Kommentar

Nye statsløse-sager venter forude

Integrationsminister Søren Pind (V) må lægge valgkampen på hylden og komme tilbage i arbejdstøjet, for der er en masse statsløse familier, der stadig ikke har fået oplyst deres rettigheder
11. april 2011

Den 26 januar, 2010 orienterede daværende integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) Folketinget om syltningen af de statsløse palæstinenseres ret til statsborgerskab efter FN's konvention om statsløses rettigheder.

Den samme dag hørte EU-Domstolen i Luxembourg parterne i den nu berygtede Zambrano-sag. En af de parter var den danske regering, der argumenterede for, at sagen var et rent internt anliggende, og derfor ikke var en sag for Domstolen.

Som bekendt var EU-Domstolen ikke enig i denne udlægning, og Gerardo Ruiz Zambrano vandt sagen den 8. marts. Zambrano vandt 12 års kamp om opholdstilladelse, da EU-Domstolen fastslog, at det er i strid med EU-retten, hvis et medlemsland afviser opholds- og arbejdstilladelse til udenlandske borgere, der er forsørgere af børn med statsborgerskab i et EU-land. En ny retstilstand var blevet en realitet, også i Danmark.

Hvordan denne nye retstilstand vil blive udmøntet i den danske udlændingelovgivning svæver stadig hen i det uvisse. Rønns afløser, Søren Pind (V), har i skrivende stund endnu ikke meldt ud, hvordan Danmark vil implementere dommen.

Udfaldet kan påvirkes

At Zambrano-dommen helt klart giver enhver tredjelandsforælder til et barn med dansk statsborgerskab ret til at leve i Danmark er langt hovedparten af juridiske eksperter både herhjemme og i andre EU-lande enige om.

Men Zambrano-dommen rejser også et andet og mindst lige så vigtigt spørgsmål, nemlig retsstillingen for de tredjelandsforældre til børn med dansk statsborgerskab, som efter d. 26. januar 2010, men inden EU-Domstolens afgørelse i Zambrano-sagen den 8. marts, er blevet nægtet opholdstilladelse i Danmark.

Ifølge fast praksis i EU-retten har det siden den såkaldte CILFIT-dom blev afsagt af EF-Domstolen i 1982 været et grundlæggende princip, at ingen nationale domstole i medlemslandene må træffe en endelig afgørelse i sager, hvis udfald kunne påvirkes af en endnu uafsagt dom i en verserende sag ved Domstolen. Dette skyldes selvfølgelig, at så længe en given retstilstand i EU-retten oer uklar kan f.eks. en dansk domstol ikke selvstændigt tage stilling til et spørgsmål, som den højeste retsinstans i Unionen endnu ikke har truffet en afgørelse om.

Med Zambrano-sagens anlæggelse ved EU-Domstolen blev retstilstanden for familiesammenføring af unionsborgere med tredjelandsforældre uklar. Og fra den 26. januar 2010 til og med den 8. marts var det yderst tvivlsomt, præcis hvilket lovgrundlag Udlændingeservice traf beslutning om, at udvise tredjelandsforældre til børn med dansk statsborgerskab på. Hvis retstilstanden i dette specifikke spørgsmål var klar i hele EU, så ville den belgiske domstol, der forelagde Zambrano-sagen for EU-Domstolen selvstændigt havde kunne træffe afgørelse uden at involvere EU-Domstolen, men det gjorde den jo netop ikke.

Af denne årsag virker det stærkt betænkeligt, at de danske myndigheder, der selv var part i Zambrano-sagen, og i kraft heraf givetvis må have været fuldstændig bevidste om de ganske vide implikationer for en masse familiesammenføringssager herhjemme en afgørelse til fordel for Zambrano-børnene ville medføre, alligevel i hele den periode hvor sagen endnu ikke var blevet afgjort ved EU-Domstolen fortsatte udvisningerne ufortrødent.

Hvor mange sådanne sager har der så været i denne periode? Og hvilke tiltag har Udlændingeservice og Integrationsministeriet gjort for at oplyse de berørte personer om denne nye retstilstand?

Antallet af sager, hvor forældre til børn med dansk statsborgerskab er blevet deporteret er ukendt, da Udlændingeservice ikke har oplyst om dette på deres hjemmeside nyidanmark.dk.

Der har heller ikke i den nævnte periode fra januar 2010 til marts 2011 været oplyst om, hverken på nyidanmark.dk eller i medierne, at alle sager af denne type ville blive stillet i bero indtil EU-Domstolen traf afgørelse i Zambrano-sagen.

Det er helt klart, at integrationsminister Søren Pind er nødt til at lægge valgkampen på hylden og komme tilbage i arbejdstøjet. Det er en dybt utålelig situation for alle de mange berørte familier ikke at være blevet oplyst om deres rettigheder, og endnu mere utåleligt for de mennesker, der mod deres vilje og på et i bedste fald uklart lovgrundlag er blevet skilt fra deres børn i Danmark og smidt ud af landet.

Hermed skal jeg på det kraftigste opfordre Søren Pind til at gøre rede for sit ministeriums handlemåde i denne sag, så de mange berørte danske statsborgere kan føle sig helt sikre på, at de danske udlændingemyndigheder har udvist god forvaltningsskik i denne sag.

Martin Stauns Hansen er bestyrelsesmedlem i Ægteskab Uden Grænser

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Hansen

Ærgeligt, at Information's redaktion har valgt at rette i mit oprindelige indlæg, da overskrift og 'underskrift' nu får det til at fremstå som om indlægget handler om statsløse.

Ovenstående handler UDELUKKENDE om DANSKE børn med DANSK statsborgerskab, og deres ret til at leve i Danmark.