Kommentar

Hvad nu, al-Qaeda?

Osama bin Ladens død er et alvorligt stød, men ikke et dødsstød for den islamistiske terrororganisation, der stadig har sovende uafhængige celler
Den 27. november 2008 blev luksushotellet The Taj Mahal  i Mumbai ramt af et omfattende  al-Qaeda-angreb.

Den 27. november 2008 blev luksushotellet The Taj Mahal i Mumbai ramt af et omfattende al-Qaeda-angreb.

Indranil MUKHERJEE

5. maj 2011

Jublen i USA og andre steder i Vesten vil ingen ende tage, men i hovedstæder verden over vil man gøre klogt i at forberede sig på følgerne af Bin Ladens likvidering.

Lige nu sørger hundredvis af engagerede jihadier og jihad-aspiranter og sværger, at de vil give deres liv for at hævne de amerikanske specialstyrkers drab på deres karismatiske leder i byen Abbottabad.

Der kan naturligvis ikke herske tvivl om, at Bin Ladens død er et alvorligt tilbageslag for al-Qaeda. Men samtidig har netværket over en årrække undergået en metamorfose fra et stærkt centraliseret hierarki hvor rekruttering, uddannelse og kommandovej alle var under kontrol af dens topledere til noget langt mere løst og amorft.

I dag er al-Qaedas filosofi: 'én mand, én bombe'. Det har ikke brug for et nyt 11. september for at markere sig.

En bombe på Times Square i New York detoneret af en fanatisk selvmordsbomber eller en bombe i New Yorks subway begge typer aktioner er forsøgt gennemført inden for de seneste år er indikationer af, al-Qaeda stadig er i fuld vigør.

Al-Qaeda har været et franchiseforetagende i mange år. Alle kan melde sig til at plante en bombe eller andet sted. Næsten alle kan komme til Pakistan eller Afghanistan, hvor de kan få tilbudt træning og uddannelse med centrale al-Qaeda allierede såsom det pakistanske Taleban eller den afghanske gruppe, som ledes af Jalaluddin Haqqani.

En vigtig forbundsfælle for al-Qaeda i Pakistans byer har været Lashkar-e-Taiba (LET) en forbudt militant gruppe, der tidligere kæmpede i Kashmir, men nu angriber mange forskellige mål og hjælper al-Qaeda.

Efter 11. september 2001 hjalp LET med at skjule mange højtstående al-Qaeda figurer, og gruppen kan meget vel have spillet en stor rolle i at holde bin Laden skjult.

Pakistan har hidtil nægtet at gå op imod al-Qaeda-allierede som Haqqani, fordi de var i aktive i Afghanistan ikke Pakistan. Tilsvarende er der nære bånd mellem LET og Pakistans militære efterretningstjeneste, fordi gruppens vigtigste mål er Kashmir og Indien. Trusselsbilledet er altså intakt.

Før 11. september 2001 var der ingen kendte al-Qaeda-celler i Europa med undtagelse af den i Hamburg, som iværksatte disse angreb.

Sovende celler

Men i dag har så at sige hvert eneste europæisk land en eller flere al-Qaeda celler. Hundredvis af muslimer med europæiske pas er rejst til Pakistans stammeområder for at modtage uddannelse og er derpå vendt tilbage til Europa.

Efter at Tyskland i sidste uge anholdt tre marokkanere og sigtede dem for forsøg på at plante bomber på offentlige steder, indrømmede de tyske myndigheder, at over 200 tyske statsborgere har fået undervisning i stammeområderne, og at mange af dem er vendt tilbage til Tyskland.

Det samme gør sig gældende i Storbritannien, i de skandinaviske lande og i Frankrig, Spanien og Italien.

Frygten for tilfældige selvmordsbomber i metrotog eller på togstationer i USA eller Europa må lige nu bedømmes som særligt høj.

Hertil kommer truslen om flykapringer eller bombninger af vestlige militære mål og ambassader i Mellemøsten, hvor disse allerede er hyppige mål.

Der er også fare for, at amatør-jihadier placerer bomber i supermarkeder. Andre former for angreb er også sandsynlige.

Nogle kan blive gennemført af garvede og dedikere jihadier, som er blevet placeret midt i de vestlige samfund, og nu vil vælge at gå i aktion og fremskynde komplotter mod mål, som de kan have arbejdet på at perfektionere i årevis.

Sådanne enlige angribere er tidligere blevet pågrebet i USA. Disse enkeltpersoner havde været på ophold i de pakistanske stammeområder for at modtage uddannelse, hvorefter de vendte tilbage til en større amerikansk by og forsøgte at gennemføre et angreb.

Amerikansk politi og sikkerhedstjenester har dog hidtil formået at forpurre de fleste af disse aktioner i at blive realiseret nogle gange i sidste øjeblik.

I Fort Hood-massakren i 2009 gik det galt: 13 mennesker blev dræbt og 32 såret af major Nidal Malik Hassan, der havde været i stand til at infiltrere den amerikanske hær. Det er dog stadig uafklaret, hvorvidt denne gerningsmand havde nogen form for forbindelse til al-Qaeda.

Latent risiko i Sydasien

Afghanistan, Pakistan og Indien er i særligt grad udsatte for mere organiserede angreb.

I førstnævnte land er al-Qaedas indflydelse blandt svorne jihadister som Haqqani gruppen stadig stærk.

Pakistan er også meget sårbar over for angreb. På trods af en stadig strøm af benægtelser fra de pakistanske myndigheder som nu er blevet afsløret som beviseligt forkert havde al-Qaeda indtil for nylig sin base i Pakistan. Al-Qaeda og dets associerede pakistanske grupper vil fra nu af være fast besluttede på at iværksætte en bombekampagne i Pakistan til minde om Bin Laden. Dette vil øge spændingerne i et land, der allerede er martret af ineffektiv ledelse og økonomisk krise.

Endelig vil al-Qaeda og dets allierede også kunne beslutte sig for, at nu vil være det helt rette tidspunkt at så større splid mellem Indien og Pakistan ved at lancere en ny terroraktion på indisk område i stil med Mumbai-angrebet.

Samtidig er Mellemøsten et stort tomrum for al-Qaeda grund af de igangværende arabiske revolter.

Det vil stadig være et af de vigtigste mål for al-Qaeda at søger at opnå indflydelse og gennemslagskraft hos den nye generation af ledere, der er ved at dukke op i Tunesien, Egypten, Syrien og i Golfstaterne.

Men denne opgave vil blive meget vanskeligere efter Bin Ladens død.

Det er indlysende, at Bin Ladens død og beslaglæggelsen af hans computere vil give efterretningstjenester over hele verden mange spor og fører til pågribelse af flere højtstående al-Qaeda-medlemmer, men lige så indlysende, at al-Qaeda ikke har fået det endelige dødsstød og ikke vil forsvinde fra den ene dag til den anden.

Ahmed Rashid er pakistansk journalist og forfatter. Hans mest berømte væk, 'Taleban', er netop udkommet i en ajourført udgave, 10 år efter dets første offentliggørelse. Hans seneste bog er 'Descent into Chaos The US and the Disaster in Pakistan, Afghanistan and Central Asia'.

© Ahmed Rashid og Information Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kaspar Olsen

Reglen at lære fra Bin Ladens død er den enkle at enhver der begår terror udelukkende gavner Washington og det øvrige globale overvågningssamfund.

Robert Kroll

Er den historiske erfaring ikke, at terrorbevægelser i almindlighed afgår langsomt ved døden ?

De mennesker, der allerede er i et terrornetværk, fortsætter til den bitre ende - de har ligesom intet alternativ.

Det er når pengene og slipper op og når tilgangen af nye medlemmer svinder ind, at terrornetværket dør - og Bin Ladens terrornetværk er vel så småt begyndt at dø bort, men inden det er væk, så bliver der nok nye myrderier på sagesløse mennesker - desværre.

I det lange løb, så er gode levevilkår , uddannelse og viden det bedste man kan levere, hvis man vil hindre en nytilgang til terrorbevægelser og formørkede ideologier / religiøse samfund.

Gorm Petersen

Hvad mon kan blive løsningen for palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza ?

Vil israelerne tillade, at de får "gode levevilkår , uddannelse og viden" ?

Palæstinenserne har traditionelt været de bedst uddannede i den del af verden - det høje uddannelsesniveau har på ingen måde fremmet Israels lyst til at acceptere en selvstændig stat.

For nogle år siden viste en rundspørge, at Israel-Palæstina konflikten var det vigtigste grundlag for rekruttering af militante islamister i vestlige storbyer.

Artiklen kan kritiseres for ikke at omtale Al Qaedas satsning på selve afrika, fjernøsten og Bangla Desh.

Lige nu har islamisterne på hjemmefronten travlt med at sikre sig maksimal indflydelse ved de politiske omvæltninger (som Osama jo netop opfordrede til) - og uden truslen fra Al-Qaeda havde vesten næppe haft så travlt med at erklære støtte til opstandene.

Egon Maltzon

Al-Qaeda havde ingen indflydelse på omvæltningerne i mellemøsten og nordafrika..

Tværtimod.

Omvæltningerne kom netop i stand som resultat af en fredelig strategi.

Robert glemte dog at nævne retfærdighed som forudsætning for at udrydde terror.

Stort set alle fremtrædende terrorister, idag som i halvfjerdserne, kommer fra velstående hjem, og er fornuftige uddannede.

Gorm Petersen

Det var Osama der skabte den arabiske selvbevidsthed, og gav modet til at gøre oprør mod de af USA indsatte marionet-regimer.

Det er først og fremmest de unge, der ser Osama som et idol.

Man kan derfor frygte at stuntet med at erklære ham død, kan skabe splittelse blandt oprørerne.

Netop de unges handlekraft er vigtig for oprørerne.

Lars Hansen

Ledelsen af Al Qaeda ER CIA - er det slet ikke sevet ind endnu?Vores styker og alle de andre i Tunesien hjælper Al Qaeda dernede. Til gengæld er de også de ondeste i verden, og vi fatter ikke en brik af hvad der foregår.

Anwar Al Awlaki blev inviteret til middag i Pentagon uger efter 9/11, for pokker, mand...

Gorm Petersen

Alle vidneudsagn om oprørene siger, at de unge er stærkt repræsenteret.

Og det er netop de unge, der har Bin Laden som idol.

Langt hovedparten af verdens befolkning er stærkt fjendtligt indstillet overfor USA/Israel.

Jeg tror ikke de vil acceptere et demokrati som det danske, hvor enhver nyhed hvori ordet "Israel" indgår, automatisk udløser kommentaren:

"Israel har ret til at forsvare sig selv".

jan henrik wegener

Om "det store flertal af verdens befolkning" er stærkt fjendtlige overfor israelere og amerikanere" eller overfor europæere for den sags skyld, skal jeg ikke gøre miog klog på. Jeg tilhører selv kun sidstnævnte, og kan selvfølgelig ikke let "omvende" evt fjendtligtsindede, men mener blot at de i givet fald kan holde sig væk. Selvfølgelig er det ærgerlig at være upopulær, og måske bliver jeg upopulær hos debatdeltagerne her, men så er der måske en rimelighed i det:gensidighed.