Læserbrev

Rød klud kan gøre ondt værre

ICC er ikke i sig selv en gylden nøgle til fred i verden, snarere endnu en forvirret teenager på den internationale scene
Debat
2. april 2011
ICC er ikke i sig selv en gylden nøgle til fred i verden, snarere endnu en forvirret teenager på den internationale scene

Italien har foreslået, at der serveres en udvej for Gaddafi ved at lade ham slippe for fremtidig stævning ved Den Internationale Straffedomstol, ICC, i Haag.

Selvom forslaget måske er mest til for gammelt venskabs skyld, skal italienerne have tak for at minde os om at overveje den vægtning af retfærdighed over fred, som ICC repræsenterer i tilfældet Libyen.

Spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt, at der indledes undersøgelser mod statsledere, før fredsaftalen er underskrevet? Og om Gaddafi nu har større eller mindre incitament til at opføre sig ordentligt, når han, uanset hvad han foretager sig, kan se frem til meget begrænsede rejsemuligheder eller en topsikret celle i Haag?

Lignende tvivl er rejst efter sagerne mod Sudans præsident al-Bashir og Joseph Kony, leder af Lords Resistance Army i Uganda. Der lyder argumenter for, som at »retfærdigheden skal ske fyldest«, og imod siges det at »Milosevic havde aldrig underskrevet Dayton-fredsaftalen, hvis han havde haft en stævning hængende over hovedet«.

Det er ikke politisk korrekt at stille spørgsmålstegn ved retfærdighed, det er selvsagt. For hvem ønsker ikke, at Gaddafi får sin straf? Det skulle da lige være de civile, der er udsat for hans overgreb, og som måske pt. prioriterer fred over international retfærdighed.

Jeg har ikke svaret på, hvad libyerne eller Gaddafi tænker. Og det er heller ikke nødvendigvis et enten eller-spørgsmål: Gaddafi på en afsides tropeø eller i stribet fangedragt i Haag.

ICCs rolle

Men jeg mener, at det må overvejes grundigt, om ICC bør være blandt de første stykker værktøj, der gribes til, når det internationale samfund vil give en hjælpende hånd.

Sikkerhedsrådet sendte enstemmigt sagen Libyen til ICC kun 6 dage efter The Day of Revolt. Virkede det som en rød klud på Gaddafi, eller fik det ham til at tænke sig om en ekstra gang? Jeg tror desværre mest på den røde klud.

Beslutningen gav godt nok verdens tilskuere indtryk af, at man tog sagen alvorligt i det limbo, der stod på indtil den 17. marts, hvor stormagterne blev enige eller ikke-uenige om militær indgriben. Og det er endnu for tidligt at vide, hvad der har virket eller ej. Men vi må diskutere, hvordan ICC som aktivistisk konfliktredskab hjælper Libyens civile i disse dage.

International retfærdighed er et princip, der let kan nikkes ja til. Men ICC er ikke i sig selv en gylden nøgle til fred i verden, snarere endnu en forvirret teenager på den internationale scene. I (selv-) tilfredsheden over vedtagelsen af Rom-statutten i 1998, der danner grundlag for ICC, skulle vi helst ikke overse, at ICC udover ratifikationer fra USA, Kina, Israel m.fl. kan have brug for justeringer, konsekvens og et dansk udtryk som rettidig omhu.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her