Kronik

Venstrefløjen skal satse på det frivillige potentiale

Mens verden omkring os ivrigt diskuterer brugen af frivilligt arbejde, har den hjemlige venstrefløj forelsket sig blindt i en større og stadig mere indgribende stat. Velfærdsstaten er blevet til målet frem for midlet. Der er brug for nytænkning om den tredje sektor mellem stat og marked
2. april 2011

Den levende diskussion på den danske venstrefløj står i stampe. Hvis vi kigger på verden omkring os, lever diskussionen om vægtningen mellem stat, marked og civilsamfund i bedste velgående. Det ingenmandsland, som falder mellem stat og marked, udgør et stærkt forsømt land herhjemme. Og hvad kunne være mere oplagt end at bruge det herrens år 2011, der er udråbt til officielt Europæisk år for frivilligt arbejde, til at tænke over, hvad venstrefløjen vil med dette område?

Vi kan starte selvrefleksionen med at kigge på, hvordan danskerne opfatter velfærdsstaten i dag. I samarbejde med analyseinstituttet Interresearch har Cevea fået foretaget en survey. og svaret er klart. 69,1 pct. af danskerne »oplever den offentlige sektor som tung og langsommelig«, mens yderligere 85,7 pct. svarer, at den »offentlige sektor burde lytte mere til borgerne og tage udgangspunkt i konkrete behov«.

I forhold til den stigende regulering er svarene tilsvarende dystre; 69,3 pct. svarer, at »Der er for mange regler og love, der bestemmer, hvordan danskerne skal leve«, og 66,3 pct., at »Det ville gavne den offentlige sektor, hvis der var færre regler og love«.

Den helt uundværlige indsats, som frontmedarbejderne i den offentlige sektor udøver, bliver således undermineret af en stat, der tilføres mere kontrol, mere detailstyring og mere regulering.

Derfor har det også været dybt utilstrækkeligt, at den hjemlige venstrefløj har forelsket sig blindt i en større og stadig mere indgribende stat. Man har skudt fornyelsestankerne ned. Politikens lederskribent Per Michael Jespersen har eksemplificeret denne velfærdskonservatisme ved at betegne »civilsamfundets velsignelser« som »blålys« med det ene argument at have fulgt den politiske debat længe.

Mens tavsheden, sløvsindet og voldsom skepsis har domineret i Danmark, så har venstrefløjen i resten af Europa indledt gennemgribende og fremtidsorienterede diskussioner af statens rolle over for den tredje sektor.

Man har i disse lande fordybet sig i tankerne om den aktive stat, den rammesættende stat, den kompensatoriske stat, den udviklende stat, den regulerende stat, og mange andre modeller, som alle har været udtryk for en søgen efter en ny balance mellem stat, marked og civilsamfund. Særligt i Storbritannien har kampen mellem David Camerons Big Society og Labours The Good Society trukket de ideologiske fronter op.

God i stedet for større

Pointen om, at en større stat ikke kan eller skal være målet, er dog ikke helt ukendt herhjemme. I sit politiske testamente fra 2009 udtrykker den tidligere minister og partiformand Svend Auken sig meget klart:

»Udbygningen (af velfærdsstaten, red.) var rigtig, det er der ingen tvivl om. Men man kan diskutere, om det med bare at fylde mere på de eksisterende systemer var den rigtige metode. Om ikke man skulle have taget en meget mere kritisk vurdering af hvert eneste tiltag.«

Auken forsøgte at gøre de kommende generationer på venstrefløjen opmærksomme på, at der er grænser for statens indgriben, og at der vil være negative konsekvenser forbundet med et uhæmmet vokseværk. Pointer, som vi også har fået bekræftet de seneste år, hvor politikernes styringsambitioner trænger sig på. Det har dels resulteret i en række useriøse symbolistiske indgreb over for bl.a. muskelhunde og fiskeknive, og dels en nærmest uendelig strøm af lappeløsninger på f.eks. dagpengeområdet, hvor regelbyrden er eksploderet fra 421 sider i 1951 mod hele 22.408 sider i 2010. Denne tendens bekræfter, at staten kan optræde umyndiggørende og bidrage til at underminere borgernes tillid til den offentlige sektor.

Auken efterlyser i sit politiske testamente en mere kritisk tilgang fra venstrefløjen. Han bygger bl.a. sine argumenter på egne erfaringer fra perspektivredegørelsen i 70erne, der skulle forholde sig kritisk til væksten i den offentlige sektor. Et klart eksempel på rettidig omhu fra venstrefløjen. Målet var, som Auken selv skriver, ikke big government, men derimod good government, hvor alle udfordringer ikke søges løst ved nye handlingsplaner og flere behandlerteams.

De politiske udfordringer kan være mere komplicerede, end staten kan løse alene. Det betyder dog langt fra, at løsningen er en mindre stat og en mindre offentlig sektor, sådan som borgerlige kræfter vil bilde os ind. På ingen måde. Vi skal netop sikre, at borgerne ikke reduceres til egennyttemaksimerende forbrugere i et supermarkedsamfund, men opbygges til ansvarlige medborgere, der tager ansvar for fællesskabet.

Derfor vil jeg også betinge mig selv til en stærk og mulighedsgivende stat. Staten skal være så stærk, at den kender sine egne begrænsninger. Dermed vil den heller ikke kaste sig ud i detailregulering af f.eks. aktiveringsindsatsen på jobcentrene eller undervisningen i folkeskolen. En stærk stat vil tværtimod kunne optræde som motor og igangsætter af nye initiativer i den tredje sektor. Opgaveløsningen bør ske i tæt partnerskab mellem stat og civilsamfund, hvor staten tilstræber at skabe bedre muligheder for at danskerne kan tage aktivt ansvar for fællesskabet.

Hvis man gerne vil fremme det frivillige arbejde og det ansvarlige medborgerskab, så skal det ske i respekt for det frivilliges egenart. Det betyder også, at den nuværende hype om den frivillige sektor, som svar på nedskæringer i den offentlige sektor er dybt misforstået og nærmest pervers. Det frivillige hverken kan eller skal overtage myndighedsopgaver. Det er en eklatant misforståelse af det frivillige potentiale.

De fire varemærker

Den frivillige indsats er udelukkende et supplement, som baserer sig på følgende varemærker:

1) Man tager udgangspunkt i et eget engagement og ansvar (engagement).

2) Man har en personlig indsigt og berøring med konkrete problemer (indsigt).

3) Man har frihed til at tænke ud over kassetænkningen og formulere fleksible løsninger (innovation).

4) Man besidder evnen til at møde folk i øjenhøjde (gensidighed).

Pointen er og skal være, at den tredje sektor kan og skal noget andet end den offentlige sektor. Et eksempel herpå kunne være Kafé Kolind på Djursland, som yder en alternativ arbejdsprøvning for personer uden tilknytning til arbejdsmarkedet. Konceptet er, at den enkelte bruger mødes af et differentieret og nuanceret tilbud, hvor man f.eks. henter syvsoverne i bus hjemme hos dem selv hvis de ikke dukker op af sig selv. Tanken er, at det er mere relevant og givende at indgå i fællesskabet i Kaféen end at være alene derhjemme. Med langt større succesrater end det offentlige tilbud kommer 80 pct. af de ledige på Kafé Kolind i beskæftigelse.

Stadig flere mennesker kan og vil hjælpe til i den tredje sektor de skal bare have mulighed for det. Det har særligt de konservative i England opdaget, og hvis det ikke skal gentage sig herhjemme, med den slet skjulte borgerlige drøm om at reducere velfærdsstaten og overlade de svageste til deres egen skæbne, så kræver det nye stemmer i debatten. Derfor er det også kærkomment, at flere fagforeninger blander sig konstruktivt i debatten og sikrer, at den tredje sektor kun bidrager der, hvor den forbedrer og ikke udhuler velfærden.

Realisering af det frivillige potentiale må aldrig være en undskyldning for at skære ned, men det rummer et potentiale til at fremstille en revitaliseret venstrefløj, der satser på frihed frem for formynderi, lighed frem for materialisme og medborgerskab frem forbrugerisme. Det kunne være oplagt for Villy og Helle at satse på et politisk projekt, der sætter pligter før rettigheder og styrker det ansvarlige medborgerskab.

Jens Jonatan Steen er direktør for Cevea.

Ceveas debatrække om det Frivillige potentiale slutter den 6. juni med oplæg fra Lord Maurice Glassman, direktør for Citizenship Programme, London Met

Serie

Seneste artikler

  • Fra traditionel til moderne frivillighed

    8. april 2011
    Hvis frivillighed skal være med til at løse offentlige velfærdsopgaver, er det afgørende, at man fra politisk side forholder sig til den moderne, individualiserede frivilligheds præmisser
  • Ansvaret for udsatte tørres af på frivillige

    28. marts 2011
    Grænserne mellem den civile og den offentlige sektor er så mudrede, at det offentlige får mulighed for at tørre ansvaret for socialt udsatte af på frivillige. Samtidig slukkes ildsjælenes gnist, når de bindes af det offentliges firkantede krav. Der er behov for at afklare sektorernes roller
  • Hvad vi fælles skaber

    14. marts 2011
    Frivilligt socialt arbejde besynges som løsningen på velfærdsstatens problemer. Men markedslogik og manglende økonomisk opbakning undergraver de frivilliges indsats og integritet
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Mikael Hertig

Der er noget helt fejlspecificeret over dette indlæg, hvis det på papiret skal se ud, som om det har noget med venstrefløjen at gøre.
Måske er der til trods for den skæve indgang noget at hente.
For mig ser det fuldstændigt ud, som om JJS går ind for, at man uden videre erstatter professionelt arbejde (varme hænder) med frivilligt arbejde. Det er dokumenteret, at kommunerne har skåret ned på de varme hænder og derved nedsat service.

Kritikken af den offentlige sektor, herunder ikke mindst kommunerne, for bureaukratisering, dårlige resultater af regeltyranni og politikernes krav om garanti mod dårlig pleje og lignende - kort sagt kritikken af new public management - lægger op til et opgør med den tunge offentlige sektor.
Det opgør skal ske i respekt for forvaltningsretlige regler, retsgarantier og lignende, men samtidig skal det tage fat fra lovgivning og over kassetænkning til cirkulærer og hjemmestrikkede regler. Der har været alt for mange eksempler på dårligt gennemførte "regelforenklinger".

Når man tænker på Hanz Magnus Enzensbergers fremragende essay fra 1982, "Svensk Efterår", hvor det bl.a. hedder: " Det så ud, som om denne politiske kulturs evige forvaltere, socialdemokraterne, havde haft held med et projekt, som ganske andre regimer, fra teokratiet til bolsjevismen, allerede havde lidt skibbrud med: At tæmme mennesket." ..."Midt i kapitalismen så megen endrægtighed, så megen solidaritet, så megen uselviskhed" ..."Jeg spurgte mig selv om prisen for denne fred, om de politiske omkostninger ved denne genopdragelse, jeg begyndte at vejre det fortrængte og dets genkomst overalt, den skimlede lugt af en allestedsnærværende, blid, ubønhørlig logik" (Oversat af Per Øhrgaard, fremragende!)

Mikael Hertig

- så ville det åbne meget bedre for venstrefløjens krav til en mere strømlinet, en mere produktiv, en mere socialt fungerende offentlig sektor uden kassetænkning.

Hvorfor bliver Vi ved at lappe på den model, intet tyder på den demokratiske og kapitalistiske tilgang har noget at tilbyde.

Mikael Hertig

Hvis ældrepleje for eksempel skal organiseres via frivillig næstekærlighed, kan man ikke regulere den efter behov. Det mulige mismatch mellem plejebehov og plejeindsats bliver ikke længere noget politisk ansvar,
Velfærdsstaten skal omstruktureres, ikke nedbrydes.

Mikael Hertig

Hvis ældrepleje for eksempel skal organiseres via frivillig næstekærlighed, kan man ikke regulere den efter behov. Det mulige mismatch mellem plejebehov og plejeindsats bliver ikke længere noget politisk ansvar,
Velfærdsstaten skal omstruktureres, ikke nedbrydes.

Erfaringen viser at frivillige organisationer i hårde tider har en tendens til at indarbejde usaglige hensyn ved fordelingen af hjælp, og Velfærdsstaten blev netop skabt fordi de der har behov for hjælp ikke ønsker at stå med hatten i hånden og lade sig byde hvad som helst.
Og i øvrigt synes jeg al snak om frivillighed fordufter i Jens Jonatan Steens udgangsbøn:
et politisk projekt, der sætter pligter før rettigheder og styrker det ansvarlige medborgerskab. ?

@Frederik spør: Hvor har en samfundsmodel, der i praksis (ikke teoritiske fata moganaer) vist sig mere effektiv og velfungerende end den kapitalistiske ?

og manden har jo ganske ret.

Den kontrollerede og styrede kapitalisme har i samarbejde med stat og lønmodtagere skabt velfærdsstaten, også den nordiske solidariske model...

... men fakta er at der hvor kapitalismen har revet sig fri af al ansvarlighed og kun jagter profitten, har den skabt umådelig fattigdom, nød og udpining.

Og kapitalismens mål er at rive sig løs af statens favntag. Dertil er modsvaret nationaliseringer hvilket flere og flere lande indser. Senest har Italien taget skridt i den retning...

Niels Engelsted

Det gode ved direktør Steens forslag er, at intet, absolut intet, forhindrer gode mennesker i med det samme at gå igang med frivilligt arbejde, alt det de lyster. Jeg er sikker på, at der er tusind steder, det vil blive budt velkomment.
Det mindre gode er, at direktørens forslag uanset hans mange besværgelser uværgeligt bliver knyttet sammen med en reduktion af den offentlige velfærdsstat, som eliterne ikke længere mener, at der er råd til. Det fælles ansvar må derfor delvis erstattes af det frivillige (og meget mere lødige)ansvar, må man forstå. Og for at få det til at ske lidt hurtigt anbefaler Steen "at Villy og Helle satser på et politisk projekt, der sætter pligter før rettigheder." Det skal altså alligevel ikke være frivilligt, bare gratis.

Jens Jonatan Steen

@Mikael Hjertig: Jeg takker for kommentaren, selvom du af et godt hjerte skyder fordi. Dels fordi kritikken overhovedet ikke forholder sig til teksten og dels fordi de volsomme automatreaktioner overskygger enhver original tanke. Man skulle næsten tro, at der var underliggende motiver.

Der så mange postulater, at man bliver helt forpustet ; 'Teksten er ikke venstreorienteret', den argumentere for 'nedbrydning af velfærdsstaten' og støtter ikke en mere 'socialt fungerende offentlig sektor uden kassetænkning'. Ske tak og...

Tre hurtige svar; selv end Marx så ikke staten som endemålet, selv de faglige organisationer indenfor FTF-området imødekommer de frivillige indenfor de afgræsninger, som jeg påopeger (de er vel ikke modstandere af staten?) og at mindre bureaukrati (selvom jeg anerkender, at det er en svær opgave) skulle være i modsætning til en 'socialt fungerende offentlig sektor uden kassetænkning' forstår jeg heller ikke? Altså en omgang velmennde automatpilot, der ikke forholder sig til indholdet. Ærgerligt.

Mikael Hertig

JJSteen. Jeg er ikke imponeret. Folk kan jo selv læse indenad og konstatere, at jeg ikke pådutter noget.
Kunne du ikke nøjes med at tage stilling til substansen og så lade dine ufine antydninger ligge?

Jens Jonatan Steen

@Hertig Der er jo intet ufint i det jeg skriver og jeg ville hjertens gerne besvare dine kommentarer, hvis det var muligt. Men din kritik handler jo ikke om det d mere præcist, hvis det var muligt?

Men du skriver har jo intet med mine holdninger at gøre - det er udelukkende dine egne fortolkninger, som jeg desværre må konstatere er langt mere verdensfjerne og dogmatiske end dem Cepos og liberalisternes plejer at lave. Jeg jo ikke acceptere at være modstander af alt muligt, som jeg er fast og tro tilhænger af. Mit indlæg og svar står til troende, men skriv gerne hvis du har reelle og meningsgivende spørgsmål?

Mikael Hertig

Det er konkret. Nu kommer jeg jo ikke fra de finere fænomeniske snirkler fra RUC af. Det er altså konkret, om man operationaliserer plejeopgaver indenfor hjemmeplejen ud i det professionelle, der før gik under betegnelsen omsorg og erstatter med afmålte sekunder til bleskift og så lader de frivillige tage sig af hyggen.
Efter min opfattelse er det lige præcis dig, der svæver så højt over det praktiske, at jordforbindelsen mangler.
Om du synes, det er ufint eller ej, ved jeg ikke. Du antyder blødhjertethed og manglende begavelse, staver mit efternavn forkert og evner ikke konkret at fortælle, hvor du er fejlciteret. Samtidig antyder du underlige motiver. Jo højere du svæver, jo mere ser vi andre dig nedefra.