyndelse til noget større.

Efter Fukushima katastrofen vejrer oileindustrien morgenluft. Mærsk planlægger efter sigende nye investeringer i deres olieindustri. De forventer stigende efterspørgsel. Det er vist det de kalder 'rettidig omhu' også kendt som 'kortsynet profitmaximering'

Taknemlighed: En god ting at memorer.Hvad har vi at være taknemlige over?
Vel primært alt det vi ikke har gjort os fortjent til men som bare er der og som vi tager for givet.
Desværre er det ofte først når det er forsvundet at vi opdager hvad vi har haft og nydt godt af
Vi tager vores evne til at bevæge os afsted på to ben for givet endtil det tidspunkt hvor vi ikke ejet evnen mere.
Det samme med vores natur - den er der jo bare.
Vi udnytter den og lever af den, end til vi har ødelagt den og opdager hvad vi burde have værdsat mens det var der
Mennesker har det med at tage deres omgivelser for givet og have en klippefast tro på at sådan som det er forbliver det -selvom vi ved fra historien at det ikke er sådan.
Den dag der ikke lever tigrere mere - hvor naturskove ikke findes - isbjørne er uddøde -
det sidste næsehorn er skudt må vi leve i en fattig verden
Når verden en gang kun er beboet af os, vores husdyr og milliarder af rotter er det for sent at vise taknemlighed. Vi må gøre det nu og gøre det gennem handling

Jens Skovgaard Jensen

@ Niels-Simon Larsen
Jeg er enig med John Fredsted. Du / man skal ikke være for hård ved sig selv. Den øvrige verden er også nød til at forandre sig, og være med på ideerne.

Har selv pt et vaskeproblem. Byens sidste møntvask er ved at lukke. Bebyggelsen jeg bor i ønsker ikke at have et fælles vaskeri (på den anden side SKAL der betales til et fælles kabeltv, da tv "er af essentiel vigtighed"). Det vil sikkert FØLES meget rigtigt at trampe rundt i en vaskebalje med koldvandsvaskepulver 6 timer om ugen.

På det jordnære plan:
Hvis man har en gammel pc kan man ofte få nogle år mere ud af den ved at installere styresystemet Gnu/Linux på den. F.eks Ubuntu der kan hentes her http://ftp.klid.dk/ftp/ubuntu-cd/10.04/ Det er frit og gratis, kører rigtig godt ikke mindst på gamle computere, og indeholder også programmer der dækker de flestes behov.
Dette ikke være sagt for at give Niels-Simon Larsen yderligere dårlig samvittighed :-) Jeg har selv syndet for nylig og købt ny pc. Verden er gråt i gråt, og desværre ikke sort og hvid.

Gorm Petersen

EL har som sædvanligt fået vendt tingene på hovedet.

Det er Universet (tidl. Gud) der kontrollerer mennesket - ikke omvendt.

Hjernen er blot en maskine.

"Gartneren kunne lige så lidt have valgt, ikke at klippe hækken som hæksaksen".

Hjernen og hæksaksen er begge redskaber - ligeberettigede led i årsag-virkningskæden.

Loven om stigende entropi er uomgængelig. Mennesket er en nyttesløs og pinefuld kamp mod det uundgåelige - varmedøden.

Lad os dog afkorte pinen ved at ødelægge miljøet hurtigst muligt.

Mennesket ved en korsvej.

Hvis ikke mennesket lære at stave til 'planøkonomi' er der stor risiko for vi vælger den forkerte vej.

John Fredsted, jeg synes ikke du burde vige tilbage fra at opgradere din skærm til en fladskærm. Billedet står meget klarere og du bliver ikke så træt i øjnene hvis du sidder længere tid foran skærmen (de bruger ikke samme opdateringsmetode, hvor alt tegnes fra venstre til højre hele tiden, hvilket resulterer i flimren (også selvom denne ikke kan ses med det blotte øje), men istedet en form for pulseren) .

Derudover mener jeg også at de bruger mindre strøm end de gamle, så du kan også forsvare det fra et grønt synspunkt :)

Bill Atkins skriver:
"Hvis ikke mennesket lære at stave til ‘planøkonomi’ er der stor risiko for vi vælger den forkerte vej."

Det giver jeg dig fuldstændig ret i.

Man kan også spørge, hvorfor planløs-økonomi er sådan at foretrække for plan-økonomi.

Gorm: jeg tror du har misforstået loven om entropi. Man kan godt skabe orden i vores del af universet - og 'deponere' varmen i resten af universet som jo er temmelig stort .Så vores - klodens bidrag - er en dråbe i havet
'Årsag og virkning' forklaringer tager ikke højde for alt. En årsag kan have 100 virkninger og evolutionen vælger blandt dem til f.eks. at danne en hjerne
Nå men det var måske blot ironi det hele?
Ellers foreslår jeg at du starter: Lad dig kremere hurtigst muligt - det vil fremme processen mod det uundgåelige kaos

...eller omtankeøkonomi, eller bæredygtig økonomi, eller intelligent økonomi...

... mulighederne er mange. Blot vi får styr på produktion og forbrug.

John Fredsted

@Rune: "Derudover mener jeg også at de bruger mindre strøm end de gamle, så du kan også forsvare det fra et grønt synspunkt :)"

Jeg er enig - var selv godt klar over, at det vist var tilfældet. Det er også et af mine egne argumenter for eventuelt at skifte. Det med øjnene har jeg såmænd ikke skænket en tanke; min monitor kører med en opdateringsfrekvens på 85 Hz.

PS: Angående min forrige kommentar, http://www.information.dk/264517#comment-348114 : Da jeg skrev den, havde jeg bildt mig selv ind, at du syntes, at CMO var en god måde at angive olieforbrug på. Efterfølgende gik det op for mig, at det, tilfældet eller ej, jo nok ikke var dit ærinde: det vigtige ved din kommentar (og linket til Wikipedia) er naturligvis at påpege det håbløse misforhold mellem fossile og vedvarende energikilder. Der er dømt snork til mig; tak for, at du ikke hang dig i det.

Det med øjnene kan manifestere sig over tid. Som programmør brugte jeg ekstremt megen tid foran skærmen, og fik på et tidspunkt problemer med de gamle monitorer (kørte 100 Hz). Mine øjne løb i vand og det føltes nogle gange som om der var blevet hældt cement i dem.

Måske opstår der ikke problemer, hvis man bruger mere moderate mængder af tid foran skærmen :)

Angående CMO: Det var faktisk begge dele. Jeg kunne se for mig det 1½ mil store bjerg af fossilt brændstof tårne sig op i himlen. Og så tænkte jeg på de kæmpe terninger af olie flået ud af jorden, og pumpet direkte ud i atmosfæren, og syntes det var en ret god måde at visualisere det på. Jeg har nemlig problemer med at forestille mig de gigantiske tal, når der tales tønder, liter eller gallons.

Men det var også for at påpege det håbløse misforhold mellem fossile og vedvarende energikilder. Især vind og sol, som alle hele tiden snakker om, men som reelt har en ikke-eksisterende rolle på verdensmarkedet.

Dialogen mellem Rune og John ovenfor om fladskærm eller ej, er et eksempel på udveksling af forbrugerinformationer, der i fremtidens planøkonomiske samfund, kan erstatte den imbecile reklameinformation der gør markedet uoverskueligt og ineffektivt.

Leif Højgaard

Bill du har jo ret og Niels Simon skal ikke have dårlig samvittighed. Jeg har her på mit arbejdsværelse 3 computere i et lille lokalnet, som jeg har stykket sammen af dele fra containerpladsen, som folk i din situation har skrottet gennem tiderne og som jeg så har sammenstykket og kombineret igen. Oppe på loftet har jeg fem seks stykker af varierende ældre dato tilbage fra 1985. Min ældste er en CP/M NewBrain med 32kBytes RAM og indbygger Basic fortolker fra 82. Gennem tiden har de alle hjulpet mig som trofaste hjælpere og jeg nænner ikke at skille mig af med dem da de virker fint. Min udviklingsmaskine som dog blot er 2 år gammel har en 20" Samsung fladskærm, 2Gb RAM og 2.66Mhz processor

Jeg kender CP/M fra min gamle Osborn fra 83. Den var slæbbar og lignede en mellemting mellem en symaskine og en mindre Samsonite kuffert i sit grå cover. Den havde fo floppydrev og en grøn 8" skærm. Utallige gange har jeg sendt min tekst til den skrivebeskyttede systemdisk - og alt var tabt. Jeg mener faktisk at min nuværende lille samsung netbook tilfredstiller hvad jeg har brug for nu og i fremtiden.

Maria Francisca Torrezão

For nu at vende tilbage til substansen i Ejvind Larsens artikel og før der kommer en videnskabsmand og en økonom og spørger henholdsvis mikroskopet og kuglerammen, hvad kærlighed er for noget, giver jeg her ordet til Inácio da Silva Cruz, 10 år, født og opvokset i slummet, i 60’ernes Lissabon.

Kærligheden er ligesom to sommerfugle på en rose
den smukkeste rose i hele haven.
Der skal være kærlighed.
Hvis der ikke var kærlighed
var der ikke noget smukt.
Kærlighed er to stjerner der funkler, funkler.
Rosen og solen er kærligheden.
Kærligheden er poesien.
Kærlighed er to små fugle
der bygger deres lille hus.
Kærlighed er når der ikke findes politibetjente.

Det dejligt at se hvor opfindsomme folk er her når det gælder genbrug og at finde egne løsninger. Problemet er bare hvis vi ikke ønsker at ligge under for diverse sælgeres dårlige råd må vi alle sammen til at uddanne os til IT operatører, bilmekanikere, VVS reparatører, elmontører, TV og radioeksperter, køkkenmontører etc. etc. Det har vi måske ikke alle hverken tid eller lyst til. Døgnet har jo kun 24 timer. Så hvad gør vi almindelige 'dovne' forbrugere der ikke ønsker at ende i lommen på dårlige rådgivere?

John Fredsted

"Hvis der ikke var kærlighed
var der ikke noget smukt."

Jeg er ikke enig. Lad mig give ordet til Bertrand Russell:

"Mathematics, rightly viewed, possesses not only truth, but supreme beauty — a beauty cold and austere, like that of sculpture, without appeal to any part of our weaker nature, without the gorgeous trappings of painting or music, yet sublimely pure, and capable of a stern perfection such as only the greatest art can show. The true spirit of delight, the exaltation, the sense of being more than Man, which is the touchstone of the highest excellence, is to be found in mathematics as surely as poetry."

Maria Francisca Torrezão

@John F.

Kærlighed og matematik kan slet ikke sammenlignes. Prøv at fange essensen i Inácios digt i stedet for at tage det 100% bogstaveligt.

P.S. Velkommen tilbage.

John Fredsted

@Maria: Nej, kærlighed og matematik kan sikkert ikke sammenlignes, men det var ikke min anke. Min anke er, at udsagnet er et alt/intet udsagn, hvilket der ikke er belæg for. Der er noget i mig, der opponerer imod, tilgiv mig, poetiske floskler, der ekstrapolerer. Når det er sagt, så er jeg selvsagt enig med Inácio i, at det ville være en vidunderlig verden - ja, en meget kærlig verden - hvis der intet behov var for politibetjente.

Måske tager jeg mere på vej over dette, end jeg ellers ville, fordi dit tidligere udsagn "... før der kommer en videnskabsmand og en økonom og spørger henholdsvis mikroskopet og kuglerammen, hvad kærlighed er for noget ..." giver mig en følelse af ringeagt overfor naturvidenskabsfolk (jeg er selv fysiker). En følelse som Ejvind Larsen's passage "… grænseløs magt over naturen ved naturvidenskab, teknologi, teknik og global pengeøkonomi …" ligeledes giver mig.

Jeg funderer over, hvorvidt det skyldes en misforståelse af, at der iboende i selve naturvidenskaben er noget ondt. Der er ikke mere iboende ondt i naturvidenskaben, end der er i en digtsamling. Begge dele kan man enten berige eller fattiggøre verden med - det afhænger af, hvorledes man vælger at anvende sin viden eller sin genstand. For digtsamlingens vedkommende kan man for eksempel læse i- eller op af den (berigelsen), eller man kan bruge den til fysisk at slå nogen med (fattiggørelsen).

John Fredsted

PS: Ejvind Larsen's udsagn ville ikke genere mig, hvis naturvidenskab ikke figurerede ligestillet med de tre andre nævnte områder; så ville jeg være enig i det.

Maria Francisca Torrezão

@John: Jeg kunne ikke drømme om, at påstå, at ”der iboende i selve naturvidenskaben er noget ondt” og jeg kunne heller ikke drømme om, at påstå, at iboende i det du kalder ”poetiske floskler” er der noget godt. Alt afhænger selvfølgeligt, som du selv er ind på, af afsenderens hensigt og af måden modtageren vælger at anvende det på.
At stille naturvidenskab og poetiske floskler over for hinanden, som en enten-eller konstruktion, er en fuldstændig håbløs foretagende. Det er to måder at anskueliggøre og beskrive verden på. Den ene udelukker ikke den anden og de skal have lov til at være der begge to til hinandens indbyrdes berigelse.
Det er ikke alt her i livet, der kan måles, vejes, forklares og beskrives objektivt samt omsættes til ubestridelige sandheder. Naturvidenskabsmanden kan eksempelvis ikke beskrive, hvad taknemlighed og kærlighed er ved hjælp af matematiske formler, men en 10-årig dreng født og opvokset i slummet kan udtrykke det igennem det du kalder en ekstrapolation.
Det kan han godt tillade sig, fordi poetiske floskler udmærket godt ved, at de ikke er objektive sandheder, men derimod et menneskeligt forsøg på at beskrive det, der umulig kan beskrives. Det som Ejvind Larsen er ind på, når han citerer sin ven Bjørnvig: det ”vi aldrig kan få i vor magt, eller som vi frivilligt ikke udøver magt over og som ikke udøver magt over os”.

Vi har ikke magt over alt og alle. Så enkelt er det. Det er ikke en antagelse men en vidunderlig kendsgerning og det tillader jeg mig at konkludere, eftersom jeg ikke har spor forstand på matematiske formler, men til gengæld er helt vild med poetiske floskler.

John Fredsted

@Maria: Jeg er enig i meget af det, du skriver. Bare lige to kommentarer:

1.) Jeg har på intet tidspunkt argumenteret for, at naturvidenskab og poesi (ikke poetiske floskler, nødvendigvis) skulle stilles overfor hinanden. Jeg er udmærket klar over, at poesi ikke kan beskrives eller begribes videnskabeligt - og det ved Bertrand Russell tydeligvis også ifølge citat ovenfor.

2.) Ligeledes er jeg naturligvis klar over, at ikke alt kan vejes og måles. Jeg ønsker ikke engang, at det eventuelt skulle være således, for også jeg har behov for at tro på noget større - hvilket jeg skam således også gør. Jeg er altså ikke nogen hardcore reduktionist: Således anser jeg for eksempel visse genetikeres forkærlighed for at forsøge at reducere alt til gener for værende en sørgelig vildfarelse.

Hverken total planøkonomi eller liberal kapitalisme kan klare fremtiden for os mennesker. Noget nyt skal ske, hvis hvis kærligheden til livet på den blå planet skal sejre. Forudsat at varslerne er rigtige og skeptikerne har uret
.
Økonomien må arbejde for målet, istedet for imod.
Menneskets dårlige egenskaber, som beskrevet i de 7 dødssynder, er en realitet, der skal erkendes.
Vi skal betale til fællesskabet, når vi udøver dødssynderne. Planetens resourser, omsætningen heraf og svineriet, der følger, skal beskattes.Istedet for som nu de modsvarende dyder, som flid. - Naturskatten.

Så arbejder økonomien for planeten.
Urfolk, som indianerne, havde respekt for naturen, instinktivt. Vi tager videnskaben i brug. Vi skal ikke beherske naturen. Vi skal beherske os selv
Ogsa den instinktive kærligheds følge, overbefolkningen.

Er det det Larsen efterspørger.

Maria Francisca Torrezão

@John: Når vi nu har fået afklaret, hvad vi hver især mener og fundet ud af (igen) at forskellen ikke er så stor som først antaget, synes jeg, vi kan forsøge, at forholde os til, hvor vidt det er berettiget, at nævne naturvidenskab side om side med teknologi, teknik og global pengeøkonomi.
Det synes jeg desværre at det er blevet, da vi i dag har skabt et samfund, hvor mantraet ”fra forskning til faktura” stort set har overtrumfet videnskab/grundforskning i klassisk forstand.
Er man som videnskabsmand ud af stand til at erkende denne kendsgerning og bliver man ved med at forsvare noget, som rent faktisk stort set kun eksisterer i hovedet på idealistiske videnskabsmænd, kommer man ufrivilligt til at forsvare denne sørgelige status quo i stedet for at bekæmpe den.

Derudover mener jeg at viden i sig selv ikke er meget værd med mindre samfundet formår, at bearbejde den på en etisk forsvarlig måde og handle derefter. Og det er langt fra tilfældet i et samfund, hvor alverdens samfundsforbrugere/politikere forholder sig til viden som en slags tag selv bord eller en sovepude, alt efter hvad der passer bedst inde i en bestemt dagsorden.

Verden i en nøddeskal er eksempelvis Dagbladet Information, der påstår at være ”vidende” og ”bæredygtig” samtidig med at det ikke kan finde ud af (ikke har interesse i) at udarbejde en reklamepolitik, der er i overensstemmelse med avisens profil udadtil. Det er i vor dage blevet legitimt, at kalde sig vidende og bæredygtig og reklamere for eksempelvis rejser på én og samme tid. Og det ser ikke ud til, at genere nogen.

Det moderne menneskes største udfordring er at kæmpe for ordets oprindelige mening. En etisk fordring om man vil. Det er det eneste, der kan redde os fra at drukne i al den ”viden”, som vi til daglig overdynges med og som vi i sidste ende ikke kan have tillige til.
Videnssamfund minus etik er lig med idioti plus barbari, for nu at udtrykke det lidt matematisk.
Den utaknemlige og kærlighedsløse samfund, for nu at sige det lidt poetisk.

John Fredsted

@Maria: Med hensyn til mantraet "Fra forskning til faktura" er jeg helt på din side - og det mener jeg så bestemt at vide, at det er også mange naturvidenskabsfolk (og universitetsansatte generelt), der vantrives i det nuværende universitetsmiljø med såkaldte professionelle ledelser befolket med mennesker hentet i stigende grad fra den private sektor. Men hvis naturvidenskab endelig skal sidestilles med teknologi, teknik og global pengeøkonomi, kunne man/du så ikke venligst putte et "anvendt" foran (som på engelsk: applied science)?

Ligeledes er jeg helt på din side i dine afsnit 2-4: Når der på information.dk for eksempel kan forekomme reklamer for rejser til Grønland, hvor man om noget kan se klimaforandringerne for fulde omdrejninger, samtidig med at man måske sidder og læser en artikel om netop klimatruslen, så er der naturligvis noget meget alvorligt, der halter med både Informations selvforståelse og profil udadtil.

Og så er det - jeg er helt enig dig - at ord mister deres legitimitet; at ord bare bliver noget man hælder omkring sig med. Af samme grund er jeg stort set holdt op med at lytte til, hvad flere politikere siger, for jeg har en fornemmelse af, at de hellere vil fordreje sandheden end indrømme, at de eventuelt har taget fejl, eller at de eventuelt modsiger sig selv. Og af samme grund har jeg ingen profil på Facebook; og jeg har ingen mobiltelefon, så jeg kan slippe for den ubærligt støjende 'overartikulerede intethed', som dette medie i mine øjne i udbredt grad formidler.

Gorm Petersen

OF:
"En årsag kan have 100 virkninger"

GP:
Der findes folk der tror på, at een årsag kan have mere end een virkning (mange-verden tolkningen - Everett) men det store flertal tror ikke på det.

Entropien kender kun een vej. Hvis livet forsvandt, ville varmespredningen gå hurtigere.

Det forbandede klorofyl i planternes blade fremkalder lidelse, ved at tidsforsinke energispredningen.

John Fredsted

@Den, det måtte interessere: Jeg kan ikke slippe fri af mistanken om, at der blandt ikke-videnskabeligt trænede mennesker findes en udbredt forestilling om, at mange af den moderne verdens problemer skyldes tilstedeværelsen af for meget rationalitet og fornuft på bekostning af irrationalitet og følelser.

I så fald vil det i mine øjne være en vildfarelse, for hvis der er noget, den moderne verden domineres af, så er det følelser. Havde vi levet i en verden, hvor det var rationaliteten, der dominerede, så var vi sikkert allerede blevet enige om juridisk at forbyde for eksempel al unødig flytrafik, herunder charterturismen. Følelser og fornemmelser, og ikke mindst tro, trumfer tilsyneladende rationalitet og viden. Derfor kan blandt andet klimaforskerne ikke trænge igennem med deres budskab.

Følelser, ikke rationaliteten, er om noget det drivmiddel, hvormed for eksempel ren naturvidenskab (pure science) transformeres til anvendt naturvidenskab (applied science) i ønsket om - måske ganske ureflekteret hos dem, der bedriver adfærden, eller finansierer den - at opnå indflydelse og magt, og hermed kontrol, i en verden, der forekommer dem truende usikker.

@John
Følelser og fornemmelser, og ikke mindst tro, trumfer tilsyneladende rationalitet og viden.

Ægte følelser, eller iskold rationalitet, eller blandede følelser...

Det moderne arbejdslivs tvang gør at vi som kompensation kræver privatbilisme og udlandsrejser, for trods alt at føle os som frie mennesker - og ikke mindst vise vores omgivelser at vi er frie. En frihedstrang som åbenbart oprindeligt har noget med natur at gøre.

Bonderøven - nu på DR1 - arbejder med en æstetik i sin hverdagen, der forener nødvendighed med frihed og fantasi med realisme, på en måde så han undgår at blande følelser og rationalitet op til et spørgsmål om begær eller komplicerede etiske overvejelser. Frank drømmer nemlig om at "leve et mere enkelt liv sammen med sin familie".

Jeg synes han har fat i noget rigtigt - og gladest er vi når vi jo når vi skaber noget ...og gerne med vores hænder.

Sider