Kommentar

Venstrefløjen er neoliberal

Debat
14. april 2011
Venstrefløjens vækstprojekt er neoliberalt. Villy Søvndal mangler bare håndtasken for at ligne jernladyen.

Venstrefløjens vækstprojekt er neoliberalt. Villy Søvndal mangler bare håndtasken for at ligne jernladyen.

John Stillwell

Venstrefløjen er i førertrøjen. Men det er en venstrefløj, der har internaliseret de neoliberale vækstidealer som grundlag for nye løsninger. Med en ukritisk higen efter vækst, kan man derfor frygte status quo, selv om regeringsmagten skifter ved næste valg.

Det seneste udspil fra den revitaliserede venstrefløj har været SF's vækst-udspil, som partiet offentliggjorde 19. januar. Her bekendtgjorde de at »fremtidens arbejdspladser skal skabes inden for vækstområder som sundhed, velfærd, vand og energi. Det er områder, som OECD har udpeget til globale vækstområder og hvor vi i dag har et stort erhvervsmæssigt potentiale«.

SF's udspil viser, at vækst ukritisk er gjort til mål for politisk og økonomisk stræben. I krisetider er det selvfølgeligt svært at anfægte ideen om vækst, hvis man ikke ønsker at skræmme potentielle arbejdsløse vælgere væk. Men den underliggende præmis, der forbinder vækst med forandring, er dybt problematisk.

Selv om vækst har vist sig at have en markant økologisk slagside, har EU, skiftende regeringer, dele af erhvervslivet og venstrefløjen i de senere år formået at koble 'grøn' og 'vækst' sammen.

Og ved at skrive det grønne ind i en liberal markedsøkonomisk vækstdiskurs, er der ikke blot blevet skabt en idé om, at de to begreber kan gå hånd i hånd, men at de er uadskillelige. Dermed er vækst blevet svaret på de problemer, væksten har skabt. Problemet er vækst, og svaret er mere vækst.

Nyt projekt

Når venstrefløjen accepterer, at vi skal have vækst for at holde et særligt velstandsniveau, så skygger det desuden for, at rigdom og fattigdom er relationelle begreber. I dette konkurrenceaspekt er det derfor lige så vigtigt, at resten af verden forbliver fattig, for at vi skal kunne blive ved med at føle os rige.

Når venstrefløjen har internaliseret forestillingen om det rendyrkede positive i den markedsdrevne vækst, kunne den næste præmis, de må æde, være ideen om det dynamisk ulige samfund, hvor lighed i sig selv hæmmer vækst.

I den nuværende politiske debat har mantraet 'vækst' vundet fodfæste som det herskende politiske mål på begge fløje. Men i stedet for at bruge vækst som ureflekteret rettesnor, bør der på venstrefløjen startes en debat om, hvad vi efterstræber og hvorfor.

Man kunne derfor ønske sig, at den genopstandne venstrefløjen fandt et andet projekt, der kunne danne modvægt til det vækstimperativ, der er blevet en uomgængelig sandhed i den politiske debat. Et alternativt projekt, der på den ene side kunne stemme mere overens med de grønne visioner og på den anden side kunne hægte menneskelig lykke op på et andet ideal end købekraft og en evig forøgelse i indtjeningen.

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Problemet i en nøddeskal - her meget præcist beskrevet! Tak for det.

Thomas Robinson

Hvad har løsningen på gældskrisen været? MERE GÆLD!? Det er ikke til at fatte, hvor mange tåbelige løsninger politikere tilbyder deres befolkninger.

Der er åbenbart nogen der insisterer på at malke denne ko til den falder om!

Kurt Svennevig Christensen

Sandt, fornemt, godt, tak

Anders Øgaard

Alternativet til vækst er selvfølgelig omfordeling. Det forudsætter bare at ydmyghed og solidaritet erstatter arrogance, selvhævdelse og andre dumme følelser i befolkningen. Vi skal skabe samarbejde i stedet for konkurrence, og fordele de nødvendige byrder hos hinanden.

Thorsten Lind

Mantra:

vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-

BusinessDanmark er trængt ind i hver en krog af folkestyret- V&V&V-fordi-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-
vækst-velstand-velfærd-vækst-velstand-velfærd-

*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*V*

Caspar Christiansen

er man Neo-liberal blot man går ind for vækst?

Så er stort set hele folketinget blevet neo-liberale

Niels G Madsen

Det er ganske rigtigt at det meste af den såkaldte venstrefløj fuldstændig har købt (eller solgt ud til?) vækst mantra'et.

Jeg mener dog, at det er fejlagtigt at hæfte betegnelsen "liberal" på dem, idet der ikke længere er noget frihedsorienteret i deres politik. I dag står partierne S og SF i allerhøjete grad for kontrol og detail-regulering af samtlige aspekter af borgernes liv. Alt lige fra hvad man spiser til hvem man ønsker at gifte sig med bliver underlagt reguleringer, kontrol, dynelyfteri, og moralske vurderinger, ikke kun fra højrefløjen, men i uhyggeligt stigende grad også fra S og SF.

Mick Sørensen

Forkert varebetegnelse.

Fascister ville være et bedre ord at bruge.

Hvis man er liberal går man ind for frihed og mangfoldighed. Ikke just det den danske venstrefløj står for som Niels G Madsen så fint beskriver.

Leif Højgaard

Denne artikel gåra altså hen over hovedet på mig. Den ligner mest en seminaropgave fra 2. semester på politstudiet.

Det er desværre større end lille Danmark. Vækst gennemsyrer hele verdenen, med meget få undtagelser, og disse undtagelser er for tiden under angreb. Libyen er det seneste eksempel, og noget tyder på, at grunden til krigen bl.a. er, at Libyen har skabt sin egen uafhængige nationalbank (http://www.truth-out.org/libya-all-about-oil-or-all-about-banking/130267...).

Iran og Syrien står sandsynligvis som næste mål. Derefter kommer muligvis socialisterne i mellem- og sydamerika.

Hvis vi ville opgive vækst-paradigmet, så skulle vi melde os ud af den vestlige klub. Det ville ikke kunne ske uden sværdslag, og bitre lidelser for befolkningen.

Et stort land kunne gøre det, men ikke lille Danmark.

Thomas Robinson

Hvorfor kan folk dog ikke forskellen på liberalisme og korporatisme. Jeg frygter at Micks pointe om fascisme er mere korrekt end de fleste lige regner med.

Vækst er en iboende stræben i og en konsekvens af kapitalismen. Artiklen begår den store fejl at tro, SF er "venstrefløjen" - men SF er blevet det nye socialdemokrati: intet spørgsmålstegn ved samfundets fundamentale struktur. De begrænser tilsyneladende deres politik til at fokusere på administration af det borgerlige samfund.
Men artiklen står jo at læse på et borgerligt medies web-side, så hvad kan man forvente.

Anne Marie Jensen

Ok, ro på nu. Venstrefløjen er hverken liberal eller fascister.

Korrekt, Niels G Madsen, at liberal er noget andet. Men derfor kan S-SF da sagtens være neoliberale.

Og fascister, Mick Sørensen? Det er jo langt ude.

Der må naturligvis skelnes mellem liberal og neoliberal. Måske ville det have hjulpet læseren en anelse, hvis kronikørerne dels kort havde redegjort for hvad det er for et ideologi-adjektiv, de tillægger den såkaldte venstrefløj, dels været mere præcise omkring hvem modtagerne af kritikken er. Jeg kunne godt tænke mig, at kronikørerne havde været lidt mere specifikke. Noget a la:

Man kan have en liberal - altså en frisindet - politik. Enhedslisten er ret liberale på mange områder såsom på det kønspolitiske, på udlændingepolitikken og på rusmiddel- og retspolitikken.

Eller man kan have en liberalistisk politik. Som LA og K, der mener borgernes penge ligger bedst i borgernes lommer, og at det private og markedet klarer samfundets problemer bedst, og at ulighed og fattigdom er naturlige og dynamiske effekter og ikke et onde til bekæmpelse.

At vækstparadigmet ganske rigtigt er neoliberalt er så en helt tredje historie. Til den historie kan det tilføjes, at man i teorien i en mere eller mindre marxistisk styret økonomi i et udviklingsland sagtens kan have vækst som målsætning - uden at det af den grund er neoliberalt. Danmark har imidlertid været fuldt udviklet kapitalistisk økonomi i årtier, så det har så at sige ikke noget med "os" at gøre.

En anden ting er, at neoliberalisme rækker ud over vækst og reaganistisk-thatcheristiske grundtræk i samfundsøkonomien, i det den mere bredt omfatter et net af praksisser, der strækker sig fra produktionsformer, over statslige politikker og administrationsmåder til værdier og normer som former det enkelte menneskes identitet og væremåde. Det er et væv af magtteknikker der støtter og supplerer hinanden, og som et net strækker sig gennem hele samfundet og danner et hegemonisk system, der former verden fra globale strukturer til det enkelte menneskes liv.

Dette betyder bl.a. en tiltagende virksomhedsstyring af alt helt ind i det offentlige, kendt som new Public Management. Statens forvaltning af økonomien skifter fra at være en økonomi til menneskers behov til en tilpasning af mennesker til markedets behov. En såkaldt fleksibilisering. Statens rolle bliver primært at servicere og facilitere markedet med arbejdskraft, infrastruktur og sikkerhed. Det fordrer et grundlæggende skifte fra velfærdsstatens/det socialistiske sikkerhedsbegreb om social sikkerhed til det neoliberale ditto, hvor personlig og tings sikkerhed er i fokus. Hvilket bl.a. betyder, at rets- og strafpolitik kan være neoliberal. Fort Europas grænsekontrol, offentlige "antiradikaliseringsprojekter", tiltagende overvågning, elastiske terrorlovgivninger og Lømmelpakken er andre eksempler på det neoliberale sikkerhedsparadigme som faciliterende for et glat og gnidningsfrit åbent marked.

Forøvrigt giver det ikke mening at tale om 'venstrefløjen' som en entitet. Man kan tale om 'centrumvenstre' og i enkelte tilfælde bredt om 'oppositionen'. R kan i parantes qua partiets altovervejende borgerlige økonomisk politik ikke regnes med på venstrefløjen. Derudover kan man tale om 'den yderste venstrefløj' - som vel retteligen er den parlamentariske venstrefløj. Altså Ø. At tale om venstrefløjen som inkluderende alt til venstre for sosserne er i bedste fald overfladisk og i værste fald dybt misvisende og forstyrrende for en kritisk analyse af det politiske øjebliksbillede. Så lad os dog for nemheds skyld sige 'S-SF' hhv. 'Ø'.

S og SF er dog dem, vi bør tale om her, da Ø fremfor vækstparadigmet taler for omfordeling såvel af økonomisk art som i forhold til beskæftigelse. Eller sagt på en anden måde: S-SF vil have kvantitet og opadgående vækstkurver, hvor Ø vil have pluralitet og demokratisering. Pointen er altså, at S og SF vil "vækste" sig ud af krisen. Dét er neoliberalt.

Men for at verificere kronikørernes påstand om, at venstrefløjen - eller rettere S-SF - er neoliberal, må man jo overveje, om de overordnet passer på beskrivelsen af neoliberalismen på andre punkter end lige partiernes ivrige reproduktion af vækstdiskursen (eller diskurserne i flertal, hvis vi anerkender, at 'vækst' og 'grøn vækst' er to forskellige ting).

Det kommer kronikørerne ikke ind på her. Fair nok. Men man kan jo overveje om ikke S-SF på de fleste områder faktisk er røget med på sikkerhedsbølgen. SF har flyttet sig temmelig kraftigt til højre på retspolitikken de senere år. Terrordiskursen synes umulig at adskille fra Socialdemokraterne til VK. Etc.

Personligt tror jeg, kronikørerne har ret, selvom man godt kunne have ønsket sig lidt mere argumentation og uddybning i kronikken. S-SF ligner og lyder ærlig talt neoliberale.

Uanset hvad, skal der lyde et stormende bifald til enhver, der forsøger at få lirket denne her diskussion op. Det skulle da nødig være et tabu?

Leif Højgaard

@Anne Marie Jensen
Hvor er det en flot perspektivering af vækstimperativet. Dit indlæg er mere interessant end artiklen eller rettere sagt lettere læseligt/forståeligt og vækker appetit til fordybelse i de mange begreber og deres historie. Tak

Kan man efterhånden påstå hvadsomhelst i danske medier og udbasunere alle absurde påstande, der endnu ikke er "taget"?

Der er absolut intet neoliberalt over SF, det må være en af de absolut sidste ligegyldigheder, der endnu ikke er sagt af stupide politiske "kommentatorer".

Stort set alle de danske socialkonservative, gamle populistiske partier ligger samme sted i det politiske landskab og er pro-EU, pro-Krig, pro-statsmagt, pro-spindoktorer og pro-50% skattetryk. Derfor placerer de sig udmærket lidt nede i den rød-grå kvadrat, som vist her:

http://img406.imageshack.us/img406/8485/polcomp.png

Desuden er det altid pinagtigt at se folk gøre sig kloge på den onde "vækst". Ved at fornægte væksten, fornægter man menneskesamfundets udvikling siden stenalderen, og det skyldes naturligvis, at de fleste mennesker har ringe forståelse for, at væksten har gjort dem i stand til at sidde ved en computer og bruge tid på at sprede ligegyldigheder ud på internettet, alle tre ting (computer, ytringsfrihed, internet) umuligheder uden den vækst, som disse tåber elsker at hade.

Per Erik Rønne

Jeg konstaterer at venstrefløjen længes efter et statisk, uforanderligt og traditionelt samfund.

Vel som Stillehavsøerne før Cook. Eller Kina i 1700-tallet.

Hvordan var det nu det gik med Kina i opiumskrigen? Ønsker vi at vore efterkommere skal blive »det nye Kine«, mens det rigtige Kina så passende kan tage rollen som Europa anno 1492 på sig?

Mage til Rousseau-inspireret »tilbage-til-naturen« romantik skal man vist lede længe efter - medmindre man er christianit, eller en jysk bonderøv ...

@caspar Det ved du altså ikke noget om...

Jeg synes indlægget er ganske glimrende. Man kunne i denne forbindelse med rette fremhæve de engelske økonomer, der i perioden op til COP15 lancerede begrebet nul-vækst!

Desværre blev deres økonomiske tanker tiet ihjel, og man snakker overhoved ikke længere om den ganske glimrende idé.

En af pointerne med begrebet nul-vækst er, at man i de økonomiske modeller indberegner en forventet vækst, og at denne forventede vækst har stor betydning for resultatet. Så hvis man fastsætter den forventede vækst lavere end lige nu, vil velstanden sådan set forblive den samme, selv om bundlinjen i de nye beregning vil bestå af et lavere tal. Fordi velstand er et relationelt begreb.

Jeg håber virkelig vi fremadrettet får en mere saglig, bredspektret økonomisk debat, selv om jeg har svært ved at se hvordan denne debat kan sælge aviser... :(

Tak for det Anne Marie Jensen. Du har styr på tingene :O)

@Kasper

Den model der, er fuldstændig ubrugelig. Du bør altså benytte minervamodellen:

http://www.samfundsfaget.dk/samfund/livsstil-og-forbrug/minerva-modellen/

En lynhurtig søgning resulterede i denne latterlige model, men pointen er, at dikotomierne er moderne-traditionel og materialistisk-idealistisk

Og at tro SF ikke indeholder et neoliberalt element er direkte naivt. Prøv at læse deres økonomiske politik...

Desuden mener jeg du skyder helt ved siden af målet med din kritik af at folk gør sig kloge på den "onde" vækst. Vi ved jo godt, at vækst har været nødvendigt for at opnå den velstand vi har idag, men det er altså ikke det samme som at vi ikke kan bevare denne velstand uden øget vækst. Jeg må indrømme at jeg endnu ikke har set entydige argumenter for at vækst er en nødvendighed i dagens Danmark. Der er blot det nuværende økonomiske paradigme, men altså blot en af mange sandheder. Og man kan så vælge at tro på en af disse, alt afhængig af om man fokuserer på individer eller strukturer.

Andre sandheder kan fc findes blandt en lang række økonomer fra den Keynesianske skole. Et godt sted at starte er ved Jesper Jespersen...

Leif Højgaard

@Luka
Nu er jeg i tvivl. Jeg gik ellers og troede, at nul-vækst var det samme som at bibeholde et konstant output eller det man kalder et balanceret budget. Mon ikke megen af forvirringen i debatten skyldes sprogforbistring ?

@kasper

Modellen er ved nærmere eftersyn udemærket i mange henseender, og ikke fuldstændig ubrugelig.

Dog mener jeg ikke du kan bruge den som argument for at SF ikke indeholder et neoliberalt element, fordi dens pointe er at vise, at new labour, den såkalde tredje vej, også har påvirket de danske partier. Men man kan altså ikke læse den så firkantet, at bare fordi de befinder sig et bestemt sted i en cirkel så fører de ikke neoliberal økonomisk politik.

Vækst er nødvendigt, ellers kollapser korthuset i vores nuværende økonomiske paradigme. Hvis man vil ændre vækst, må man melde sig helt ud af det vestlige samfund, og det vil være umuligt at gøre alene for et lille land som Danmark.

Det er så simpelt, at alle penge i det nuværende system er baseret på gæld. Gæld skal tilbagebetales med renter. Uden vækst vil man ikke kunne tilbagebetale renterne. Væksten skal være eksponentiel, og det betyder at den er tvunget til at kollapse på et tidspunkt.

@leif Som jeg forstår det (og jeg må indrømme at jeg ikke har beskæftiget med med begrebet siden de lancerede det tilbage i 2009), så vil nul vækst sige, at man som udgangspunkt for sine økonomiske modeller forventer at væksten vil være på 0%.

Men jeg giver dig fuldstændig ret i, at debatten savner et klart sprog!

@rune det er jo netop derfor man er nød til at indføre et nul-vækst paradigme. Fordi konstant akkumulation naturligvis resulterer i at økonomien kollapser.

Jeg synes jo så det interessanter spørgsmål er

Er det økonomien eller miljøet, der falder først?

Hvis man skal følge Information de sidste par måneder, så er venstrefløjen alt andet end venstrefløj. Jeg vil forholde mig kritisk til den udlægning.

Luka:
Sandt at eneste løsning er nul-vækst. Men vi kan ikke rive os selv ud af verdenssammenhængen. Hvis vi prøvede, ville vi ikke engang få lov. Vi ville sandsynligvis blive subverseret, infiltreret og muligvis til sidst invaderet, indtil vi igen faldt til patten.
Vi kunne derimod hægte os på en større bevægelse, hvis f.eks. norden, Tyskland eller EU ville indføre et nyt system.
Men alene er urealistisk.

Luka:
Og ja, det interessante er, om systemet falder før miljøet. Det må vi håbe, for ellers ser det slemt ud for menneskehedens fremtid (=ingen).
Baseret på den totale afvisning af både viden og fornuft, som jeg har vidnet de sidste 15 år, må jeg erklære mig pessimist.

@rune
Som jeg ser det er vi sådan set overhoved ikke uenige på nogen punkter, spørgsmålet er bare hvad man lægger i disse debatter. Om det er noget vi skal tage med ind i en valgkamp, eller en debat der vores tages på internationalt niveau. Jeg så personligt gerne, at nogle partier gjorde det som en mærkesag, at de ville arbejde for det i EU... Men hov, nu drømmer jeg vist - jeg må i seng!

Blor fordi man indser, at nulvækst eller negativ vækst er en nødvendighed betyder det ikke man er rousseau'sk eller på anden måde romantisk/evnesvag.

Man kan for eksempel antage at det ikke vil være muligt at bibeholde vore samfund på deres nuværende niveau, men f.eks mene, at det eneste bæredygtige vil generelt være, i bedste tilfælde et udviklingsniveau meget lig 1600-tallet. Det er der ikke noget romantisk ved. Livet for de fleste mennesker var på det tidspunkt hårdt, fattigt, kort, koldt, forsultent.
Med visse modificeringer kunne visse aspekter af vores nuværende kultur bibeholdes.
Det er altså blot ud fra et økologisk synspunkt.
Menøkonomisk, så husk iøvrigt på, at hele redegørelsen for væksten beror på en skrøne: inkluderet i væksten er al indtjeningen på børsen og ved lignende spekulation. Skønt dette gør nogen få mennesker stenrige, bidrager det kun negativt til samfundet som helhed, og denne indtjening som procent af bruttonationalproduktet overstiger generelt vækstprocenten, således at der faktisk er tale om en negativ vækst i samfundet. Og det kan man jo godt forstå, eftersom de fleste af vore ressourcer får lov til at degenerere. Hvis man ikke vedligeholder hvad man har, og det falder fra hinanden i større grad end der bygges nyt ved siden af, så er der allerede tale om negativ vækst.
Når folks helbred er værre end det var dengang der i danmark var et godt sundhedsvæsen, så er der tale om negativ vækst, uanset hvor meget indtægt de private hospitaler og farmaceutiske firmaer kan postere.
Når folk mister deres hjem og går arbejdsløse, så er der tale om negativ vækst, fordi de er blevet fattigere.

Når vi så alligevel har positive vækstprocenter, ja så skyldes det at indtægter på aktier, spekulation og renteindtægter - er helt enorme, og de går til dem der sidder på flæsket, og så længe de kan blive siddende er de fløjtende ligeglade med hvor negativ væksten bliver i samfundet som helhed.

Luka:
Jeg giver dig helt ret. Selvom det ikke er muligt at realisere, bør man stadig stræbe efter et ideal. Man kunne godt have regeringspartier, som ønskede en nulvækst-økonomi, men samtidig arbejdede på kapitalismens betingelser. Man kunne så have folk i EU arbejde for et nyt system. Bare det, at naboernes befolkning ved, at nationen har ønsker om en ny økonomi, kan inspirere dem, og hvis en kritisk masse blev opnået, kunne man måske lave et sådant område, som rev sig ud af sammenhængen.

Per Erik Rønne

@Bob Jensen,

Meget tyder på at hvis man ønsker et statisk samfund, som de fleste herinde gør, så skal man også have en styreform som den Bhutan traditionelt har haft. Det kræver nemligt et arveligt monarki hvor den udeltemagt går i arv fra generation til generation. I et demokrati vil en sådan politik næppe næppe i længden kunne opretholdes.

Og efterhånden som velstanden stiger uden for landets grænser vil man være nødt til at indføre effektive metoder til at holde ikke mindst ungdommen inden for landets grænser. Og her må erfaringerne fra »Deutsche sogenennt Demokratische Republik« vel så springe i øjnene ...

Søren Kristensen

Man kan ikke dyrke en stor plante i et lille drivhus, så selvfølgelig er der grænser for vækst, hvis man udelukkende ser på kvantitet. Går man derimod efter kvalitet er der i princippet ingen grænser for vækst. Det er derfor vi bør gøde vore hjerner mere end de marker som allerede har fået rigeligt. Men selvfølgelig ikke med det samme.

Thomas Robinson

@Anna Marie: Danmark er bygget op omkring en korporatistisk model, som både højre og venstre side af folketingssalen deltager i. Uden at skrive stil om det, så må du kunne genkende det ideologiske ophav til den samfundsmodel.

http://books.google.dk/books?id=R9UxpPY_KHYC&pg=PA36&lpg=PA36&dq=korpora...

http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Samfund/Den_korpor...ært_styre/korporatisme

@ Per, vi er så langt fra at kunne diskutere praktiske løsninger. Men helt generelt kan man sige at det ikke er muligt for danmark at gå enegang på nogen væsentlig måde. Man ser hvad der sker med lande der gør: spanien 1936, grækenland 1967, Chile 1972, irak, libyen, cuba. I øjeblikket må danmark mere eller mindre indordne sig under wall street og den amerikanske krigsmaskine.

Men det bør vel ikke afholde os fra at diskutere hvor problemet ligger og hvad der teoretisk set kunne udgøre et alternativ?

Per Erik Rønne

@Bob Jensen,

Burma har tidligere forsøgt sig med en lignende vej, og diktatoren fik da også indført et forbud mod moderne teknologi. Således kunne landet da sagtens nøjes med ét fly (præsidentflyet) ud over hvad luftvåbnet havde brug for.

@Thomas Robinson,

Ja, en stor del af den økonomiske vækst vi oplever er en vækst på kvalitet. Som den iPad 2 jeg får på mandag (sendt fra Shenzhen i går, nu i Köln) der kan meget mere end min første computer (Amstrad CPC464 med kassettebåndoptager i tastaturet, monokrom, grøn skærm med 24 linjer à 80 tegn og to eksterne drev til vendbare 3,5" disketter med plads til 180 KB på hver side + skrivehjulsprinter).

iPad'ens pris: 5.099, Amstrad'ens ≈40.000 inklusive printer ...

Thomas Robinson

@Per, jeg er ikke helt sikker på, hvor du vil hen med din kommentar :)

Thomas Robinson

@Per, jeg er ikke helt sikker på, hvor du vil hen med din kommentar :)

Per Erik Rønne

@Thomas Robinson,

Såmænd blot at den teknologiske udvikling sørger for en kvalitativ vækst, der endda vil udgøre en mindre miljøbelastning end den teknologi, der bliver forladt.

Thomas Robinson

Teknologisk udvikling bahhh. Det havde jeg en artikel i weekendavisen om netop teknologisk udvikling i Ideer #1 i år. Her er en engelsk version med samme argument der blev publiceret på Energybullitin:

http://www.energybulletin.net/stories/2011-02-04/ascent

Jeg giver ikke meget for den "teknologiske udvikling" vi oplever lige nu

Per Erik Rønne, kl. 08:48:

”... en stor del af den økonomiske vækst vi oplever er en vækst på kvalitet. ... iPad’ens pris: 5.099, Amstrad’ens ≈40.000 inklusive printer …”

Netop dette illustrerer nødvendigheden af en ’økonomi-teoretisk’ skelnen mellem ’monetær-økonomisk’ rent kvantitativ ’vækst’ og de kvalitative ’vækst’-processer i ’real-økonomien’.

Hvilket igen må medføre en dybtgående analyse og reformulering af de såkaldt ’økonomiske videnskabers’ begrebsmæssige forudsætninger.

En biologisk metafor for denne skelnen kunne være forskellen mellem en kræftknudes ’vækst’ og et nyt levevæsens epigenetiske ’vækst’.

Med venlig hilsen

Per Erik Rønne

Så du foretrækker stadig at trække din lille stige frem når du skal slå et ord eller andet op i dine opslagsværker, fremfor at have dem på din harddisk, på din iPhone eller nu helt aktuelt på din iPad?

Det tager et par sekunder at starte en iPad, og derefter yderligere nogle sekunder at starte det relevante opslagsværk. Med stigen for at hente det relevante bind ned fra øverste række på reolen, slå op i bindet med flittig brug af din lup må det tage minutter i stedet for sekunder.

Kløpindenes og pudderparykkernes tid er ellers forlængst forbi for os andre ...

Thomas Robinson

@Næh, det jeg siger er at vi lever måske ikke i fagre nye teknologiske verden som folk tror: 1) nytten af nye innovationer er langt mindre end man tror, og 2) også teknologi bliver ramt af aftagende marginal værdi, 3) objektive mål viser at de sidste årtier har vist en katastrofisk nedgang i innovation.

Nu ved jeg ikke om du læste min artikel, men her er noget mere:

http://accelerating.org/articles/InnovationHuebnerTFSC2005.pdf

Anne Marie Jensen

Thomas Robinson

"Danmark er bygget op omkring en korporatistisk model, som både højre og venstre side af folketingssalen deltager i. Uden at skrive stil om det, så må du kunne genkende det ideologiske ophav til den samfundsmodel."

Det link du har postet leder kun frem til forsiden af en bog, så hvis der findes en forklaring på din påstand der, kan jeg ikke læse den. Du må gerne uddybe, hvis du får lyst til at skrive stil om det ;)

Korporatisme/korporativisme kan jeg ikke få øje på i Danmark. Jeg er all for at kalde regeringens støtteparti for nyfascister, men derfra og så til at mene, at den danske velfærdsmodel og den danske model med trepartsforhandlinger for korporatisme - eller fascismens velfærdsmodel - virker sådan lidt småparanoidt.

I samfundsvidenskaben taler man om den korporative velfærdsstatsmodel. Den har vi bare ikke i Danmark, den kaldes jo også den kontinentale model, erindrer jeg fra samfundsfag på gymnasiet. Poitnen er, at det er en model, der hviler på borgernes socialforsikring og har stærke reaktionære mønstre med hjemmegående husmor og en statisk situation i styrkeforholdet mellem klasserne.

Sidstnævnte særkende har stærke rødder i den italienske korporativisme, hvor hvad vi kunne kalde en ekstrem udgave af trepartsforhandlingerne inddragede arbejdsgivere og arbejdere i velfærdsstaten på lige fod. Altså at staten knuste klassekampen.

Hvad dét har med den skandinaviske universelle model med progressiv beskatning, trepartsforhandlinger med regringen i en tilbagetrukken rolle og historisk set med en fortsat klassekamp at gøre, må du godt forklare mig, for jeg er åbenbart ikke med her?

Alligevel kommer vi muligvis frem til nogle af de samme resultater ad ret forskellige omveje. Hvis du altså mener, at klassekampen forsøges afskaffet (i.e. korporatisme). Men det er jo netop en feature ved neoliberalismen, som jeg forsøgte at beskrive i mit forrige indlæg.

Anne Marie Jensen

Og så skal Bob Jensen have tak for sit gode indlæg # 15. april 2011 kl. 01:22

Thomas Robinson

@Per: du tror måske teknologi skal redde dagen for biler, globalisering og evigt stigende levestandarder. Hvis du har fulgt prisudviklingen for kobber, sjældne metaller og andre komponenter til elektronik så ville du vide at der ikke er resurser til at udskifte blot en lille andel af klodens konventionelle biler med el, eller lave tilstrækkelige solfangere og vindmøller. Den grønne bølge er end ikke kommet igang og man er allerede ved at løbe tør for materialer der understøtter den.

Det er almindelig hovedregning. Der er knap 900.000.000 biler i verden. En alm bil bruger 20-25 kg kobber, mens en el-bil bruger 90 kg kobber. Dvs. hvis bilparken skulle skiftes til højteknologisk el over de næste 30 år, så skulle man finde 58.500.000.000 kg kobber på et marked der allerede nu ikke kan levere. Og så har du ikke medregnet kobber til lade stationer, infrastruktur og al den strøm der skal produceres på et el-markede der er i dyb krise. Der bliver ingen teknologisk redning af vores nuværende livsstile og så er den ikke længere. Det kan være at der er nogen der vil kalde det en "kvalitativ vækst process", men det bruger altså stadigt resurser og dem er der færre og færre af når man runder 7 milliarder mennesker på kloden.

Anne Marie Jensen

Mark Thalmay

"En biologisk metafor for denne skelnen kunne være forskellen mellem en kræftknudes ’vækst’ og et nyt levevæsens epigenetiske ’vækst’."

Skarpt. Den tyvstjæler jeg til fremtidige diskussioner og opfordrer andre til det samme, tak for dén! :)

Thomas Robinson
Anne Marie Jensen

Men ud over det, Thomas Robinson, er vi ikke uenige. Jeg støtter dig 100% i din kritik af drømmetilstanden, der fortæller os, at vi skal fortsætte med den teknologiske vækst ud i det evindelige. Point of no return for overforbrug og global opvarmning nærmer sig, imens vi hengiver os i religiøs ekstate over iPad og gadgets.

Per Erik Rønnes afvisning af kritikken med henvisning til Khmer Rouge kan vist ikke ses som andet end en variation over Godwin's Law.

Thomas Robinson

@Anne (undskyld jeg har stavet forkert hver gang - beklager): Jeg tror vi er enige langt hen ad vejen :)

Det er iøvrigt nogle gode debatter her på information :) Ros til alle deltagerne!

Sider