Klumme

Det udelukkende land

Dag for dag cementeres Danmark som diskriminerende nation
Kenza Drider fra Avignon demonstrerer i Paris mod det franske forbud mod at bære burka og niqab.

Kenza Drider fra Avignon demonstrerer i Paris mod det franske forbud mod at bære burka og niqab.

Bertrand Guay

Debat
16. april 2011

Et samfund måles på dets behandling af mindretallene. Det franske samfund måles på hvordan det behandler kvinder der ikke viser deres ansigt offentligt. I Frankrig er andelen af kvinder i burka og niqab næsten lige så stor som i Danmark og kan derfor ikke måles i procenter, knap i promiller. Præsident Sarkozy har ikke desto mindre gennemtrumfet en lov der forbyder franske kvinder muslimer at færdes med ansigtet formummet. For ikke så længe siden fremsatte Lene Espersen samme forslag, en burkalov, og hendes efterfølger, den nuværende konservative leder og justitsminister, ville have straffen for at tvinge kvinder til at gå med burka sat op til det dobbelte, fra to til fire års fængsel. Ingen sager om påklædningstvang var kendt; og som antydet var det på forhånd forbudt at påtvinge kvinder en tøjkodeks. Som bekendt er det ikke tilladt danske dommere at bære tørklæde i retssalen. Ingen symboler, tak. Forbuddet rammer næppe jødiske dommeres eventuelle symbolske tildækning af issen med en diminutiv, næsten usynlig kalot eller med en symbolsk bedekrølle, en lille snoet hårtot; eller forhindrer kvindelige dommere under den nu lovpligtige dommerkappe at bære et dagmarkors om halsen. Man kan ikke forestille sig at politiet skrider ind over for sådanne politisk ukorrekt udstyrede øvrighedspersoner. Men man kan i både teori og praksis godt forestille sig at særligt engagerede personer i den politiske nidkærheds navn gør det, såfremt en kvindelig dommer i trods mod loven engang i fremtiden indtager dommersædet med håret under eget tørklæde. Hvorvidt den obsternasige dommer herefter bliver udsat for en halv eller hel d'Angleterre med fuld musik og håndjern med knæ i ryggen får stå hen.

For tiden tæller den danske dommerstand ingen muslimer med tørklæde. Måske fordi kvinder der foretrækker den beklædning nu har fravalgt dommer- gerningen. I den forstand virker bestemmelsen diskriminerende over for en ganske bestemt befolkningsgruppe. Og det er meningen.

Signallovgivning

Sarkozys burkalov akkurat som de danske modstykker er signallovgivning. For at demonstrere handlekraft; eller som i nogen grad det franske eksempel for at tage luften ud af det yderste højre. Eller som antydet for at diskriminere et let identificerbart mindretal politisk og kulturelt og religiøst. Eller en blanding af det hele.

Loven i Frankrig har samme virkning som ældre tiders tvangsforeskrifter om jøders særlige påklædning, hvad de måtte og ikke måtte. Med andre ord et udslag af en magtfuld gruppe eller et flertals behov for at bestemme adfærdsnormer med henblik på at udgrænse eller udradere en uønsket kultur. Det sker at tidligere diskriminerede grupper, som i mellemtiden tøvende er anerkendt af majoritetskulturen, kommer til at stå i vejen for overgreb mod nye stigmatiserede minoriteter. De sidst tilkomne diskrimineres som regel mere end de næstsidste og kan i den position lære af forgængerne eller i nogle tilfælde altså ligefrem få uventet bistand. Et eksempel er atter jøderne: Den rabinske slagtemetode, schæchtningen, der i nogen grad har taget brodden af angrebene på muslimernes lignende, halal. Nu bruges ordet mest nedladende: en halalhippie, osv.

Begge ofte omstridte slagtemetoder består kort fortalt i at snitte halspulsåren over i bedøvelse frem for at hamre en bolt ind i skallen på dyret. Nazisterne var meget optaget af dyrevelfærd. Fritz Hipplers berygtede film Der Ewige Jude fra 1940 viser i slowmotion delvis forfalskede skrækkelige optagelser af døende dyr under forblødning. Filmen vakte tiltænkt afsky. Med mellemrum er schæchtning her i landet mødt med krav om forbud. Jødehad på vore breddegrader er imidlertid gået af mode. Objektet for kulturel og etnisk bestemt animositet, udøvet af folk med reptile tilbøjeligheder, er konsekvent overført til modvilje mod muslimer. Men da den ene slagtemetode ligner den anden, står muslimerne i det spørgsmål i læ af jøderne. Pia Kjærs- gaard harpede for en del år siden løs på schæchtning, men stablede sig ned igen og holdt sig siden i ro. I den sag. Utvivlsomt fordi hendes håndgangne Søren Espersen angiveligt har familie i Israel, og jøderne er i kridthuset fordi de muler araberne. Halal er fredet, da udfald her også rammer jøderne. Men muslimernes afvisning af svinekød er ikke fredet. Assimilisterne forlanger frikadeller tilbage i skolekøkkenerne. Ingen svinekød, ingen danskhed. Når det gælder muslimer.

For en ondsindet betragtning kan jøder opfattes som kvindeundertrykkende. Kvinder er også i dansk jødisk sammenhæng henvist til at holde sig i baggrunden på balkonen i synagogen, mens mændene fører sig frem på gulvet. Et opgør med den praksis vil ikke falde i god jord hos mange andre end Jonni Hansen i Greve og heller ikke dér, da det næppe er jødisk ligeberettigelse der holder danske nazister søvnløse. Men i muslimsk sammenhæng noteres alle tilløb til forskelsbehandling, skønt unge danske muslimske kvinders uddannelses- frekvens er i hastig vækst, og mændene distanceres. Men møder pigerne frem i tørklæde, oplades de vrede røster, uanset om de tørklædeklædte er læger, lektorer eller advokater. Dommere er som sagt sat uden for nummer.

Selektiv ytringsfrihed

Fremmeddebatten kredser ideligt om ytringsfriheden. Folk af muslimsk baggrund fremstilles ofte pr. definition som værende imod. Ytringsfriheden er i nutidens danske debatretorik sat over alle andre hensyn, anvendt demonstrativt af slagsbrødre som Lars Hedegaard og Jesper Langballe med udtalelser som går langt ud over, hvad disse folk selv ville acceptere, hvis muslimer fremsatte tilsvarende påstande om kristendommen. Ytringsfrihedsbegrebet er strakt til det yderste i en praksis, hvor det islamofobiske Trykkefrihedsselskabet med hjørnespark til Dansk Folkeparti og det ekstreme nationale højre har inviteret folk med akkurat så ekstremt udtalte holdninger til landet. Den krigeriske hollandske politiker Geert Wilders, om hvem Pia Kjærsgaard kun bemærkede at manden har et sjovt hår, er et sørgeligt eksempel. Trykkefrihedsselskabet har gjort ikke så lidt ud af at understrege at Wilders kom hertil for at holde ytringsfriheden i hævd. Agtværdigt. Lige så agtværdigt som det ville være, såfremt de nidkære ytringsfrihedsliberoer protesterede mod de politikere der nu vil lægge hindringer i vejen for den muslimske prædikant Bilal Philips' indrejse. Han må ikke komme og ytre sine bevar én vel formørkede meninger om kvinder, bøsser og bombemænd. Den socialdemokratiske socialordfører på Københavns Rådhus forlanger at kulturborgmesteren forbyder mødet. Dansk Folkeparti vil lave loven om, hvis ikke integrationsministeren efter nugældende bestemmelser kan stoppe guruen før bagageudleveringen i Kastrup. Det undersøger så den beredvillige Søren Pind om han kan, men vil sikkert opdage at det er noget med Grundloven og den fandens ytrings- og forsamlingsfrihed, som er så forbandet, når andre end ens foretrukne leverandører af hate speech hæmningsløst anvender den.

Diskrimination defineres gerne som forskelsbehandling af personer eller grupper på baggrund af forudindtagede holdninger, baseret på visse stereotype karakteristika, fordomme, tvangstanker, etc. Der er oftest tale om negativ særbehandling af bestemte personer eller grupper; for eksempel ved udelukkelse.

Danmark er et diskriminerende land. Et af de værre.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Glimrende artikel af Georg Metz.

Inger Sundsvald

Det er ikke let at vide hvor ens personlige modvilje begynder og ender. Mon ikke det har noget med kultur at gøre? Nej for resten, jeg lever jo f.eks. i samme ”kultur” som DF. Hvad så med opdragelse og påvirkning? Tja…

Citat fra en idealist:
Lebesjátnikov: Alt i et menneskes liv afhænger af, i hvilke omgivelser og under hvilke samfundsforhold vedkommende lever. Mennesket selv er intet.
(Dostojevskij i Rodion Raskolnikov)

Egentlig kan det også være helt ligegyldigt hvor min personlige modvilje eller ligefrem afsky stammer fra og hvad den omfatter. Dét der er vigtigt er, at ”Danmark er et diskriminerende land. Et af de værre.”

Lars Hedegaard og Katrine Winkel Holm fra Utryghedsselskabet jubler faktisk ved tanken om en så velkommen gæst, som den nævnte Helvedesprædikant. Det er jo fremragende at få en så indlysende islamisk trussel til landet - så kan der rigtig demonstreres og mobiliseres.

Til gengæld benytter de to værdikrigere lejligheden til at kræve en hel række andre indgreb mod Islamisk Trossamfund. Myndighederne skal holde op med at tage foreningen "med på råd, når det gælder integration af tilvandrede muslimer". Og regering, folketing og kommuner "skal overveje, hvem det er, de i så rigt mål giver penge til" som integrationsprojekter.

De to fremlægger dog ikke et eneste eksempel på, at Islamisk Trossamfund modtager statsstøtte - udover de skattemæssige fordele, som alle godkendte trossamfund har i Danmark. Men da trossamfundet kun består af en mindre gruppe københavnere, kan det ikke være ret store beløb.

Jette Abildgaard

Georg Metz skriver til sidst

"Danmark er et diskriminerende land. Et af de værre."

Laes aarets danske shadow report fra ENAR (European Network Against Racism):

http://cms.horus.be/files/99935/MediaArchive/publications/Denmark.pdf

Maaske Georg Metz ikke har helt ret, for landet er ikke kun et af de vaerre, men naesten det allervaerste!! Vort land som diskriminerer alt og alle - inlusive sine egne........smaa, smaa mennesker...meget maa....

Bjarne Bisgaard Jensen

Rigtig godt Metz, det kan desværre ikke siges for tit eller for højt

Det er dejligt at se at man på et borgerligt, moraliserende grundlag kan nå så strålende formlerede meninger. Som hver uge en fryd at læse - det burde være pligtlæsning i folkeskolerne.
Og tak for præciseringen af at Danmark er det værste sted.
Og så morede jeg mig især over: "Objektet for kulturel og etnisk bestemt animositet, udøvet af folk med reptile tilbøjeligheder, er konsekvent overført til modvilje mod muslimer" - rigtigt godt

Chris David Bonde Henriksen

Svag artikel af Metz. Han plejer at have mere bid.

Søren Kristensen

Enig: Ugens sure opstød fra Metz scorer lidt lavt på galdebarometeret, uagtet vi ikke med rimelighed kan forlange at vinterens høje standard skal holdes, nu hvor andre og sundere sysler lader sig praktisere, som fx. at gå en tur i det gode vejr.

Niklas Monrad

Hr Metz må være blevet træt, siden han tyer til gentagelser ..

Ja, det er da muligt at det må være trættende at skulle gentage sig selv.
Desværre viser det sig mere nødvendigt end nogensinde.

Mihail Larsen

Jeg synes, der er for meget rygklapperi i disse rituelle tilslutninger til Georg Metz' skriverier. For udenforstående virker det som en menighed, der igen og igen bekræfter sig selv og hinanden i en urokkelig verdensanskuelse. Hver gang Metz ytrer sig, synger menighed efterfølgende HALLELUJA.

I Metz' sidste indlæg er der dog en interessant oplysning, som nok kunne fortjene en indholdsmæssig diskussion: Om den jødiske afbødning af kritikken af herboende muslimer. Jøder har også deres specielle påklædninger, slagtemetoder og kønsadskillelser, men da det ikke er acceptabelt at kritisere jøder, kommer det i nogen grad muslimerne til gode.

Hvis vi nu genreliserede denne tankegang, vil det så også være OK, at dommere optrådte i Hells Angels mondering – eller nøgne? Jeg kan forstå, at Metz har ret stereotype forestillinger om nazister (det har jeg sikkert også selv), men hvorfor er det i orden, hvis det er fuldkommen utilladeligt at kritisere zionister og islamister?

Så vidt jeg forstår kritikken af slagtemetoderne, så består den dels i en afsky for halshugningen (der let kan paralleliseres til en kendt terrormetode), dels i en irritation over, at offentlige institutioner skal indrette sig efter et mindretals kultur på dette område (madordninger på skoler og plejehjem etc.).

Kønsadskillelse har vi i de vestlige lande, og specielt i de skandinaviske, kæmpet imod i hundred år, fordi vi – i overensstemmelse med menneskerettighederne – mener, at kvinder og mænd er lige i værdighed. (Det gælder for øvrigt også påklædningen, der aktivt bidrager til ikke blot kønsmæssig, men også etnisk adskillelse.) Derfor er vi (eller i al fald nogle af os) mistroiske over for forsøg på at genindføre denne adskillelse – med eller uden religiøse begrundelser.

Hvorfor ikke tage disse indvendinger alvorligt og diskutere dem indholdsmæssigt, i stedet for bare at køre den indlærte lektie om 'de sorte præster' og 'slagsbrødre' af igen og igen?

En åben og levende debatkultur er karakteriseret ved, at der ikke er tabuer. Men når Metz åbner munden, sidder klakørerne parate på første række.

(Dette er ikke nogen kritik af Metz i almindelighed. Jeg synes som mange andre, at han er en fortræffelig og skarp stemme i den offentlige debat. Det er hans 'tilhængere', jeg undrer mig over.)

Jan Eskildsen

Hvorfor ikke tage Bilal Philips udtalelser alvorligt, når han forleden sagde:

"Mine holdninger er ikke unikke for mig, men for islam, så når de siger, at mine holdninger er ekstreme, så siger de, at islam er ekstrem. Så det er islam, der ikke skulle være tilladt i Danmark".

Thorsten Lind

Mihail Larsen siger:

."...kvinder og mænd er lige i værdighed. ( Det gælder for øvrigt også for påklædningen, der aktivt bidrager til ikke blot kønsmæssig, men også etnisk
adskillelse.)"

Kære @Mihail Larsen
Har du et tlf.nr man kan ringe til, hvis man er i tvivl om hvilken dress-code du finder passende for en dansker....Tror du lårkort ville klæde mig?
Mvh.Th

Nogle få kilometer øst for mit hjem ligger den Londonske bydel Tower Hamlet. Jeg synes at Georg Metz skulle tage en studietur dertil. Han kan også, for at få et hurtigt indblik i bydelens forhold læse idag’s Sunday Times. Men noget ligene har også stået i The Guardian. Hvad taler vi så om: Asiatiske kvinder (flere er hinduer) chikaneres til at bære slør. Bus reklamer med billeder af let påklædte kvinder ødelægges. Fornyeligt blev der sat Gay free zone stikkers op i store dele af bydelen; med en lille påmindelse om allahs magt. Nå man forlader nogle af bydelens bøssebare om natten skal man passe på men ville jo nødigt blive sparket til lirekassemand af nogle som tager Islam påbud i gen hånd. Nogle af de kommunale svømmehaller er de facto kønsadskilt. The Times taler om “Talibaniseringen af Tower Hamlet”.
Og på de store universiteter som ligger i nærheden af mit hjem, rapporter bøsser og Lesbiske studerende om mere og mere chikkane fra deres muslimske medstuderende. Dette skal ses i samenhæng med nogle gallup undersøgelser som viste en alarmerende procent af britiske muslimske universitet studerende gik ind for Sharia lov og var parat til at dø for deres religion. (Jeg er ikke journalist så at find artiklerne i Pink News, the Guardian og Times ville tage mig lang tid).

Når jeg cykler rundt her i midten af London ser jeg vel en 10/15 total indhylledet kvinder om dagen men jeg har bemærket af i den 10 år jeg har boet i London vokser antallet stille og roligt. Og såkaldte No go areas spreder sig. Tit går manden foran i super smart designer tøj og kvinder følge bagefter som en sort affalds sæk. Det er så super provokerende.

Under den såkaldte Muhamed krise in Danmark og fortiden med den gale præst i USA som brænder Koranen er det blevet nævnt at vi i vesten ikke kan gøre som vi plejer, vores handlinger har konsekvenser i helle verden, et resultat af globaliseringen. Denne påstand gælder også den anden vej. Nå bøsser stenes i Iran, brændes i Irak, Arresteres i Saudi Arabien, Egypten osv ... listen er lang, påvirker det mit syn på Islam og min frygt. Når en Canadisk hate preacher taler i København eller i London er det ikke abstrakt fjern snak. For mig et det lige så stødende at se en mand gøre Nazi salut som at se en kvinde i Burka. Hun bærer et stykke tøj som repræsentere en side af Islam som vil min død. Og i et land som Frankrig vor Nazi symboler i forvejen er forbudt er da god logik at ligeledes forbyde burkaen. jeg mener at begge burde være tilladt, ligsom det må værre tilladt at brænde koranen. Men en Dommer i tørklæde er det samme som en med hagekors. Selv om jeg mener at mit negative syn på islam er rent selvforsvar, og ikke stører end mit syn på den romerske kirke hvis jeg udrykker det så bliver jeg stemplet som Islamofob.

Jeg ved godt at Pia og co ikke er special bøsse venlige. Men hvis venstrefløjen stille og rolig tillader at store dele af Europa bliver no go areas for mig så bliver man jo presset derovre. Trist.

Stor Britanien er gået meget langt for at åbner sig over for andre kulturer, langt længere end Danmark of Frankrig og alligevel er Britiske muslimer nogle af de mest radikaliseret i Europa. Nej det er ikke Pia’s skyld.

Og ja det er lige så provokerende med køns adskilt synagoger som mosker men her i London er der massere af synagoger hvor mænd og kvinder sidder sammen. Prøv at finde en moske hvor dette er tilfældet.

Jeg synes at Georg Metz artikel er dybt naiv.
Ps: Bær over med mit fejlfyldte dansk, jeg skriver det ikke dagligt.

Mette Bock, Mihail Larsen, de sorte præster fra Dansk Folkeparti og flere andre er næsten ved at falde over hinanden i deres iver efter at sable Georg Metz ned. Og man forstår dem godt.

Efter Tøger Seidenfadens alt for tidlige og tragiske død er Georg Metz en af de få tilbageværende stemmer i Danmark, der konsekvent og utrætteligt taler racismen, nationalismen og xenofobien midt imod.

Det er naturligvis enormt provokerende, at der stadigvæk findes tænkere og intellektuelle, der endnu ikke er bukket under for det massive gruppepres. der eksisterer for at tilslutte sig den hverdagsracisme der efterhånden gennemsyrer vores nation.

Georg Metz er en ægte dissident, der taler magten midt imod, og derfor er der så mange der hader ham, og derfor er vi også nogle, der lever i håbet om, at hans klare stemme aldrig må forstumme.

Jo mere de reaktionære hader ham, desto mere elsker vi andre ham.

Georg Metz for President!

Chris David Bonde Henriksen

Jørgen Munks indlæg er meget godt og tankevækkende. Nu har selv Islamisk Trossamfund fundet ud af at det var meget dumt at invitere den rabiate islamist Bilal Philips: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/04/17/141503.htm

Kristina Jensen

Som ung kvinde anser jeg tørklædet mv. som kvindeundertrykkende. Det er min opfattelse af det syn jeg møder. Jeg har også fordomme når jeg møder mennesker med permanentet tegninger i ansigtet, eller metal. I min Fakta skal piercinger dækkes af plastre, men tørklæder forefindes blandt de ansatte.

Faktisk viserdet sig, at de unge muslimske kvinders mødres mødre, der kom til Danmark, ikke har båret tørklæde i samme udstrækning, som de unge muslimske kvinder vælger at gøre det i dag. Det får mig til at tænke på, at tørklædet er en ytring. En ytring om, at tilhøre en minoritet i Danmark, som ikke bliver godt omtalt i medierne, hvilket jeg som dansker krummer tæer over. Hvorfor kan vores journalister i Danmark ikke finde ud af, at levere et nuanceret billede af Danmarks indvandrere?

Når ovenstående burde tages hånd om fra dansk presses side, så ved jeg da godt hvornår jeg som individ kan ytre mine politiske holdninger. Her synes jeg folk skal gå på arbejde og kunne lægge politisk dagsorden til side i de timer de er på arbejde. Det gør vi andre nemlig også, for at samarbejdet med kollegaerne kører mere gnidningsfrit.

Hvordan komme denne tråd til (igen) at handle om tørklæder?

Kristina Jensen

Man kan spørge provokerende: Udelukker unge muslimske kvinder sig fra samfundet ved at bære tørklæde mv. og derved understrege kløften mellem sig, som minoritet, og samfund?

Kristina Jensen, kun forsåvidt som andre indtager en antagonistisk holdning til deres personlige tøjvalg. Personligt håber jeg, at det kan være en murbrækker overfor det danske arbejdsmarked, hvor ansatte finder sig i alt for meget fra deres chefer.

Anne Marie Pedersen

Tørklæder igen. Ja. Problemet med dem er jo nok, at de signalerer mere end een ting. På samme måde som cowboy-bukser og danske flag. Fortolkningen af dem er ikke entydig.

Tørklædet kan på lige fod med en pircing, en boybandplakat, et armani-bælte eller en gucci-taske være en måde at bekræfte et fællesskab på.
Det handler om, hvilke signaler piger og kvinder med tørklæder selv ønsker at signalere.

Jeg hørte (som jeg før har skrevet) for noget tid Mehmet Necef udtale, at unge piger, som ejer over 200 forskellige (dyre designer) tørklæder ikke er ude i et religiøst ærinde. De har snarere valgt en anden strategi en etnisk danske på scoremarkedet. Og så kan det da godt være, at tørklædet gennem tiden har signaleret noget andet. Men det kan man altså ikke regne med, at unge kvinder kan bruge til noget i kampen om veninder og prestige.

Overfor dette har vi så en uhyggelig social kontrol i nogle boligområder (som du påpeget Jørgen Munk). Og det skal man da gøre en hel masse for at gøre op med.

Men hvis vi fortæller unge kvinder, at de ikke må gå med tørklæde (eller pircinger) hvad bliver så resultatet? Overvej lige, hvor svært det i almindelighed er at få unge til at ændre vaner i det hele taget.

Kristina Jensen

Peter Hansen, der er jo tale om folk på arbejde. Hvad vi gør i vores egen tid, synes jeg bør være helt op til det enkelte individ. Men det virker helt forkert på mig, at skulle råde over den politiske dagsorden på ens arbejdsplads, medmindre ens jobfunktion er netop dette.

Ansattes vilkår plejer at være en forhandlingssituation, hvor det stærkeste argument vinder, heldigvis. Jeg har svært ved at argumentere for, at folks politiske/religiøse overbevisning tager skade ved ikke at være synlig mens man er på arbejde. Men vi har fint accepteret ikke at tale om sex og ømme politiske holdninger på arbejdspladsen, men religion skal åbenbart have en særstilling. Det forstår jeg virkelig ikke.

Kristina Jensen

"Hvad vi gør i vores egen tid, synes jeg bør være helt op til det enkelte individ."

Har du ikke forstået, at din tid altid er din egen - du får ikke en anden tid stillet til rådighed når du stiller træskoene, fordi du har arbejdet 37 timer om ugen.

Jeg vil sandelig håbe at du får en urimelig høj løn for dit job, siden du accepterer at være fuldstændig frataget din ytringsfrihed 8 timer om dagen.
Hvad betaler din chef for din ytringsfrihed?

Kristina Jensen

Niels Mosbak

Jeg deler netop tiden op i, hvornår vi er på arbejde og får løn for at udføre en 'rolle' og så tiden hvor vi selv kan gøre de ting vi ønsker, heriblandt udsætte os selv for tæsk af politiet, ved at deltage i demonstrationer. Det nytter bare ikke noget, at jeg starter demonstrationen på min arbejdsplads, idet denne adfærd vil hæmme min arbejdsindsats.

Jeg er klar over, at nogle arbejdspladser har personlighedstests ved ansættelsessamtaler, men for det meste, er det vores kvalifikationer, der er afgørende for vores stilling som arbejdstagere. De fleste arbejdspladser værdsætter ikke vores egne personlige overbevisning, men har generelle regler der gør, at vi handler ens i arbejdsfunktioner der ligner hinanden. Det giver en tryghed, at dommeren skal rette sig efter loven, kontra sin personlige politiske overbevisning, mens denne er på job.

Jette Abildgaard

Kristina,

Hvis du ikke kan vaere dig selv naar du er paa job, er det da et korrekt job du har...eller rettere, er din arbejdplads da ikke netop med til at fortaelle dig hvad du ogsaa boer vaere i din fritid??

Hvordan vil du f.eks, forholde dig den dag din chef beder dig baere en gul stjerne paa dit toej-altsaa 'kun' mens du er paa job..??

Kristina Jensen

Jette,

Jeg ville ikke bære symboler jeg ikke kan stå indenfor, hverken på arbejde eller i andre sammenhænge. I de fleste funktionærjobs udgør den ansatte en neutral person, der udfører en funktion. Hvis man ikke kan skelne situationer fra hinanden og vide, hvornår man kan være sig selv, så er det jeg beskriver selvfølgelig svært at efterleve, omend jeg anser det for en korrekt måde at anse denne problematik på.

Embedsmænd i diverse ministerier må varetage deres funktioner i ministerierne, selvom regeringen skifter farve, parti og frontfigurer. Disse embedsmænd vil næppe komme langt med at nægte at efterleve blå politik, under en blå regering, selvom denne embedsmand selv er ræve-rød.

Kristina, det er præcis det, vi skal væk fra - kun, når mennesker er noget for hinanden, kan de for alvor udføre en funktion optimalt.

Jette Abildgaard

Kristina,

Verden er jo ikke et et robotsamfund og, vi skulle meget gerne kunne vaere os selv...paa job og hjemme...altsaa det samme menneske...ikke en splittet personlighed....som jeg synes du beskriver lidt her....

Kristina Jensen

Peter, jeg melder mig da gerne på drømmeholdet, hvor håbet lever :-)

Jeg finder det vigtigt, at kunne skelne nogle objektive kriterier ud for hvornår mennesket er frit, så balancen mellem hensynet til individ og stat ikke tipper til den stærkestes side, nemlig staten, som i Frankrig. I Frankrig er den personlige frihed og privatsfæren blevet krænket på bekostning af hensynet til staten. Jeg håber virkelig snart den franske stat anholder en kvinde i burka og bliver stillet for Menneskerettighedsdomstolen og dømt for konventionsbrud.

Kære Kristina Jensen, jeg tror, vi er enige, i virkeligheden. Det interessante er imidlertid, at debatter som denne for ikke længe siden ville have haft mange, der mente, at folk på jobbet bare måtte rette ind og rette sig efter virksomhedens regler. Nu kommer oprøret, lønmodtagerne samler mod igen og gør sig klart, at de er i overtal.

Kristina Jensen

Peter, skal vi så få mindre afkast på bekostning af, at befolkningen skal ses, som de individer de er opvokset med at være? For så forudser jeg intet afkast med de ønskebørn, der er født i det nye århundrede. Der skal også være realisme indover og jeg må indrømme, at argumentet at individet ALTID skal ses af omverdenen ikke er holdbart i en verden styret af bl.a økonomi.

Lars Villumsen

Kristina:

Dyb respekt for dine velovervejede og saglige argumenter.

Jeg er helt enig i at vi må have objektive kriterier til at få samfundet, herunder vores arbejdspladser til at fungere på.

Selv en studievært på Nyhederne er frataget sin personlige ytrings- og påklædningsfrihed under selve udsendelsen!

Men der er meget Fawlty Towers her i livet:

Don´t mention the War!

Problemet, Lars Villumsen, er, at de objektive kriterier er en illusion for ret lang tid ad gangen. Man kan også universalisere ting for meget - f.eks. når private menneskers arbejdsliv jævnføres med den offentligt fremtrædendes. Til det kan man sige, at enhver træder frem for nogen, men her må man acceptere, at publikum er forskelligt. Det er klart, at virksomheder godt vil signalere, at medarbejderne hører til hos dem og har en eller anden funktion, ligesom særlige forhold ved arbejdet kan gøre det mere end klogt at iføre sig bestemt kluns. For den unge håndværker kan det være enormt identitetsskabende at tage det tøj på, der er udviklet til hans profession. Det kan man i realiteten ikke have problem med - sålænge der ikke er tydelige barrierer! For her kommer selvfølgelig en mere blandet arbejdsstyrke ind i billedet - og med det behovet for større diversitet i uniformeringen. Hvad har en ethiopisk tømrer på i forhold til en dansk? Men også et andet spørgsmål: hvis identiteten er hæftet op på bestemt beklædning, hvor er det så iorden? Her har danske virksomheder vist sig - efter hvad man hører - mærkværdigt ufleksible. Gå ind i en Saintsbury eller Tesco i London, og mange af damerne vil kassen vil bære muslimsk klædedragt (men ikke én, der dækker hovedet, er det min erfaring), og jeg har såmænd købt undertøj af en muslimsk pige med tørklæde i Marks & Spencer, hvor det med min danske vane med at studse over den slags nok var mig, der fandt det mest akavet; men selvfølgelig var hun jo lige præcis også vant til at ekspedere herrer som mig.
Så min holdning er: alt kan lade sig gøre, sålænge konduiten styrer.

Fornemt leveret Metz, det tager tid, lang tid.

Verden er uretfærdig, hvad der kan tage uger at bygge, kan tage minutter at destruere.

Men så længe man smider sten på dæmningen, kan det vel ikke gå helt galt.

Mihail Larsen

Hvor er det ærgerligt. En debats værdi afhænger af dens vitaminer (argumenterne), men hvis de erstattes af kalorier (meninger), bliver det hurtigt ret trættende. Jeg har tilladt mig at problematisere Metz' indlæg, men der skete omtrent det, jeg havde frygtet. Mesterdirigenten for klakørerne på første række – Per Thomsen – var straks ude med et modindlæg, der ikke indeholdt ét eneste indholdsmæssigt argument, men kun en stribe besværgelser og en fuldkommen ukritisk (hvis ikke ligefrem religiøs) panegyrisk lovprisning af Metz. Det er faktisk synd for Metz at blive trukket ned i dette søle.

For nu at sætte det hele lidt på spidsen (som Metz foretrækker): Hvorfor er det helt i orden at skrive hadefulde og injurierende artikler og læserbrev om to velkendte præster i den danske folkekirke, men dybt angribeligt og endog racistisk at kritisere zionistiske og islamistiske talspersoner, der har akkurat lige så ensidige opfattelser af mainstream-danskeren. Eller hvis vi skal tage den mindre konfrontatoriske udgave af samme: Hvorfor er det helt i orden at gøre grin med Jesus, men ikke med Muhammed? Eller den endnu mindre polemiske udgave: Hvorfor må Roald Als gerne fremstille den almindelige dansker som en bonderøv med ikke for meget mellem ørerne, medens en tilsvarende fremstilling af en traditionalistisk jøde eller muslim omgående fremkalder beskyldninger om racisme og xenophobi?

Come on, som man siger der, hvor jeg lige nu opholder mig (Berkeley). Der må argumenter på bordet, ikke dobbelte standarder. Hvis multikulturalismen har en god sag (og det tror jeg, den har), så må den i al fald forsvares på en bedre måde. Selv af Metz. Jeg deler opfattelsen hos en del af debattørerne, der også mener, at han sommetider lirer en lektie af – omend naturligvis med et sprogligt mesterskab.

Kære Metz. Prøv for en gangs skyld at gøre det svært for dine 'tilhængere'. Tving dem til at tænke i stedet for at synge Halleluja.

Mihail Larsen, argumentet er det samme som altid: satire kræver en indlevelse, som man kun kan mønstre, hvis man også er med på holdet. Vi kan derfor satirisere over forhold i egen lejr; men allerede at gøre sig lystig over katolikker begynder for en lutheraner at virke krigerisk. Der må være en fælles relation, hvis satiren ikke skal være ufølsom på en ignorant baggrund. Kerneeksemplet er og bliver Muhammedtegningerne, hvor danskerne endnu ikke forstår, at de står og råber deres foragt for andre menneskers værdier ind i hovedet på dem.

Mihail Larsen:

»Mesterdirigenten for klakørerne på første række – Per Thomsen – var straks ude med et modindlæg, der ikke indeholdt ét eneste indholdsmæssigt argument, men kun en stribe besværgelser og en fuldkommen ukritisk (hvis ikke ligefrem religiøs) panegyrisk lovprisning af Metz.«

Jeg takker mange gange for den fine titel.

I øvrigt tillod jeg mig såmænd bare at konstatere, at den ubændige vrede, der til stadighed rettes mod Georg Metz af Mihail Larsen og andre, naturligvis skyldes det faktum, at Metz til stadighed har modet til at tale magten midt imod, og at Georg Metz derfor er en ægte dissident.

Hvis denne konstatering ikke lever op til Mihail Larsens forventninger til ”indholdsmæssige argumenter” beklager jeg meget.

Peter Hansen:

»Mihail Larsen, argumentet er det samme som altid: satire kræver en indlevelse, som man kun kan mønstre, hvis man også er med på holdet. Vi kan derfor satirisere over forhold i egen lejr; men allerede at gøre sig lystig over katolikker begynder for en lutheraner at virke krigerisk. Der må være en fælles relation, hvis satiren ikke skal være ufølsom på en ignorant baggrund.«

Helt enig med Peter Hansen. Satire er naturligvis ikke blot harmløs satire, hvis man ikke har en fælles forståelsesramme.

Mihael Larsen har tydeligvis kun en meget overfladisk og en ikke-analytisk forståelse, af den problemstilling han udtaler sig så skråsikkert om.

Kristina Jensen

Lars Villumsen

Tak for anerkendelsen af mit skriv!

Det kunne de andre herrer lærer noget af samt reflektere over mit skriv med substans, kontra de skriv de mener at mangle samme.

Bjarne Hansen

For en ondsindet betragtning kan jøder opfattes som kvindeundertrykkende. Kvinder er også i dansk jødisk sammenhæng henvist til at holde sig i baggrunden på balkonen i synagogen, mens mændene fører sig frem på gulvet(G. Metz)
Sådan er det for alle religioner, kvinder skal altid holde sig i baggrunden.
-------------------------------------------------------------------------
Jeg læste engang en bog der hedder "Hadji" en delvist selvbiografisk roman der omhandler Mellemøsten fra ca. 1870 til ca. 1965,(så vidt jeg husker) skrevet af en Araber en Hadji, altså en der har gennemført pilgrimsrejsen til Mekka.
Ud fra sine oplevelkser konkluderede han(hovedpersonen) at Arabere er Arabernes værste fjende, men man skal forstå det sådan at han opfattede alle Muslimere som Arabere.

Man må sige at han stadig har fuldstændigt ret, når man ser på den aktuelle Foredrags-turne af Bilal Phillips. For Bilal er i sandhed Europæiske Muslimeres værste fjende.

Fremmedhaderne kunne aldrig have ønsket sig bedre propaganda.

PS: Religion er kun for tåber.

Kære Kristina Jensen. Jeg vil gerne bede dig om at gå bukseløs på arbejde, hvis du kommer til mit land engang. Det er nemlig kulturen her. For nogen føles tørklædet lige så nødvendigt, som du føler det at dække dine ædlere dele.
Nej,spøg til side. Min (højtuddannede) mor gik med tørklæde i 60'ernes Danmark, det var der ikke nogen der løftede et øjenbryn over, det var nemlig helt almindeligt. Jeg går med tørklæde, når det passer mig. Og det er det, mange muslimske kvinder selv vælger at signalere. I skal fandeme ikke komme og diktere mit tøj, bare fordi jeg er kvinde og I tror jeg er nemmere at tryne, fordi jeg er muslim. Jeg har som leder i Danmark haft muslimske kvinder ansat med og uden tørklæde. Jeg gik efter deres kvalifikationer, ikke deres udseende.
Jeg er siden konverteret, bor af andre årsager i udlandet og holder fast i mine danske værdier og har ikke spor imod homoseksuelle -min indfødte mand og hans familie heller ikke. Jeg går med tørklæde, fordi det er praktisk her tæt på Sahara, men ingen har tvunget mig til det. Fordelingen af kvinder med og uden tørklæder er her 2/3 med og 1/3 uden. Lidt som kvinder i meget korte skørter og så dem, der klæder sig lidt mere "tækkeligt" i Danmark. Også her vælger kvinderne selv, hvad de vil have eller ikke have på hovedet - og reste af kroppen. Men det bliver sværere og sværere i Danmark.

Kristina Jensen

Ellen Chakir,

Min farmor og mormor gik også med tørklæde når det blæste, for at holde på 'dullerne' ~ krøllerne i håret. Det havde en funktion og et argument, som dit tørklæde har, for at dække dit ansigt og hår fra sandet, som sikkert flyver i luften omkring dig.

Hvor er det i øvrigt spændende, at læse om andre kulturer, som også kender til dansk kultur. Det ville være rart med den slags journalistisk fra dansk presses side.

Den muslimske minoritet i Danmark er lige så forskellig, som indfødte danskere er. Jeg ved ikke hvorfor den enkelte bærer tørklæde og jeg synes de, som vil bære tørklæde, skal have ret til dette, i deres fritid. Jeg sad og talte med en lille pige med tørklæde i metroen forleden og der var ingen fordømmelse fra hendes side, selvom jeg havde mit lange lyse hår slået ud og make-uppen sad.

Når jeg solbader om sommeren foregår dette topløs. Jeg er opvokset med kolonihavehus og jeg ved også den slags ikke går på en arbejdsplads.

Nej, men tørklæde går altså på en arbejdsplads Kristina, hvis omgivelserne kan tolerere det og det er jo tolerancen, det skorter på i Danmark. På nogle arbejdspladser er det endda praktisk med tørklæde af hygiejniske grunde. Sikkert endnu en af de oprindelige årsager til tørklædet. Det er ikke lækkert med hår i brødet eller suppen - eller operationssåret. Jeg har ikke oplevet negative reaktioner fra andre medarbejdere eller "kunderne i butikken" på grund af mine tørklædebærende medarbejdere i Danmark. For de var lige så velkvalificeede - ofte mere, end deres kolleger. Og meget vellidte.

Bjarne Hansen

Ellen Chakir:

Jeg ville også gå med tørklæde, hvis jeg befandt mig i ørkenen, jeg kender godt Ørken.
Men nu har jeg en Bonusdatter(som bor i Kbh.) der er konvertit som dig, hun går aldrig ud uden tørklæde(Niqab) og hun skal straks have tørklædet på bare hendes Fætter træder ind af døren, når hun er på besøg hos os. (De er jævnaldrende og næsten vokset op sammen som bror og søster)

Og vi skulle egentlig have fejret hendes fødselsdag på Lørdag for en stor del af familien, men det bliver nu ikke til noget, fordi hun ikke vil have at der bliver serveret vin til maden, for som hun siger, det strider imod hendes Religion.
Problemet ligger ikke i vin eller ej, det ligger i at hun hele tiden prøver at presse sin mor til at bøje nakken for Islam.
Hun har også luftet at det er et problem at hendes mor og jeg ikke er gift, og jeg tænker hvad bliver det næste, skal vi så også aflive vores hund fordi det er et urent dyr, ellers vil hun ikke besøge os.
Konvertitter er simpelthen de mest rabiate der findes(generalisere)
Det er blevet sådan at Kaliffens Prinsesse hele tiden forsøger at stramme den Islamistiske skrue i mit hjem når hun er her, hvor hun er skal Islam regere.

Hun er blevet komplet hjernevasket af de studiegrupper hun går i på Nørrebro, hvor konvertitter lærer hinanden hvordan de skal bearbejde deres vantro pårørende, således at de makkere ret og retter ind efter Konvetittens Islamistiske ideer.

Hendes mor og jeg har levet sammen i 11 år og jeg har selv 4 voksne døtre og den omtalte Konvertit er 25. Alle mine unger og min kæreste og jeg er Ateister, så du kan godt set at vi har et problem her, ik´.
Hun Konverterede som 17 årig, og hendes mor er ved at miste sin datter til en syg religion.
Hun forlanger konstant og hele tiden og er altid i angrebsposition, at vi skal Respektere hende og hendes Religion, men i virkeligheden er det hende der ikke Respektere os og vores livsstil.
Jeg kunne da ikke drømme om at diktere hvordan hun skal indrette sit liv i sit hjem, og hvordan hun skal omgås andre mennesker. Jeg tager gerne mine sko af og overholder alle de Religiøse regler der måtte være i andres hjem, i respekt for dem jeg besøger. Men det omvendte er så ikke tilfældet når hun "forbyder" at jeg giver min svorger en Bajer i mit eget hjem når HUN er tilstede. Vi har accepteret at servere Halal, og mange andre ting i øvrigt. men nu går den ikke længere, vil hun holde sin fødselsdag så må hun gøre det hos sig selv, så skal vi andre nok overholde alle hendes tåbelige regler hvis hun ellers gider at invitere os, for vi er jo ikke gift, vi har hund og vi er jo i det hele taget nogle forfærdelige hedninge og vantro. :-)

Bjarne Hansen

Ellen Chakir:

Jeg ville også gå med tørklæde, hvis jeg befandt mig i ørkenen, jeg kender godt Ørken.
Men nu har jeg en Bonusdatter(som bor i Kbh.) der er konvertit som dig, hun går aldrig ud uden tørklæde(Niqab) og hun skal straks have tørklædet på bare hendes Fætter træder ind af døren, når hun er på besøg hos os. (De er jævnaldrende og næsten vokset op sammen som bror og søster)

Og vi skulle egentlig have fejret hendes fødselsdag på Lørdag for en stor del af familien, men det bliver nu ikke til noget, fordi hun ikke vil have at der bliver serveret vin til maden, for som hun siger, det strider imod hendes Religion.
Problemet ligger ikke i vin eller ej, det ligger i at hun hele tiden prøver at presse sin mor til at bøje nakken for Islam.
Hun har også luftet at det er et problem at hendes mor og jeg ikke er gift, og jeg tænker hvad bliver det næste, skal vi så også aflive vores hund fordi det er et urent dyr, ellers vil hun ikke besøge os.
Konvertitter er simpelthen de mest rabiate der findes(generalisere)
Det er blevet sådan at Kaliffens Prinsesse hele tiden forsøger at stramme den Islamistiske skrue i mit hjem når hun er her, hvor hun er skal Islam regere.

Hun er blevet komplet hjernevasket af de studiegrupper hun går i på Nørrebro, hvor konvertitter lærer hinanden hvordan de skal bearbejde deres vantro pårørende, således at de makkere ret og retter ind efter Konvetittens Islamistiske ideer.

Hendes mor og jeg har levet sammen i 11 år og jeg har selv 4 voksne døtre og den omtalte Konvertit er 25. Alle mine unger og min kæreste og jeg er Ateister, så du kan godt set at vi har et problem her, ik´.
Hun Konverterede som 17 årig, og hendes mor er ved at miste sin datter til en syg religion.
Hun forlanger konstant og hele tiden og er altid i angrebsposition, at vi skal Respektere hende og hendes Religion, men i virkeligheden er det hende der ikke Respektere os og vores livsstil.
Jeg kunne da ikke drømme om at diktere hvordan hun skal indrette sit liv i sit hjem, og hvordan hun skal omgås andre mennesker. Jeg tager gerne mine sko af og overholder alle de Religiøse regler der måtte være i andres hjem, i respekt for dem jeg besøger. Men det omvendte er så ikke tilfældet når hun "forbyder" at jeg giver min svorger en Bajer i mit eget hjem når HUN er tilstede. Vi har accepteret at servere Halal, og mange andre ting i øvrigt. men nu går den ikke længere, vil hun holde sin fødselsdag så må hun gøre det hos sig selv, så skal vi andre nok overholde alle hendes tåbelige regler hvis hun ellers gider at invitere os, for vi er jo ikke gift, vi har hund og vi er jo i det hele taget nogle forfærdelige hedninge og vantro. :-)

Bjarne Hansen

Øh, jeg glemte helt pointen.

Som jeg ser det, er det min Bonusdatter der udelukker sig selv fra hendes oprindelige fælleskab, ved at blive ved med at opstille nye rigide regler, for hvordan vi som familie kan være sammen.

Kristina Jensen

Ellen Chakir

Jeg er da også lige kvalificeret, topløs eller ej. Tingen er, at mine bare bryster skærer lige så meget i nogles øjne, som tørklædet skærer i mine øjne, et sted hvor jeg ikke gider tage stilling til folks religion.

Folk må meget gerne dyrke religion og mene det de brænder for og kan argumentere for. Jeg vil bare også gerne kunne være fri herfor.

@Bjarne Hansen. Det gør mig oprigtigt ondt for dig og din familie, at din bonusdatter er blevet ramt af religiøs og rabiat fanatisme. Nej, hun er ikke konvertit som mig. Hun ville få problemer, selv her i Marokko, med den form for islam, som hun proklamerer. Folk her føler sig lidt utrygge ved mænd med skæg, fordi de kunne være fundamentalister. Der er også fundamentalister her, men de er ikke velsete i den almindelige muslimske befolkning. Jeg er ked af at høre om, hvordan hun missionerer hos jer. Det er faktisk forbudt i islam at missionere, da man mener at Gud kommer til folk, når de er parate til ham/den/det/hende. Jeg er glad for, at hun ikke repræsenterer alle muslimer. Måske, hun har været for ung og umoden, før hun konverterede. Det er en beslutning, som kræver modenhed og indsigt i, hvad det er man går ind i.
Vi har lige haft besøg af 5 schweitziske venner/turister her, som kom anstigende med 50 dåseøl og 2 flasker rom, som de fortærede inden de drog videre næste dag. Vi kunne a ikke drømme om at løfte et øjenbryn eller forbyde nogetsomhelst. De hyggede sig og sang Elvis og vi havde en fin aften, også selvom vi så var nogle, der ikke drak alkohol. Både øl, vin og spiritus kan iøvrigt købes hernede. En del muslimer og muslimske konvertitter i Danmark, tror jo at de skal leve som på Profetens tid. For min skyld gerne, bare de lader andre leve som de vil. Men de almindelige muslimer i de muslimske lande lever altså ikke i sådan et frilandsmuseum. Lhamdoullah, som man ville sige her. Forær hende evetuelt Tariq Ramadans bog, "Budbringeren", som har en noget mere moderne tilgang til Islam. Jeg håber I finder en vej sammen ud af hendes radikalisering.
@Kristina, så kunne man jo også argumentere for, at du må finde dig en arbejdsplads, hvor du kan få dine behov opfyldt. Folk har jo deres religion eller politiske holdninger eller holdninger i det hele taget og vi arbejder jo altså sammen som mennesker og må respektere hinandens forskellighed. Personligt ville jeg ikke bryde mig om at arbejde sammen med en kollega, som jeg ikke vidste hvem var og hvad stod for. Det ville blive lige en anelse for robotgtigt og klinisk for mig. Jeg har nok den holdning, at på mit arbejde, er det det faglige det handler om, og så er jeg glad, hvis min kollega også har en personlighed. Når jeg så går hjem fra arbejde, kan jeg vælge at være i et miljø med eller uden religiøse symboler sammen med de menesker, jeg nu kan lide at være sammen med på deres og mine betingelser. Tænk nu, hvis farven rød for mig signalerede noget bestemt, så jeg ikke kunne gå på arbejde med kolleger, der bar rødt tøj. Tørklædet er kun, hvad du lægger i det. Kvinder, der bærer det har 1000 vis af forskellige årsger til at bære det, som måske ikke lige passer ind i dit billede af, hvorfor de har det på. Se mennesket bag tøjet og lad så folk bære præcis, hvad de har lyst til, så længe det ikke er uhygiejnisk eller til fare for arbejdsmiljøet. Vi formåede da på min tidligere arbejdsplads, at rumme både korte shorts, stumpebluser, forholdsvis nedringede bluser, tatoveringer, en enkelt næsering og tørklæder på en gang. Og vi kunne faktisk godt lide at arbejde sammen og også tale på kryds og tværs med hinanden i pauserne.

Kristina Jensen

Ellen

Ligesom jeg kigger på det muslimske tørklæde og bliver konfronteret med en religion, ligeså skal jeg have lod til ikke at bryde mig om, at skulle kigge på religion på andres befaling. Når vi så stadig tænker, at der er forskellige grunde til at bære tørklæde mv., så vil tvivlen komme til mig, hvis jeg på skadestuen mødte en tørklædebærende sygeplejerske og jeg ville frygte, at blive behandlet som en vantro hund. Jeg kan også blive mødt af den mest omsorgsfulde sygeplejerske, med tørklæde, der vil gøre hvad hun kan for at hjælpe mig, men tørklædet lægger en afstand imellem mennesker.

Hvis jeg i en jobfunktion kan være ude for, at min bluse vurderes lige nedringet nok, så jeg ikke bliver taget alvorligt, så undlader jeg at bære den bluse på mit arbejde. Jeg kan godt træde i karaktér i min fritid.

@Kristina, så vil du godt nok skulle være bekymret på mange landes hospitaler. Mange steder er det stadig tørklædebærende nonner, der er sygeplejersker. At du vælger at lade et tørklæde stå mellem dig og et andet menneske, hm... Så skal du jo være nervøs for enhver sygeplejerske eller læge. Du aner jo ikke, om de er muslimer alligevel. Mænd kan jo som bekendt også være muslimer OG sygeplejersker OG læger og går ikke med tørklæde. Jeg har simpelthen ALDRIG nogensinde hørt om et tilfælde, hvor en ikke-muslim i Danmark er blevet behandlet dårligt af en muslimsk sygeplejerske eller læge. Giv mig et nedskrevet eksmpel og jeg vil måske begynde at kunne følge dig. Det er tankespind og den lille - ikke vantro - men racistiske (svine)hund, der der får lov til at stikke snuden frem. Pas godt på den, den kan hurtigt vokse sig stor.
Det ville jo være livsfarligt for alle de danske turister, der rejser til muslimske feriemål, som Tyrkiet, Egypten, Tunesien, Marokko, Indonesien osv. at blive syge der, hvis holdningen blandt muslimske sygeplejersker og læger var som du tror. Tror du også dit barn bliver passet dårligere af en tørklædeklædt pædagog? Bussen bliver dårligere kørt af en muslimsk chauffør? Skraldespanden dårligere tømt af en muslimsk renovationsarbejder? Hvordan tør du sætte dig ind i en taxa i København? Tror du muslimske kvinder er mere rabiate, end deres ikke-tørklædebærende mandlige trosfæller? Hvad gør forskellen på en muslimsk mand og en muslimsk kvinde? Udover at med manden kan du ikke være sikker på hans tro.
Jeg lever blandt muslimer til daglig. De kan ikke altid se på mig om jeg er muslim eller ej, men jeg er ALTID blevet bahandlet med respekt og venlighed og de få gange, jeg har været på hospitalet eller hos lægen her, er jeg altid blevet behandlet lynhurtigt og med største kompetence - fordi jeg er udlænding sør'me.

Sider