Kommentar

Vi skal ikke uddanne små velfærdssoldater

Læreruddannelsen er ved at miste kontakten til de pædagogiske traditioner, som Europa og Danmark er gjort af
26. april 2011

Uinspirerende pædagogisk forskning har invaderet vort land. Sammen med politiske og organisatoriske interesser ødelægger den alt, der er noget værd, og i stedet indsættes det mest kulturløse regime, som Danmark har været udsat for i årtier.

På DPU fremturede dekan Lars Qvortrup med, at man skal gå fra »dannelse til metode«, han fyrede tre filosoffer og ingen andre, og taler alle værdifulde ting ud af pædagogikken. En anden DPU-professor, Jens Rasmussen, mener, at lærere ikke må være semisociologer eller semipsykologer, som han siger. To af de videnskaber, som har båret lærerstanden frem i de sidste 40 år ud med dem!

Samme Rasmussen har endda 'vist' i en pinlig rapport, at jo mindre filosofi, de lærerstuderende udsættes for, desto bedre klarer vi os på PISA. En rapport, der nu rejser rundt i hele landet.

Hvad der virker

Så ud med filosofi og videnskab. Og hvad så i stedet? Jo, vi skal have evidensbaserede metoder og et fintmasket måltyranni, som man samler op i Singapore, samt kurser i klasseledelse og relationsdannelse ud fra intellektuelt set søvndyssende ekspertlærebøger. Man kalder det endda for en 'akademisk læreruddannelse', selv om det er helt uakademisk, hvad man foreslår nemlig en læreruddannelse, som er uden kontakt til de pædagogiske traditioner, som Europa og Danmark er gjort af.

Og i en anden bog fra samme hold kan man læse, at »'Hvad virker' er blevet ledespørgsmålet par excellence til uddannelsesforskningen. Det er især politikere, der stiller spørgsmålet (...). Der må findes bestemte undervisningsmetoder, som er mere effektive end andre uanset målgruppe, fagligt indhold og institutionel kontekst nemlig dem der virker (...). Ikke mindst de middelmådige elevresultater i PISA-undersøgelserne har drevet denne interesse frem«.

Dette er ikke en kritik af videnskabens underdanighed. Det er tværtimod et forsvar for samme. Man mener simpelthen, at forskningen bør underkaste sig PISA. Pædagogikken skal tømmes for holdninger, videnskab, etik og dannelse. Og en lærer er en lille maskine, som kan medvirke til at plastre PISAriet ud over alle vores kulturelle genskabelsesprocesser.

Drømmen fra Singapore

Professionshøjskolerne er ikke bedre. De indgår i globaliseringskonsortier(!), og i en kronik sammenlignes Lars Løkkes drøm med Luther Kings, og ligesom Amerikas befolkning støttede op om King, kommer rektorerne også dansende. Løkke og King. Suk. Og igen kan man læse, at det er slut med dannelse og holdninger til fordel for evidensmetoder. Den holdningsløse pædagogik: Store leder hvad drømmer du, vi adlyder!

Politikerne da? Endnu værre. Lars Løkke har sat hele undervisningssystemet på total underdanig mekanik med sin drøm som han fik i Singapore om, at Danmark i 2020 skulle være nummer fem på PISA. Ingen drømme om retfærdighed, frihed eller videnskabelighed. Og vores undervisningsminister løber stampende efter alle, sidst skolelederne, og siger, at de bør finde sig et andet arbejde, hvis de slår den mindste prut og ikke synes, at Løkkes drøm er en dyb tallerken.

Men kommunerne? Ja, de er snart de værste. De buldrer ud over skolerne og børnehaverne med et nysprog uden lige. De dræber al virkelyst med deres værdier, kontrakter, strategier og konceptpædagogikker.

Men så erhvervslivet? Det er det mest åndsforladte sted for tiden. F.eks. kritiserer Lars Goldschmidt, direktør for DI, gymnasierne for at undervise i fagene for »fagenes egen og for skønhedens skyld«. Hvad skal man stille op med sådan en gang 'Rambo'? Man tror, at uddannelse er lig økonomisk vækst. Men det er altså som at sammenligne en græsplæne med et skrivebord. Udover at de er lavet af de samme atomer, så er det helt forskellige ting.

Tiltrækningskraft

Og hvorfor skal vi være nummer fem? Jo, siger man. Det er fordi, at vi så kan tiltrække globale virksomheder. Vi er velfærdssoldater i nationernes konkurrence om multinationale koncerners gunst. Det er det nye dannelsesideal. Det er ifølge Qvortrup også den primære grund til, at vi skal være glade for at være nummer et i demokrati (som vi er blevet). Det er, fordi virksomhederne så vil vælge at lægge deres arbejdspladser i Danmark, så vi kan sikre vores pension i 2090(!). Det er niveauet i en tid, hvor hele verden vender og drejer sig: Nummer fem, pension, 2090 og velfærdssoldater. Næste skridt bliver afmonteringen af demokratiet selv. Først instrumentalisering, så besværlighed og så ud.

Nej, må vi bede om skoler og børnehaver, der er spækket med holdninger, ideer, videnskab, kultur, udsyn, skønhed, materialer, sange og besvær. Og må vi bede om at blive fri for underdanig drengevidenskab, der reducerer pædagogik til dorsk anvendelse og omdanner vores lærere og pædagoger til metodemaskiner og vores børn til åndsuniformerede velfærdssoldater.

 

Thomas Aastrup Rømer er filosof, forfatter og lektor ved DPU

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Vivi Hemmingsen

Vel talt!
De unge må efterhånden føle sig reduceret til at skulle sikre bundlinien i blå bloks regneark, en bundlinie, som er blottet for alle de faktorer som gør livet til et rigtigt liv! Hvad betyder vækst i økonomi, når vi bliver fattigere i ånden, når vi ikke længere kan glædes over ting, som ikke bidrager til noget som helst, udover at gøre tilværelsen rigere?
Er der håb for de kommende generationer mht udsyn, kultur, bløde værdier og glæden ved livet, eller er de allerede tabt til dansen om guldkalven og til fals for ussel mammon? Jeg håber det ikke, og de unge jeg kender, er da også optaget af andet end penge, heldigvis!

Hvad angår hvad der virker eller ej, vil jeg tillade mig at citere følgende fra bogen Didaktion og Kognition, Per Fibæk Laursen, Gyldendals Lærerbibliotek, 2. udgave, 2.oplag, 2004)

"Konklusioen er blevet, at det er afgørende er, hvad læreren gør i klasseværelset. Det er selve undervisningen, der betyder noget. At læreren har god uddannelse, og lang erfaring er naturligvis udmærket. Det er et potentiale for god undervisning, men ofte realiseres potentialet ikke." (side 13)

Og på side 17 hedder det, at "Undervisning er en menneskelig relation, som kun etableres, hvis begge parter (lærer og elev) involverer sig i en fælles interesse for et indhold.På side 23 hedder det, at "Undervisningen har et indhold. Den intention om at lære, som underviseren søger at skabe hos eleverne, er rettet mod undervisningens indhold, emne, genstand, stof eller hvad man nu foretrækker at kalde det. Eleverne og lærerne er samlet om noget - der er et indhold i centrum for deres samvær, og intentionen om, at eleverne skal lære dette indhold, gør samværet til undervisning. (side 23-24)

Til sidst blot dette:
"Undervisningens mål skulle være helt veldefineret, og der skulle udøves en systematisk kvalitetskontrol (evaluering), der sikrer, at produktet svarer til målet....
Man forestillede sig, at denne proces kunne gentages, ndtil man tilsidst nåede til et undervisningssystem, der med sikkerhed nåede sine mål, og man talte derfor om undervisning med garanteret indlæringseffekt."
(side 21)

Og er det ikke der vi er igen nu? Per Fibæk Laursen nævner på samme side i samme bog, at man i 1960erne og i 1970erne så nogle (man?) undervisning som en 'art ingeniniørvirksomhed." (side 21)

Det gik galt dengang, og det vil gå galt igen - kan jeg forudsige...

Kristian Pedersen

Jeg må erklære mig 100% enig med Thomas Aastrup Rømer, men kan berolige med at læreruddannelsen stadig levner plads til at studerende selv kan finde vej gennem junglen; værdier, kompetencer, dannelse, kundskaber. osv. Endnu da. Meget peger på, at læreruddannelsen i stigende grad vil blive opfattet som et studie med et pensum, frem for en personlig og faglig dannelse og stillingtagen. Som lærerstuderende er jeg ved at lægge sidste hånd på en Ba-opgave der kommer til at hedder noget i retning af: dannelsen af det globaliserede demokratiske menneske. Jeg når frem til en holdning for en lærer, der insisterer på dannelse af hele mennesker, må tilegne sig en holdning til sin profession som et sted mellem civil courage og civil ulydighed. Jeg vil have frihed til at blive inspireret af fag og videnskaben bag mine fag, hvordan skal jeg ellers senere kunne inspirere eleverne?

Så længe man advokerer for holdninger i undervisningssystemet, kan man være ret sikker på at have politikernes interesse.

De vil nemlig ikke blot have velfærdssoldater, men partisoldater.

Men på det personlige plan foretrækker jeg at mine børn lærer at læse og regne fremfor at have de rigtige holdninger.

Så er de nemlig i stand til at forsørge sig selv, og dermed uafhængige af STATEN.

Kurt Svennevig Christensen

Det er en misforståelse når man tror at holdninger og faglighed skulle være modsætninger i skolen i dag. Nej i skolen er modsætningerne holdninger og holdningsløs.

Men det er rigtig, at VK (O) har gjort det de kunne og mere til, for at få formet skolen til at den kunne producere partisoldater siden 2001. Det er heldigvis ikke lykkes, så meget og så hurtig som de kunne ønske og derfor har de hele tiden måttet ændre og lave om på strategien og alt for mange forskere har ladet sig misbruge til dette politiske undergravende arbejde. Og de politiske angreb på skolen har fyldt rigtig meget og taget meget af den tid der skulle være brugt på uddannelse og dannelse i folkeskolen.

Thomas Aastrup Rømer er på mange måder en mystiker i den skolepolitiske verden. Han går mod strømmen og direkte i kødet på DPU's systembyggere og andet som tager friheden fra os alle i uddannelsen. Og da de systemer både er blevet vedligeholdt og udbygget under VK (O) må selv et borgerligt menneske som Thomas Aastrup Rømer, kæmpe imod.

Det er godt, men det er ikke nok. For man kan ikke skabe et godt og velfungerende fællesskab, uden brug af systemer til formålet. Og i skolen står det fælles over den enkelte, sådan må det være. Og selv om jeg er glad for Thomas Aastrup Rømer er jeg det først og fremmest for han kompromisløshed i dansk skolepolitik i dag.

I fremtidens skolepolitik vil jeg være mere tryg ved sir Ken Robinson.

Michael Borregaard

Vil gøre det kort, for når alt kommer til alt, slår ingen så hårdt som livet - det farlige ved tendenserne i dagens Europa er som følge af udviklingen i blandt andet BRIK-landene, at man forsøger, at gøre europæiske børn voksne hurtigere end hvad nødvendigt er, og hos de voksne er man godt i gang med, at dræbe selvsamme indre -og livsgivende legebarn, som man i dag har for travlt med, at gøre voksent gennem uddannelse af små nye velfærdssoldater, som skal samle den politiske negligering af den fremtidige forsørgerbyrde op nu hvor vi står i 11. time.

Michael Borregaard

Ps.

På mange områder, vil det desværre ikke være forkert, at sige, at det er tale om "mord" på et højere politisk plan, hvilket skyldtes manglen af psykisk kapital hos magthaverne - det er desværre lettere, at tale om vækst og besparelser, end det er at forstå værdien de psykologiske søjler som bærer den økonomiske platform.

Den folkelige forståelse af læring er at reproducere hvad læren siger. Dette er også hvad praktiseres på Metropol. Upåagtet Luhmann og Foucault..(pequnia non olet). Der til trods for deres stræben mod anerkendelse til forskningsmidler i forfølgelse af deres mål affødt af politisk bestemte forestillinger. Må forfalde til hvad de fordømmer. Motivationen dræbes. Da det efter 2001 er ikke-politisk korrekt at tage et standpunkt og de radikale alene findes blandt de som søger at forplumre. Jo mindre sikker de lærestuderende er i tro på deres egen evner des jo større er porten åben for seminariums undervisers til forfølgelse af politiske bestemte mål ad simple staretisk. Eller de som under dækket af krypto-fastetodie kristne afsløres og fyres som simple starker/skørtetjære. Drivkraftens dunkle mål.
Videnskaben er ikke overbevidst. Det er det politiske.
Sum og sumarum så lære alle det samme, men alle opfatter det vidt forskelligt. Dette er ligegyldigt. Der findes kun et sæt af kosher svar der understøtter det fundamentale. Aka det som lyser grønt under PISA eller hvad måtte affødes af dette endelige mål. Ligegyldigt hvordan du den studerende selv dekonstruere og inkorporere det nye. Der findes kun et svar. Piss off.

@ Thomas Krogh
Har du overhovedet bare for et øjeblik overvejet det tunge ansvar der på ligger den moderne familie med børn i den danske folkeskole? Dine udtagelser er uansvarlige. Mit sølvleget brochure der binder mit specialsyet jalaba over mit blegfede karkas falmer ved dine udtagelser Puha, puha. Vi forældre, for hvem der sætter vores aller dyrebareste(1,25 barn pr familie enhed(de overskydende 0,25 er hans/hendes 'helt' særlige evner(som i X-factor/X-Men))) i hænderne i for hvad vi tiltror den 'højeste' ekspertise(Med medalje). For hvem du tilsyneladende ingen tiltro har til. Har vi. Vores skole. Uden alt for mange 'smutsig'. Bedre en kop kaffa(afrikaans for nigger) end en for meget. ;)

@ Thomas Krogh : 14:55
Aha, nu forstår jeg pludseligt langt omlænge de underliggende dikotomier. Hvor længe har jeg dog søgt klarhed. Har det dog ikke taget hundred år.Var det B. Haarder eller T. Nedergaard der så længe har holdt mig i et mørke. PISA = Pizza. Det er simpelthen for komplekst. Som da jeg drejede mit første askebær i ler. Dannelse gennem en Dansk optik kontra verden udenfor. Om end den er så lille på et vejrkort. Og så det tredje ben som slår benene væk under dem begge. Kineser(men var de ikke kommunister, hvad gør vi nu?). Så er det godt at vi her i Danmark har noget helt særligt som andre ikke kan. En demokratisk huskeseddel lige før kassen i et ugeblad. Nu er det blot et spørgsmål om at finde dette. Blive enige. Kærtegnet over dine øjne. Implementere. Jeg glemmer. Konstruere. Jeg kradser mine negle til blods i dette helved. Virkeliggøre. I en helt fantastiske silhouette som skær himlen i dette helt særlige lys. Du ved. Fremelske. Kysse et lig i en sky af kirsebærblomster der blænder dit smil. Sælge. For der er penge i lortet, Dette helt specielle og unikke som 'Danmark' er gjort af. Piss Off.

@ Thomas Krogh : 16:12
Slap lige lidt af. Nu skal det dette ikke udvikle sig til mudderkastning. Vel? Vi er helt almindelige dansker ikke? Helt almindelige. Men jeg var rent faktisk født her i Danmark. Så om end jeg har måtte søge tilbage til hvorfra jeg kommer. Kender jeg dog en del til det danske skole system. Med store huller her og der må jeg erkende. Men hvis du vidste hvor meget jeg har måtte indvesteret i at være som almindelig dansker ville du sikkert ønske dine skolepenge retur. Det er naturligvis ikke længere muligt. Men potentialet er opløftende. Som en reklame der endnu ikke, og sikkert aldrig finder sit udtryk. En sætning af katekismus. Om end dens orden og klasse alene måtte alene tjene dit selvværd. At reproducere et lands ungdomskultur som dannelsesidealer uden at det er ens egen med en hvis troværdighed kræver det ikke kun lejlighedsvis mod. Men også toldmod. At kende reglerne lære man snart. Men at lære principperne er at lære at undgå andre mennesker. Da må jeg erkende at jeg som andre under dette xenofobiske og pseudoteknokratisk teokrati der med kvalm nidkærhed slikker ungdommens blomst i nakken sikkert har ønsket andre himmelstrøg. Det kaldes frihed her. For den er målbar. Din diagnose er under udvikling. Bare ikke her til lands.

Mark Pedersen

Hvilke holdninger er det så der skal propaganderes for?

Ovenstående er vel bare en anden måde at sige "Vi skal forherlige postmodernismen og det ingenting at lære" på. Der er en grund til at det er lande som Kina og Singapore der stormer frem: Arbejdsmoral, og en indstilling om at man ikke er i skole for at hygge sig eller lære at alting er lige godt, om man nu mener at 2+2=4 eller 2+2=5, for bare man lærer at google, er det fint.

Og ja - tænke langsigtet?? Uhadada! Det kan vi IKKE have! Nej, det handler om hvad vi lissom går rundt og FØLER lige nu, er lissom, du ved, SJOVT og så'n...

@Mark
Jeg har egentlig fonemmelsen at du er en troll. (slå det op på wiki), men jag svarer alligevel.

Det, der skal propaganderes for er demokrati, respekt for andre mennesker, kritisk sans og tillid til hinanden.

Det modsatte af det, de blåsorte har praktiseret i et årti.

Det er jer, der tænker kortsigtet på besparelser, detailstyring, kontrol, mistillid og på at skabe ukritisk stemmekvæg.

Ib Jørgensen

Jeg ville være meget glad, hvis der var nogen der gad kommentere de ideer om en fornyelse af folkeskolen, som jeg har lagt ud på min blog www.bloggeroeven.blogspot.com .

Grundtanken er, at der skal ske en samtidig udannelse af børn og folk. Det er ikke kun børnene der skal i skole, det skal vi alle, folket.

Det vi skal lære sammen er, måder at leve og overleve på.

Adressen var altså: www.bloggeroeven.blogspot.com

På forhånd tak for evt. kommentarer.

Det er godt at der tages andre udgangspunkter end den "officielle målbare" i skolens udvikling.
For mig at se træner vi vore børn og unge i præstation. End præstation som er målbart mod historiske tal. Dette forhindrer i vid udstrækning at træne nysgerrighed, som er grundlaget for innovation og kreativitet til at udforske nysgerrigheden.
Det forekommer mig at den megen måling i en mekanistisk system er en retfærdiggørelse af vores egen indsats, mere end dem vi måler på. Er VI gode nok synes det at blive brugt til at fortælle.

Lærerne skal uddannes mere fagligt siges der. Hvad er lærernes vigtigste fag? Jeg troede det var undervisning, underfortsået pædagogik, men det er ikke objektivt målbart.