Kommentar

'Også Danmark har brug for Europa'

Ved et seminar på Det Danske Institut i Rom talte Italiens præsident, Giorgio Napolitano, om europæisk integration, forskelle og ligheder mellem Danmark og Italien, Søren Kierkegaard, danske værdier og Danmarks seriøsitet og åbenhed
Ved et seminar på Det Danske Institut i Rom talte Italiens præsident, Giorgio Napolitano, om europæisk integration, forskelle og ligheder mellem Danmark og Italien, Søren Kierkegaard, danske værdier og Danmarks seriøsitet og åbenhed
23. april 2011

Italien har ikke ligesom Danmark, der er et af verdens ældste monarkier, en tusindårig historie som samlet stat. Som jeg sagde i mit indlæg ved FN's generalforsamling den 28. marts er vi et ungt land, men en gammel nation, der først blev til kongeriget Italien og siden, efter fascismens og Anden Verdenskrigs tragedier, til en republik.

Fra efterkrigstiden kan vi tale om parallelle spor mellem Italien og Danmark, hvor multilateralismen, som det republikanske Italien har omfavnet med fuld overbevisning, udgør en stærk fællesnævner. Resultatet er, at vi i dag står sammen: i Den Europæiske Union og i tilslutningen til det atlantiske samarbejde i NATO, som siden slutningen af 1940'erne har været og fortsat er grundpillerne i den italienske udenrigspolitik. Først og fremmest er der selvfølgelig FN, der for begge lande udgør et valg af civilisation og verdensbillede. I dag er både Italien og Danmark engageret i Afghanistan og i implementeringen af FN's sikkerhedsråds resolutioner nr. 1970 og 1973 om Libyen.

Danmark kom i 1973 med i Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som det dengang hed, og som Italien var stiftende medlem af. Vores respektive tilgange til den europæiske integrationsproces har derfor været forskellige. Det bør ikke komme bag på nogen, når det handler om en proces, hvor den overnationale dimension indgår i en fusion med det indenrigspolitiske og dermed skaber røre i stærke og legitime nationale følelser, som intet ægte demokrati kan ignorere. Valget af Europa bør mere end nogensinde træffes efter moden overvejelse. Hvert skridt på vejen mod øget integration, som efter min mening bliver mere og mere nødvendig, hvad angår den monetære og økonomiske politik, men også hvad angår internationale relationer, skal have udtrykkelig opbakning i den nationale offentlighed.

Hvis det tager tid og kræver politisk lederskab, gør det heller ikke noget. Den europæiske integrationsproces må ikke frygte hverken debatten eller civilsamfundets granskning. Det er der et dybtfølt behov for i Danmark, og det skal man respektere, hvis ikke det spærrer vejen for andre, hurtigere medlemsstater. Så mødes vi igen ved ankomsten, hvor vi bliver genforenet efter at have gennemløbet disse trin i den overordnede integrationsproces.

Danmark i EU

Som et resultat af dette har der udviklet sig et komplekst juridisk forhold mellem Danmark og EU. København har fra Maastricht-traktatens vedtagelsen og frem til i dag med stor klarhed fulgt et grundlæggende princip: Ja til mere deling af suverænitet, for så vidt som det nationale parlament og offentligheden vil gå med til det, og ellers en midlertidig dispensation fra deltagelse i visse faser gennem specifikke fravalg og tilvalg.

Denne indstilling bør værdsættes, og vi sætter pris på åbenheden og seriøsiteten i gennemførelsen af de forpligtelser, man har påtaget sig, på den samvittighedsfulde overholdelse af parlamentets og folkets vilje, og på viljen til ikke på forhånd at lukke døren for fremtidige tilvalg. Jeg husker, at der i september 2000 blev afholdt en folkeafstemning om indførelse af euroen, som i Danmark blev nedstemt med lidt over 200.000 stemmer. 53,2 pct. stemte imod, 46,8 pct. stemte for. Og jeg har aldrig været tvivl om, at indførelsen af en fælles valuta altid bør godkendes af befolkningen, hvordan man end finder det passende at gøre det i de enkelte lande.

Danske værdier

Danmark bidrager på mange måder aktivt til opbygningen af Europa. Landet er på forkant med det internationale udviklingssamarbejde og den gradvise udvidelse af EU og fører en bemærkelsesværdigt bred og fremsynet social politik over for sine egne borgere og lovlige indvandrere. Danmark er præget af at være et sammenhængende og avanceret samfund, som ikke blot er i stand til at beskytte den enkelte, men også til at belønne borgernes indsats og opfylde deres ambitioner. Den store rolle, som det gamle danske monarki har spillet i moderne europæiske historie, forklarer udmærket den store grad af opmærksomhed, som Danmark har viet den historiske proces med gradvis deling af suverænitet i EU.

Danmark inkarnerer værdier som pålidelighed, seriøsitet, åbenhed, tolerance og stræben efter det fælles bedste, som er grundlæggende elementer i den europæiske identitet. I landets største filosof, Søren Kierkegaards lære indtager individualitet og individuel frihed, det personlige valg, den stærke ansvarsfølelse i forhold til godt og ondt og samfundsengagementet en central placering. Men også Danmark har brug for Europa.

Nye styringsmekanismer

I det nye årtusindes morgengry står vi over for gamle og nye udfordringer: Økonomisk krise, finanskrise, naturkatastrofer og politisk uro, som er affødt af viljen til at gøre en ende på lukkede samfund og veritable tyrannier. Den forsimplede overbevisning om, at globaliseringen overalt uundgåeligt vil føre til »en lineær og idyllisk udvikling«, er lige så lidt korrekt som det modsatte synspunkt, som vil hævde, at globaliseringen er en fejltagelse. Faktisk har en stadig mere kompleks verden brug for nye og veldefinerede styringsmekanismer.

I en verdensorden med flere magtcentre er et mere integreret EU en styrke for de enkelte medlemsstater, og det er den bedste garanti for national kontinuitet i en globaliseret verden. Jeg er sikker på, at Danmark og Italien, to store og gamle nationer, inden for EU's rammer vil samarbejde om at bidrage aktivt til at styre den komplekse, modsætningsfyldte og fascinerende moderne virkelighed.

Giorgio Napolitano er født i 1925 i Napoli. I 2006 blev han som det første tidligere medlem af det italienske kommunistparti, Partito Comunista Italiano, valgt til republikkens præsident. Italiens statsoverhoved vælges for en syvårig periode af et kvalificeret flertal i parlamentet.

Ovenstående er et redigeret uddrag af Giorgio Napolitanos åbningstale ved seminaret 'Italien i Europa. Italien og Danmark', som blev afholdt den 7-8. april ved Accademia di Danimarca, Det Danske Institut i Rom, i anledning af 150-års jubilæet for Italiens samling.

Oversat af Mads Frese

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Danmark ... fører en bemærkelsesværdigt bred og fremsynet social politik over for sine egne borgere og lovlige indvandrere."

Ja, det er et rent eventyrland, hr. Napolitano.

Maj-Britt Kent Hansen

Det var så skåltalen!

Håber, at Information vil bringe andre indlæg fra seminaret.

Mads Freses eget "L’immagine dell’Italia contemporanea nella stampa danese" og Gert Sørensens "L’Italia del ’Grand Tour’ dei danesi dalla fine del Settecento ad oggi" forekommer oplagte.

fra artiklen:

Italien har ikke ligesom Danmark, der er et af verdens ældste monarkier

---------------

h.m. det er lidt pinligt at være i en befolkning som endnu ikke har kunnet finde ud af at vippe monarkiet bort, og i stedet slå følge med kommunismen.

Niklas nivlaps@gmail.com

Sjovt, at der findes politikere i både Portugal og Italien der har netop dette billede af Danmark, og som bruger os som et mål for hvor de gerne vil hen mht. konkurrenceevne, åbenhed og omfordeling af goderne i denne post-finanskrisetid. Jeg begynder snart at tro, at det er os danskere, som er nogle utaknemmelige skarn, som fuldkommen har mistet overblikket!

mariann offersen

Det kan være den gode Giorgio Napolitano er blevet stukket et eksemplar af Bistandsloven i hånden.
Det var jo fremsynet socialpolitik, som nu stille og rolig er ved at blive pillet fra hinanden.

G.N. har rigeligt at gøre med at bringe et minimun af anstændighed ind i Italiensk politik.

Rene Hansson:

Man skal ikke irettesætte børn som siger "Dumme Mor". Det er blot et sundt og naturligt oprør.

Hvis der var nogen politiker som foreslog at erstatte det danske sociale system med en kopi af det italienske, eller noget andet lands for den sags skyld, ville de blive kaldt facister med planer om indførsel af den sociale massegrav.

Danmark har verdens største offentlige sektor måle i forhold til såvel indbyggertal og BNP, men det er stadig helvede på jord.

Debattørerne bedes undlade personlige skænderier. Diskussionen om EU's regler for bevægelighed og menneskerettighederne er relevant, men den må foregå i en mere konstruktiv tone.

Debatvært
Espen Fyhrie

Jette Abildgaard

Aah Sten o)

Jeg blev ikke kun behandlet uretfaerdigt i mit eget land (som jeg er - og altid har vaeret - statsborger i), men direkte imod alle gaeldende love, fordi jeg tillod mig at komme "hjem" medbringende dagpenge fra et andet EU land - Irland (hvor jeg efter naesten 10 aars ophold havde status som borger)!!

Hvis det danske offentlige system havde fulgt lovgivningen, ville dette have kostet landet Kr. 0.00 og nu flere aar senere, har det kostet dem mange fordoblinger af det beloeb mine reelle dagpenge bestod af (som ville vaere blevet udbetalt fra Irland) og, vi er langt fra faerdige.......super 'smart' af 'velfaerds-samfundet' - I er jo et 'rigt' land!!?? Hvad man dog ikke er villig til at goere, med det ene formaal at oedelaegge...!! Jeg er kommet til det punkt, at jeg er holdt op med at proeve at se noget der blot tilnaermelsesvaerdigt ligner fornuft eller logik, saa jeg forstaar saamaend godt hvis du ikke forstaar det!!

At overfoere dagpenge mellem EU lande er 100% lovligt....derfor loven om FRI bevaegelighed...kort fortalt! Jeg vil gerne uddybe hvis du kontakter mig (jeg kan kontaktes via min profil). Loven er mange sider lang og, jeg vil ikke kede Informations laesere (eller du og jeg, en sen mandag aften).Jeg kan forsikre dig at jeg ikke har skrevet mit indlaeg for 'brokkens' skyld...meget mere fordi baade jeg og EU er klar over hvordan man i vort land bevidst undlader at foelge lige netop denne lov (blandt mange andre), og dermed oedelaegger helt utroligt meget for EU borgere - desvaerre - og for mig uforstaaeligt,da det land jeg i sin tid forlod ikke specialicerede sig i at oedelaegge menneskeliv! Og...en anden grund til jeg skrev det i mit indlaeg, var for at advare andre Sten!!

Jeg brokker mig IKKE Sten....fortaeller blot beviselige (og triste) facts om vort lands styre.For mig har det betydet helt utroligt meget at miste, hvad mit faedreland oedelagde for mig og, helt aerligt tror jeg at det for de fleste mennesker vil betyde meget, hvis de bliver frataget et helt aars indkomst, ikke!? Jeg vil ikke oenske noget lignende for noget andet menneske! Man behoever IKKE studere jura for at kunne forstaa denne lov Sten...slet ikke!!

Og, som sagt, kontakt mig om du vil vide mere!

Hvad gratis arbejde i vort land angaar, da vil jeg henvise til denne artikel fra Politiken http://politiken.dk/debat/kroniker/ECE1255124/regeringens-smarte-klassek... om skildrer bedre end jeg, hvordan man kommer til det!

Og nu...sengetid her, for i morgen starter en ny uge...ogsaa i Irland...!!

Godnat

Sten Christensen

@Jette Abildgaard
Den artikel siger da intet om at nogen skal arbejde gratis (uden at få noget for det), den siger blot at nogle arbejdsgivere har fået leveret gratis arbejdskraft (de har ikke skullet betale).

Jeg forstår stadig ikke hvordan den danske stat kan bestemme at du ikke må få Irsk understøttelse når du bor i Irland.

Artiklen handler om den Italienske Præsident der synes godt om det danske system i forhold til det Italienske, så jeg ville da godt vide på hvilke områder du vil fremhæve det italienske system fremfor det danske, når nu du synes det danske er "af røven til".
SC
.

Jette Abildgaard

Hej igen Sten Christensen,

Lige netop Sten….arbejdsgiver betaler IKKE…du arbejder paa det, som kaldes ‘starthjaelp’ (mindre end jeg tjente da jeg var 18 aar for mange, mange aar siden). Paa denne maade kan du tvinges* til at arbejde i din normale funktion – eksempelvis som direktoer, i flere maaneder og, i flere ugentlige timer end du bliver betalt (mindre end mindsteloennen) for…i mit tilfaelde, hvor jeg – ved en ‘’fejl’’ fik oedelagt mine udenlandske dagpenge, da betoed dette at jeg ville kunne tvinges til at arbejde for meget mindre end mine bevilligede penge for mindre end mindsteloennen og, i et job, jeg ingen indflydelse selv kunne faa paa!! For saadanne job Sten…findes der nogle andre ord: Tvangsarbejde og/eller slaveri!! Saadan bliver din dyrt betalte forikring forvaltet i dit land…ikke i mit og, jeg var omfattet af Irsk lov – indtil altsaa danske offentligt ansatte ikke syntes jeg kulle vaere det mere!? EU Lovgivningen – hvem bekymrer sig om den?? Ikke vort land Sten!!

*Hvis du naegter at udfoere det “tilbudte” (tvungne) job (ofte mange flere ugentlige timer end du bliver betalt for paa din starthjaelp), da mister du dine lommepenge (starthjaelp) helt!!

Heller ikke jeg forstaar hvorfor den danske stat ikke mener at skulle overholde EU's lovgivning Sten....maaske jeg engang om ca. 50 aar (omkring min 100 aars foedselsdag) faar svaret!! EU forstaar det heller ikke og, kalder de danske myndigheders opfoersel for ''bizarre'', saa jeg maa vaere dig svar skyldig indtil de danske myndigheder har lyst at svare mig (og give mig erstatning for alt det jeg mistede)...om nogensinde!! Jeg har indtil nu faaet en erkendelse af, at der blev begaaet en “fejl”…erstatning….hm…maaske naar jeg bliver 105 aar gammel – HVIS altsaa jeg er heldig!?

Jeg mener ikke at have fremhaevet det Italienske system Sten..Italien (og andre EU lande), er mig bekendt, ikke bedre end vort land! Jeg inviterede Giorgio Napolitano til vort land og skrev: "Jeg lover at vise ham. hvordan landets reelle socialpolitik er skruet sammen…….og, med ‘skruet sammen’ mener jeg, hvordan landets administratorer lyver, betaler under bordet (med ydelser som vil faa selv Berlusconi til at blegne) og, jeg vil vise ham, hvem der, som de eneste har adgang til at de skrevne ‘danske goder’ - nemlig stats- og offentligt ansatte i landet!!"

I alt dette er der en trist sammenhaeng, - nemlig at man mister lysten til at goere noget for sit eget land, som man ellers elsker, men ikke med et saadant styre Sten...Vi maa haabe landet aldrig kommer til at faa brug for nogen af os, som ikke laengere bor der...for,med en saadan behandling af borgerne, kan man devaaerre ikke forvente nogen der har den store lyst til at hjaelpe eller vaere der i noeden, vel?

Man faar som bekendt hvad man giver!!

Godnat i det forjaettede land!!